Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Relaterede dokumenter
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Social ulighed og alkohol

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Sygdomsbyrden i Danmark

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Hvordan har du det? 2017

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Tre paradokser i den danske folkesundhed

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Den nationale database

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsprofilens resultater

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sundhedsstatistik : en guide

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Udviklingsplan Sundhed for alle

Ligestilling i kerneydelser

Udviklingsplan Sundhed for alle

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Hvad er ulighed i sundhed

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

DEBATMØDE 4. Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Hvordan har du det? 2017

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Sundhedsstatistik: en guide

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Vigtige områderi folkesundhedsindsatsen fremover

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Sundhedsprofilens resultater

Transkript:

Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar

Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen - og hvor skal vi sætte ind i arbejdet for at skabe forbedringer og større lighed i Folkesundheden

Udsatte

190 dødsfald 2007-2011 116 med oplyst dødsårsag (2007-2010)

Dødsårsag Antal Pct. Overdødelighed Alkoholrelaterede 34 29 19 Stofmisbrug 20 17 48 Øvrige naturlige årsager 13 11 6 Kredsløbssygdomme 11 10 3 Kræft 10 9 2 Øvrige ikke naturlige årsager 9 8 7 Infektionssygdomme 7 6 29 Sympt. og dårligt def. tilstande 6 5 5 Sygdomme i åndedrætsorganer 6 5 5

Herberger og forsorgshjem Overdødeligheden ift. den generelle befolkning

Hele befolkningen

Alkoholrelaterede dødsfald efter uddannelse. Mænd. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 250 200 Kortest Kort Lang Længst 150 100 50-1985-89 1990-94 1995-99 2000-04 2005-09

Alkoholrelaterede dødsfald efter uddannelse. Kvinder. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 100 80 Kortest Kort Lang Længst 60 40 20-1985-89 1990-94 1995-99 2000-04 2005-09

Levercirrose dødsfald efter uddannelse. Mænd. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 50 40 Kortest Kort Lang Længst 30 20 10-1985-89 1990-94 1995-99 2000-04 2005-09

Levercirrose dødsfald efter uddannelse. Kvinder. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 25 20 Kortest Kort Lang Længst 15 10 5-1985-89 1990-94 1995-99 2000-04 2005-09

>14/21

Hvem overskrider højrisikogrænsen? 25 2010 2013 20 % 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 M 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 K 55-64 65-74 75 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013

Hvem overskrider højrisikogrænsen? Kommuner Vejen 5% Fanø 14% 50 årige mænd I arbejde 8% Arbejdsløs 18% DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013

Hvem overskrider højrisikogrænsen? Procent Mænd 25-44 Mænd 45-64 Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 25-44 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 45-64 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013 0 5 10 15 20

Højt alkoholforbrug Diagnose Alkoholisme Alkoholisk leversygdom ICD-10 F10 K70 Betændelse i bugspytkirtlen K85.2, K86.0 Forgiftninger på grund af alkohol X45, X65, Y15, T51 Andre alkoholdiagnoser

Højt alkoholforbrug Forbrug Mænd Kvinder Intet 8,4 15,5 Under højrisikogrænsen 81,3 77,7 Over højrisikogrænsen 10,3 6,8 Storrygning, fysisk inaktivitet.

Ekstra dødsfald Årligt antal, 2013. Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Mænd Kvinder Usikker sex Lavt indtag af frugt 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Antal ekstra dødsfald

Tab i middellevetid 2013. Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Mænd Kvinder Usikker sex 0 10 20 30 40 50 Tab i middelelevetid (måneder)

Ekstra kontakter til alment praktiserende læge Årligt antal, 2013. Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Svær overvægt Søvnbesvær Dårlig mental sundhed Fysisk inaktivitet Ensomhed Alkohol Mænd Kvinder Psykisk belastende arbejdsmiljø 0 400.000 800.000 1.200.000 Antal ekstra kontakter

Ekstra psykiatriske indlæggelser Årligt antal, 2013. Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Mænd Kvinder Søvnbesvær 0 2.000 Antal ekstra 4.000psykiatriske 6.000 indlæggelser 8.000

Ekstra sygedage ved kortvarigt sygefravær Årligt antal, 2013. Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Dårlig mental sundhed Rygning Søvnbesvær Svær overvægt Psykisk belastende arbejdsmiljø Fysisk inaktivitet Ensomhed Alkohol Mænd Kvinder 0 500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 Antal ekstra sygedage

Ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær Årligt antal, 2013. Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Rygning Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Svær overvægt Ensomhed Fysisk inaktivitet Psykisk belastende arbejdsmiljø Mænd Kvinder Alkohol 0 400.000 800.000 1.200.000 1.600.000 Antal ekstra sygedage

Top 3 byrdemål Mænd Døds fald Tab i ML Som indl Som amb Som skad Læge kont Kort sygef Lang sygef Førtid pens Psyk indl Psyk amb Psyk skade Rygning 1 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 Fysisk inaktivitet 2 3 2 2 Alkohol 3 2 1 3 Svær overvægt 2 Stofmisbrug 2 Usikker sex Dårlig mental sundhed 3 3 3 1 2 2 3 1 2 Søvnbesvær 2 3 2 3 3 3 Ensomhed Lavt indtag af frugt Lavt indtag af grøntsager Psyk belast arb miljø

Top 3 byrdemål Kvinder Døds fald Tab i ML Som indl Som amb Som skad Læge kont Kort sygef Lang sygef Førtid pens Psyk indl Psyk amb Psyk skade Rygning 1 1 1 1 1 1 2 1 3 3 2 Fysisk inaktivitet 2 2 2 3 Alkohol 3 2 Svær overvægt 2 3 Stofmisbrug 3 Usikker sex Dårlig mental sundhed 3 3 3 2 1 2 1 1 1 1 Søvnbesvær 3 2 3 3 2 2 Ensomhed 3 3 3 Lavt indtag af frugt Lavt indtag af grøntsager Psyk belast arb miljø

Markante kønsforskelle? Dødsfald Alkohol Stof Rygni DMS Ensom Søvn Svær o M Psyk indl M M Psyk skad M M FP M M Som skade M K Langt syge M K K K Som amb Psyk amb K K K K Prak læ K K Kort sygef K K K

Social ulighed alkohol Dødsfald Somatiske indlæggelser Psykiatriske indlæggelser Somatiske ambulante besøg Psykiatriske ambulante besøg Somatiske skadestuebesøg Psykiatriske skadestuebesøg Lægekontakter Kortvarigt sygefravær Langvarigt sygefravær Førtidspension Mænd Kvinder -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel (%) byrdemålene ville have været mindre,, når der anvendes prævalens for mellemlang/lang uddannelse for alle personer.