!"#$%&'$() * #+ & ", -

Relaterede dokumenter
I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Evaluering af læreplan Børneuniverset

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

Bilag Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Delmål og slutmål; synoptisk

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

HØNSEFØDDER OG PÅSKEÆG

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Forårsplanter i skoven

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Hjælp! Blodet strømmer fra hjertet, og vi mangler ilt 0,2 samarbejde til udvikling af de studerendes undervisningsfaglighed

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

Læseplan for faget biologi

7. forløb Træets forår

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Undervisningsbeskrivelse

Dansk/Arabisk

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Kemi. Formål og perspektiv

Årsplan for 6.klasse i natek

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

HTX 1.4 Biologi C Fotosyntese og respiration

Skabelon for læreplan

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Grundbegreber om naturens økologi

Undervisningsbeskrivelse

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Undervisningsbeskrivelse

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

Årsplan i matematik klasse

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

ET ÆBLE I MADKASSEN. Introduktion. Koncept 2. KLASSE

Ideer til halv-åbne opgaver

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.


Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Med Markus til det specielle. Om at forlade skolen nogle dage om ugen Specialundervisning på Italiensk No. 3

Hvor ska` vi hen du?

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

Din brugermanual VOSS DEG2140-AL

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Årsplan for natur og teknik

Dagens Vrinsk. Venner p rkke. Dine hnder fortller alt

Vedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august 2018.

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/ for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni

Undervisningsbeskrivelse

Planteproduktion i landbruget

Rettevejledning til skriveøvelser

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

2. Pinsedag 2015, Ashøje Johannes 3, 16-21

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Science i børnehøjde

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Undervisningsmateriale. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

Transkript:

!#$%&'$() * #+ &, -

#!!! $% & '! ( #) *+ #+) +,- +!./0 * /' 1 0 2+ 1+ +'( +( -3- -1-( )4

#!!#&54 5 # 6 #!

7!,. 8#!! 9! :$%!$!/ ++/,6;'<(&.!$%!%,=!%.

7$ #!$3 6! ( 4 (! 6 7% 6

71!!$ 1 5 %6; 18 > 6 18 18 5$ 18&! 19 70?1 * +'7 66

@ %!!

(! + 6! 4 #+& 5A 4 #&54

! #$ %& '!( %) *+ (*,---

./ 0* 1111 0 (*+ *( 0 )2+** *2 *32 + +0*+ 2 0 *. 4 0( 05667258-

<!%#&5!!!'!4 Læreruddannelses tænkning Integreret model PCK Transformativ model PCK? 1 4 /# /4

71! // 6;!$ 1 5 %6; 18 > 6 18 18 5$ 18&! 19 70?1 * +'7 66

<!13 +!# +,'' #' #&5 1+ # 1 $%!!#& '( )# * # (

Hvad forventer du dine elever ved inden for dette omrde? Hvad skal de kunne i relation til Flles ml? Hvorfor er det vigtigt for dine elever at vide dette? Lrerens forml. Progression Hvad ved du mere om dette omrde, som du ikke forventer dine elever skal vide? Problemer/begrnsninger i forbindelse med undervisning indenfor dette omrde Viden om elevers tnkning som pvirker din undervisning indenfor dette omrde. Elevernes forforstelse. Andre faktorer som pvirker din undervisning inden for dette omrde f.eks. Bl og brand Plant et fr( Blade/tr og nedbrydning Ugle- og rovfuglegylp - f(dekde At de ved hvad et bl er. Nogle ved at det blusser op nr man puster p det. FM: -demonstrere ndringer af stoffer og materialer- og -udf(re enkle fors(g og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet- At lave noget i fllesskab * hvad skal der til for at lave et bl og slukke det igen. Sikkerhed At ild er en reaktion mellem et brndstof og ilt..nding og forbrnding kommer senere. Undervisning med bl krver plads og gode udefaciliteter. Eleverne har mske ikke en forstelse for at tret der brnder -forsvinder-, og at der derfor skal mere tr p. Ild kan vre farligt, s man skal holde opsyn med b(rnene mens der er bl. Motivationen er snobr(det og dertil h(rer at de selv skal snitte en FM: -Beskrive enkle fnomener, bl.a. et fr(s spiring- -Beskrive udvalgte dyr og planter- De skal have en forstelse af hvad planter lever af * lys, vand og -fr(et har madpakke med-. Udfordringen for mig har især været at undervise en At de ved at bladene falder af trerne At de ved at dyr spiser 1.klasse, da vi hverken og ligger havde i skovbunden. mødt At de eller observeret hinanden i ved at nogle ting kan rdne. naturen. klassen før denne lange praktik, og det gav os udfordring i FM: valg af emner og strategi for -Sortere materialer og stoffer efter undervisning. Stoflighed, egne kriterier og enkle givne nedbrydning og kriterierkredsløbsforståelse, primært som udeundervisning, -Kende forhold, der karakteriserer de var det vi arbejdedeforskellige med rstider- i de tre uger. Vi lavede bål For at (ge deres forstelse af verden og snobrød, nedbrydning omkring dem af* blade/såning af karse og kredsl(bstankegangen. sluttede den sidste gang af med opsamling af bål, blade og karse. Som en lidt anden form for At de har oplevet et fr( blive plantet og komme op af jorden. FM: -Beskrive udvalgte dyr og planter- For at (ge deres forstelse af verden omkring dem * intro til kredsl(bstankegan gen.oplevelsenmed at r(re veuglegylp. Fotosyntese og respiration og Nedbrydningsprocesser. De skal ikke kende til nedbrydning hvilke nringsstoffer snakkede vi om fordøjelse dekemiske hos planter lever af. processer i mennesker og fugle, og eleverne fik et uglegylp til ford(jelses systemer. nærmere undersøgelse, hvilket var et hit! Jeg har lært, at det er vigtigt at kende udeundervisningens Det er mest optimalt at se p rammer, eleverne /n gang daom der er visne/rdne mange blade ting, i det sene der fangerugle- eleverne og ugen, s hvis de efterr, men rovfuglegylp er opmærksomhed glemmer at vande ud over omstndighederne selve undervisningen. tvinger os ulkkert. Simpel karsen, s fors(get til at g(re det i det tidlige forr. undervisning, ikke optimalt. få begreber og korte præcise formuleringer, når Eleverne enkan have opgave svrt ved skal at skelne gives. Der er mske Jegnogle skal forstelse for at mellem d(de og levende elever, der ikke arbejde videre med at få eleverne mere ind i planter skal bruge planter. Fx visne trer om har lyst til at undervisningen vand og lys. ved vinteren. at spørge, hvad de ved. Det har Eleverne kan mangle forstelse for * nogle vil synes været meget lærerigt, hvad og der sker det med har bladene givet nr kendskab det er klam til de falder af trerne. De kan oplevelse. klassetrinnet og mere erfaring! Vi har kun timer med Eleverne har mske ikke en Motivationen er at de for et produkt de kan spise p deres madpakke nr fors(get er frdigt. tro at de forsvinder og bliver til ingenting. Elevernes forforstelse inddrages. Motivationen ligger i at de kommer ud i naturen og oplever den p tt hold. Nogle elever kan synes at unders(ge uglegylp Det er nyt og spndende for de fleste at de m rode med uglegylp.

71! // 6;!$ 1 5 %6; 18 > 6 18 18 5$ 18&! 19 70?1 * +'7 66

6! B 9 C $ $

* 9

:8 2 ;* < 2 * ;

0A4 A 6 5$ D A!! //' %!'*

A <!!$!! 4 /2!%* / /) % % % 3 / /) %!!%! $!$/

A 0! % '!4! %%,%.3 $ $)!%! $!,. 3 E %'F D!%%,.!!!!!!!!%+F F F F F 0 */ 3 $/4

5$ 04?!! F F F ( %8 )!:* B5'! '!$!!* %* 4 =

$* ***= >? 0*0@* 0@* *** 3* 0 0* * 0 * *2 0*1@0 *3 **? *** 1 * * * A * A 0 *? ;*1 ; *2 0*@?A** *

4* * *** ;= G')!$? %* H!$' $! * %>!$? %'' % ) 9

71! // 6;!$ 1 5 %6; 18 > 6 18 18 5$ 18&! 19 70?1 * +'7 66

7$ 8:!$% ( 9B# /+ A / ( 96$,. ( :I5$,. ( :#,. ( EB!,'!.%!!,+. ( ''#,&32>##32. ( E0? 131+ 76!

= 2! 7!,<0. &+!!!!! + ++++,!58.

/D& ++! ++A ' A+ / *?22 566BC% 3 +++0 %*+ 1&*D&( +%?

!$4 1 5 %6; 18 > 6 18 18 5$ 18&! 19 70?1 * +'7 66