Beskæftigelsespolitik og jobcentre Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@socsci.aau.dk, Rudersdal Jobcenter 6.3.2007
International konkurrenceevne 9 8,5 8 7,5 7 6,5 2 Denmark USA Netherlands Finland UK Irelan d Sweden Belgiu m France Germany Norway Austria Spain Business environment score Portugal Source: The Economist, Press Release, March 30th, 2005
Det går jo strålende Arbejdsløshed, 1994-2005 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Danmark Tyskland EU(15) Kilde: OECD, Employment outlook, 2006. 3
Danmark: en europæisk rollemodel? Flexibility Security Reducere omkostninger Øge beskæftigelse Øge produktivitet FLEXICURITY Reducere usikkerhed Bedre jobchancer Bedre livschancer DANSK ARBEJDSMARKEDSREGIME Stærkt arbejdsmarkeds-system Arbejdsgiverne har frihed til at disponere på arbejdskraftsiden Socialiserer omkostninger ved brug og genskabelse af arbejdskraft Stærk offentlig uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk indsats 4
Beskæftigelsesfrekvenser, 2003 (%, 15-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 PL MT IT HU SK GR BE ES LT LV SI LU EE FR CZ DE IE PT FI AT CY UK SE NL DK EU 15 1999 Beskæftigelsesgrad 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 EU 15 EU 25 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 5
Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, 2003 (%, 15-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 MT IT GR ES PL HU BE LU SK IE CZ FR SI LV LT DE EE CY PT AT UK FI NL DK SE EU 15 1999 EU 15 EU 25 BG RO Beskæftigelsesfrekvens 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010 Data source: Eurostat (2004d) 6
Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, 55-64 år) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 SI SK PL BE HU LU IT AT FR DE ES GR CZ LV LT NL IE FI CY PT EE UK DK SE EU 25 1998 ældre lønmodtageres beskæftigelsesgrad 2003 Lisbon target 2010 EU 25 EU EU 15 15 1998 BG RO Data source: Eurostat (2004d) 7
Dansk security Jobbeskyttelse Lav Høj Social tryghed Lav UK USA Italien Høj Danmark Tyskland Frankrig 8
Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity Høj mobilitet mange jobåbninger 800.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem 120.000 får understøttelse høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests 9
Jobomsætning og ansættelsesskift 2001 Jobomsætning Jobskabelse Jobnedlæggelse Ansættelsesskift Nyansættelser Afskedigelser Antal lønmodtagere Antal jobs/ beskæftigelse Antal jobs 285.000 266.000 Antal personer 736.000 714.000 2379.000 Andel af jobs/ beskæftigelse Procent 12,1 11,4 Procent 30,8 30,2 Anm.: I tabellen er kun medtaget lønmodtagere der er knyttet til et arbejdssted i IDA. Kilde: AErådet på baggrund af IDA 10
Grækenland Gennemsnitlig anciennitet 14 12 10 8 6 4 2 0 11 USA UK Danm ark Holland Irland Finland Spanien Tyskland Frankrig Luxem bourg Belgien Sverige Japan Portugal Italien 1992 2000 Kilde: Auer & Casez, 2003 År
Beskyttelse af ordinært ansatte 2003 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 12 Indek s USA UK Danmark Irland Belgien Italien Finland Grækenland Japan Frankrig Spanien Tysklan d Sverige Holland Portugal Kilde: OECD: Employment Outlook 2004
Holland Danmark Økonomisk livstilfredshed 6 5 4 3 2 1 0 13 Økonomisk livstilfredshed Portugal G rækenland Italien Spanien UK Frankrig Tys klan d Irland Belgien Beskæftiget Arbejdsløs Kilde: Gallie & Paugam (2000)
Nettokompensationsgrader 2002 100 80 60 40 20 0 14 Luxembourg Ne ther lands Sweden D enmar k Dagpengesystemet Italy G r eece Spain France Ir eland P ortugal G er man y Austria Finland UK NRR Belgi um Kilde: OECD (2002)
Flexicurity på dansk 20 procent berøres af ledighed hvert år Fleksibelt arbejdsmarked 30 procent skifter job hvert år Social sikring Aktiv AMP og udd.politik 13 procent i aktiv AMP hvert år 15
Det går bedre med et sikkerhedsnet 16
Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005 Denmark Netherlands Belgium Germany Finland France Sweden Spain Portugal Austria Switzerland Active Passive Norway Ireland Italy Canada UK Japan USA 0 1 2 3 4 5 Spending as percent of GDP 17
Arbejdsmarkedspolitik (AMP) vigtigere! Vækst og velfærd fremover fordrer sektorpolitiske indsatser og arbejdsmarkedet har en nøglerolle Arbejdsmarkedspolitik angår både kvantitative og kvalitative (u)balancer Arbejdsmarkedspolitik har fået udvidede funktioner og målgrupper Arbejdsmarkedspolitik spiller sammen med andre sektorpolitikker 18
Arbejdsmarkedspolitik (AMP) flaskehalse EFTERSPØRGSEL UDBUD marginalisering 19
Principper for organisering af indsats Det samlede arbejdsmarkeds funktionsdygtighed globalt perspektiv funktionelt funktionel organisering bred geografisk lokalt Det regionale/kommunale områdes situation 20
Inddeling efter funktionelle kriterier Der søges standardisering af offentlige tiltag Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik -Region A -- B -- C -- D -Region A -- B -- C -- D -Region A -- B -- C -- D -Region A -- B -- C -- D 21
Inddeling efter geografiske principper Der søges regional og lokal integration Område A Område B Område C Område D AMP Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik AMP Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik AMP Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik AMP Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik 22
Arbejdsmarkedspolitiske omstillinger (siden 1994) Indholdsmæssigt fra regelorienteret til behovsorienteret aktivering (+ individuel handlingsplan) mål-rammestyringskoncept Styringsmæssigt Styrkelse af selvforvaltningsprincippet Styrkelse af regionale led Krav om strategiske policies på alle niveauer 23
Aktiveringsforanstaltninger Før 1994 Foranstaltninger Arbejde Efter 1994 Foranstaltninger Arbejde 24
Flere i arbejde 2002/2003 Sammentænkt system Individuelt og fleksibelt kontaktforløb Brug af andre aktører Jobplan Tilbudsmuligheder vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud 25
Det rummelige arbejdsmarked Forebyggelse Fastholdelse Integration 26
Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, 1993-2004 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Efterløn og overgangsydelse Førtidspension Ledighedsydelse Orlovs ydels er Aktivering Kontanthjælp og revalidering Syge-/barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 27
Befolkningstallet falder fremover Befolkningsprognose for 16-66-årige fordelt på regioner 105 Østjylland 100 M idtjylland Indeks: 2007=100 95 90 Hove ds tade n &Sjælland He le lande t Syddanm ark 85 V e s tjylland Nordjylland 80 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039 Hele landet Region Hovedstaden&Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Østjylland V es tjy lland Region Nordjylland 28
Rammebetingelser for decentral AMP nu Arbejdsmarked i vækst mange jobåbninger skiftende kvalifikationskrav fortsat mange arbejdsløse stigende indvandring og fortsatte integrationsproblemer Stigende statslig proces- og resultatstyring centrale indgrebsmuligheder ekstremt vidtgående stærkt øget processtandardisering fare for organisationsstivhed: maskinbureaukrati fare for erosion af fagligheden (ingen fælles metode) Arbejdsmarkedets parter kun rådgivere fra beslutningstagere til rådgivere øget indsigt med kommunale aktiviteter 29
Beskæftigelsespolitikken i dag Indholdsmæssigt: prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet Procesmæssigt: arbejdsmarkedets parter screenet ud til fordel for centrale og decentrale politikere Styringsmæssigt: skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret styringen centraliseret) 30
Det danske beskæftigelsessystem 2007 Statslig finansiering af forsørgelse og indsats Beskæftigelsesministeren BER Driftsregion Overvågning og opfølgning på effekter og resultater Beskæftigelsesregion RBR Jobcentre S B K C K LBR Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats KB 31
Beskæftigelsesregionerne Overvågning og analyse Effektvurderinger Indsats for særlige grupper Aftaler med jobcentre om at forbedre indsats Pålægge jobcentre øget brug af andre aktører Inddrage RBR Være sekretariat for RBR 32
Regionale beskæftigelsesråd (RBR) overvågning og analyse årlige analyserapport og konference kontraktindgåelse med ministeren koordinere uddannelses- og erhvervsvejledning Indstille til regionsdirektør om indgreb over for jobcentre styre særlig statslig bevilling til flaskehalsindsats 33
Lokale beskæftigelsesråd (LBR) Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes indsats Rådgive jobcentrene Inddrages i udarbejdelse af beskæftigelsesplan Administrere en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer lokalt 34
Jobcentrene: fælles opgaver Jobsøgning og jobformidling Aktive tilbud til de ledige Virksomhedsservice Integration Opfølgning på sygefravær Andre aktører (kontrakter, visitation) Monitorering af indsats og evaluering 35
Jobcentrene: fælles udfordringer Overlap i målgrupper Forskelle i regelsæt og kultur To former for politisk styring Omfattende sagsgang mellem systemerne Manglende fælles metode og kvalificering Overvinde begrænset geografisk udsyn Informatikunderstøttelse 36
A-kasserne har fået nye opgaver: - CV-samtaler - Rådighedssamtaler - Jobformidling Behov for tæt samarbejde med jobcentrene: Udvikle sværmintelligens 37
Strukturreform 2007 - problemer for snævert (kommunalt) fokus? opdeling i fælles- og rent kommunale centre uklar og uproduktiv stærke store kommuner svage små mere processtyring standardløsninger ny konkurrence om hitliste -placering frem for solid problemløsning de svage ledige bliver nemt glemt eller klemt fravær af regional AMP parterne sat på sidelinien trussel mod dansk flexicurity? 38
Strukturkommissionen: Kort 21.1. Pendlingsoplande, 1998 39
Andel af forsikrede ledige, som henvises til andre aktører (2003-2007) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: www.jobindsats.dk 40 1 kv. 2003 2 kv. 2003 3. kv. 2003 4 kv. 2003 1 kv. 2004 2 kv. 2004 3. kv. 2004 4 kv. 2004 1. kv. 2005 2. kv. 2005 3 kv. 2005 4 kv. 2005 1 kv. 2006 2 kv. 2006 3 kv. 2006 4 kv. 2006 1 kv. 2007 2 kv. 2007 3 kv. 2007 4 kv. 2007
Ledelse og udvikling af jobcentre Problematisk ledelsesmodel må ikke forhindre fornuftig drift Sikre efteruddannelse og fælles metode Stå vagt om ildsjæle Dyrk vidensdeling afprøv jobmetoder, få tid til erfaringsudveksling, brug teamorganisering Undgå høj personaleomsætning Undgå svag politisk opmærksomhed 41
Ledelse hvordan? 42
Indsatsprioriteringer (prioritetsrækkefølge) Arbejdsmarkedets umiddelbare behov Forebyggelse af nedslidning og udstødning Bekæmpelse af nedslidning og udstødning Udvikle overførbare kompetencer Sikre borgernes livskvalitet 43
Funktionsvaretagelsen i kommunerne AMP er hele kommunalbestyrelsens ansvar ikke kun beskæftigelses- eller økonomiudvalgets Hele arbejdsmarkedets funktionsdygtighed orienteringsrammen At udvikle handlekraft på området kræver fælles vilje og forbedrede evner Hold også af arbejdsmarkedets parter (gælder også a-kasserne) Hold retning mod jobcentrenes behov: ro, respekt og ressourcer 44
Indsatsen fordrer bl.a., at: Fokus er på kvalitet i arbejdet ikke kun på at opfylde præstations- og resultatkrav Arbejdsmarkedsindsatser bliver en politisk topprioritet i kommunen Jobcentrene professionaliserer arbejdet Jobcentrene får større viden om årsagvirkningsrelationer Godt humør hos de ansatte 45
Pejlemærker for fælles indsats Frigøre innovative kræfter hos alle Sikre velfungerende arbejdsmarked og vedvarende konkurrencefordele Sikre alle retten til flexicurity: vingernes tryghed Udvikle menneskelige ressourcer og mere ligelige arbejds- og livschancer 46
If you can dream it you can do it! (Walt Disney) 47