Glædelig jul Godt nytår

gartner tidende Nr. 23 torsdag 18. december 2008 124. årgang www.gartnertidende.dk Tema: Året der gik... Glædelig jul Godt nytår

Living Colours har fået en ny strategi på plads med stærkt fokus på marketing og med plads til flere under Living Colours paraplyen 24 28 Efter en begivenhedsrig periode er Bøg Madsen A/S i fuld gang med at konsolidere virksomheden og tilpasse den til den nye verdensorden. 4 Omstruktureringer, navneskift og nedskæringer og måske mest af alt rygtedannelse har sløret billedet af aktiviteterne på prydplanteområdet i Årslev. 12 Hvad kan vi lære af Holland? 19 Finanskrise med muligheder og følger 21 Grobund mangler gødning 24 Living Colours gearer op 26 Gartnernes Forsikring i 100 år! 28 Prydplanter fortsat i fokus 32 Økologiske potteplanter i praksis 36 Sortsforsøg agurk 2008 40 Få bedre råd 44 Hvem, Hvad, Hvor Forside: Gartnernes Forsikrings adm. direktør Lisbet Bromann Jensen 4 Vi skal dyrke det, der virker foran hovedkontoret i Taastrup 6 Nær og Fjern Foto: Gartnernes Forsikring 8 Dansk Gartneri informerer www.gartnertidende.dk

gartner tidende Spidsen Tidsskrift for Nr. 23/2008/uge nr. 51/ torsdag 18. december/124. årgang Gartner Tidende udkommer næste gang torsdag 8. januar 2009 Redaktion: Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon +45 87 40 50 00 Telefax +45 66 17 17 15 www.gartnertidende.dk E-mail: gartnertidende@landscentret.dk Jan Jensen Hass Ansvarshavende Direkte +45 87 40 66 30 Mobil +45 20 73 70 05 E-mail: jaj@landscentret.dk Lotte Bjarke Fagredaktør Mobil +45 21 48 75 30 E-mail: post@lottebjarke.dk Annoncer: Ole Lykke, annoncekonsulent Direkte +45 87 40 66 07 oel@landscentret.dk Morten Nielsen Direkte +45 87 40 66 03 mon@landscentret.dk Helena de Bekker Steffensen Direkte +45 87 40 66 06 hbs@landscentret.dk Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. ISSN 0106-8393 Produktion: MarkTing a/s Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon +45 33 39 40 00 Telefax +45 33 14 56 55 danskgartneri@danskgartneri.dk www.danskgartneri.dk GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon +45 87 40 50 00 Telefax +45 65 92 69 17 gartneriraadgivningen@landscentret.dk www. gartneriraadgivningen.dk Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15 DK-8200 Århus N Telefon +45 87 40 50 00 Telefax +45 87 40 50 10 lr@lr.dk www.lr.dk Af Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Grønne ambitioner i balance med konkurrenceevne Regeringens arbejde med Grøn vækst blev sat i gang på et tidspunkt, hvor finanskrisen ikke havde nået de nuværende højder. I øjeblikket er den generelle stemning i erhvervslivet ikke for positiv, og mange steder arbejdes der med at revidere budgetterne for 2009 og med at sikre den fornødne likviditet til driften. Nu skal jeg ikke bidrage til at male billedet mere sort end nødvendigt, men det er på den anden side også vigtigt for mig at få signaleret, at der i den nuværende økonomiske situation ikke er plads til nye økonomiske byrder på erhvervslivet og gartnerisektoren. Vi har netop oplevet en finanslov for 2009, der beskærer midlerne til innovationsloven og afvikler tilbageføringen af CO2- afgifterne fra 2010. Vores melding har klar adresse til regeringen, som i sit arbejde med Grøn vækst må tage bestik af den realøkonomiske situation uden for Christiansborgs tykke mure. Vi har med andre ord ikke behov for nye afgifter på hverken CO2, gødning eller pesticider. Det, vi derimod har behov for, er fokus på international konkurrenceevne. De danske produktionsomkostninger ligger internationalt helt i top, og skal vi fremadrettet klare den udfordring, så hedder nogle af løsningerne produktudvikling i et højere tempo, mere automatisering/robotteknologi, støtte til udvikling af klimavenlige produktionssystemer og mere fjernvarme omkring Odense og Århus. Dansk Gartneri er i udgangspunktet positiv over for regeringens vision om en grøn vækststrategi, og vi har anmodet vores ressortminister Eva Kjer Hansen om et snarligt møde, hvor vi skal drøfte, hvordan man kan forene ønsket om en mere grøn profil med en stærkere international konkurrenceevne. Vi har derudover anmeldt en række andre emner, som vi finder behov for en nærmere drøftelse af. Det gælder landdistriktspolitikken for 2009, pesticidpolitikken i EU og Danmark samt de konkurrenceforvridende støtte- og garantiordninger den hollandske stat p.t. stiller til rådighed for sine gartnere. Glædelig jul og godt nytår. 3

Af Lotte Bjarke Vi skal dyrke det, der virker Det forløbne år har budt på flere omvæltninger i Bøg Madsen A/S med afvikling af samarbejdet med Ikea og overtagelsen af medarbejderne fra det konkursramte FloraVision som nogle af de mest spektakulære. - Vi kan se tilbage på 1½ år, hvor vi har bevæget os meget. Vi er nu igennem den omfattende proces, det har været at sige farvel til Ikea som kunde. En proces, der har givet god anledning til at se nærmere på, hvor vi skal bevæge os hen i fremtiden, siger Hans Schultz, der er administrerende direktør for Bøg Madsen A/S. To stærke ben Afviklingen af Ikea samarbejdet ser han som et naturligt skridt i forhold til den valgte strategi. - Vi måtte vælge, om vi ville tilpasse os 100 procent til Ikeas behov og dermed udelukkende koncentrere os om at flytte varer fra A til B. Men det er ikke det, vi vil. Bøg Madsen A/S vil være en vigtig brik i det europæiske marked for planter, og vi har det ideelle udgangspunkt for at bevare den plads i Top 5, som vi har. Der er masser af stærke eksportører i både Danmark og Holland, men det er kun Bøg Madsen A/S, der har et stærkt ben begge steder. De synergier skal udnyttes og udvikles, understreger Hans Schultz. 2008 regnskabet for Bøg Madsen A/S kommer til at byde på et underskud netop som følge af de omvæltninger, der er sket. - De skridt, vi har taget har været ensbetydende med store engangsomkostninger. Med streg under engangs. Nu er de store klumper taget og dermed et overstået kapitel. Vi har tilpasset organisationen i Holland, og vi har fået en række nye medarbejdere fra FloraVision, der i fremtiden må forventes at kunne tjene deres egen løn. Men vi skal selvfølgelig fortsat effektivisere i alle dele af virksomheden, siger Hans Schultz. Vil vokse Bøg Madsen A/S har netop igen fået den højest mulige internationale kredit vurdering, Tripple A, og det er et godt fundament for fremtiden, påpeger Hans Schultz. Efter en begivenhedsrig periode er Bøg Madsen A/S i fuld gang med at konsolidere virksomheden og tilpasse den til den nye verdensorden. Målet er, at Bøg Madsen A/S skal have profitabel vækst - Bøg Madsen A/S har takket være sit holdingselskab et solidt kapital grundlag, der betyder, at vi kan agere langsigtet. Det giver os en væsentlig styrke, understreger han og lægger ikke skjul på, at det erklærede mål er, at virksomheden skal vokse. - Vi brænder for at opkøbe konkurrenter i både Danmark og Holland. Det er der to årsager til. Den ene er, at vi har kapaciteten til det, når det gælder ledelse, IT systemer, debitorhåndtering, logistiksystem osv. De omkostninger har vi taget. Den anden er, at vækst er nødvendig for at få muskler til at matche de store kunder, der præger markedet, siger Hans Schultz, der til gengæld har skrinlagt planer om et nyt logistikcenter ud fra den betragtning, at tiden ikke er til så store investeringer. Styrker samarbejdet Den konsolideringsfase, erhvervet generelt gennemgår i øjeblikket i såvel produktions- som salgsleddet, kan ikke undgå at sætte sit præg på hverdagen i en virksomhed som Bøg Madsen A/S. - Vi arbejder i stadigt højere grad tættere sammen med producenterne. Det forventer vores kunder simpelthen, og vores leverandører er gearede til det. Det betyder fx større samarbejde om udviklingsarbejdet, mere videndeling og i det hele taget større gennemsigtighed. Målet er kort fortalt at skabe tætte relationer, hvor partnerne føler gensidig forpligtelse. På plussiden styrker det samarbejdet med nogle leverandører, mens det omvendt svækker det med andre. Men sagen er jo den, at hvis et tæt samarbejde skal have dybde og værdi, så kan man ikke arbejde sammen med alle, pointerer Hans Schultz, der understreger, at virksomhedens samarbejdspartnere ikke alene er danske producenter. - Vi har forladt tankesættet om, at Bøg Madsen A/S er en dansk udbyder. Virksomheden af i dag er udbyder af et europæisk sortiment, hvor i der indgår fx 5 eller 10 danske kulturer. Vi sammensætter sortimentet af danske, hollandske og sydeuropæiske produkter og betragter reelt den danske produktion som en del af noget større, tilføjer han. Kan ikke redde alle Hans Schultz er overbevist om, at det er den grundholdning, der stiller Bøg Madsen A/S stærkt i et konkurrencepræget europæisk marked. - Vi har et forspring frem for fx hollandske eksportører, der ikke er vant til at se ud over de hollandske grænser, og samtidig er vi godt rustet, når det gælder evnen til tilpasning, kapitalforhold og ledelseskompetencer, siger han, idet han opfordrer det danske gartnerierhverv til at kende sin besøgelsestid og tydeligt vise, at det bakkes op om branchens lokomotiver. - Jeg begræder det, men vi kan ikke redde alle, hvis vi skal redde dansk gartnerierhverv. Vi skal dyrke det, der virker. Ellers ender det med den mindste fællesnævner, og det er der ingen fremtid i. Et godt eksempel er efterspørgslen på levering 365 dage om året. Den diskussion ender altid med, at det er synd for familiegartnerierne, hvis de ikke kan holde fri. Ja, jeg begræder udviklingen, for der er mange gode ideer og tiltag, det aldrig bliver muligt at realisere. Omvendt er vi nødt til at agere i det marked, der er, og der betyder det alt for konkurrenceevnen at kunne levere, når kunden vil ha det, understreger Hans Schultz. 4

Hans Schultz, Administrerende direktør, Bøg Madsen A/S Voksende efterspørgsel Når det gælder erhvervets berettigelse, er Hans Schultz på ingen måde i tvivl. Efterspørgslen på planter er der og vil formentlig vokse. - Finanskrisen til trods er forbruget af potteplanter i Europa intakt. Ja, i realiteten kunne vi sælge mere, end vi gør, hvis bare vi var sikre på at få pengene hjem, påpeger Hans Schultz, der i den forbindelse har iværksat en offensiv tilgang til problemet, der indebærer et tættere samarbejde med kunder på fx det russiske og østeuropæiske marked. - Vi holder fast i de markeder, vi har, og arbejder tæt sammen med vore kunder såvel som med producenterne. Men vi er også parate til at lukke markeder ned, hvis de ikke er rentable, siger Hans Schultz, der fx peger på Østeuropa som nye vigtige markeder for Bøg Madsen A/S. Producenter i fx Italien, Spanien og Portugal vil i fremtiden bliver vigtige leverandører til virksomhedens brede sortiment, der også i stigende grad vil omfatte planter fra så fjerne steder som Sydamerika og asiatiske lande. Koncepter åbner døre Væksten i plantesalget kommer efter alle solemærker at dømme til at ske i dagligvarekæderne. - Det betyder, at vi skal kunne tilbyde koncepter målrettet til deres salg. Et arbejde, vi allerede er godt i gang med i form af House of Flora koncpterne. Vi ved godt, at der er mange Nyhed udbydere af konceptløsninger, men vi har valgt vores egen tilgang til opgaven, hvor vi arbejder med koncepter, der ikke er så bundet op på specifikke produkter, som det man ellers ser. Og vi kan konstatere, at alene tilbuddet om koncepter, er en overraskende god døråbner, siger Hans Schultz. Han har også noteret sig, at mens afsætningen er den altoverskyggende udfordring for producenterne, så er sourcing den helt store udfordring for kunderne i den anden ende. - Det er da tankevækkende, og jeg er ikke i tvivl om, at det betyder, at der virkelig er en vigtig rolle for Bøg Madsen A/S at spille på fremtidens europæiske marked for potteplanter, siger Hans Schultz. Garditec gardinanlæg monteret med Ultra Delay trækklemmer Nyhed Ingen justering af gardinanlæg mere. Glideklemmen får anlæggene til Den specielle glidetræksklemme at lukke optimalt hele året rundt, sørger for at anlæggene altid lukker selv under exstreme kolde eller optimal og ligeledes pakker Garditec gardinanlæg monteret med Ultra Delay trækklemmer varme forhold, hvor huse og wire gardinerne maximalt sammen, dette vil ændre længde. bevirker at der opnås bedre Opstramning af wire vil kunne isoleringsevne Ingen justering og af større gardinanlæg lysindfald mere. i foretages Glideklemmen unden får nogen anlæggene til husene. Den specielle glidetræksklemme efterfølgende at lukke optimalt justeringer. hele året rundt, sørger for at anlæggene altid lukker selv under exstreme kolde eller optimal og ligeledes pakker varme forhold, hvor huse og wire gardinerne maximalt sammen, dette vil ændre længde. bevirker at der opnås bedre Opstramning af wire vil kunne isoleringsevne og større lysindfald i foretages unden nogen husene. efterfølgende justeringer. Lundegårdsvej 1, Verninge DK-5690 Tommerup - Tlf: 63 76 70 50 - Fax: 63 76 70 59 - Email: post@garditec.dk - Internet: www.garditec.dk Gartneriet Lundager Fangelvej 36, 5260 Odense S Gartneriet Lundager har fået lavet gardiner i 3660 m 2 drivhuse. Alle der er interesserede er velkommen til at se de nye gardiner med de specielle klemmer. Lundegårdsvej 1, Verninge DK-5690 Tommerup - Tlf: 63 76 70 50 - Fax: 63 76 70 59 - Email: post@garditec.dk - Internet: www.garditec.dk Interesserede kan aftale tid på telefon 20 41 25 05 5

Kort nyt fra nær og fjern... Anderledes pyntekål Brassica oleracea Bright Wine er en ny og anderledes sort af pyntekål, der slet ikke ligner det traditionelle pyntekålhoved. I stedet har Bright Wine en åben struktur og dybt indskårne, lilla og grønne blade. Det anderledes udseende til trods, produceres Bright Wine på traditionel pyntekål vis. Der er foreløbigt kun begrænsede mængder formeringsmateriale til rådighed, men de første færdigvarer forventes at være på markedet mod slutningen af 2009. Det er Ball Holland BV, der markedsfører Bright Wine Nær & Flere hollandske gartnerier lukker Næsten 11% af væksthusgartnerne i Holland har planer om at stoppe, angiver de i en spørgeundersøgelse, som Agridirect står bag. Blandt væksthusgrønsagsproducenterne, er det 10,5%, der har planer om at indstille produktionen, mens det blandt prydplanteproducenterne er 12,1%. Der er dog stadig 21,1% af væksthusgrønsagsproducenterne, der angiver, at de vil investere i det kommende år eller har planer om et generationsskifte, der vil føre virksomheden videre. Det tal er 11,6% for prydplanteproducenterne, hvilket giver et gennemsnit for hele sektoren på omkring 15,8% mod 20,0% sidste år. Kilde: Groenten & Fruit Nieuwsbrief 4. december 2008/ Julestjerner på Facebook Send en elektronisk julestjerne til dem, du holder af. Lyder det mærkeligt så tjek ind på Facebook, ligesom en stor del af danskerne jævnligt gør det. Ikke mindst den yngre del af danskerne. Julestjernekampagnen anno 2008 er nemlig også på banen i cyberspace, hvor man altså kan sende en hilsen til vennerne i form af en elektronisk julestjerne i anledning af højtiden og dermed gøre en anden stjerneglad, som det hedder i kampagnens slogan. Tjek i øvrigt www.julestjerner.info hvis du vil vide mere om, hvordan julestjerner markedsføres i 2008. Hot eller not i haven En ny havesæson står for døren. Hvis du vil have en ide om, hvad der kommer til at hitte i haverne og fylde på hylderne i havecentrene i den kommende sæson, så er det en ide at besøge Fagmessen for Havecentre, der løber af stablen i Odense Congresscenter den 7. og 8. januar 2009. Messen, der arrangeres af brancheorganisationen Dansk Havecentre, henvender sig målrettet til havecentersegmentet. Udstillerne på Fagmessen for Havecentre repræsenterer danske og udenlandske planteleverandører, frø- og kemikalievirksomheder, redskaber, krukker, granit og alt det andet tilbehør til haven, som dine planter skal matche til. Læs mere på www.fagmessen.dk 6

Europe Retail Supply fjern 20 førende hollandske potteplanteproducenter er gået ind i et nyt partnerskab i gruppen Europe Retail Supply. En gruppe, der har et altoverskyggende fokus, nemlig salg til supermarkeder. Baggrunden for det nye samarbejde er, at de enkelte gartnerier i stigende omfang oplever, at de ikke er stærke nok i forhold til kædernes professionelle indkøbsteams. De 20 gartnerier i Europe Retail Supply tegner sig tilsammen for 13 procent af den hollandske eksportværdi, når det gælder potteplanter, så der er virkelig volumen bag konstellationen, der nu er i færd med at udpege direktør, account manager, product manager, logistikkoordinator, trend ekspert mm. Organisationen forventes at være på plads medio 2009. Kilde: Floraculture International November 2008 Kinesisk gartnerisektor i rivende udvikling En hollandsk rapport kigger det kinesiske gartnerierhverv efter i sømmene og konstaterer, at selv om der er et langt stykke vej, til Kina kommer med i det fine selskab af eksportører af gartneriprodukter, så finder der en imponerende udvikling sted. Kvalitetsniveauet er bare endnu ikke noget at råbe hurra for. Yunnan provinsen er den vigtigste gartneriprovins i det store land med en snitblomstproduktion, der strækker sig over 7.200 ha og har en produktionsværdi på omkring 350 mio euro. Det svarer til 60 procent af den totale snitblomstproduktion i Kina. Heraf eksporteres snitblomster til en værdi af 60 mio euro til Japan og andre nabolande. Produktionen forventes at vokse i 2008, og udviklingen betyder samtidigt, at adskillige europæiske virksomheder med speciale i forædling og salg af plantemateriale har slået sig ned i Yunnan. Innovationspris for LED lys Virksomheden Lemnis Ligtning har fået en fornem æresbevisning for sit innovations arbejde på LED belysningsområdet i form af udnævnelse til Technology Pioneer 2009 af World Economic Forum. Lemnis Ligtning får titlen for sin udvikling af energibesparende LED belysning. World Economic Forum har udnævnt 34 Technology Pioneers fra 15 lande, som er fremme i skoene på innovations- og teknologiområdet. Lemnis Lightning arbejder blandt andet med gadebelysning og væksthusbelysning. Kilde: Vakblad voor de Bloemisterij Nieuwsbrief 5. december 2008 Haglskader i Almeria 360 ha væksthuse og planter i Almeria i Spanien er ramt af alvorlige haglskader. Alene i byen Vicar blev omkring 200 ha væksthuse med tomat og peber alvorligt skadet eller helt ødelagt ifølge Europa Press. I de fleste tilfælde er der tale om traditionelle gamle væksthuse som ikke kunne klare det meget voldsomme haglvejr. Landbrugsministeren for Andalusien Martin Soler påpeger efterfølgende vigtigheden af at være godt dækket ind forsikringsmæssigt. Men næsten ingen af de ramte virksomheder er forsikrede. Landbrugsministeren har dog lovet, at hans regering vil gøre alt for at hjælpe de ramte gartnere, blandt andet med at få genopbygget væksthusene og dermed sikre et moderne produktionsapparat i regionen. Kilde: Groenten & Fruit Nieuwsbrief 3. december 2008 7

informerer: Møde med miljøministeren om markedsføring af pesticider Fredag den 5. december holdt Dansk Gartneris formand Kaj Jørgensen et møde med miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Baggrunden for mødet var et fælles brev fra Dansk Gartneri og Dansk Landbrug, hvori organisationerne udtrykker meget stor bekymring over forslaget til forordning om markedsføring af pesticider. Miljøministeren bekræftede, at EU er inde i de afgørende forhandlinger, hvor der hos alle parter er stor vilje for at nå et resultat omkring årsskiftet. Troels Lund Poulsen Ministeren bemærkede, at den første foretagne konsekvensanalyse overdrev konsekvenserne, hvorimod senere analyser ser mere realistiske ud. Fra dansk side bliver der imidlertid ikke foretaget konsekvensanalyse med den begrundelse, at det er vanskeligt, da regeringen ikke ved, hvordan det endelige forslag ser ud. Ministeren konstaterede desuden, at den danske regerings holdning i forhandlingerne tog udgangspunkt i Rådets forslag fra juni, og at der derfor kun bør gives mindre indrømmelser i forhold til dette forslag. Endvidere gik Danmark ind for, at sikre så klare principper som muligt, når de enkelte kriterier skal fastlægges. Endelig fandt ministeren, at såfremt erhvervet har konkrete problemer med enkelte kulturer, som det vil blive meget vanskeligt at dyrke som konsekvens af den nye forordning, så bør Dansk Gartneri i stedet kontakte EU-parlamentets miljøudvalg for at lade det se på sagen. For yderligere oplysninger Kaj Jørgensen Tlf.: 4036 9490 eller Torben Lippert, Tlf.: 3339 4549 Regeringens mål for dansk landbrug og gartneri år 2022 Regeringen har udarbejdet en række ambitiøse målsætninger for, hvor dansk jordbrug skal være i år 2022. Målene er blandt andet: At Danmark skal være en "Agro Food Valley" et af verdens førende fødevareindustrielle centre. At dansk jordbrugs konkurrenceevne skal styrkes på alle niveauer, herunder ejerskabsforhold, finansiering, etablering og afsætning. At jordbruget skal forvalte miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis. At den økologiske produktion skal have gode rammebetingelser, og at en god udvikling på markedsvilkår skal understøttes. At Danmark skal være et gourmet-land i kraft af en produktion af kvalitetsfødevarer. Dansk Gartneri er inviteret med til at deltage i en følgegruppe, som skal understøtte Fødevareministeriets initiativ Dansk Landbrug 2022. Som medlem af følgegruppen vil foreningen blive inviteret til orientering og erfaringsudveksling i Fødevareministeriet. Frem til efteråret 2009 vil Fødevareministeriet indhente viden og afholde tema- og debatmøder, hvor erhvervene, organisationer og forskere skal medvirke til at afklare, hvad der skal til for at realisere målsætningerne i 2022. Dansk Landbrug 2022 er således en vigtig del af regeringens udspil Grøn Vækst, som skal sikre jordbruget en bæredygtig vækst i Danmark. Yderligere information om Dansk Landbrug 2022 kan læses på: www.fvm.dk/2022 For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, telefon 3339 4546 eller e-mail: bpj@danskgartneri.dk Husk foreløbig tilmelding til ny energiaftale inden nytår Dansk Gartneri forhandler lige nu med Energistyrelsen om indholdet i en ny brancheaftale, der skal erstatte den nuværende, der udløber ved årsskiftet. Forudsætningen for at væksthusgartnerierne fortsat kan opnå aftalerabatten i det nye år er, at hver enkelt virksomhed indsender en hensigtserklæring til Energistyrelsen om (fortsat) deltagelse i aftaleordningen inden den 31. december. Dansk Gartneri har fremsendt hensigtserklæringen direkte til alle de nuværende aftalegartnerier. Erklæringen kan også findes på www.danskgartneri.dk Yderligere oplysninger: Leif Marienlund, Tlf.: 3339 4547 eller på lmk@danskgartneri.sk 8

Fjernvarme, opsamling af overskudsvarme og klimapolitikken Der har i uge 49 været afholdt en række møder om gartnerierhvervets bidrag til løsning af klimaudfordringen Dansk Gartneris formand, Kaj Jørgensen, har den 1. december deltaget i en rundbordssamtale med Klima- og Energiminister Connie Hedegaard om den samlede jordbrugssektors rolle. Kaj Jørgensen redegjorde her for det store potentiale, der findes for CO2-reduktioner i forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet og opsamling af Connie Hedegaard overskudsvarme i gartnerierne. En forudsætning herfor er imidlertid, at der etableres en offentlig medfinansiering til de forholdsvis store investeringsomkostninger. Dansk Gartneri har efterfølgende afholdt møde med Socialdemokratiets energipolitiske ordfører Mette Gjerskov. Det blev her aftalt, at Dansk Gartneri kan medvirke i en høring omkring fjernvarme som Folketingets Energipolitiske Udvalg afholder formentlig i februar 2009. Endelig har Dansk Gartneri afholdt møde med Energistyrelsen den 3. december, hvor det blev aftalt at etablere en projektgruppe, der nærmere skal vurdere potentiale og omkostninger ved udvidet anvendelse af fjernvarme. Yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, Tlf.: 3339 4261 eller Leif Marienlund, Tlf.: 3339 4547 K-sundhedsordfører på gartneribesøg De konservatives sundhedsordfører Vivi Kier, MF var mandag den 24. november på besøg i Rosborgs krydderurtegartneri ved Bellinge på Fyn. I besøget deltog også Dansk Gartneris formandskab Kaj Jørgensen og Mogens Christensen, mens direktør for Rosborg Denmark, Johnny Albertsen, viste rundt og orienterede om den store krydderurteproduktion på stedet. Under besøget og et efterfølgende møde drøftedes i øvrigt gartneriets anvendelse af pesticider, det nye EU-direktiv herom, mulighederne for at øge det fjernvarmeforsynede område, Forebyggelseskommissionens arbejde, 6-om-dagen, Grøn Vækst m.v. Det blev aftalt, at Dansk Gartneri løbende informerer Vivi Kier om aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål, og at der ca. tre gange årligt bliver afholdt statusmøder. For yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, Tlf.: +45 33 39 42 15 eller email FNP@landbrug.dk Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev E-mail: kj@danflora.dk Telefon: +45 65 99 25 25 Mobil: +45 40 36 94 90 Fax: +45 65 99 11 75 Mogens Christensen Næstformand Dansk Gartneri Nørreløkke 51, 5400 Bogense E-mail: frugt@post8.tele.dk Telefon: +45 64 81 34 20 Mobil: +45 40 16 41 96 Fax: +45 64 81 35 20 Flemming Nør-Pedersen Sekretariatchef Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. E-mail: fnp@landbrug.dk Telefon: +45 33 39 42 15 Mobil: +45 27 24 57 15 Fax: +45 33 39 41 40 Leif Marienlund Konsulent Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, offentlig planlægning. E-mail: lmk@danskgartneri.dk Telefon: +45 33 39 45 47 Mobil: +45 40 38 64 66 Fax: +45 33 14 56 55 Bjarne Pugholm Johansen Konsulent Arbejdsområde: Statslån og -støtte, skatter og afgifter, særlige produktionsformer, finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. E-mail: bpj@danskgartneri.dk Telefon: +45 33 39 45 46 Mobil: +45 40 38 64 48 Fax: +45 33 14 56 55 Torben Lippert Konsulent Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, fødevarer, plantenyheder, markedsordning for frugt og grønt. E-mail: tbl@danskgartneri.dk Telefon: +45 33 39 45 49 Mobil: +45 24 41 94 32 Fax: +45 33 14 56 55 Jarl Cordua Nielsen (Vikar) Kommunikationsmedarbejder Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation, beretninger og pressekontakt. Webredaktør. E-mail: komvikar@landbrug.dk Telefon: +45 33 39 42 24 Mobil: +45 26 63 41 28 Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk www.danskgartneri.dk 9

10

11

Af Henning Otte Hansen Ph.D., cand. agro. merc. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Hvad kan vi lære af Holland? Hollands gartneriproduktion har gennem de senere år distanceret dansk gartneri på flere områder. Når de gælder både blomster og frugt & grønt har Holland haft en stigende produktion og stigende markedsandele, mens udviklingen i Danmark har været præget af stagnation. Der kan være mange forklaringer på, at udviklingen har været så forskellig i henholdsvis dansk og hollandsk gartneri. I denne artikel peges der på en række mulige årsager. Sort på hvidt Gartnerierhvervet har udviklet sig meget forskelligt i Danmark og Holland i de seneste årtier: Når det gælder produktion af frugt og grøntsager, har Danmark siden starten af 1990 erne været inde i en nedgang eller stagnation. Hollandsk gartneri havde også en nedgang i produktionen i midten af 1990 erne, men faldet varede kun et par år. Udviklingen vendte relativt hurtigt, og frugt- og grønsagsproduktionen er nu den højeste nogensinde, jfr. figur 1. Som det ses, har den danske og hollandske produktion af frugt og grøntsager udviklet sig i hver sin retning de seneste årtier. Den forskellige udvikling er vel og mærke sket i en periode med øget harmonisering af handelsvilkår, indre markeder, større økonomisk integration m.m. Når det gælder planter og blomster (potteplanter, afskårne blomster m.m.) har dansk gartneri tabt verdens-markedsandele siden midten af 1990 erne, mens Holland de senere år har øget sine markedsandele De danske verdensmarkedsandele er næsten blevet halveret siden 1994. I 1994 var Danmark verdens næststørste eksportør af levende planter. I dag er vi kun nr. 5, og vi er blevet overhalet af Belgien, Italien og Tyskland. Alene siden 2000 er Danmarks andele af verdensmarkedet faldet fra 8,5 til 5,9 procent, mens den i Holland er steget fra 47,0 til 51,3, jfr. figur 2. Forskelle i konkurrenceevne og resultater Der er givetvis mange store og små forklaringer på, at Holland har klaret sig så relativt godt - mens Danmark på flere områder er sakket bagud. Dertil kommer, at der også er succes-historier i dansk gartneri. Der er gartnerier, der har klaret sig utroligt godt, og der er også produkter, hvor de danske andele af verdensmarkedet er steget år for år. Der kan dog peges på en række forhold, som er forskellige i henholdsvis dansk og hollandsk gartneri: Figur 1. Udvikling i frugt- og grøntsagsproduktion i Danmark og Holland, 1961-2008. (mængder) Fragmenteret og splittet struktur i Danmark Afsætningssektoren for gartneriprodukter er stadig relativt opdelt og fragmenteret i Danmark. Koncentrationen har været faldende gennem en årrække, hvilket er meget atypisk i forhold til andre sektorer. I Holland har der i de seneste år været en række store fusioner og opkøb. Kilde: Egne beregninger og skøn på grundlag af FAO (2008). Lav indtjening i den danske afsætningssektor Afsætningsleddet har haft for dårlig indtjening gennem de senere år, og det har givet en vis skepsis og usikkerhed blandt blomstergartnerne m.h.t. fremtiden. Det har begrænset lysten til at foretage længerevarende investeringer i fremtidig udvikling og indtjening. Indtjeningen har været væsentligt bedre i den hollandske afsætningsled. Udflytning til lavomkostningslande Udflytning af dele af den danske blomsterindustri til lande i Afrika m.m. er kun 12

Det er vigtigt, at man undersøger og overvåger sine konkurrenter, men man skal ikke lade sig forblinde. Hvis man bare følger i fodsporene på sine konkurrenter, kommer man jo aldrig foran. Den danske gartnerisektor har egne unikke styrker, som skal være fundamentet for en fremtidig løsning på erhvervets udfordringer langsomt kommet i gang. Danskerne har generelt ikke haft den nødvendige ballast og erfaring til at gennemføre denne udflytning, og her har hollænderne opnået betydelige first-mover -fordele. Danmark har fokus på andre erhverv i Holland er blomster et kerneområde Selv om Danmark givetvis har både viden og ressourcer til at videreudvikle blomstersektoren yderligere, er der meget fokus på andre agroindustrielle sektorer i Danmark, f.eks. svinekød, mejeriprodukter, markfrø m.m. Her har Danmark i dag en stærk international konkurrenceevne og placering stærkere end Holland. Der har derfor været en naturlig fokusering på netop disse områder. Det gælder for både unge entreprenører og investorer. Derfor er blomstersektoren ofte kommet i anden række. Banksektoren er afventende Bankverdenen har de senere år været meget forsigtig med at finansiere danske gartnerier. Sporene efter den økonomiske krise i 1980 erne, hvor mange gartnere gik konkurs, skræmmer stadig. Erhvervet kommer dermed lidt ind i en ond cirkel, hvor innovation og vækst hæmmes af manglende evne eller vilje til at finansiere nye tiltag. Bankverdenen i Holland synes at have væsentligt større fokus på gartnerierhvervet. Da blomstersektoren har større betydning i Holland har bankerne tilsyneladende også en langt større kompetence til at kunne følge, understøtte og overvåge udviklingen i denne sektor. Forskelle i erhvervspolitiske og -økonomiske vilkår De erhvervspolitiske og økonomiske vilkår i Danmark har på visse områder været ugunstige i forhold til Holland. På energiog finansieringsområdet har de danske blomstergartnere haft særlige ulemper i forhold til de hollandske kolleger. Den samlede betydning af alle erhvervspolitiske og -økonomiske tiltag er i sagens natur vanskelig at opgøre, men de ulige konkurrencevilkår har under alle omstændigheder været en udbredt begrundelse fra danske blomstergartnere for, at de ikke har kunnet følge med udviklingen i den hollandske blomstersektor Hollands kernekompetencer er svære at komme udenom Komparative fordele og unikke spidskompetencer bliver ofte etableret over mange år. Opbygning af afsætningsorganisation, forsknings- og udviklingskompetencer, distribution, infrastruktur, brands m.m. tager lang tid. Når første kompetencerne er opbygget, gælder det om at fastholde og beskytte dem over for nye mulige indtrængere på området. Opbyggede kompetenceområder er derfor vanskelige for andre at overtage. Det er givetvis også én af de erfaringer, som de danske blomstergartnere Figur 2. Udvikling i verdensmarkedsandel for blomster og planter i Danmark og Holland, 2000-2007. (pct.) har gjort: At den hollandske blomsterindustri har en stærk og befæstet international konkurrenceevne, som er svær at påvirke. Skal Danmark kopiere Holland? Det er altid vigtigt at undersøge og overvåge sine konkurrenter. Styrkeforholdet på markedet skal indgå i virksomhedernes strategi, og muligheder og trusler skal også ses i forhold til konkurrenternes placering. Omvendt skal man heller ikke lade sig forblinde af sine konkurrenter. Hvis man bare følger i fodsporene på sine konkurrenter, kommen man jo aldrig foran! Dertil kommer, at Holland på nogle områder har en så stærk placering på mange markeder - opbygget gennem mange årtier - som en dansk gartnerisektor ikke for alvor kan kopiere eller erstatte. Endelig har Danmark også nogle styrker og kompetencer, som hollænderne ikke Kilde: Egne beregninger og skøn på grundlag af UN (2008). 13

har. Inden for innovation og forædling ligger dansk gartneri relativt højt i forhold til udenlandske konkurrenter. Danske gartnerier er også ofte mere fleksible og forandringsparate end de hollandske konkurrenter. I Holland er der foretaget store teknologiske investeringer, men det er med til at fastlåse produktionsapparatet, og det gør det vanskeligere at tilpasse sig til nye markeder. Grønt image Dertil kommer, at Danmark og dansk gartneri har et image som et grønt, ressourcebevidst samfund, som har styr på det grønne område, styr på bæredygtighed, og som ligger i front inden for klimapolitikken. Holland har langt fra samme position på dette område. Disse styrkeområder kan indarbejdes i markedsføringen. Når en forbruger fremover køber en dansk blomst, får man meget mere end en blomst: Man får: en ny, produktudviklet plante. en udsmykning, sammensætning, design og tilbehør, som gør, at man Danmark kontra Holland Jeep Veenhouwer: I Holland er gartnerisektoren så stor og betydningsfuld, at samfundet er meget afhængig af gartnerne. Derfor gør staten meget for at sikre gartnerierhvervets fremtid. Denne situation når vi aldrig frem til i Danmark. Cees Kuypers: I forhold til Holland har Danmark stærke kompetencer inden for design og mode - vi skal indarbejde dette i markedsføringen af blomster. Blomster skal mere og mere sælges på disse parametre og på koncepter. Frans van het Erve: Danske gartneriproducenter har umådelig svært ved at arbejde tæt sammen. Hollandske gartnere er sådan set ikke meget bedre, men forretningsmæssigt har der aldrig været tvivl om, at det giver størst fordel at stå sammen. Samarbejdet sker via internt forpligtende organisatoriske aftaler og koordination med myndigheder på bl.a. produktudvikling, trendforskning, markedsføring national og international osv. Også det nyeste meget fremadrettede tiltag som Food & Flowers Innovation Programme er et godt eksempel på, hvordan hele kæden kan skabe en winwin situation, når myndigheder, virksomheder, institutioner, producenter m.m. slår pjalterne sammen. Cees Kuypers: Hollænderne er gode til at prisfastsætte deres varer: Prisen på selve blomsterne er måske relativt lille, men dertil kommer valgfrie tillæg på en masse tilbehør som emballage, udsmykning, særlige urtepotter m.m. Man kan dermed se, hvad man betaler for, og det er en fordel i afsætningen. Polsk importør af potteplanter: I 1992 var Danmarks position inden for potteplanteproduktion og -markedsføring fremragende 1. Top-kvalitet inden for geneik 2. Det bedste design inden for emballage 3. Urtepotter og paller var meget rene 4. Mulighederne for at gentage ordre og reservere var optimale Hvad skete der så? Store udbydere på det danske potteplante-marked flyttede betydelige dele af deres produktion til Holland og påbegyndte en hurtig udvikling af den hollandske potteplante-sektor. Derfor fik vi kunder en ny leverandør af tilsvarende produkter - dog til en lavere kvalitet, men til en meget lav pris. Inden for få år blev den hollandske kvalitet bedre, og det danske salg gik ned. Samtidig opstod der logistiske problemer. Desuden opstod der problemer mellem på den ene side gartnerne/ejerne og på den anden side salgsvirksomhederne. Jeg har ondt af de danske gartnere, men danskerne var for langsomme til at reagere. i højere grad køber kunst end blot en blomst. et produkt, som er produceret efter bæredygtige principper m.h.t. klima, miljø, energi m.m. en vare, som signalerer ansvarsbevidsthed og holdning til omgivelserne. Hvordan kommer man videre? Man skal ikke bruge alt krudtet og alle kræfter på at forsøge at forbedre de erhvervsøkonomiske rammevilkår. Dansk gartneri har en vis politisk indflydelse, men set i et bredere perspektiv har man næppe magt til at opnå specifikke fordele - i denne mere globale verden i indre markeder m.m. Kræfterne skal nok mere bruges på den indre bane. Fynske erhvervsgartnere er i forvejen blevet anerkendt som én ud af få kompetenceklynger i Danmark. Ved at udvide modellen til en landsdækkende branchecluster, og ved at inddrage alle relevante interessenter, bør sektoren kunne skabe et fælles løft. Interessenterne i denne sammenhæng er talrige: Gartnere og deres organisationer, salgs- og afsætningsleddet, forsyningsvirksomheder, den finansielle verden, forskning og udvikling, offentlige myndigheder inden for erhvervsudvikling og innovation m.m. Det er i kriseperioder, at der skabes brudflader, som skaber nyudvikling. Gartnerierhvervet er desværre inde i en alvorlig økonomisk krise, som mere eller mindre rammer alle interessenter. Krisen kan derfor være en drivkraft til at skabe det samarbejde mellem alle interessenter, som er nødvendigt for at komme videre. Vi kan sagtens skæve til de hollandske resultater, men en dansk løsning skal ikke være en kopi af Holland. Danmark og den danske gartnerisektor har egne unikke styrker, som skal være fundamentet for en fremtidig løsning på erhvervets udfordringer. Kilder: Artikler, rapporter m.m. FAO (2008): http://faostat.fao.org/ Hansen, Henning Otte (2008): Denmark versus the Netherlands. I: FlowerTECH 2008, Vol. 11/ no. 4. pp. 30-31. UN (2008): United Nations Commodity Trade Statistics Database. Interviews: van het Erve, Frans. Tidligere erhvervserfaringer fra dansk og hollandsk gartneri og jordbrug. Kuypers, Cees. Adm. direktør i GASA Group. Veenhouwer, Jeep, Jeepplastic. 14

Vi har forsikret jordens folk i mere end 100 år Vi ønsker alle et rigtig godt nytår! Hovedkontor Struergade 24 DK-2630 Taastrup Telefon +45 43 71 17 77 Telefax +45 43 71 36 16 www.garfors.dk E-mail gaf@garfors.dk 15

16

17

JPJgartneri Glædelig Jul Godt Nytår! Ønsker du at købe eller sælge gartneri i 2009 - så kontakt os for en seriøs snak, der fører til resultater! En god ejendomshandel ta r den tid, der skal til... Ejendomsmæglerfirmaet JP Johansen v/dan Gørtz Palle Jespersen Bo Verner Hansen Statsaut. ejendomsmæglere & valuarer. MDE Dan Gørtz Mobil 2170 9542 Palle Jespersen Mobil 2170 9541 Bo Verner Hansen Mobil 2938 1560 Ørstedsgade 8. 5100 Odense C. Tlf. 66 11 77 55. www.jp-johansen.dk 7620 18

Af Peter Larsen-Ledet Floradania Marketing Finanskrise med muligheder og følger 2008 handlede om forskrækkelse og krise 2009 handler om refleksion og hårdt arbejde skriver Poul Erik Jakobsen i sin artikel Tidsånden 2010-2012. Og netop følgevirkningerne af forskrækkelse er, hvad der har ramt branchen i de sidste måneder af 2008, fremgår det af interviews med aktører i branchen. Krisen åbner imidlertid også op for muligheder, vurderes det, og her er der brug for refleksion Udvalgte aktører fra branchen er blevet interviewet for at give deres vurderinger af den igangværende finanskrise og dens påvirkning af afsætning af planter, frugt og grønt. De første følger har indfundet sig og bør tackles med det samme. Thomas Kylling, GASA Group Vi har i vores virksomheder primært registreret krisen og den afledte valutauro på engelske pund samt norske og svenske kroner som de største udfordringer. Hele året har det engelske marked været ramt af dette, men på det seneste er de nævnte skandinaviske valutaer reduceret med 10-15% i værdi i.f.t. til kronen, og det kan mærkes, siger Thomas Kylling og forsætter: På den anden side har økonomiske kriser tidligere affødt en stigende efterspørgsel efter produkter, der skaber hygge og farver i hjemmet, således at vi som branche som helhed kan profitere på vores kunders og forbrugernes ringere investeringslyst i langvarige forbrugsgoder. Dette skal vi forstå at udnytte og fungere som katalysatorer sammen med vores leverandører og kunder indenfor alle segmenter. Hans Schultz, Bøg Madsen Hans Schultz vurderer, at der ikke er nogen tvivl om, at finanskrisen har negativ indflydelse på afsætningen af planter nu og her, men at den også åbner op for nye muligheder. De muligheder, som Hans Schultz ser i krisen er både på konsumentniveau, men også på business to business -niveau. Krisen åbner op for nye muligheder på to områder: For forbrugerne gælder, at forbruget af planter stort set forbliver uændret, idet planter er en luksus, som forbrugeren altid vil tillade sig på bekostning af dyrere luksusvarer, angiver Hans Schultz. Desuden skal vi gribe muligheden for at skabe alliancer med de detailkunder, hvor kreditforsikringer bliver svære at opnå, men hvor dette skyldes bankernes økonomiske situation og ikke kundernes. På den måde er det muligt at vinde kundernes tillid i en svær tid og vende krisen til noget positivt, slutter Hans Schultz Hilmar Boeskov, Boeflora Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har stor indflydelse på afsætningen af planter allerede nu, siger Hilmar Boeskov. Til hypotesen om, at forbrugeren i krisetider ikke fravælger luksusvarer som fladskærme, tilbygninger og ny bil, svarer Hilmar Boeskov. Den hypotese virkede før i tiden på det tyske marked - og bliver krisen langvarig, sker det formentlig også. Specielt den svage pund beklages af Hilmar Boeskov, der samtidig gør opmærksom på, at vilkårene er de samme for de andre planteeksporterende lande, hvorfor tilpasning er nødvendig. Jens Pasgaard, Gasa Frugt og Grønt Den seneste halvanden måned måske ellers positiv salgsudvikling for 2008 var Jens Pasgaards kommentar til finanskrisens påvirkning på afsætningen af frugt og grønt. Cateringsdelen har i et vist omfang mærket følgerne, idet virksomheder, der har måttet fyre folk samtidig har aflyst julefrokoster, hvilket har været en af de direkte konsekvenser af finanskrisen, som Gasa Frugt og Grønt har oplevet. Men detaildelen har heldigvis ikke direkte været påvirket, siger Jens Pasgaard. Jens Pasgaard erkender imidlertid, at krisen formentlig ikke er ovre lige med det samme, men ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. I 2010 I begyndelsen af 2010 vil behovet for optimistiske historier være så stort, at man direkte begynder at lede efter dem, skriver Poul Erik Jakobsen i sin artikel. Så ind til da gælder det om at lede efter de muligheder, som krisen giver. Og om at udnytte dem ind til den næste krise i 2012. Læs Poul Erik Jakobsens artikel Tidsånden 2010-2012 på Floradanias hjemmeside www.floradania.dk 19

The orchid professionals N1 Førende producent af orkidé-ungplanter www.floricultura.com Phone: +31(0)251 203060 Telefon: 86 26 09 44 e-mail: sales@steenbek-as.dk Kontakt venligst Steenbek for nærmere information og hjælp med kulturopstart 20

Af Lotte Bjarke Grobund mangler gødning Kristian Madsen, Gartneriet PKM er frustreret. Hver gang der droppes en kultur eller lukker et gartneri, bliver det sværere at være gartner i Danmark. Han efterlyser større fokus på produktudvikling i alle hjørner af erhvervet, så der på ny skabes grobund for et stærkt, dansk gartnerierhverv Danmark er verdens dyreste land at producere potteplanter i, så det er godt, at danske producenter er med i verdenseliten, når det gælder om at producere potteplanter af høj kvalitet. Spørgsmålet er så, om det er nok. Kristian Madsen, Gartneriet PKM, er ikke i tvivl om, at svaret på det spørgsmål er et højt og rungende nej. - Her i Danmark bryster vi os af, at vi kan præsentere en stadig strøm af nyheder. Men hvad sker, der, hvis vi trækker nye sorter af potteroser og Kalanchoë ud af nyhedslisten? Så er den lige pludselig knapt så imponerende, pointerer Kristian Madsen, der efterlyser nyheder af en sådan kaliber, at de kan bringe sig op i Top 15 på produktionslisten. - Det er sagt mange gange, og jeg skal gerne sige det igen. Nichekulturer er vigtige for at gøre den danske produktion som helhed interessant. Men nichekulturer gør det ikke alene. Vi har brug for nyskabelser, der kan give volumen. Se tilbage til 80erne. Den gang var vi verdensmestre med potteroser, Kalanchoë og Aster som nogle af de succeshistorier, der drev det store værk. Vi skal igen blive i stand til at genere den for form nyheder, så vi kan blive verdensmestre igen. I de seneste 15 år er det måske kun Phalaenopsis, der kvalificerer sig. Og det er jo ikke ligefrem en kultur, der er opfundet i Danmark, pointerer Kristian Madsen. Fokus er afgørende Produktudvikling er lige som nyheder et vidt begreb. Men der behøver ikke nødvendigvis at ligge dyr forædling bag en nyhed, for at den får succes. I Kristian Madsens terminologi er en nyhed både helt nye produkter men også nye måder at bruge de kendte på. - Det afgørende er, at kunden kan se forskellen. Hvis han ikke kan det, hvad skal så få ham til at hente sine potteplanter i Danmark? Forbruget af blomster og planter stiger faktisk med 1-2 procent om året på så stort og vigtigt et marked som det tyske. Vi skal kende vores besøgelsestid, så vi får del i den vækst, og det indebærer, at vi forstår at differentiere os. Ellers har vi i realiteten ingen berettigelse, understreger Kristian Madsen. Han mener dermed ikke, at det er nødvendigt, at hvert eneste gartneri straks etablerer en produktudviklingsafdeling med egen forædler. - Det vigtige er, at gartnerierne forstår deres ansvar og forstår at fokusere. Så er der mange veje at gå - det vil sige, der burde være det fx i form af et aktivt Institut for Havebrugsproduktion i Årslev. Men fokus er det afgørende. Produktudvikling bliver ikke til noget, hvis det er noget, man gør, når man har tid til overs. Der skal sættes tid af til opgaven, uanset om det er gartneriejeren selv eller en særligt kvalificeret og interesseret medarbejder, der tager ansvar for virksomhedens produktudvikling, siger Kristian Madsen. Verdensmestre igen Det overordnede ansvar for produktudvikling ligger i de enkelte gartnerivirksomheder. Men virksomhederne har hårdt brug for, at der eksisterer gode rammer for den store udfordring, der ligger i produktudviklingsarbejdet. - De rammer savner erhvervet alvorligt. Producenterne har brug for hjælp, for inspiration og for relevant forskning som grobund for produktudvikling. Og helt ærligt, den grobund kan jeg ikke få øje på i øjeblikket, siger Kristian Madsen, der opfordrer alle instanser i erhvervet til at stå sammen og gøre en indsats for at bringe det danske gartnerierhverv tilbage på det spor, hvor nyhederne genereres. - Vi har Dansk Gartneri, der gør et stort arbejde, når det gælder fx afgifter og pesticider. Men hvad gør Dansk Gartneri for at fremme produktudvikling? Vi har Danske Prydplanter, der bruger mange ressourcer på fx trends. Men hvad gør Danske Prydplanter for at danske gartnere kan blive stærkere på nyheder? Og vi har Institut for Havebrugsproduktion i Årslev, hvor det pt ser ud som om, det er de spiselige kulturer, der stjæler opmærksomheden. Dengang i 80erne, da vi var verdensmestre, var baggrunden en kombination af indsatsen i gartnerierne og i forskningsverdenen i form af både samarbejdsprojekter og individuelle projekter både i gartnerierne og i Årslev. Jeg håber, at vi ved fælles hjælp kan blive verdensmestre igen, siger Kristian Madsen. 21

22

23

Tekst og foto: Lotte Bjarke Living Colours har fået en ny strategi på plads med stærkt fokus på marketing og med plads til flere under Living Colours paraplyen Living Colours gearer op Det kom som et lyn fra en klar himmel, da Living Colours midt i sommervarmen i en pressemeddelelse fortalte, at gruppen havde besluttet at ændre strategi. Lynet satte gang i rygterne, og strømmen blev ikke mindre, da Group Unique stort set samtidigt kunne meddele, at medlemmerne var blevet enige om at indstille deres markedsføringssamarbejde. - Men det har aldrig været på tale at indstille aktiviteterne i Living Colours. Tvært imod. Vi har sadlet om, men det er sket efter en helt bevidst strategi, der skal bringe gruppen tilbage til udgangspunktet med fælles markedsføring som omdrejningspunkt, understreger gartneriejer Jørgen Andersen, Gartneriet Thoruplund. I forbindelse med omstruktureringen er det i lighed med tidligere Jørgen Andersen, Gartneriet Thoruplund, der nu er direktør for Living Colours, mens Henning Rasmussen, tidligere direktør for Bøg Madsen, fortsat er gruppens bestyrelsesformand. Stærkt salgsteam Ændringen i Living Colours strategi går i al sin enkelhed ud på, at salg fra Living Colours stopper, mens markedsføringssamarbejdet fortsætter og udbygges. - Som udviklingen er gået, kan man efterrationalisere og dermed se, at salgskoordinering i den form ikke pt. er vejen frem. Det, vi i gamle dage kaldte sælgerne hos eksportørerne, er ikke gartnernes sælgere i dag. De er kundernes indkøbere. Og den situation har ført til, at de enkelte gartnerier i dag har stærke salgsmedarbejdere, der er klædt godt på med kompetencer, når det gælder om at sælge virksomhedernes produkter, pointerer Jørgen Andersen. I Living Colours samarbejdet holder medlemsgartneriernes salgspersonale salgsteamet minimum månedlige møder med udveksling af erfaringer om muligheder, problemer og meget mere. På disse møder planlægges og koordineres fx markedsføringsindsats og messedeltagelse, ligesom gruppen arrangerer fælles besøg hos større kunder. Netop messeaktiviteterne er en af de aktiviteter, Living Colours lægger stor vægt på, og der er i øjeblikket fuld gang i planlægningen af det kommende års aktiviteter på den front med IPM i Essen som første stop på en hel turne. - Vi deltager selvfølgelig med egen stand på IPM, som vi plejer, men standen bliver lidt mindre i år, fordi vi har valgt at gå bredere ud. Der er jo også messer i fx Sverige, Italien og Frankrig samt Handelspladsen fire gange, pointerer Jørgen Andersen. Stærkt varemærke Jørgen Andersen glæder sig over, at det er lykkedes Living Colours at slå gruppens varemærke fast med syvtommersøm på eksportmarkeder over hele Europa. Living Colours påtænker at ansætte en marketingkoordinator, der skal være med til at sikre, at de gode takter fortsætter og være tovholder i nye koncepter.. - Det er en af Living Colours store styrker i dag, at vi har et fælles varemærke, Living Colours logoet har gennemslagskraft på det europæiske potteplantemarked. 24