Høringssvar vedr. forslag til ny model på tosprogsområdet.

#BREVFLE Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Nibe Skole 13. december 2016 Høringssvar vedr. forslag til ny model på tosprogsområdet. Skolebestyrelsen på Nibe Skole har drøftet sagsfremstillingen vedr. ny model på tosprogsområdet og har på den baggrund formuleret følgende høringssvar: Skoleforvaltningen Lundevej 13 9240 Nibe 9982 4470 Init.: NIK EAN nr.: 5798003747484 Skolebestyrelsen ved Nibe Skole vil gerne bakke op om ønsket om, at tosprogede børn bliver integreret i distriktets skole. Skolebestyrelsen er endvidere positive ved, at der i modellen er sat fokus på, at lave en særlig indsats de første 3 år. Skolebestyrelsen har dog en bekymring for om ressourcen holder ved et meget lille antal elever, og om der i enkelte områder kan være behov for at samle eleverne. Skolebestyrelsen vil samtidig gerne understrege, at det er en meget forskellige baggrund, som de tosprogede børn kommer med. Nogle tosprogede børn kommer som en del af en velfungerende kernefamilie, der eksempelvis af arbejdsmæssige årsager er flyttet til Danmark. Andre tosprogede børn er flygtningebørn, som muligvis ikke har familien samlet, og hvor familien er traumatiseret og har været igennem store stressbelastninger. Der er selvsagt stor forskel på disse to grupper tosprogede børn, og derfor også på, hvilke særlige indsatser, de har behov for. Skolebestyrelsen vil derfor opfordre til, at den nye model følges tæt og løbende evalueres, således at alle tosprogede børn fortsat vil have gode muligheder for integration i Aalborg Kommune. På vegne af Skolebestyrelsen ved Nibe Skole Allan Milton Kristensen, Formand

#BREVFLE Skoleforvaltningen Sulsted Skole Høringssvar - Tosprogsområdet Skolebestyrelsen på Sulsted Skole fremsender hermed høringssvar til den skitserede model på tosprogsområde 2016. Skoleforvaltningen Elkærvej 2 9381 Sulsted 9638 9200 Vi ønsker at påpege følgende problematikker i forbindelse med den nye model. Elevtildeling: Tildelingen af ressourcer gives op til tre år. Det er ikke hensigtsmæssigt. Som minimum, vil vi gerne indstille til, at det er ud fra individuelle hensyn, beslutningen om støtte tages, når de tre skoleår er gået. Dette nævner vi, da vi i vores praksis oplever dsa- elever, der fortsat efter tre år generelt har store udfordringer med dansk sprogforståelse. Og i denne sammenhæng oplever vi, at eleverne på den baggrund, også bliver udfordret fagligt i andre fag end dansk. Det er af væsentlig betydning, at hver dsa-elev får den optimale støtte i det omfang, den enkelte elev har behov herfor - og ikke givet ud fra en tidsramme. Samarbejdet mellem kompetenceskole og den tilknyttede enkelte skole: Vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved opgaven, idet vi ikke finder løsningen rigtig. At etablerer et samarbejde, tager tid. Som ikke kompetenceskole kan vi risikere, at blive klemt i tid og samarbejde. For har eller får kompetenceskolen det råderum, der er brug for og i det omfang, behovet er? På papir er alting taknemmeligt. I praksis er udfordringerne større. Ikke mindst har relationsarbejdet stor værdi - og denne er sandsynligvis besværliggjort med den nye model. Antallet af dsa-elever har betydning for, hvor godt kompetenceskolen formår at varetage de mange funktioner, der knyttes til de mange mulige opgaver, herunder at understøtte, vejlede, faglig sparring og praktisk bistand i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen, for ikke at glemme forældresamarbejdet. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen, Sulsted Skole

Sønderholm den 14/12 2016 Høringssvar vedrørende forslag til ny tosprogsmodel Skolebestyrelsen på Sønderholm Skole har på skolebestyrelsesmødet den 8/12 behandlet forslaget til en ny tosprogsmodel og har følgende kommentarer: Grundlæggende mener vi ikke, at modellen er tænkt færdig. Modellen er økonomisk uholdbar i forhold til små skoler. I forvaltningens eksempel, hvor der tages udgangspunkt i det nuværende antal tosprogede elever, vil vi få 112,5 lærertimer pr elev pr år til at løse opgaven. Hvis vi på Sønderholm Skole modtager et enkelt flygtningebarn, skal de 112,5 timer ifølge modellen række til at varetage følgende opgaver: Indskrivning og vurdering af barnets behov og forudsætninger. Udarbejdelse af individuel undervisningsplan Etablering af modtagelsestilbud i 6-12 måneder i størstedelen af barnets skoledag. Støtte i DUS-tilbud. Lærere skal deltage i vejlednings- og aktionslæringsforløb. DSA-vejledere skal uddannes Forældresamarbejde med forældre, som nok ikke taler dansk. Afvikling af målrettede forældrekurser, etablering af forældrenetværk, etablering af mentorordninger eller lignende. De 112,5 timer rækker langt fra til opgaverne. Timerne til alle de ovenstående opgaver kan kun tages et sted fra. Nemlig fra normalundervisningen. De små skoler har en mindre økonomisk buffer, og modtagelsen af en enkelt elev vil således ramme forholdsvis hårdere. De små skoler vil desuden nok ikke modtage særligt mange tosprogede, udsigten til at kunne oprette hold med flere elever på er derved mindre. Kvaliteten vil blive dårligere på både to-sprogs-området såvel som normalområdet. Skolebestyrelsen frygter at nogle af skolens normalforældre vælger at flytte normalbørnene til store skoler, som ikke rammes så økonomisk hårdt. Hvorfor decentralisering af opgaver, som kræver en decentralisering af kompetencer? Det er et paradoks at skoleforvaltningen netop også i denne tid har valgt at flytte en stor mængde af skolernes sekretæropgaver ind centralt på forvaltningen med den begrundelse, at det er svært at have alle de kompetencer decentralt. Samtidig vælger skoleudvalget at foreslå en tosprogsmodel, som betyder at de nuværende kompetencer som gennem en årrække er opbygget centreret omkring få skoler nu skal decentraliseres. Det vil kræve en voldsom mængde af efteruddannelse, som kræver stor ressourceinvestering på de skoler, som ikke er vant til at arbejde med tosprogede elever. Sønderholm Skole, Stadionvej 2, 9240 Nibe - 98341680 - soenderholmskole@aalborg.dk

Skader modellen integrationsindsatsen i lokalområdet? Hvis forældrene oplever, at de tilflyttede tosprogselever stjæler ressourcer fra normalområdet, er skolebestyrelsen overbevist om, at dette forhold vil skade mulighederne for lokal imødekommendehed overfor flygtningefamilier med skolebørn. Skolebestyrelsens anbefaling Skolebestyrelsen anbefaler at den nuværende løsning med modtagelsesklasser fastholdes den første del af de tosprogede elevers skolegang. Derefter ser vi muligheder i en hurtigere udslusning til distriktskolerne. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Sønderholm Skole Sønderholm Skole, Stadionvej 2, 9240 Nibe - 98341680 - soenderholmskole@aalborg.dk

#BREVFLE Skoleudvalget Tornhøjskolen 15. december 2016 Høring vedrørende ny model for tosprogs-området Med-udvalget på Tornhøjskolen har valgt at give høring vedrørende den nye model for tosprogsområdet. MED-udvalget er positive over for tanken om, at distriktets elever går på distriktets skole. Vi skal kunne tiltrække distriktets elever og give alle en god skolegang uanset nationalitet. Vi udtrykker bekymring på følgende punkter: 1. At placere modtager- og flygtningebørnene direkte i almenklasser Det er udfordrende at nå kommunens 5 mål, når flere af modtageklassebørnene stort set ikke kan dansk Skoleforvaltningen Tornhøjvej 1 9220 Aalborg Øst 9352 0666 Init.: ANMN EAN nr.: 5798003746616 Har du fået dette brev digitalt kan du svare ved at bruge besvar - knappen i Digital Post/eBoks. Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på aalborg.dk eller via Digital Post på borger.dk. Har du brug for hjælp til Digital Post kan du ringe til Den Digitale Hotline på 7020 0000 Vigtigt, at der kommer et positivt syn på barnet fra børn og voksne i klassen, så trivsel og læring øges (barnet skal ikke ses en faglig, personlig og social udfordring) 2. At børnene efter kun tre år ikke længere er defineret som tosprogsbarn Elevens faglige og sproglige udvikling (Rockwools rapport, november 2016) Børnene har oftest brug for støtte i mere end tre år Selv efter tre år kan det være svært at klare skolernes test og prøver og nå kommunernes mål. 3. Kompentenceudvikling Lærere og pædagoger skal opkvalificeres (et kompetenceløft er nødvendigt for at kunne lykkes med arbejdsopgaven) Vejledere skal have tilstrækkelige kompetencer og sparringsmuligheder. Tildelingen af timer til kompetenceskolerne skal være præcis og tydelig (overvej en procentvis fordeling til egen skole og ud-af-huset) 4. Boligsituationen deler placeringen af tosprogede på skolerne. - Der er en skæv fordeling på skolerne på trods af intentionen om det modsatte 5. Tornhøjskolen vil gerne beholde 14+børnene, da der er en stor erfaring i at sikre børnene en god sprogtilegnelse og trivsel. Det er udfordrende, at de i så sen alder skal ind i almenklasser. Det kan være problematisk at klargøre 14+børnene til prøverne. Venlig hilsen Anne-Marie Nedergaard Formand for MED Hanne Ranum Næstformand for MED

Til: Skoleudvalget Gudumholm Skole 6. december 2016 Fra: Emne: Skolebestyrelsen Gudumholm Skole Høringssvar vedr. forslag til ny model på tosprogsområdet Skolebestyrelsen v. Gudumholm Skole er meget skeptisk over for det nuværende forslag og har følgende bemærkninger til den nye model på tosprogsområdet: Den nye model bør først træde i kraft ved skoleåret 2018-19, så personalet på de enkelte didtriktsskoler har det kommende skoleår til at opnå et minimum af de nødvendige kompetencer for at kunne løse denne nye og store opgave. Man bør bevare modtageklasser til nyankomne børn og unge, eventuelt i sprog-homogene grupper. Modtageklasserne bør være et centralt tilbud på de skoler, hvor de rette kompetencer allerede er til stede. Det bliver i praksis meget vanskeligt at etablere et modtagelsestilbud i løbet af få uger midt i et skoleår, hvis der ikke i forvejen er et tilbud på skolen. Hvis en skole modtager en enkelt tosproget elev til modtagelsestilbud, vil en elevbaseret tildeling slet ikke kunne dække de ressourcer, der skal sættes af til opgaven for at opfylde de ministerielle krav. Bestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved, om dette er den rette måde på det rette tidspunkt, jf. de 10 principper: 1) Alle børn og unge i den skolesøgende alder op til og med 14 år indskrives som udgangspunkt på distriktsskolen: På grund af den hidtidige model findes de rette kompetencer slet ikke endnu på alle skoler, når der også skal leveres et fagligt kvalificeret tilbud til nyankomne tosprogede. Der er således tale om børn og unge uden blot et minimum af kendskab til det danske sprog og dets opbygning. 2) Alle unge på 14 år og derover indskrives enten på distriktsskolen eller på UngAUC: Det må være en forudsætning, at der også på UngAUC findes fagligt kompetent personale. 3) Distriktsskolen har ansvaret for at tilvejebringe modtagelsestilbud til nyankomne tosprogede unge: Som nævnt ovenfor er de nødvendige kompetencer slet ikke til stede endnu på flertallet af kommunens skoler, når der også er tale om nyankomne med behov for ophold i en modtageklasse, basishold eller sågar enkeltmandsundervisning. 4) Det tilstræbes at tosprogede elever indskrevet på distriktsskolen maksimalt går i modtagelsestilbud i 12 måneder: Denne tidsbegrænsning kan bestyrelsen tilslutte sig. GUDUMHOLM SKOLE Aagade 72, Gudumholm 9280 Storvorde Tlf. 99 82 43 55

5) Alle medarbejdere har mulighed for at få faglig vejledning, sparring og kompetenceudvikling løbende efter behov: I forhold til de nyankomne børn og unge bør alle medarbejdere få mulighed for kompetenceudvikling inden, de står med opgaven. Det er ikke ordentligt at forlange af kommunens lærere og pædagoger, at de skal løse en ny og meget anderledes opgave fagligt kompetent, når de ingen forudsætninger har for det på forhånd. Det vil give mange frustrerede medarbejdere, som gerne vil men ikke kan yde det optimale. Det er heller ikke til gavn for de nyankomne tosprogede elever, at der først uddannes personale sideløbende med at der undervises. Dette understreges af, at løbende kompetenceudvikling oftest betyder fraværende personale, hvilket ikke giver den stabilitet, som netop de nyankomne og ikke sjældent traumatiserede børn og unge har brug for. Hvis alle distriktsskoler skal kunne modtage nyankomne tosprogede elever og organisere modtagelsestilbud, vil der også være behov for uddannede DSA-undervisere på alle skoler. 6) På udvalgte skoler opbygges og vedligeholdes særlige kompetencer inden for fagfeltet: Dette er vigtigt! Den store specialviden, som nogle skoler har oparbejdet på nuværende tidspunkt, skal vedligeholdes og støtte de andre skoler i det fortsatte arbejde og udviklingen af DSA-undervisningen lokalt. Dette inkluderer den store viden om kulturer, alt efter hvor eleverne kommer fra i verden. 7) Ressourcerne følger de tosprogede elever, der har behov for DSA og fordeles efter objektive kriterier: Der er stor forskel på at skulle præstere et kompetent tilbud til en enkelt elev, eller om man får ressourcer til et hold, fordi der er flere tosprogede elever på samme tid. Der er ministerielle minimumskrav til undervisningstimetal for modtagelsestilbud, som det i praksis vil være særdeles vanskeligt at opfylde med en elevbaseret tildeling. Når først eleven skal integreres i en almenklasse er en elevbaseret ressource helt på sin plads, da der til den tid bliver tale om supplerende sproglig støtte. 8) Der afsættes en pulje til arbejdet med børn og unge, hvis emotionelle udfordringer kræver særlige indsatser: Det kan frygtes, at andelen af disse elever vokser, så den afsatte pulje ikke kan dække det reelle behov, og der dermed ikke etableres den nødvendige indsats. Der savnes en definition af, hvornår de emotionelle udfordringer er store nok til at kræve særlige indsatser. 9) Der sættes særligt fokus på forældreinddragelse og integration af familier i skolens liv: Denne indsats er særdeles vigtig! Det kan overvejes at flere nærliggende skoler samarbejder omkring forældrekurser. Der står intet om udgifter til tolke eller oversættelser af skriftligt materiale i høringsmaterialet. Det kan gå hen at blive en ganske stor udgift, ikke mindst hvis en skole får elever fra meget forskellige sprogområder i verden, med mindre sådanne udgifter dækkes centralt. 10) Der arbejdes med makkerforløb for tosprogede elever: Dette er et fint initiativ! Bestyrelsen ved Gudumholm Skole er positiv over for målsætningen om at udenlandske børn, unge og deres familier bliver velintegrerede i samfundet. Det kan ingen være uenige i. På skolebestyrelsens vegne Formand Mogens Olesen 2/2

14.december 2016, Aalborg Høringssvar vedrørende Den nye to-sprogsmodel Aalborg Lærerforenings lærere og børnehaveklasseledere er meget bekymrede for den nye to-sprogsmodel. Som udgangspunkt rummer modellen en fundamental god intention - at nytilkomne børn fra starten bliver en del af det lokale miljø og skolernes fællesskab. Det giver dem mulighed for at få en tryg base og mulighed for at spejle sig i danske børn. Der er dog mange aspekter i modellen, som ikke er gennemtænkt i forhold til den virkelighed, vi arbejder i og de krav og behov, der danner grundlag for gode forløb med to-sprogede. Overordnet er det bekymrende, at man sparer på området i forbindelse med en gennemgribende omlægning af kulturen, strukturen og praksis. Vi forudser, at besparelser samt ophobning og tilstrømning af nye opgaver i vores skolesystem vil få store konsekvenser for såvel de nytilkomne elever som andre elever i klasserne - men også for medarbejdernes arbejdsmiljø. I disse dage har vi også rettet vores fokus mod en klimamåling med bekymrende tendenser. Med vores almene og specialiserede erfaring fra dagligdagens praksis og virkelighed samt vores faglige viden på dette specifikke område mener vi, at den foreslåede model vil få alvorlige konsekvenser for såvel børn som medarbejdere og skoler. Det vil vi uddybe i nedenstående overskrifter: Børn - udvalgte begrundelser - Generelt mener vi, at en del af børnene i den foreslåede model får svære betingelser for at opleve ligeværd, fordi de bringes i situationer, hvor de umuligt kan få alt den fornødne støtte og hjælp, så de kan indgå på lige fod med andre elever. Deres muligheder for at vise mod og deltagelse i undervisningen er forringet i forhold til deres klassekammerater. - Der spares på uddannelse i forhold til behov, der presses endnu flere opgaver ud i almenområdet, og der skæres på områdets midler. En naturlig konsekvens vil blive, at vi kan få en større gruppe børn, som bliver tilskuere til deres egen skolegang pga. et forringet tilbud. - Det er fint at have høje forventninger til elevernes ressourcer, men man kan sagtens være god til matematik uden at kunne kommunikere om det. Modersmålet er et af de værktøjer, man bruger i disse situationer, og det kan en almenundervisningen altså ikke tilbyde i fornødent omfang. - Erfaringer viser, at tosprogede børn ofte involveres i konflikter af forskellige årsager; frustration når de ikke kan begå sig i sproget og kulturen, traumer, kulturbundne fokus på, at den stærkeste overlever ol. Det er utroligt kompliceret at løse konflikter med børn, som man har svært ved at kommunikere med. Det bliver tidskrævende og problematisk i forhold til den øvrige elevgruppe. Det her kan altså udvikle sig til større AKT-problemer og et visitationsbehov, som ikke vil blive mødt. - Nytilkomne børn kommer med en anden skolekultur, og overgangen til det danske skolesystem sker altså ikke af sig selv. Det kræver kontinuerligt fokus og interkulturel forforståelse samt undervisningsfokus. Karsten Lynge Simonsen, Formand Aalborg Lærerforening Nyhavnsgade 9, st., 9000 Aalborg, tlf. 26718121, E-mail: klsi@dlf.org

- På basishold vil børnene få mulighed for at udvikle deres basissprog og skolesprog samt arbejde med kulturundervisning- Vi frygter dog, at det i den nye model bliver for tilfældigt, hvornår de i skemaet modtager basisundervisning i forhold til andre fag. Den erfaring har vi set i planlægning af andre støtteforanstaltninger. Vi er ydermere bekymrede for, hvordan disse vigtige parameter får mulighed for at blive en integreret del af den almene undervisning. Børn lærer altså ikke bare sproget ved at omgås andre, der taler sproget. Der skal mere til. - at bruge sproget i skolens fag er fundamentalt forskelligt fra at bruge sproget i relationer og i fritiden (Mulvad, 2009 ) - Vi bekymrer os for, at basisholdene bliver for brede i alder og niveau, så børnene får svært ved overhovedet at spejle sig i andre. Hvor skal de udveksle tanker, følelser og erfaring med andre på en ligeværdig måde? - Det er bekymrende, at man argumenterer for modellen i sagsbehandlingen gennem anvendelse af makkerpar og forældreinddragelse. Hvem vurderer gode rollemodeller i forældregrupperne? Altså at børn og forældre gives en del af ansvaret for, at man lykkes med en ny model, som egentlig er en kommunal opgave. - Der tildeles midler til nytilkomne i 3 år, men der er forskningsmæssigt belæg for, at det tager 5 år at lære et skolesprog: - Professor J. Cummins (2000) anvender termerne kontekstbundet/kontekstrigt og kontekstreduceret sprog for at referere til forskellen mellem hverdags- og skolesproget. Han peger også på, at det tager ca 2 år at udvikle det kommunikative hverdagssprog, imens det tager 5-7 år at udvikle skolesproget. Samtidig må de tosprogede elever must catch up with a moving target. Fra Projekt uddannelsesløft. - Nytilkomne elever har ofte brug for førfaglig sprogundervisning samt ordforrådsundervisning, og når de ikke modtager det, kan de risikere at få et fattigere sprog og få sværere ved at begå sig i samarbejds- og undervisningssituationer. Undervisning i skolefag er ikke det samme som undervisning i skolesprog. - Erfaringer viser, at de traumatiserede børns traumer ofte først dukker op senere i et forløb. Det giver en stor udfordring i forhold til at vurdere elevens reelle behov ved indskrivningssamtalen, men det giver også en udfordring i forhold til børnenes opstartsforløb. Medarbejderne og skolen - udvalgte begrundelser - Vores klimamåling i skoleforvaltningen understreger tydeligt, at der lige nu er store problemer med opgavemængden, i forhold til den tid medarbejderne har til rådighed. Denne udfordring er meget stor, og der er ingen nuværende løsninger i vente på problemet. Der er fortsat en lind strøm af opgaver til området og stort set ingen, der sorteres fra. Den nye model på dette områder vil presse dette felt yderligere, for gode forløb med tosprogede elever kræver altså uddannelse, sparring, fordybelse, tid, kontinuitet og masser af forberedelse og efterbehandling samt forældrekontakt. Vi frygter derfor, at medarbejderne ikke får reelle mulighed for at leve op til politikernes forventninger og børnenes behov - såvel de tosprogede, som de visiterede og de dygtige og de mindre dygtige osv. - Der er en svær præmis at afdække elevens behov under en indskrivningssamtale, hvor barnet møder en helt ny verden fyldt med ny voksne. - Nytilkomne elever kræver mere af medarbejderne end almindelige elever. Både i planlægning, forberedelse, efterbehandling men især i forhold til samarbejde med Karsten Lynge Simonsen, Formand Aalborg Lærerforening Nyhavnsgade 9, st., 9000 Aalborg, tlf. 26718121, E-mail: klsi@dlf.org

eksterne parter som FB-forvaltning, sagsbehandlere, familiekonsulenter, opholdsstederne, tolke mm. Hvis man skal kommunikere om en konflikt med hjemmet, er det ikke bare lige at ringe eller skrive på forældreintra. Forventes det også af lærerne i almenundervisningen, at de underviser forældre i dansk kultur og dansk folkeskolekultur? - Selv under de nuværende rammer er det svært at finde tid og rum til at samarbejde med medarbejderne i almen-klasserne om de tosprogede elever. Med den nye model kan det kun blive mere besværligt. - DSA-skolerne skal have DSA-vejledere, som nu får en meget central rolle. De skal favne over mange opgaver lige fra distribueret ledelse til vejledning og praktiske opgaver samtidig med, at de skal være meget fleksible. Dette område er beskrevet for løst i sagsfremstillingen, og de givne muligheder, for at leve op til behov samtidig med at man har balance i andre opgaver, ser vi problematisk på i det fremsendte materiale. Vi indstiller på det kraftigste til, at arbejdet med nye modeller udsættes, til der er skabt forbedringer i skolernes mulighed for at løse og lykkes med alle de opgaver, de allerede har. Vores skolesystem er presset til det maksimale, og vi er oprigtig bekymrede for arbejdsmiljøet samt elevernes udbytte i forhold til læring, trivsel og dannelse. De nye modeller indgår i en samlet ressourcetildeling, som stort set er umulig at danne sig et reelt billede af lige nu. Medarbejderrepræsentanter vil gerne indgå i udviklingen af nye modeller, for de ønsker at påtage sig opgaven med at udvikle bedre metoder til gavn for børnene. Vi opfordrer til, at man indhenter erfaringer fra pilotprojekter i kommunen, før man ændre radikalt på disse sårbare børns tilbud. På vegne af lærerne og børnehaveklasselederne i Aalborg Karsten Lynge Simonsen Formand Aalborg Lærerforening Karsten Lynge Simonsen, Formand Aalborg Lærerforening Nyhavnsgade 9, st., 9000 Aalborg, tlf. 26718121, E-mail: klsi@dlf.org

15. december, Aalborg Høringssvar fra FMU til ny to-sprogsmodel: Medarbejderrepræsentanterne i FMU ser med stor bekymring på den nye model for to-sprogede. Det er bekymrende, at man sparer på et sårbart område samtidig med gennemførelsen af en meget gennemgribende forandring i strukturen, arbejdstilrettelæggelsen, organiseringen samt i ansvars- og opgavefordelingen. Psykisk arbejdsmiljø: - Lige nu viser skoleforvaltningens klimamåling, at vores skolesystem har brug for at adressere den manglende tid til opgaveløsningen. Derfor er det bekymrende, at man med den foreslåede model igen sender specialiserede opgaver ud i den almene skoledel. Vi forudser, at nye og komplicerede opgaver vil belaste systemet med negative konsekvenser for en række medarbejdere og elever. Den nye opgavetype for medarbejderne har et enormt omfang og kræver specialviden og erfaring. Det er ikke uden grund, at der findes et uddannelse/diplomretning, der hedder Dansk Som Andetsprog. Det rette tilbud: - Medarbejdergruppen er bekymret for, at medarbejderne på distriktsskolerne vil opleve forringede betingelser for at tilgodese de nytilkomne og andre elever med specielle behov med det rette tilbud. Elever i denne nye model kræver noget særligt, som ikke bare kan opstå i den daglige undervisning. Det være sig tilgangen til hvordan de lærer, trives og forstår men også i forhold til skole/hjemsamarbejdet, omsorg og opmærksomhed i det daglige. Eleverne har brug for at spejle sig i danske kammerater, som tilbuddet tilgodeser, men også i elever hvor de kan udveksle frustrationer, følelser og tanker om livet i Danmark. Det rette tilbud bør rumme et meget større fokus på lige netop disse elevers behov for trygge rammer, kontinuitet, relation, modersmål men også for førfaglig undervisning, kulturundervisning samt undervisning i skolesprog. Det er ikke nok at lære skolegårdssprog for at kunne begå sig i den danske folkeskole. Det almene område: - Medarbejdersiden frygter, at den store nye opgave i arbejdet med tosprogede elever vil kunne fjerne fokus fra det almene område, så det vil kunne få konsekvenser for de øvrige elevers trivsel og læring. Det siger sig selv, at kombinationen af en ny stor opgave og allerede manglende tid til opgaveløsningen vil får konsekvenser for en gruppe af elever i almenområdet. På vegne af medarbejderrepræsentanterne i FMU Karsten Lynge Simonsen

Aalborg 15/12-16 Høringssvar vedr. ny model på tosprogsområdet Skolebestyrelsen på Vesterkærets Skole tilslutter sig nedenstående høringssvar udarbejdet af MED udvalget på Vesterkærets Skole: På Vesterkærets Skole bifalder vi de idéer, der ligger til grund for den nye to-sprogsmodel. Meget taler for, at det kan have stor betydning for elevers oplevelse af inklusion og tilknytning, at de fra dag ét får mulighed for at udvikle gode relationer i nærmiljøet herunder også i skolen. Som skole vil og kan vi være med til at løfte denne opgave. Vi har gode erfaringer med undervisning af elever fra forskellige kulturer og i forhold til forældresamarbejdet. Vi vil ligeledes se frem til et samarbejde med erfarne undervisere fra kompetenceskoler omkring modtageforløb. Vi ved af erfaring, at elevers behov for støtte er individuelle. Det er afgørende vigtigt, at vi kan tilbyde kursusforløb efter behov op igennem hele skoleforløbet. Derfor er vi meget betænkelige ved, at man påtænker at tildele støtte ud fra en model, hvor behovet/tildelingen frafalder efter 3 år. Børn og unge vil op igennem hele skoleforløbet møde forskellige sproglige udfordringer. Individuelle forhold af kulturel, sproglig og personlig art vil påvirke deres udbytte af undervisningen. Vi vil fortsat gerne give alle vore børn og unge optimale støttemuligheder, der hvor de er. Derfor vil vi foreslå, at ressourcen tildeles på baggrund af løbende evaluering af de enkelte elevers kommunikationsstrategier og andetsprogs-mestring/-behov igennem hele skoleforløbet. Vi ser dog samtidig en udfordring i den måde, der tildeles ressourcer på i forhold til planlægning af skoleåret. Hvis vi i forbindelse med skoleårets planlægning ikke har en indikation af, hvor mange timer vi kan forvente at modtage, kan vi risikere at skulle afskedige medarbejdere for så genansætte dem senere, hvis vi får ressourcer. Dette vil skabe et dårligt arbejdsmiljø, som vil være uhensigtsmæssigt. Vi kan ligeledes risikere at miste kvalificerede ressourcer på tosprogsområdet, som vi så efterfølgende skal ud at søge efter. Dette taler for, at de individuelle to-sprogsbehov gøres op før de ressourcemæssige udmeldinger kommer i februar. Derved kan vi tænke det ind forhold til de medarbejderressourcer, som vi har til rådighed. Der kan jo være gode intentioner i, at ressourcerne tilgår som eleverne kommer til skolen, men får man eksempelvis 163 timer til en elev, der kommer fra en modtagerklasse, kan det være svært at ansætte en lærer til kun at varetage dette. I forhold til indskrivningsproceduren vil der være et behov for at klæde ledere og ressourcepersoner på til opgaven. Det kan være vanskeligt ud fra en indskrivningssamtale at skulle vurdere, hvad det reelle behov er, og hvilket tilbud vi skal sammensætte. I samme øjeblik som vi afholder en indskrivningssamtale, vil vi have behov for at vide, hvilken ressource vi kan sætte ind med. Det vil kræve en ressourcemodel, der både skal være individuel ud fra den enkelte elevs behov, men samtidig skal kunne effektures med kort varsel. En forudsætning for et godt forløb er ligeledes sparring fra PPR eller kompetenceskole, således en ny elev får en optimal start. Dette kræver dog en stor grad af fleksibilitet fra PPR og kompetenceskole, som også skal tænkes ind. Venlig hilsen Skolebestyrelsen Vesterkærets Skole

Gandrup Skole den 12. december 2016 Høringssvar ang. tosprogsmodel - indgivet af Gandrup Skoles bestyrelse På Gandrup Skole har vi traditionelt ikke haft mange to-sprogede elever. Vi har været i stand til at håndtere opgaven inden for de givne rammer. De udfordringer, vi kan få øje på centrerer sig om nedenstående. Gandrup Skole vil være på bagkant med kompetenceudvikling hos medarbejderne i forhold til at modtage børn, der ikke har været i en modtageklasse. Dette kompetenceløft vil tage tid at få på benene. På samme tid skal skolen uddanne flere lærere til linjefag (2020). Det betyder, at der skal læses flere lektioner af de tilbageværende. Ideen, om at kompetenceskoler skal være med til at løfte opgaven på de enkelte skoler, har den svaghed indbygget, at det kræver tid at mødes omkring denne vejledning. En tid som kun kan tages ud af skolens samlede planlægning. På vegne af Gandrup Skoles bestyrelse Niels Olesen, formand