BYFORNYELSE. Kickstart af områdefornyelse. - En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ holdningsundersøgelse

BYFORNYELSE Kickstart af områdefornyelse - En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ holdningsundersøgelse

Kickstart af områdefornyelse - En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ holdningsundersøgelse

Kickstart af områdefornyelse - En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ holdningsundersøgelse. Udgivet af Velfærdsministeriet 2008. Udarbejdet af Layout og tryk: Schultz Grafisk Billeder: Fra områdefornyelsen i Haraldsgadekvarteret, København. ISBN: 9788775466580 Publikationen kan rekvireres gratis hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00

Indholdsfortegnelse Forord / 4 Kickstart af områdefornyelse / 5 Fremgangsmåde og metode trin for trin / 7 Fase 1: Kvantitativ og kvalitativ kortlægning / 7 Fase 2: Bruttoliste prioriteringer til Kickstarters indhold / 7 Fase 3: Telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af områdets borgere - Opbygning af spørgeskema til telefoninterview / 8 Fase 4: Afrapportering / 10 Erfaringer fra Haraldsgadekvarteret / 13 Handlingsanvisende afrapportering / 14 Gap-analyse / 17 Supplerende analysemuligheder / 22 Bilag: Eksempel på spørgeskema til områdets beboere / 23 3

Forord I denne pjece beskrives metoden Kickstarter af områdefornyelse. Kickstarter er en metode til at sikre en effektiv inddragelse af borgere og samtidig en metode til at få en repræsentativ kortlægning af borgernes holdninger og ønsker til områdefornyelsen. Metoden er udviklet og afprøvet af Eksperthuset Capacent Epinion i samarbejde med Velfærdsministeriet og Københavns Kommune. I pjecen beskrives metoden Kickstarter trin for trin dvs. fra den indledende kvantitative og kvalitative kortlægning, til prioritering samt udførelse af telefoninterview til den endelige afrapportering. Herudover videregives indkomne erfaringer med metoden fra Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København, hvor metoden er anvendt i forbindelse med opstarten af områdefornyelsesindsatsen i kvarteret. Nogle af de vigtigste resultater af metoden er en øjeblikkelig kontakt til områdets beboere og et samtidigt overblik over deres holdninger og ønsker. Metoden er således et strategisk redskab til planlægning, gennemførelse og evaluering. 4

Kickstart af områdefornyelse Inddragelse af områdets beboere, institutioner, erhvervsliv og foreninger er som bekendt en af de største udfordringer for område- og byfornyelsesindsatser. Lige så bekendt er det, at denne inddragelse er en nødvendig forudsætning for succesfulde og bæredygtige indsatser. Processen er langstrakt og ressourcekrævende, men nødvendig. Et flertal af evalueringer konstaterer, at den langtidsholdbare borgerinddragelse og empowerment typisk sker gennem personlige kontakter og netværksrelationer. Kickstarter erstatter ikke de nødvendige processuelle og kvalitative metoder, som er hovedbyggestenene i bæredygtige indsatser, men tilføjer en vigtig kilde og forudsætning for optimering af dem. Værktøjet Kickstarter kan opfattes som en generel metode til introduktion, igangsættelse og vurdering af område- og byfornyelsesindsatser. Baggrunden for Kickstarter er en erkendelse af, at bæredygtige indsatser er afhængige af kød og blod, men samtidig er baggrunden en overbevisning om, at ovenstående inddragelsesprocesser i en lang række tilfælde ville kunne tilrettelægges og igangsættes mere dynamisk, effektivt og virkningsfuldt. Det centrale element i Kickstarter er interview og samtale med en massiv og repræsentativ andel af områdets borgere. Via systematisering af interview opnås følgende: Kickstarter: Sætter områdefornyelsesindsatsen på dagsordenen blandt områdets borgere (institutioner, erhvervsliv, foreninger mfl.) Reklamerer for initiativer og muligheder Afdækker ressourcer, netværkspotentialer, efterspørgsel og bidragsmuligheder Afdækker behov, interesser, idéer og prioriteringer blandt borgere Afdækker image og borgernes eventuelle fordomme vedrørende områdets institutioner, erhvervsliv, foreninger m.fl. Afdækker borgernes brug af uformelle netværk Afdækker borgernes opfattelser af kvarterets image Opretter interessegrupper/netværksgrupper for borgere (organisationer, erhvervsliv, iværksættergrupper, innovationsmiljøer mfl.) Inviterer til borgermøder, netværksgrupper mm. Opretter kontaktoplysninger, interesseprofiler og interessegrupper på borgere I det følgende beskrives dels fremgangsmåden og metoden trin for trin samt erfaringerne fra gennemførelsen af Kickstarter i Haraldsgadekvarteret, på Ydre Nørrebro i København. 5

Beskrivelsen skal tjene som inspiration til andre, som skal i gang med lignende indsatser, og som ønsker en bred og effektiv inddragelse af områdets beboere og eventuelt erhvervsdrivende, institutioner og organisationer i projektet. Kvarteret omkring Haraldsgade på Ydre Nørrebro i København blev i 2006 bevilget støtte af Socialministeriet - nu Velfærdsministeriet og Københavns Kommune til et områdefornyelsesprojekt. Kickstarter blev integreret i introduktionen og igangsætningen af områdefornyelsesindsatsen i Haraldsgadekvarteret. 6

Fremgangsmåde og metode trin for trin I det følgende fremlægges en trin-for-trin beskrivelse af Kickstarter i relation til iværksættelse af en områdefornyelsesindsats, dvs. en beskrivelse af processen fra den indledende kvantitative og kvalitative kortlægning, til prioritering samt udførelse af telefoninterview til den endelige afrapportering. Fase 1: Kvantitativ og kvalitativ kortlægning For at sikre relevans i interview og analyse indledes med en kort kvalitativ og kvantitativ kortlægning af boligsituationen, typer af tilbud, aktører, institutioner, erhvervsliv, foreninger og organisationer som området udbyder. Kortlægningen foretages i samarbejde med områdefornyelsesindsatsens ledelse, styregruppemedlemmer, beboerrepræsentanter mfl.. Med udbud menes f.eks.: De væsentlige institutionelle ydelser og udbud i og omkring området: Skoler, biblioteker, ungdomsskoler, klubber og andre public service forvaltninger, beskæftigelsesinitiativer mv. Et dækkende udsnit af væsentlige erhvervsvirksomheder med betydning for området. Et bredt dækkende udsnit af de væsentlige fritidstilbud, der udbydes i og omkring området. Religiøse organisationers, humanitære organisationers udbud i området. Andre tilbud eller serviceforanstaltninger med betydning for borgerne og området. De initiativer, aktiviteter, indsatser mv. der eventuelt allerede er planlagt som en del af byfornyelsesindsatsen I kraft af ansøgning til områdefornyelse vil der som det var tilfældet for Haraldsgadekvarteret ofte allerede foreligge oplysninger af denne karakter, som kortlægningen kan tage udgangspunkt i. Kortlægningen og beskrivelsen kan udbygges med fokusgrupper eller individuelle interview med udvalgte repræsentanter og nøglepersoner fra området. Fase 2: Bruttoliste prioriteringer til Kickstarters indhold Formålet med denne fase er at fokusere på de problemstillinger og begivenheder, som skal prioriteres og indarbejdes i interviewene med områdets beboere. For at målrette spørgeskemaet specifikt til den pågældende områdefornyelsesindsats, og for at sikre at alle relevante temaer indfanges, gennemgås i samarbejde med sekretariat og styregruppen problemkarakteren, planerne og ambitionerne med indsatsen. Herunder drøftes prioriteter og justeringer for Kickstarter. I forlængelse af dette udarbejdes en bruttoliste som man er særlig interresseret i at høre borgernes og eventuelle institutioner og foreningers mening om. Bruttolisten udarbejdes i samarbejde med styregruppen m. fl., og indeholder grupperede og prioriterede institutioner, foreninger, områder, initiativer, aktiviteter og lignede, der er særlig interesse for at høre borgernes og eventuelt områdets institutioner og foreninger om. En prioritering af, hvilke institutio- 7

ner og tilbud der spørges til, vil ofte være nødvendig, idet spørgeskemaet vil blive for langt og enslydende, hvis der spørges til borgernes opfattelse af alle tilbud i kvarteret. Fase 3: Telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af områdets borgere Bruttolisten danner udgangspunkt for det spørgeskema til områdets beboere, som udarbejdes i samarbejde med styregruppe/sekretariat. På baggrund af spørgeskemaet gennemføres telefoninterviews med et udsnit af områdets borgere. Formålet med telefoninterviewene er dobbelt: Områdeindsatsen sættes på dagsordenen blandt områdets beboere. I forlængelse heraf inviteres borgerne til at tilmelde sig aktivitets og interessegrupper, ligesom de gøres opmærksomme på afholdelse af borgermøder. Efterspørgsel, behov, interesser, ideer og prioriteringer blandt borgerne i kvarteret afdækkes. Samtidigt afdækkes image, tilfredshed og kendskab til områdets institutioner, tilbud og foreninger. Telefoninterviewene er ikke i udgangspunktet designet som afstemninger blandt områdets beboere om, hvad der skal prioriteres i forbindelse med områdefornyelsen, men snarere som inspirationskilde i forbindelse med udarbejdelse af planer. Opbygning af spørgeskema til telefoninterview Nedenstående viser den overordnede opbygning af et spørgeskema til områdets beboere: Den fulde ordlyd og detaljerede opbygning af spørgeskemaet er vedlagt som bilag. Indledningsvist spørges til en række baggrundsfaktorer som eksempelvis køn, alder, etnicitet og antal børn i henholdsvis førskolealderen og skolealderen. Svarene på en række af disse baggrundsspørgsmål betinger, hvilke af de efterfølgende spørgsmål man stilles. Eksempelvis stilles spørgsmål omkring tilbud til børn kun til personer med børn, ligesom spørgsmål vedrørende aktiviteter til ældre kun stilles til personer over 66 år. Alle respondenter stilles generelle spørgsmål omkring kvarteret. Eksempelvis hvad man oplever som det bedste og værste ved at bo i kvarteret, hvor tryg man føler sig, hvor meget man taler med sine naboer osv. Dernæst følger en række spørgsmål vedrørende kvarterets tilbud. Disse spørgsmål skal afdække, hvilket image de forskellige tilbud har, samt vigtigheden og tilfredsheden med de pågældende tilbud. Der spørges til følgende: 8 Daginstitutioner Ungdomsklubber Skoler Fællesområder, grønne områder, biblioteker og mødesteder Idrætsfaciliteter Aktiviteter til ældre Foreninger Muligheden for at handle dagligvarer Erhvervsliv

I forbindelse med spørgsmålene omkring foreninger spørges ligeledes til, hvilke fritidsaktiviteter man dyrker uorganiseret/via uformelle netværk, samt hvorvidt der eventuelt er behov for og lyst til at dyrke de pågældende fritidsaktiviteter mere organiseret. Alle respondenter stilles en række spørgsmål, der skal afdække prioriteringer af indsatsområder i forbindelse med områdefornyelsesindsatsen. Disse spørgsmål stilles fortrinsvist som åbne spørgsmål for at få borgernes umiddelbare reaktioner og holdninger. Afslutningsvist spørges respondenterne, om de vil deltage i områdefornyelsesindsatsen. I tilfælde af et positivt svar indhentes kontaktoplysninger. Spørgeskemaets omfang og indhold kan naturligvis varieres efter behov og økonomi. Et eksempel på et spørgeskema anvendt i Haraldsgadekvarteret på ydre Nørrebro i København, er vedlagt som bilag. Lidt om stikprøve og interview Antallet af telefoninterview afhænger naturligvis af, hvor mange ressourcer der er til rådighed. En relativt stor stikprøve er dog ønskelig, idet et af Kickstarters væsentlige formål er at sætte områdefornyelsesindsatsen på dagsordenen for områdets borgere. Yderligere grunde til en relativt stor stikprøve er bedre beskrivelser af holdninger og forslag i forhold til f.eks. alder, køn, beskæftigelse, boform og etnicitet. Stikprøvestørrelser og resulterende interviewantal er afhængigt af ambitionsniveau men et udtræk på minimum 1000 anbefales. Efter en kortlægning af det aktuelle område udtrækkes et nærmere aftalt antal adresser og telefonnumre. Det er ofte tilfældet med surveys, at indvandrere fra ikke-vestlige lande i sammenligning med danskere og vestlige indvandrere er sværere at få til at deltage (blandt andet fordi gruppens telefonnumre typisk er underrepræsenteret i tilgængelige registre). I de tilfælde kan med fordel kompenseres med, en disproportional stratificeret stikprøveudvælgelse (-se note) for at sikre en bedre repræsentativitet. Note: Disproportional stratificeret stikprøveudvælgelse: I en disproportional stratificeret stikprøve er stikprøveandelen fra hvert stratum forskellig fra populationsandelen. Formålet er at sikre bedre repræsentativitet blandt grupper, som erfaringsmæssigt er underrepræsenteret i surveys. Disproportionalitet indebærer i denne sammenhæng, at der blandt gruppen af ikke-vestlige indvandrere udtages en stikprøve, således at andelen af ikke-vestlige indvandrere i stikprøven er større end andelen i populationen. Blandt gruppen af danskere og vestlige indvandrere udtages en andel, som er tilsvarende mindre end populationen. Faktoren, hvormed indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteres, afhænger af deres andel i populationen, den samlede stikprøvestørrelse, samt hvor meget de erfaringsmæssigt er underrepræsenterede i surveys. En stratificeret udvælgelse kræver, at der i forbindelse med den efterfølgende dataanalyse vejes på den variabel, der er grupperet efter (i dette tilfælde etnicitet). På denne mådes gøres stikprøven repræsentativ for populationen. 9

Supplerende besøgsinterview I områder med særlig risiko for lav svarprocent for særlige beboergrupper, jf. afsnit om stikprøve, kan man med fordel gennemføre supplerende besøgsinterview. At opsøge borgere på deres bopæl er noget mere omkostningstungt, men indebærer selvsagt anderledes muligheder for at få folk i tale. Vælges supplerende besøgsinterview, bør udvælgelsen af hvem der opsøges naturligvis sammentænkes med den øvrige stikprøve. Fase 4: Afrapportering Efter afslutning af telefoninterview, som anbefales gennemført via CATI 1, analyseres og rapporteres data. Velegnede programmer til databehandling og analyse er f.eks. SPSS eller SAS. Hvordan data rapporteres er en temperamentssag, men tabeller med frekvensfordelinger, hvor svarene fordelt på køn, alder, herkomst, uddannelse osv. illustreres, er altid en god begyndelse. Desuden rapporteres udvalgte krydsfordelinger som illustrerer særligt interessante sammenhænge og fordelinger. Hertil kommer naturligvis en lang række mere avancerede muligheder, som ikke skal beskrives her 2. I næste afsnit følger en række rapporteringseksempler og beskrivelser. Tabeller og andre rapporteringer kan nu anvendes i det videre arbejde. Strategisk planlægning: Hvor er de største udfordringer og hvad kan eventuelt vente? Som idébank: Hvad ønsker beboerne? Som temperaturmåler: Hvad synes beboerne om området og dets forskellige muligheder? Hvem overvejer at flytte? Hvem taler med hvem? Hvordan har beboergrupperne det indbyrdes? Som nulpunktsmåling i forbindelse med en efterfølgende evaluering: Ved gentagen undersøgelse, midtvejs eller ved projektafslutning kan eventuelle resultater aflæses. Som rekrutteringsværktøj: Interesserede beboere har leveret kontaktoplysninger. Fremlægges på borgermøder som inspiration eller dokumentation. Mm. 1 Computer Assisted Telephone Interview 2 Såvel ud fra økonomiske som datahåndteringsmæssige betragtninger anbefales udlicitering af dataindamling, analyse og rapportering. 10

Haraldsgadekvarteret, ydre Nørrebro i København.

Erfaringer fra Haraldsgadekvarteret I Haraldsgadekvarteret blev der gennemført 679 interview af 15 til 20 minutters varighed. Telefoninterviewene blev tilbudt gennemført på fem sprog. Alle interviewene blev indledt på dansk, men hvis intervieweren kunne fornemme, at respondenten havde svært ved at kommunikere på dansk, tilbød intervieweren, at interviewet kunne gennemføres på et af de fire fremmedsprog. Dette tilbud tog mellem 10 pct. og 20 pct. af personer med arabisk, tyrkisk, pakistansk eller somalisk herkomst imod. Volumen på borgermøde Interviewene blev gennemført i januar 2007, kort tid før afholdelse af det første borgermøde der skulle indlede områdefornyelsesindsatsen. I interviewene blev borgerne som nævnt inviteret til borgermødet. Blandt andet som konsekvens af Kickstarter blev fremmødet mere end almindeligt pænt, sammenlignet med andre lignende arrangementer. Det fremgik således også af nyhedsmediet På Gaden, d. 12.03.07: Områdeløftet i Haraldsgadekvarteret er i fulde omdrejninger. Det har det været siden sin spæde start i begyndelsen af februar måned, hvor hele projektet blev skudt i gang med et borgermøde af dimensioner. Der var nemlig mødt over 200 borgere op, som ville sætte deres præg på kvarteret. At Kickstarter kunne tilskrives en pæn andel af fremmødet, fremgik af stikprøvevise interview, som blev foretaget blandt de fremmødte på borgermødet. Et flertal af de adspurgte angav således, at de først var blevet opmærksomme på borgermødet, da de blevet ringet op. Hver tredje adspurgt borger på aktivliste I forbindelse med Kickstarter i Haraldsgadekvarteret tilkendegav overraskende mange borgere interesse for, at deltage aktivt i områdefornyelsesindsatsen på den ene eller den anden måde. Ud af de 679 beboere som blev interviewet meddelte 200 beboere (29 pct.), at de gerne ville bidrage med en indsats. 131 beboere (19 pct.) svarede måske til dette spørgsmål. Navne og kontaktoplysninger blev videregivet til sekretariatet. Halvdelen af borgerne på mailliste Lidt over halvdelen af borgerne ønskede at blive skrevet op til at modtage elektronisk nyhedsbrev. E-mail adresser blev videregivet til sekretariatet. 13

Refleksion igangsat På borgermødet blev nogle af de borgere, som havde deltaget i telefoninterviewene kontaktet for at høre lidt nærmere om deres oplevelse af interviewene. Som sagt tilkendegav flere borgere, at det var telefoninterviewet, som inspirerede dem til at møde op til borgermødet. Andre havde også hørt om borgermødet via andre kanaler men fortalte, at de spørgsmål, som de var blevet stillet under telefoninterviewet, havde fået dem til at reflektere mere over, hvad de synes, der skulle gøres, og derfor havde givet dem lyst til at møde op til borgermødet. Desuden mente flere borgere, at de ikke inden telefoninterviewet havde været så reflekterede omkring deres kvarter og ikke tidligere havde overvejet mange af de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med telefoninterviewene. Men nu Når jeg nu cykler rundt i kvarteret, er jeg mere opmærksom på, hvad jeg ser og hvad jeg kunne tænke mig, at der skal gøres. Samlet set har der således i forbindelse med Kickstarter i Haraldsgadekvarteret været mange gode erfaringer med at sætte projektet på dagsordenen og medinddrage borgerne. Handlingsanvisende afrapportering Udover borgermobiliserende resultater blev tilfredshedsundersøgelser og borgernes øvrige tilkendegivelser rapporteret til sekretariatet for områdefornyelsesindsatsen i oversigtlige tabeller. I rapporteringen beskrives således borgernes svar på alle de stillede spørgsmål som fremgår af spørgeskemaet. F.eks. tilfredshed med og forslag til forbedringer af områdets institutioner, rekreative områder og andre tilbud. Besvarelserne er fordelt på indkomst, uddannelse, køn, alder, etnicitet, tilfredshed med at bo i kvarteret og boligtype. Rapporten er meget omfattende, men her følger nogle få eksempler til illustration: Image - trusselsbillede En række spørgsmål kredsede om områdets image. Tabellen nedenfor er et eksempel herpå. Som det fremgår var borgernes indtryk af området ikke imponerende positivt. Desuden var de positive indtryk aftagende med stigende husstandsindkomst. Af andre besvarelser som ikke vises her fremgik det, at vurderingerne var dalende jo yngre borgerne var, og desuden, at godt halvdelen overvejede at flytte. Området var altså truet af fraflytning af især yngre med høj indkomst. 14

Tabeleksempel 1: Når du tænker på Haraldsgadekvarteret, hvordan vil du så betegne dit overordnede indtryk? Indtil 150.000-300.000-600.000 Ved ikke/ Total 150.000 kr. 300.000 kr. 600.000 kr. eller derover vil ikke svare Meget positivt 7% 18 % 8 % 3 % 18 % 12 % (9) (32) (14) (1) (28) (84) Overvejende positivt 44 % 34 % 38 % 28 % 25 % 34 % (54) (61) (70) (11) (38) (234) Hverken positivt 30 % 27 % 37 % 45 % 37 % 34 % eller negativt (36) (50) (68) (18) (57) (229) Overvejende negativt 14 % 18 % 11 % 20 % 10 % 14 % (17) (33) (21) (8) (16) (95) Meget negativt 4 % 3 % 7 % 3 % 8 % 5 % (5) (5) (13) (1) (12) (36) Ved ikke 1 % 1 % 0 % 3 % 1 % 1 % (1) (1) (0) (1) (2) (5) Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % (122) (182) (186) (40) (153) (683) Tryghed Af tabeleksempel 2 fremgår et tryghedsbarometer. Flertallet af beboere følte sig trygge, men især i andelsboligerne kunne det blive bedre. Hvad utrygheden skyldtes og hvad der kunne gøres var en opgave, man nu kunne gå videre med at drøfte med borgerne i de forskellige beboelser. Tabeleksempel 2: Hvor høj grad føler du dig tryg der, hvor du bor? Ejer- bolig Leje-bolig Andels-bolig Andet Ved ikke/ Total vil ikke svare I meget høj grad 43 % 36 % 28 % 42 % 0 % 34 % (19) (147) (57) (5) (0) (228) I høj grad 32 % 30 % 29 % 33 % 14 % 30 % (14) (124) (59) (4) (1) (202) I nogen grad 16 % 20 % 34 % 25 % 71 % 24 % (7) (81) (69) (3) (5) (165) I mindre grad 7 % 12 % 7 % 0 % 0 % 10 % (3) (49) (15) (0) (0) (67) Slet ikke 2 % 1 % 2 % 0 % 0 % 2 % (1) (6) (5) (0) (0) (12) Ved ikke/vil ikke svare 0 % 1 % 0 % 0 % 14 % 1 % (0) (5) (0) (0) (1) (6) Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % (44) (412) (205) (12) (7) (680) 15

Interkulturelle målinger Ofte står en indsats overfor en interkulturel udfordring. I Haraldsgadekvarteret var det derfor vigtigt, at få indtryk af hvordan borgerne vurderede forholdet mellem de etniske grupper inden eventuelle aktiviteter blev iværksat. Hvis relationerne var på frysepunktet skulle opgaven gribes forsigtigt an, hvis relationerne var gode og udvekslingen solid, kunne det bruges konstruktivt. Af nedenstående tabeleksempler fremgår det, at relationerne kunne betegnes som middelgode. Interessant nok vurderedes de indbyrdes relationer forskelligt. Tabeleksempel 3: Hvor godt synes du, at forholdet er mellem de kulturelle og etniske grupper fx danskere, tyrkere, somaliere) i Haraldsgadekvarteret? Danmark og øvrige Øvrige ikke-vestlige Total vestlige lande lande Meget godt 6 % 20 % 10 % (30) (36) (66) Godt 27 % 22 % 25 % (131) (40) (171) Hverken godt eller dårligt 26 % 27 % 26 % (127) (49) (176) Dårligt 20 % 11 % 18 % (99) (20) (119) Meget dårligt 6 % 13 % 8 % (31) (23) (54) Ved ikke/vil ikke svare 15 % 8 % 13 % (75) (14) (89) Total 100 % 100 % 100 % (493) (182) (675) 16

Tabeleksempel 4: Hvor ofte taler du med beboere i Haraldsgade-kvarteret, som har en anden kulturel eller etnisk baggrund end dig? Danmark og øvrige Øvrige Total vestlige lande ikke-vestlige lande Meget ofte 8 % 24 % 13 % (41) (44) (85) Ofte 15 % 14 % 14 % (73) (25) (98) En gang i mellem 26 % 27 % 27 % (130) (50) (180) Sjældent 31 % 23 % 28 % (151) (42) (193) Aldrig 19 % 12 % 17 % (94) (22) (116) Ved ikke/vil ikke svare 1 % 0 % 1 % (6) (0) (6) Total 100 % 100 % 100 % (495) (183) (678) Målinger som udgangspunkt for indsatsvurdering Spørgsmål om borgernes indtryk, tryghedsspørgsmål og spørgsmål vedrørende interkulturelt samkvem danner sammen med andre spørgsmål en række solide udgangspunkter for løbende at kunne tage temperaturen på indsatsernes effekter og områdets udvikling. Rapporten indgik således i det videre strategiske arbejde og evalueringen af indsatserne. Ikke mindst indgik rapporten som et væsentligt element i sekretariatets løbende sparring med de aktive borgere i området. Her kunne man blandt andet rådføre sig og se hvad beboerne fandt vigtigt. Gap-analyse En god måde at få overblik over potentielle indsatsområder er ved at gennemføre en gap-analyse. En gap-analyse undersøger graden af overensstemmelse mellem borgernes tilfredshed med en række institutioner, tilbud mv. og borgernes vurdering af, hvor vigtige disse institutioner, tilbud mv. er for, at området er et godt område at bo og leve i. Potentielle indsatsområder er områder, hvor der er underskud af tilfredshed i forhold til vurderet vigtighed. Nedenfor er vist et eksempel på en gap-analyse fra Kickstarter i Haraldsgadekvarteret. Figuren viser de to dimensioner i gap-analysen. Af den lodrette akse fremgår, hvor vigtigt borgerne i kvarteret generelt vurderer, at de enkelte tilbud er for kvarteret som et godt område at bo og leve i. Af den vandrette akse fremgår, hvor tilfredse borgerne er med de tilbud, som de selv eller andre i husstanden benytter. Figuren viser, i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem, hvor vigtige tilbudene vurderes at være for området, og hvor tilfredse borgerne er med de specifikke tilbud. 17

Figur 1: Overensstemmelse mellem vigtighed og tilfredshed Vigtighed 5 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 Ungdomsklubber Idrætsfaciliteter Fællesområder Skoler Daginstitutioner Dagligvarer Aktiviteter for ældre Foreninger 3,6 3,4 3,4 3,6 3,8 4 4,2 4,4 4,6 4,8 5 Tilfredshed For tilbud, som ligger lige omkring den diagonale linie, er det tilfældet, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem vurderet vigtighed og tilfredshed. Enten således, at borgerne er tilfredse med de pågældende tilbud samtidig med, at de generelt vurderer, at tilbuddene er vigtige for, at området et godt bo og levested. Eller således, at borgerne generelt er mindre tilfredse med de pågældende tilbud, men at de heller ikke vurderer dem som værende særligt vigtige for området. Der hvor der er en høj grad af overensstemmelse mellem tilfredshed og vurderet vigtighed som for daginstitutioner i figuren ovenfor - er der således ikke særlig anledning til indsatser. Under den diagonale linie er tilbud, hvor der er et overskud af tilfredshed. Det vil sige, at borgerne i højere grad er tilfredse med de pågældende tilbud sammenlignet med, i hvor høj grad de vurderer tilbudenes vigtighed for området. I Haraldsgade gjaldt det foreningslivet og tilbud til ældre. Potentielle indsatsområder er derimod tilbud, hvor der er underskud af tilfredshed. I Haraldsgadekvarteret var det altså især ungdomsklubber, idrætsfaciliteter, fællesområder og skoler som borgerne udpegede som potentielle indsatsområder. Borgernes prioriteringer Under interviewene fik borgerne også mulighed for at prioritere i vigtigheden af en række foreslåede indsatsområder. I tabellen nedenfor følger afrapporteringen. Som det fremgår, var 18

byliv, byrum og grønne områder det højest prioriterede område. Dernæst aktiviteter og mødesteder. Tabeleksempel 5: Hvilke indsatsområder synes du, at det er vigtigt at prioritere, når områdefornyelsen går i gang? Procentandel Borgerinddragelsen og selv at kunne præge bydelen 4 % (27) Integration og ensomhed 19 % (128) Arbejde og meningsfuld beskæftigelse 4 % (30) Skole og uddannelse 16 % (105) Boliger og friarealer 18 % (125) Aktiviteter og mødesteder 29 % (199) Sundhed og omsorg 7 % (45) Byliv, byrum og grønne områder 31 % (213) Trafik og miljø 17 % (117) Virksomheder og handel og nye initiativer 7 % (45) Andet 22 % (150) Ved ikke 18 % (119) Total 192 % (1303) *Tabellen summerer til mere end 100 pct., idet det har været muligt at afgive flere svar Borgerne fik også lov at lege med tanken om selv at skulle bruge 10 millioner kroner. Spørgsmålet var helt åbent og svarkategorierne i tabeleksempel 6 er altså kategorier som svarene efterfølgende er blevet ordnet i. Som det fremgår, er der god overensstemmelse mellem borgernes svar her og i den gap-analyse som blev beskrevet ovenfor. Via de åbne svarmuligheder blev det bekræftet og uddybet at borgerne især ønsker sig grønne områder, legepladser og faciliteter for unge. Hertil kommer at en række andre inspirerende forslag blev vidererapporteret til sekretariat og styregruppe. 19

Tabeleksempel 6: Hvis du fik 10 mio. kr. til kvarteret, hvad kunne du så tænke dig blev gjort endnu bedre? Procentandel Byliv - herunder butikker/cafeer 6 % (43) Kulturhus for alle 4 % (27) Faciliteter for unge - herunder idræt/ungdomshus 20 % (133) Integration 2 % (15) Indsats mod kriminalitet/uro 2 % (12) Forbedring af skoler i området 2 % (13) Indsats på ældre-området 1 % (5) Trafikforbedringer (mindre trafik og forbedring af veje) 9 % (58) Grønne områder - herunder legepladser 20 % (134) Oprydning 4 % (29) Bygningsrenovering 8 % (51) Andet 1 % (9) Ved ikke 22 % (150) Total 100 % (679) * Kodet på baggrund af åbne besvarelser. 20

I Haraldsgadekvarteret kom vi godt i gang Vi har været rigtigt glade for Kickstarter som har været en effektiv måde at sætte hele projektet på dagsordenen blandt områdets beboere. Desuden har vi haft rigtig god nytte af løbende at kunne orientere os i rapporten, og ikke mindst anvende den som sparring for de aktive i borgerinddragelsen. Dels som repræsentativ beskrivelse af hvad beboerne synes der skal gøres, men nok lige så vigtigt, som udgangspunkt for vores strategiske overvejelser. Endelig vil jeg også nævne, at vi med glæde kunne konstatere og bruge de mange kontaktoplysninger på borgere, som gerne vil give en hånd med. Vi regner med at skulle følge op med en ny interviewrunde som del af vores evaluering, så vi kan se, hvor områdeløftet har gjort en forskel Birgitte Kortegaard, Projektleder for Områdeløft i Haraldsgadekvarteret. 21

Supplerende analysemuligheder Kickstarter og spørgeskemaet skal naturligvis tilpasses de lokale forhold, målgrupper osv. og mulighederne for supplerende elementer i Kickstarter er selvsagt mange, men her følger en række forslag. Inddragelse af områdets erhvervsdrivende, iværksætterliv, innovationsmiljø Via KOB, som er et særligt register, kan kontaktoplysninger på områdets erhvervsdrivende udtrækkes og kontaktes. Hensigten skal som ovenstående være at sætte områdefornyelsesindsatsen på dagsorden, afdække interesser og behov og stimulere de erhvervsdrivende til at deltage i indsatserne. Inddragelse af områdets institutioner Formålet med at henvende sig til områdets institutioner er de samme som i ovenstående; at sætte områdefornyelsesindsatsen på dagsorden, afdække interesser og behov og stimulere institutionerne til at deltage. Imidlertid er institutionerne en særlig og mere differentieret udfordring i denne sammenhæng. Betydningsfulde offentlige institutioner (skoler, biblioteker, daginstitutioner, ældrecentre, klubber osv.) for området vil formodentlig allerede være eller skulle inddrages strategisk og grundigt i områdefornyelsesindsatserne. Andre institutioner i området kunne f.eks. være højere læreanstalter, andre offentlige institutioner med bredere dækning end dette område men med fysisk placering i området. Inddragelsesmetoder kunne være: Inddragelse af kommentarer vedrørende strategi, via interview. Resultater fra borgerundersøgelsen; prioriteringer, imageundersøgelse, behovsundersøgelse og forslag vedrørende institutioner forelægges, og kommentarer og tilbagemeldinger/forslag indhentes. Inddragelse af foreninger og organisationer for borgere Her tænkes på idrætsforeninger, kulturelle foreninger, etniske foreninger og desuden på kirkelige/religiøse organisationer/foreninger. Kickstarters henvendelse og inddragelse af disse kan f.eks. ske via telefoniske interview, via fokusgrupper eller personlige interview. 22

Bilag: Spørgeskema til områdets beboere - eksempel på anvendt spørgeskema i områdefornyelsesindsatsen i Haraldsgadekvarteret i København Introduktion: Goddag, mit navn er.. Jeg ringer på vegne af den områdefornyelse, som skal i gang i Haraldsgadekvarteret, hvor du bor. Der er afsat 54 mio. kr. til at udarbejde og realisere en kvarterplan for Haraldsgadekvarteret, hvor formålet er at forbedre eksempelvis boligerne, friarealerne, trafikken, mødesteder, parker, pladser, kultur- og idrætsliv. Må jeg tale med den person i husstanden over 16 år, som senest har haft fødselsdag, og som er hjemme? (INT: Herefter startes intro forfra!) I den forbindelse vil jeg høre, om jeg må stille dig nogle spørgsmål? Dine svar vil blive brugt i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen og er på den måde med til at fortælle, hvilke indsatser du synes er vigtige. Vi håber også med dette interview at give dig lyst til at komme på det første borgermøde d. 7. februar kl. 19 i Valhalsgade nr. 4, hvor du kan høre meget mere om hvad områdefornyelse er, og hvordan du kan være med til at gøre det bedre at bo her. Når jeg i det nedenstående spørger ind til Haraldsgadekvarteret, menes det område, som er afgrænset af baneterrænet, Tagensvej, Jagtvej og Lersø Park Allé. [Interviewerinstruks: Interviewene indledes på dansk. Hvis det fornemmes, at respondenten har svært ved at kommunikere på dansk, tilbydes det at gennemføre interviewet på et af følgende fire sprog: arabisk, tyrkisk, urdu eller somali (respondenterne er forud for interviewene segmenteret på baggrund af deres navne, således at det sikres, at tyrkisktalende interviewere ringer til tyrkere osv.). Taler respondenten ikke et af de fire sprog og har vedkommende svært ved at kommunikere på dansk, tilbydes interviewet gennemført på engelsk.] 23

Til at begynde med er der lige et par baggrundsspørgsmål om dig. 1. Køn INT: SPØRG IKKE! Mand Kvinde 2. Hvor gammel er du? Notér: Ønsker ikke at oplyse 3. Hvad er din sidst afsluttede uddannelse? Ønsker ikke at oplyse Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Kort videregående uddannelse (1-2 år) Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK mm) HH/Studentereksamen/HF EFG/HG/Teknisk skole (1-årige ungdoms uddannelse) Folkeskole, mellemskole, realeksamen Anden uddannelse (sprogkurser, AMUkurser) Ingen uddannelse 4. Er du flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne kaldes andengenerations-indvandrer? (SVARKATEGORI- ER LÆSES IKKE OP) Ja Nej Ønsker ikke at svare 5. I hvilket land er du født? (SVARKATE- GORIER LÆSES IKKE OP) Danmark Øvrige nordiske lande Øvrige vestlige lande Tyrkiet Iran Irak Pakistan Somalia Libanon Vietnam (Respondenten er palæstinenser) Øvrige ikke-vestlige lande 6. I hvilket land er din mor født? (SVAR- KATEGORIER LÆSES IKKE OP) Danmark Øvrige nordiske lande Øvrige vestlige lande Tyrkiet Iran Irak Pakistan Somalia Libanon Vietnam (Palæstinenser) Øvrige ikke-vestlige lande 7. I hvilket land er din far født? (SVAR- KATEGORIER LÆSES IKKE OP) Danmark Øvrige nordiske lande Øvrige vestlige lande Tyrkiet Iran Irak Pakistan Somalia Libanon Vietnam (Palæstinenser) Øvrige ikke-vestlige lande 8. Hvad er husstandens samlede indkomst brutto, dvs. før skat? Indtil 150.000 kr. 150.000-300.000 kr. 300.000-600.000 kr. 600.000 eller derover /vil ikke svare 24

9. Hvad er din civilstatus? Jeg bor alene Jeg bor sammen med samlever/- ægtefælle Jeg bor i anden form for bofællesskab Jeg bor hos mine forældre /vil ikke svare 10. Hvor mange børn i skolealderen er der i husstanden? (mellem 6 og 18 år) Ingen 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn eller flere 11. Hvor mange børn i førskolealderen er der i husstanden? (fra 0 til 5 år) Ingen 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn eller flere 12. Hvor mange år har du boet i Haraldsgadekvarteret? 0-1 år 2-4 år 5-8 år Mere end 8 år 13. Hvilken boligtype bor du i? Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig Andet /vil ikke svare 14. På en skala fra 0 til 10, hvor tilfreds er du med at bo i Haraldsgadekvarteret? 0 betyder, at du er meget utilfreds, og 10 betyder, at du er meget tilfreds. 0 (Meget utilfreds) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (Meget tilfreds) 15. Hvad er det bedste ved det område, hvor du bor? Notér svar 16. Hvad er det værste ved det område, hvor du bor? Notér svar 17. Når du tænker på Haraldsgadekvarteret, hvordan vil du så betegne dit overordnede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt 18. Hvilket omdømme vil du sige, at boligområdet har blandt folk, som ikke bor i området? Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt 19. Vil du gerne flytte fra Haraldsgadekvarteret? Nej Ja, på længere sigt 25

Ja, hvis det var muligt, ville jeg flytte nu 20. I hvor høj grad føler du dig tryg der, hvor du bor? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke /vil ikke svare 21. I hvor høj grad taler du med dine naboer eller andre fra kvarteret? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke /vil ikke svare 22. I hvor høj grad følger du med i, hvad der sker i dit boligområde? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke /vil ikke svare 23. I hvor høj grad tager du initiativer til aktiviteter i dit boligområde? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke /vil ikke svare 24. I hvor høj grad vil du anbefale andre at flytte til området? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/vil ikke svare 25. Hvor godt synes du, at forholdet er mellem de kulturelle og etniske grupper (fx danskere, tyrkere, somaliere) i Haraldsgadekvarteret? Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt /vil ikke svare 26. Hvor ofte taler du med beboere i Haraldsgadekvarteret, som har en anden kulturel eller etnisk baggrund end dig? Meget ofte Ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig /vil ikke svare 27. Hvis Haraldsgadekvarteret skulle blive et bedre sted at bo, hvad mener du så, at der skal gøres? Interview: Læs ikke op! (- Muligt at angive flere svar) Fysiske forbedringer af boligområderne Fysiske forbedringer af byrum og de trafikale forhold Miljø og sundhed Flere aktivitetstilbud og mødesteder Mindre kriminalitet/større tryghed Mindske andel beboere på overførelsesindkomst Mindske andel flygtninge/indvandrere Mindske andel af udsatte beboere Bedre kontakt mellem beboere Beboerne skal ændre adfærd Andet 26

28. Når du tænker på områdets tilbud til børn i førskolealderen, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt 29. Hvordan bliver dine børn passet? I institution I dagpleje Bliver passet hjemme eller af familie/venner /vil ikke svare 30. Ligger dit barns daginstitution i Haraldsgadekvarteret? Ja Nej 31. Hvor tilfreds er du med dit barns/dine børns daginstitution? [Til interviewer: Hvis de har børn i forskellige daginstitutioner bedes om en samlet vurdering] Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 32. Hvor vigtigt er velfungerende daginstitutioner i Haraldsgadekvarteret for, at det er et godt område at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 33. Har du forslag til nyskabelser, forandringer eller tilføjelser generelt til de tilbud, der er i Haraldsgadekvarteret til børn i førskolealderen? Nej Ja, hvilket 34. Når du tænker på områdets tilbud til unge, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt /vil ikke svare 35. Hvilke lokale fritids- og ungdomsklubber benytter du eller dine børn? (SVARKATEGORIER LÆSES IKKE OP) Muligt at angive flere svar. Haraldsgården Politiets ungdomsklub med styrketræning Klostervængets fritidshjem Studsgårdens fritids- og Ungdomsklub Klub First Floor Heimdalsgade overbygning (10. klasses tilbud) Nørrebrohallen Andre Ingen 36. Hvor tilfreds er du med den ungdomsklub eller de ungdomsklubber, som du/dine børn benytter? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 27

37. Hvor vigtigt vurderer du generelt, at det er, at der er velfungerende ungdomsklubber i Haraldsgadekvarteret for, at Haraldsgadekvarteret er et godt sted at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 38. Når du tænker på områdets skoler, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt /vil ikke svare 39. Hvilken skole går dine børn/barn på? (SVARKATEGORIER LÆSES IKKE OP) Muligt at angive flere svar. Klostervængets Rådmandsgade Lundehusskolen Anden kommunal skole Dansk privatskole Arabisk privatskole Anden skole 40. Ligger dit barns skole i Haraldsgadekvarteret? Ja Nej 41. Hvor tilfreds er du med dit barns/dine børns skole? [Til interviewer: Hvis de har børn i forskellige daginstitutioner bedes om en samlet vurdering] Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 42. Hvor vigtigt vurderer du generelt, at det er, at der er velfungerende folkeskoler i Haraldsgadekvarteret for, at det er et godt område at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 43. Har du forslag til nyskabelser, forandringer eller tilføjelser generelt til de tilbud, der er i Haraldsgadekvarteret til børn i skolealderen? Nej Ja, hvilket 44. Når du tænker på områdets fællesområder, grønne områder, biblioteker og mødesteder, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt /vil ikke svare 45. Hvilke lokale fællesområder, grønne områder, biblioteker og mødesteder benytter du eller andre i husstanden? Muligt at angive flere svar. Lersøparken Fælledparken Det grønne areal langs Lersø Park Allé Nørrebro Parken og Nørrebro cykelrute Jagtvejens Bibliotek Mødecenter Valhalsgade Andre, hvilke? Ingen 28

Ved ikke 46. Hvor tilfreds du er med de fællesområder, grønne områder, biblioteker og mødesteder i Haraldsgadekvarteret, som du benytter? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 47. Hvor vigtigt er lokale fællesområder, grønne områder, biblioteker og mødesteder for, at Haraldsgadekvarteret er et godt sted at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 48. Har du forslag til nyskabelser, forandringer eller tilføjelser til fællesområder, biblioteker, mødesteder og grønne områder i Haraldsgadekvarteret? Nej Ja, hvilket 49. Når du tænker på områdets idrætsfaciliteter, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt /vil ikke svare 50. Hvilke lokale idrætsfaciliteter benytter du eller andre i husstanden? (SVARKA- TEGORIER LÆSES IKKE OP) Muligt at angive flere svar. Ryparkens Idrætsanlæg Faciliteter på Klostervængets Skole (2 gymnastiksale, et fitnesslokale og en kunstgræsbane) Nørrebro Hallen Fælledparken Østerbro Svømmehal mm. Ryvangens Idrætsanlæg Idrætsfaciliteterne på Keldsøvej v. Lundehusskolen Lersøparken og Bispebjerg Boldklub Andet Ingen 51. Hvor tilfreds er du er med de lokale idrætsfaciliteter, som du eller andre i husstanden benytter? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 52. Hvor vigtig vurderer du, at idrætsfaciliteter er for at Haraldsgadekvarteret er et godt sted at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 53. Har du forslag til nyskabelser, forandringer eller tilføjelser til en eller flere af de nævnte idrætsfaciliteter? Nej Ja, hvilket [condition: Ældre over 64 år] 54. Når du tænker på tilbud til ældre, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt 29

Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt Ved ikke/vil ikke svare [condition: Ældre over 64 år] 55. Hvilke aktiviteter og faciliteter for ældre benytter du? (SVARKATEGORI- ER LÆSES IKKE OP) Notér svar Ingen [condition: Ældre over 64 år] 56. Hvor tilfreds er du er med de aktiviteter og faciliteter for ældre, som du benytter? [single] Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds [condition: Ældre over 64 år] 57. Hvor vigtig vurderer du, at aktiviteter og faciliteter for ældre er for, at Haraldsgadekvarteret er et godt sted at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt [condition: Ældre over 64 år] 58. Har du forslag til nyskabelser, forandringer eller tilføjelser til en eller flere af de nævnte aktiviteter for ældre? Nej Ja, hvilket 59. Når du tænker på områdets foreninger, hvordan vil du så betegne dit samlede indtryk? Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt Ved ikke/vil ikke svare 60. Hvilke lokale fritidsaktiviteter dyrker du eller andre i husstanden organiseret/i en forening? F.eks. idræt, musik, madlavning. (SVARKATEGORIERNE LÆSES IKKE OP) - Muligt at angive flere svar. Dans Musik/kor Kultur Natur Kreative fag (f.eks. syning, madlavning) Andre idrætsgrene/fritidsaktiviteter Ingen 61. Hvor tilfreds er du med de foreninger, du er medlem af? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 62. Hvor vigtig vurderer du, at foreninger er for, at Haraldsgadekvarteret er et godt sted at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 63. Hvilke lokale fritidsaktiviteter dyrker du eller andre i husstanden uorganiseret? SVARKATEGORIER LÆSES IKKE OP) - Muligt at angive flere svar. Leg og motion 30

Computerspil/fjernsyn Dans Musik/kor Kultur Natur Kreative fag (f.eks. syning, madlavning) Have Spil (skak, etc.) Shopping Andre idrætsgrene/fritidsaktiviteter Ingen Ved ikke 64. Hvis der var mulighed for at dyrke denne fritidsinteresse i en organisation eller forening, ville du så benytte dig af det? Ja Nej 65. Hvorfor ikke? Notér svar 66. Arbejder du i eller uden for Haraldsgadekvarteret, eller er du udenfor arbejdsmarkedet? Arbejder i Haraldsgadekvarteret Arbejder uden for Haraldsgadekvarteret Er ikke i beskæftigelse 67. I hvor høj grad synes du, at de lokale virksomheder er med til at bidrage positivt til kvarteret? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 68. Har du eller kunne du tænke dig at starte egen forretning eller virksomhed i kvarteret? Har egen forretning/virksomhed i kvarteret Kunne tænke mig at starte egen forretning/virksomhed i kvarteret Nej Ved ikke/vil ikke svare 69. Hvor stor en andel af dine dagligvarer handler du i Haraldsgadekvarteret? Notér svar 70. Hvor tilfreds er du med muligheden for at handle dagligvarer i kvarteret? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 71. Hvor vigtigt synes du, at det er, at der er mulighed for at handle dagligvarer i kvarteret for, at Haraldsgadekvarteret er et godt sted at bo og leve i? Meget vigtigt Vigtigt Nogenlunde vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt 72. Hvilke indsatsområder synes du, at det er vigtigt at prioritere, når områdefornyelsen går i gang? (SVARKATEGORIER LÆSES IKKE OP) - Muligt at angive flere svar. Borgerinddragelsen og selv at kunne præge bydelen Integration og ensomhed Arbejde og meningsfuld beskæftigelse Skole og uddannelse Boliger og friarealer Aktiviteter og mødesteder Sundhed og omsorg Byliv, byrum og grønne områder 31

Trafik og miljø Virksomheder og handel og nye initiativer Andet Ved ikke 73. Hvis du fik 10 mio. kr. til kvarteret, hvad kunne du så tænke dig blev gjort endnu bedre? Notér svar 74. Når områdefornyelsesindsatsen snart skal i gang, er der brug for alle kræfter. Ville du have lyst til at bidrage med en større eller mindre praktisk indsats? Ja Nej Måske Ved ikke 81. Kunne du tænke dig at modtage en nyhedsmail, når der er nye informationer om byfornyelsesindsatsen? Ja Nej 82. Må jeg bede om din e-mail-adresse? Notér e-mail-adresse Nej ønsker ikke at oplyse Så har jeg ikke flere spørgsmål. Du skal have mange tak, fordi du gav dig tid til at besvare spørgsmålene. 75. Hvad er dit navn? Notér navn Ønsker ikke at oplyse 76. Hvad er din adresse? Notér adresse Ønsker ikke at oplyse 77. Hvad er dit telefonnummer? Notér telefonnummer Ønsker ikke at oplyse 78. Hvad er din mailadresse? Notér mailadresse Ønsker ikke at oplyse 79. Er der noget af det, vi har talt om, som har din særlige interesse? Notér svar Nej 80. Kunne du tænke dig at deltage i en netværksgruppe, som tager sig særligt af at udvikle dette? Ja Nej 32

Velfærdsministeriet har, med afsæt i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, støttet udarbejdelsen af pjecen Kickstart af områdefornyelse - En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ holdningsundersøgelse. I pjecen præsenteres Kickstarter som en metode til introduktion, igangsættelse og vurdering af område- og byfornyelsesindsatser. I pjecen præsenteres dels en trin for trin guide til brug af metoden, samt et eksempel på brug af metoden fra opstarten af områdefornyelsesindsatsen i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. Pjecen henvender sig primært til kommuner, der skal til at gå i gang eller er i gang med en områdebaseret indsats. På Velfærdsministeriets hjemmeside www.velfaerd.dk kan der under byfornyelse/områdefornyelse findes yderligere materiale om borgerinddragelse. Pjecen er udarbejdet af Capacent Epinion. Udgivet af Velfærdsministeriet 2008.