Fra værested til lærested

Transkript

1 Fra værested til lærested Hvordan en forandringsproces kan skabe tid v. Edith Ravnborg Nissen

2 Ikke mere af det samme, men noget nyt.

3 Ny professions forståelse Fra bistandsloven Serviceloven - dagtilbudsloven. Fra stue til læringsrum Fra omsorgsagent til undervisere

4 Fragmenteret individualisme Schein Privatpraktiserende pædagoger. Skjold og beskyttelse mod indblanding udefra. Usikkerhed, angst og frygt for at blive vurderet og målt.

5 Balkanisering Schein Loyalitet og identitet knyttet til en bestemt gruppe. Høj grad af stabilitet lille grad af gennemtrængelighed. Ingen kollektive gennemførelse - statusforskel mellem grupper (hierarkier)

6 Samarbejdskulturen Schein Fællesskab, tillid og støtte giver mening i det daglige arbejde. Tæt samarbejdsrelationer med løbende udvikling. Udviklingsorienteret frivillighed og stor arbejdsindsats. Skabe bevægelse i systemet

7 Reaktioner på forandringer Modstand mod forandring findes ikke, men der findes sunde, naturlige reaktioner på, at vi mister noget, vi sætter pris på Det er tabene, vi reagerer på ikke forandringerne Hvem mister hvad? Hvem skal give slip på hvad? Hvad skal jeg holde op med at gøre? Hvad skal jeg begynde at gøre?

8 Vigtige elementer Kotter Sociale systemer viser ofte modstand mod udvikling og ændringer. Ændringsprocesser kommer lettest i gang når dem der er i systemet erkender at ændringer er nødvendige Sociale systemer ændres lettest ved at aktørene selv driver ændringsarbejdet. Dem der står udenfor kan kun i lille grad ændre et socialt system Det er afgørende at pædagogerne viser størst mulig grad af tiltagsintegritet, dvs at der systematisk gennemføres det der er bestemt.

9 Forandringer der skaber udvikling Scharmer Ikke mere af det samme, men noget nyt. Fremtidens udfordringer kan ikke løses med fortidens erfaringer og udfordringer. (gårsdagens succes ) At stille sig i det åbne, som kunstneren i øjeblikket før det hvide lærred bliver til et maleri. Åbent sind, åbent hjerte, åbent vilje lytte til den ankommende fremtid

10 Forandringer Vores reaktioner er de hensigtsmæssige eller bør vi gøre noget andet? Åbent sind Vores tilpasning er det hensigtsmæssigt eller bør vi gøre noget andet? Åbent hjerte At se (mærke) sig selv som en del af systemet. man får øje på, hvordan man selv er en del af problemet og mulighederne for en bedre fremtid. Åben vilje

11 5 præmisser for forandringer - frit efter Maturana Forstyrrelse: Instruktiv forandring er ikke muligt. Systemet kan forandre sig selv gennem en tilpas forstyrrelse Værdsættelse: Systemet må opleve sine karakteristika, kvaliteter m.m. anerkendt og værdsat. Tid: Systemet må have en passende tid til at reflektere og ændre og udvikle sig. Kontekst: Forandringsmetoden skal sættes i en ramme - systematiseres

12 Problem og mangeltænkning Opmærksomhed på problemer, fejl og mangler. At løse problemet - Problemidentifikation - Årsagsanalyse - Løsningsmuligheder - Handleplan

13 Ressource og værditænkning Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker. At skabe en fremtid. - Identificere det vellykkede og værdifulde. - Skabe billeder af en ønskværdig fremtid. - Skabe fælles billede af en opnåelig fremtid. - Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet.

14 Systemteori 14

15 Tid Hvilken tidsramme er givet? Hvad skal der ind i denne tidsramme? Hvilke værdier er sat i spil i tidsrammen? Hvad er målet for denne tidsramme?

16 Forske i egen praksis. Hvad laver jeg i løbet af en dag? - Udvælg en dag og skriv ned hvad du foretager dig. Hvilke forstyrrelse er tilstede? - Hvem og hvad forstyrre dig? Hvilke mål bliver opnået? - At planlægning og evaluering bliver hinandens forudsætning. Hvilke perspektiver er i spil - børnenes eller medarbejdernes?

17 Struktur Sæt fokus på strukturen. - Fremmer eller hæmmer strukturen dine værdier? - Hvad skal ændres og hvorfor? Nyt ind - gammelt ud.

18 Pædagogisk udvalg Mål: At der kontinuerligt sker en faglig pædagogisk udvikling i XXXX, som tilgodeser personalegruppen Handlinger: Gruppen består af repræsentanter fra hver gruppe. Afholde mindst 4 møder pr. år og/eller efter behov Gruppen er valg for en 2 årige periode. Udarbejde visioner, der indeholder en faglig pædagogisk udvikling for det næste år, til oplæg for hele personalegruppen. Alle i gruppen er forpligtiget til at indkalde til møde. At udvalget opsøger inspiration, det være sig i form af kurser, faglitteratur, studieture m.m.

19 Køreplan fra idé til virkelighed Idé/Tiltag Ledelsesforum (Leder og souschef) Pædagogisk Udvalg Medarbejderne Bestyrelsen Implementeres

20 Skabe tid 2 dage pr. år (bestemt uge forældreinfo) 2 timer pr. uge ½ dag pr. kvartal Kontrakt med hver enkelt medarbejdere 37 timer 1 time til møde virksomhed 1 time til planlægning (ekstra)

21 Lærested KOMMUNIKATION Struktur dagsplan Pædagogisk udvalg Uddannelse Forberedelsestid Smttemodel Mødevirksomhed Praksisfortællinger Læringshistorie/fokus barn Årshjul Ændring af den pædagogiske praksis

22 Dialog/diskussion I dialogen er målet: I diskussionen er målet: - At finde fælles og bedre løsninger - At forstå den andens mening - At lytte til den anden for at forstå og finde mening - At søge efter, hvor vi kan mødes - At vinde - At lede efter fejl - At forsvarer egne meninger og løsninger - At angribe argumenter

23 Traditionel gruppe opdeling Aldersintegreret eller alders opdelt Gruppe A 22 børn 3 voksne Gruppe B 22 børn 3 voksne Gruppe C 22 børn 3voksne

24 Et eksempel fra hverdagen Aldersopdelt Gruppe A Gruppe B Gruppe C Pigegruppe Drengegruppe Udegrupper

25 Pluto 4 børn 1-2 medarbejder Komet 6 børn 1-2 medarbejder Satellit Raket 8 børn 1-2 medarbejder Udegruppen Pigegr. Drengegr. Udegruppe Pluto Udegrupp e Komet Udegruppe Satellit Udegruppe Raket/Førsk.

26 Systemcirklen

27 Afrunding. Vælger vi at tale om - eller vælger vi at tale med? Pas på fordomme, synsninger og plejer. Vi er den historie, som fortælles om os Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd K. E. Løgstrup

28 At løfte i flok

29 Henvisninger Teori U; Scharmer,Otto Organisationskultur og ledelse; Schein, Edgar Haster; Kotter,John Tema: Nye ledelsesformer og nyt indhold; Pædagogisk Forum. Relationer i organisationen; Gitte Haslebo Systemisk ledelse; Petersen Loehr Jesper Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer ; Hermansen Mads Ledelses mirakel om skoleledelse i et vidensperspektiv; Qvortrup, Lars og Birthe. Den etiske fordring. Løgstrup K.E. Social konstruktion. Ind i samtalen. Gergen Kenneth og Mary.