Praksis bagefter Hvordan stabiliserer og viderefører man en reflekteret og balanceret praksis efter endt projektperiode?

Relaterede dokumenter
Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015

Navigation i eget ledelsesrum. Forårsseminar Samrådet af Specialskoleledere 2. Marts 2017

Håndtering af dilemmaer på ungdomsuddannelserne gennem ledelse og netværk. Niels Brock 20. maj 2015

Ledelse i spændingsfeltet mellem hierarki og netværk. Lederevent i trekantsområdet 8. Maj 2017

MED- udvalget og strategisk skoleudvikling: Veje og vildveje. Ringsted- Sorø Lærerforening TR- Kursus 3. oktober 2012

FUSIONERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSMILJØ/ KULTUR. August 2017 Erhvervspsykolog, Thomas Lundby

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Kodeks for god ledelse

Tværprofessionelt samarbejde om børn og forældre. Netværksmøde Odense den 13. november 2012

Politisk effektstyring i Odense

Professionel faglighed

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Evalueringsprocessen i korte træk

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Lederskab på distancen. Velkommen

Samskabelse og partnerskaber

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

Professionalisering af det frivillige arbejde? - Et organisationspsykologisk perspektiv v. Annemette Hasselager

ORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

Certificering i MPI Management of Paradox Indicator.

Evalueringsresultater og inspiration

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling

Certificering i MPI Management of Paradox Indicator

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Diplomlederuddannelse

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Brobygning. Handleplan

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Fra 17 verdensmål til lokal forankring i Gladsaxe Borgmester Trine Græse 15. maj 2019

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Kopi fra DBC Webarkiv

Organisationstyper. Metodebeskrivelse:

Kreds Midt Træf. Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger

Fra værested til lærested

Jobprofil Daginstitutionsleder

KVALITATIV EFFEKTMÅLING. Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Udvikling og kompetencer Professionsnarrativ og læring Årsmøde for inspektorer 7. marts 2017

Vær med til at præge den nye fynske kulturaftale

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

CISUs STRATEGI

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Det vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Ved Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Udvikling af særligt talentfulde i sammenhæng med den almene undervisning/organisation

Tillid i ledelsesformer (1)

Regulering gennem netværk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

ET BÆRENDE ELEMENT I HERLEV KOMMUNES KOMMUNEPLANSSTRATEGI - DEN LÆRENDE OG VIRKSOMME BY DEN LÆRENDE OG VIRKSOMME BY VIDENSCAMPUS HERLEV

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Hanne Dorthe Sørensen,

Lederskab på distancen. Velkommen

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Bilag 3 Tillægsdagsorden MED-Hovedudvalget Spørgeskema nærmeste chef. Ledelsesevaluering. Kommune

Tilliden og den danske model. Halvårsmøde Socialpædagogerne Storkøbenhavn 28. November 2018

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Transkript:

Praksis bagefter Hvordan stabiliserer og viderefører man en reflekteret og balanceret praksis efter endt projektperiode? En god start - sammen og ICDP Sund Sundhedsstyrelsen - 21. april 2015

Projektet var vellykket, men den nyvundne viden er svær at sprede den organisatoriske forankring ikke stærk nok de politiske mandater flygtige og skiftende Hård konkurrence om at definere, hvad viden og professionalisme er To tilgange til udbredelse og forankring: Standardisering og lokal refleksivitet

Strategier for videreførelse - Yderpunkter Søge at få projektets indsigter og metoder anerkendt og indarbejdet som officielt program for organisationen (Kanonisering) Pleje projektets indsigter og metoder som et uformelt fælles gods i et særligt fællesskab (Reservat) Bringe projektets indsigter og metoder i spil med andre vidensregimer og metoder i erkendelse af, at de er begrænsede, flertydige og må trække på hinanden (Dialog)

Strategierne kulturelle ankerpunkter Fleksibel Klan Adhoc-krati Indadvendt Udadvendt Hierarki Marked Fokuseret Kilde: Cameron & Quinn 2006

To tilgange til forankring af viden Knappe ressourcer Gør det, der virker Effekten skabes lokalt Svær at styre på afstand Fokusering Standardisering (Kanon) Udforskning Lokal refleksivitet (Reservat)

To vidensbegreber Søge regulariteter Kontrollerede forsøg Isolering af den virksomme mekanisme fra konteksten Gentagelighed og generalisérbarhed KÆDE Søge den unikke skabelse af effekter Kontekstuelle evalueringer Finde den virksomme mekanismer i kontekst - Bruge konteksten Teorier om virkning på forskellige niveauer af generalitet VÆRKSTED eller NETVÆRK

Viden i styring Resultatbaseret styring Effektmål Data/evidens Metodeprogrammer Indikatorer Incitamenter Netværksstyring Samskabelse/emergens Erfaringer Fællesskaber Tegn/fortællinger Værdier

Polarisering STANDAR- DISERING Hierarki LOKAL REFLEKSIVITET Netværk Viden og metode som universel Kanon Imperiebyggeri Praksis som (grænseløst) partikulær Reservater og frirum (de-kobling)

Dialog STANDAR- DISERING Hierarki Accept Synergi? LOKAL REFLEKSIVITET Netværk Formaliserede vidensprogrammer Uformel, praksisbåren viden Skabe forbindelser meta-konverserer

Dialog - vidensformer STANDAR- DISERING Hierarki LOKAL REFLEKSIVITET Netværk Regularitet Forandringsteori Fortælling Danne og teste hypoteser om den virksomme mekanisme Praksis- og udviklingsbaseret viden. Evidensbaserede programmer ikke standardisering af professionel adfærd, men krav til begrundelser af lokal praksis

Dialog - styringsformer STANDAR- DISERING Hierarki LOKAL REFLEKSIVITET Netværk Værdiskabelse Argumentere for balancen med henvisning til, hvad der giver børn og familier størst trivsel og deltagelsesmuligheder Resultatbaseret styring Netværksstyring

Hvilken strategi? Kanonisering: Fordel: Giver privilegeret position, autorisering og adgang til ressourcer og udviklingsmuligheder Ulempe: Kan blive en papir-tiger, intet fagligt program er fuldstændigt, men er grundlæggende flertydige og skal kunne oversættes i mangfoldige kontekster

Hvilken strategi? Reservat: Fordel: Giver tilsyneladende et vist frirum og et fællesskab og plads til lokale læreprocesser Ulempe: Kan være svært at opretholde og kan også sande til og blive en dogmatisk klan-kultur på grund af manglende udfordringer udefra

Hvilken strategi? Dialog Fordel: Giver masser af gensidige læringsmuligheder mellem forskellige vidensregimer og metoder kombinerer delvis selvstændighed med fælles dynamik Ulempe: Kan en organisation, som værdsætter forskelle og subkulturer og kræver også en fælles anknytningspunkter for udveksling af viden

Fra modstillinger til balancer Fleksibel Relationer Fornyelse Indadvendt Udadvendt Stabilitet Resultater Fokuseret Kilde: Lüscher 2012 + Forsvarets ledelsesgrundlag 2008