26. august 2009 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2009 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen, i lighed med de seneste fem år, foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Gruppen af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 15, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der samlet over den femårige periode er mere end 25, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er direkte sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede færdiguddannet i årene 2003-2007. Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk færdiguddannet i årene 2003-2007, samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede færdiguddannet i årene 2003-2006.
Undervisningsministeriet har desuden anmodet om beskæftigelsesfrekvenser for en række uddannelser, som AER ikke har haft mulighed for at tilvejebringe tidligere på grund af lav datakvaliditet. I år har AER modtaget data fra UNI-C vedrørende de relevante nye uddannelser og på grundlag heraf beregnet beskæftigelsesfrekvenser for disse uddannelser. Det betyder, at analysen for første gang indeholder beskæftigelsesfrekvenser for blandt andet uddannelserne social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistenter. Beskæftigelsesfrekvenserne for denne gruppe af uddannelser præsenteres i et separat afsnit. 2
Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere og viser, at erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. De erhvervsudannede, der indgår i opgørelsen, og som senest er blevet færdige, er de erhvervsuddannede fra 2007. Beskæftigelsesfrekvensen for grupperne, der blev færdiguddannet i hhv. 2007 og 2006, er generelt lidt højere end den tilsvarende frekvens for de øvrige grupper. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede umiddelbart efter endt uddannelse har været stigende igennem hele den målte periode fra 2004-2008. Samtidig er beskæftigelsen i 2007 og 2008 også steget for de lidt ældre årgange. Mange mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste. De restlæreudannede har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere blandt erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Både blandt de erhvervsuddannede mænd og kvinder er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Foruden beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede, er der beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor erhvervsuddannede modtager visse overførselsindkomster. De tre overførselsindkomsttyper, der er medtaget i analysen, er syge/barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Gennem den analyserede periode har beskæftigelsesfrekvensen været stigende. Tilsvarende kan der konstateres et fald i arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps- og syge/barselsdagpengefrekvensen. For arbejdsløshedsdagpenge gælder det, at frekvensen for elever færdiguddannet i 2003 var på 0,06. Herefter falder frekvensen frem til 2007, hvor den for elever færdiguddannet i 2006 ligger på 0,03. Kontanthjælpsfrekvensen har den ligget relativt stabilt på 0,01 frem til de seneste årgange fra 2006 og 2007, hvor den er på 0,00. Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen i året efter endt uddannelse er stigende igennem perioden fra 0,45 for de erhvervsuddannede fra 2003 til 0,66 for de erhvervsuddannede fra 2007. Samtidig viser analysen en positiv sammenhæng mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesgraden. Dette understøtter tidligere fremsatte 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 3
hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning jo længere tid, der er gået fra uddannelsens afslutning. Det kan dog også blot være tegn på, at beskæftigelsesfrekvenserne generelt er steget i 2007 og 2008. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge, hvor arbejdsløshedsdagpengefrekvenserne er over 3 gange så høje som gennemsnittet for de fire analyserede uddannelsesregier. Kontanthjælpsfrekvensen samt sygedagpengefrekvensen er ligeledes højere end for gennemsnittet generelt. For skolepraktikuddannedes genses den positive udvikling, hvor beskæftigelsen stiger og arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps- og syge/barselsdagpengefrekvenserne er faldet. Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har uanset uddannelsesregi en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. I 2007 var videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede mænd højest for de over 39-årige. For kvinder var det gruppen under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. I dette års analyse er videreuddannelsesfrekvensen faldet blandt alle uddannelsesregi, og især for de ældre aldersgrupper. 4
Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene 1996-2000, 1997-2001, 1998-2002, 1999-2003, 2000-2004, 2001-2005 og 2002-2006. Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2009 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene 2003-2007. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med 2007. Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2003 for eksempelvis fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2007 indgår ét års mulige indbetalinger 2007. Figur 1 viser, hvor stor en andel af de erhvervsuddannede uddannet i hhv. 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen for f.eks. den årgang af elever, der blev færdiguddannet i 2005, illustreres ved tre søljer i figur 1. Søjlen yderst til venstre (gul) viser, hvor stor en andel af årgangen fra 2005, der er i beskæftigelse i 2006, mens 2. søjle fra venstre (grøn) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i 2007. Søjlen yderst til højre (lilla) viser beskæftigelsesfrekvensen for årgangen i 2008. Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2003-2007 fra året efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2003-2007 fra året efter endt uddannelse til og med 2008 0,9 0,8 Beskæftigeselsfrekvens 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Til og med 2004 Til og med 2005 Til og med 2006 Til og med 2007 Til og med 2008 0 2003 2004 2005 2006 2007 Uddannet i år Kilde: AER og ATP 2003-2008. 5
Helt i overensstemmelse med resultatet af analysen af beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 er de senest erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens højest. Det fremgår af figur 1, hvor beskæftigelsesfrekvenserne er svagt stigende for årgangene gennem perioden 2003 til 2007 Tabel 1 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra 2003-2007 er steget kontinuerligt fra 2004 til 2008, hvor den steg fra 0,77 til 0,85. I perioden fra 2004 og frem til 2008 er beskæftigelsesfrekvensen dermed steget med sammenlagt 0,08 procentpoint. Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. 2004 2005 2006 2007 2008 Beskæftigelsesfrekvens 0,77 0,80 0,83 0,85 0,85 Kilde: AER og ATP 2009 Figur 1 og tabel 1 viser, at beskæftigelsen er steget for nyuddannede samtidig med, at beskæftigelsen for de lidt ældre årgange også er steget i 2007 og 2008. Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 22 år, når uddannelsen afsluttes 2. Tabel 2 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne opgjort på køn og aldersgrupper. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene 2003-2007, opgjort på køn og alder. Under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Over 39 år Køn\aldersgruppe Kvinder 0,80 0,77 0,76 0,80 0,82 Mænd 0,85 0,84 0,86 0,88 0,92 Total 0,83 0,81 0,81 0,84 0,87 Kilde: AER og ATP 2009 Af tabellen ses det, at beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end blandt erhvervsuddannede kvinder. Tendensen gør sig gældende på tværs af de fem aldersgrupper. Både blandt de erhvervsuddannede mænd og kvinder er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med udbetaling af barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, er det muligt at opgøre de perioder, hvor erhvervsuddannede modtager disse overførselsindkomster. 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 6
Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene 2003-2007. Frekvens/færdiguddannelsesår 2003 2004 2005 2006 2007 Beskæftigelsesgrad 0,81 0,82 0,83 0,85 0,85 Syge/dagpengefrekvens 0,05 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,06 0,05 0,04 0,03 0,03 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 Kilde: AER og ATP 2009 Den ovenstående tabel viser gennemsnittet af dels beskæftigelsesgraden for de erhvervsudannede, der blev færdiguddannet i perioden 2003 til 2007 og dels tre frekvenser, som viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse 4. De fire frekvenser er ikke udtømmende, idet bl.a. perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende ikke indgår. Beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i årene 2003 til 2005 er lavere end beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i 2006 og 2007. Den positive udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af et fald i arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen for de nyuddannede har været stort set uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregi. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreuddannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,66 for de elever, der blev færdige i 2007, mod en beskæftigelsesfrekvensens på 0,85 for de ordinært uddannede, der blev færdige samme år. For gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens, de voksenelevuddannede, der blev færdige i 2007, er tallet 0,89. 4 Beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder f.eks. at årgangen færdiguddannet i 2003 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden 2004-2008. Tilsvarende er gennemsnittet for 2007-årgangen udregnet på grundlag af 2008. 7
Figur 2. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2003-2007 fordelt på uddannelsesregi og afslutningsår. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddanede uddannet i 2003-2007 fordelt på afslutningsår og uddannelsesregi Beskæftigelsesfrekvens 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 2003 2004 2005 2006 2007 År Ordinært uddannede Restlære-uddannede Skolepraktik-uddannede Voksenelevuddannede Kilde: AER og ATP 2009. Beskæftigelsesfrekvenser for adskilte uddannelser Undervisningsministeriet har anmodet om beskæftigelsesfrekvenser for en række uddannelser, som administrationen før 2008, ikke har haft mulighed for at tilvejebringe på grund af manglende kvalitet i datagrundlaget. I år har AER modtaget data fra UNI-C vedr. de relevante nye uddannelser og på grundlag heraf beregnet beskæftigelsesfrekvenser for disse uddannelser. Det betyder, at analysen for første gang indeholder beskæftigelsesfrekvenser for blandt andet uddannelserne social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistenter. Beskæftigelsesfrekvenserne præsenteres i et separat afsnit, fordi datagrundlaget ikke stammer fra AER s eget register. Derudover kan beskæftigelsesfrekvenserne for disse uddannelser udelukkende beregnes for perioden 2005-2007. Uddannelserne består af følgende uddannelser: Byggemontagetekniker, Webintegrator, Sundhedsservicesekretær, PAU (PGU), Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistent, PAU(PGU, merit), Faglært landmand, Lokomotivfører, Fodterapeutuddannelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede inden for disse uddannelser samt deres øvrige tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår af Tabel 4. Gruppens beskæftigelsesfrekvenser ligner overordnet set de øvrige erhvervsuddannelser med et 8
vægtet gennemsnit på 0,85. Inden for de enkelte uddannelser er der betydelig varians fra Fodterapeutuddannelsen med en beskæftigelsesfrekvens på 0,29 til Lokomotivføreruddannelsen med en beskæftigelsesfrekvens på 0,97. De to store uddannelser Social og sundhedshjælper og Social og sundhedsassistent har begge en relativ høj beskæftigelse på hhv. 0,89 og 0,85. Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens m.v. for erhvervsuddannede uddannet i årene 2005-2007 Uddannelsesnavn Beskæftigelsesfrekvens Syge/barselsfrekvens Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens Byggemontagetekniker 0,77 0,02 0,05 0,02 Web-integrator 0,60 0,04 0,18 0,01 Sundhedsservicesekretær 0,64 0,12 0,12 0,05 PAU (PGU) 0,60 0,09 0,06 0,02 SOSU-hjælper 0,89 0,06 0,01 0,01 SOSU-assistent 0,85 0,06 0,01 0,00 PAU (PGU, merit) 0,83 0,03 0,03 0,04 Faglært landmand 0,77 0,03 0,01 0,01 Lokomotivfører 0,97 0,00 0,00 0,00 Fodterapeutuddannelsen 0,29 0,06 0,03 0,02 Kilde: UNI-C, ATP 2009 Det bemærkes, at selvstændige ikke indgår i beskæftigelsesstatistikken, hvorfor lave beskæftigelsesfrekvenser kan skyldes en høj grad af selvstændige inden for de enkelte fag. Gruppens øvrige tilknytning til arbejdsmarkedet adskiller sig fra de øvrige erhvervsuddannelser. Især er syge/barselsfrekvensen i gennemsnit højere for de ovenstående uddannelser end for de øvrige erhvervsuddannelser. Dette bør ses i sammenhæng med, at de to store uddannelser nemlig Social og sundhedshjælper og Social og sundhedsassistent har en højere andel af kvinder end de øvrige uddannelser. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede i det første år efter endt uddannelse er medtaget beskæftigelsesfrekvenser for årene 2004 til 2008. Opgørelsen dækker dermed over de skolepraktikuddannede, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 2003 til 2007. Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene 2003-2007 i året efter endt uddannelse. Afslutningsår 2003 2004 2005 2006 2007 Beskæftigelsesfrekvens 0,45 0,49 0,59 0,60 0,66 Kilde: AER og ATP 2009 Tabel 5 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede i det første år efter endt uddannelse har været stigende i hele perioden. Fra 0,45 for elever færdiguddannet i 2003 til 0,66 for elever færdiguddannet i 2007. 9
Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af de skolepraktikuddannede uddannet i hhv. 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For den årgang af elever der blev færdiguddannet i 2005 er der for eksempelvis tre søljer. Søjlen yderst til venstre (gul) viser hvor stor en andel af årgangen fra 2005, der er i beskæftigelse i 2006, mens 2. søjle fra venstre (grøn) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i 2007. Søjlen yderst til højre (lilla) viser beskæftigelsesfrekvensen for årgangen i 2008. Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede 2003-2007 fra året efter endt uddannelse til og med 2007. Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede 2003-2007 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Til og med 2004 Til og med 2005 Til og med 2006 Til og med 2007 Til og med 2008 0,2 0,1 0 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: AER og ATP 2009. Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. For de skolepraktikuddannede fra 2003 og frem tegner der sig et billede af, at beskæftigelsesmulighederne forbedres, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens i forhold til de ordinært uddannede. 10
Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene 2003-2007. Afslutningsår 2003 2004 2005 2006 2007 Beskæftigelsesfrekvens 0,62 0,64 0,67 0,64 0,66 Syge/dagpengefrekvens 0,07 0,07 0,07 0,08 0,06 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,20 0,19 0,15 0,15 0,16 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 Kilde: AER og ATP 2009 Skolepraktikuddannede har desuden en højere syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Figur 4 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på regi og erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med alle erhvervsuddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2007 fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund 0,9 Beskæftigelsesfrekvens 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Alle erhvervsuddannede Kilde: AER og ATP 2009, Danmarks Statistik 2009. Erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed omkring beregningen af beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund, da beregningsgrundlaget af anonymitetsårsager er underlagt begrænsninger. Det betyder, at det således kun er de store uddannelser, med tilstrækkelig store årgange af personer med anden etnisk baggrund, som indgår i beregningen af beskæftigelsesfrekvenser for 11
erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund. Det kan betyde, at forskellen på beskæftigelsesfrekvenserne for personer med en anden etnisk baggrund end dansk og erhvervsuddannede med dansk baggrund ikke er helt så stor, som den umiddelbart fremtræder her. For erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. I tabel 7 er beskæftigelsesfrekvenserne opgjort for på køn og aldersgrupper. Tabel 7: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i årene 2003-2007 opgjort på køn og alder. Køn/aldersgruppe Under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Over 39 år Total Kvinde 0,68 0,66 0,66 0,70 0,74 0,73 Mand 0,79 0,77 0,80 0,84 0,84 0,82 Total 0,74 0,72 0,73 0,76 0,78 0,78 Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2009 Det ses af tabellen, at for erhvervsuddannede mænd med anden etnisk baggrund end dansk er beskæftigelsesfrekvensen højere end for erhvervsuddannede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Denne tendens gælder på tværs af aldersgrupperne. Blandt erhvervsuddannede mænd med anden etnisk baggrund end dansk er det gruppen 35-39-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Samme mønster tegner sig for kvinder. Hvad angår køn og alder, er det stort set det samme billede, som gør sig gældende for den samlede gruppe af erhvervsuddannede, jf. tabel 2. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene 2004-2007. 2008 er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december 2009. 5 5 Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens 12
Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2002-2006 fordelt på uddannelsesregi. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2003-2006 fordelt på regi 0,12 Videreuddannelsesfrekvens 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Kilde: AER og ATP 2009, Danmarks Statistik 2009. Skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,1. De ordinært uddannede og de restlæreuddannede har begge en videreuddannelsesfrekvens på ca. 0,07. Sammenlignet med analysen fra 2008 er videreuddannelsesfrekvensen faldet for alle tre uddannelsesregi. Tabel 8: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene 2003-2006 opgjort på køn og alder. Køn/aldersgruppe Under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Over 39 år Total Kvinder 0,10 0,06 0,04 0,03 0,02 0,08 Mænd 0,08 0,07 0,04 0,03 0,03 0,07 Total 0,09 0,07 0,04 0,03 0,03 0,08 Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2009 Ved opdeling på køn og alder ses, at det især er i aldersgrupperne over 25 år, at videreuddannelsesfrekvenserne er faldet, sammenlignet med analysen fra 2008. Sidste år var videreuddannelsesfrekvensen for disse aldersgrupper på ca. 0,1. Den største gruppes (de under 25-årige) videreuddannelsesfrekvens ligger på samme niveau sammenlignet med analysen fra 2008. Videreuddannelsesfrekvensen er samlet set lavest for de over 35-39-årige for både mænd og kvinder. Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Gitte Fensten Madsen 13
Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2003 til 2007, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne 1101, 1121 eller 1195. Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juli 2009. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger trukket fra ATP s nye system NAFS (Nyt administration og forretningssystem) kerne. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juli 2009. Oplysninger om etnisk baggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo juli 2009. Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som 14
ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 9: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2009 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der var gældende indtil 1/7-03 arbejdsgiveren a-kassen Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før 01.07.2002. Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse til og med 2008. Således indgår fem års mulige ATP-indbetalinger (2004-2008) for erhvervsuddannede fra 2003, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede fra 2007 (2008). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen, og dermed også de øvrige frekvenser, er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager 15
ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. 16
Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene 2004-2007. Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2003, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2006, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 17
Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2003 2004 2005 2006 2007 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,75 0,74 0,75 0,77 0,79 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,94 0,96 0,98 0,96 0,97 Glarmesteruddannelsen 0,81 0,87 0,91 0,79 Maskinsnedkeruddannelsen 0,89 0,88 0,91 0,84 0,87 Mureruddannelsen 0,77 0,77 0,79 0,77 0,77 Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Skorstensfejeruddannelsen 0,93 0,99 0,95 Snedkeruddannelsen 0,73 0,71 0,79 0,77 0,75 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,78 0,79 0,81 0,80 VVS-uddannelsen 0,85 0,87 0,88 0,86 0,85 Struktør og brolæggeruddannelsen 0,83 0,86 0,86 0,85 0,90 Total 0,79 0,80 0,82 0,81 0,81 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,77 0,74 0,74 0,76 0,73 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,81 0,82 0,82 0,82 0,80 Detailslagteruddannelsen 0,86 0,85 0,86 0,89 0,84 Dyrepasseruddannelsen 0,70 0,71 0,74 0,73 0,77 Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,74 0,76 0,78 0,81 0,78 Greenkeeper Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,76 0,80 0,87 0,79 0,79 Køkkenassistentuddannelsen 0,74 0,76 0,77 0,78 0,78 Landbrugsuddannelsen 0,79 0,83 0,82 0,84 0,89 Mejeristuddannelsen 0,82 0,90 0,91 0,83 0,89 Planteskolegartner 0,72 0,66 0,71 0,76 0,68 Receptionistuddannelsen 0,82 0,79 0,84 0,85 0,85 Skov- og naturtekniker 0,66 0,68 0,66 0,77 0,70 Tarmrenseruddannelsen 0,73 Tjeneruddannelsen 0,77 0,77 0,83 0,83 0,80 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,78 0,89 0,87 0,87 0,88 Væksthusgartneruddannelsen 0,77 0,75 0,76 0,79 0,76 Total 0,77 0,78 0,80 0,81 0,79 Håndværk og teknik Beslagsmedeuddannelsen CNC-teknikuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,79 0,87 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,86 0,86 0,87 0,91 0,85 Maritime håndværksfag, udd. til 0,72 0,76 0,79 0,76 0,78 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen 18
Plastmageruddannelsen 0,89 0,92 0,91 0,92 0,91 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Reparatør, industriel vedligeholdelse Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,93 Skibsmontøruddannelsen 0,82 0,85 0,91 0,77 0,88 Smedeuddannelsen 0,86 0,87 0,88 0,88 0,86 Værktøjsmageruddannelsen 0,84 0,89 0,81 0,85 0,85 køleteknikeruddannelsen 0,84 0,85 0,97 Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 0,74 0,69 Ædelstensfatter Total 0,85 0,86 0,87 0,87 0,86 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,89 0,90 0,90 0,91 0,87 Chaufføruddannelsen 0,96 0,95 0,96 0,96 0,98 Cykel- og motorcykeluddannelsen 0,85 0,87 0,83 0,78 0,85 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,91 0,92 0,94 0,96 0,89 Flymekanikeruddannelsen 0,88 0,91 Karrosserismedeuddannelsen 0,90 0,87 0,93 0,92 0,86 Lager- og terminaluddannelsen 0,91 0,91 0,96 0,95 0,93 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,95 0,95 0,98 0,94 0,92 Lufthavns operatør Mekaniker 0,75 Personbefordringsuddannelsen 0,99 1,04 Postuddannelsen 0,99 0,90 Redderuddannelsen 0,98 0,98 0,99 0,99 1,00 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,88 0,87 0,92 0,83 0,86 Total 0,91 0,92 0,93 0,93 0,91 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,81 0,82 0,83 0,86 0,87 Finansuddannelsen 0,94 0,94 0,95 0,95 0,96 Generel Kontoruddannelse 0,87 0,76 0,70 Handelsuddannelse med specialer 0,87 0,88 0,88 0,91 0,90 Handelsuddannelse, generel Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,80 0,82 0,82 0,85 0,87 Kundekontaktcenter Total 0,82 0,83 0,84 0,87 0,88 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,58 0,56 0,54 0,60 0,65 Frisøruddannelsen 0,64 0,68 0,72 0,75 0,79 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,90 Kosmetikeruddannelsen 0,62 0,58 0,58 0,60 Laboratorietandtekniker 0,68 0,68 0,72 0,62 0,69 Optometrist (optiker) uddannelsen 0,84 0,87 0,93 0,93 0,92 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,90 0,91 0,90 0,92 0,94 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,68 0,70 0,72 0,71 Urmageruddannelsen Total 0,71 0,72 0,75 0,75 0,77 19
Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,86 0,87 0,87 0,88 0,91 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,78 0,78 0,84 0,83 0,87 Digital mediauddannelse 0,79 0,82 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,84 0,84 0,84 0,83 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,80 0,81 0,79 0,81 0,75 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,64 0,72 0,66 0,69 0,61 Fotografuddannelsen 0,56 0,49 0,48 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Grafisk trykkeruddannelsen 0,92 0,91 0,93 0,87 1,00 Industrioperatøruddannelsen 0,92 0,94 0,93 0,96 0,96 Mediegrafikeruddannelsen 0,72 0,73 0,80 0,78 0,83 Procesoperatøruddannelsen 0,82 0,91 0,93 0,97 0,95 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,84 Teknisk designeruddannelsen 0,73 0,76 0,76 0,82 0,82 Total 0,81 0,81 0,83 0,84 0,84 20
Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2003 2004 2005 2006 2007 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,71 0,68 0,68 0,75 0,78 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,84 0,79 0,73 0,71 Snedkeruddannelsen 0,77 0,74 0,79 0,68 Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,80 0,81 0,80 0,78 VVS-uddannelsen 0,80 Total 0,75 0,78 0,78 0,79 0,76 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,73 0,75 0,70 Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,77 0,84 Gastronomuddannelsen 0,73 0,76 0,71 0,82 0,78 Køkkenassistentuddannelsen 0,76 0,79 0,71 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Væksthusgartneruddannelsen Håndværk og teknik Total 0,73 0,74 0,72 0,79 0,76 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,82 Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,84 Total 0,86 0,83 0,87 0,87 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,84 0,89 0,90 0,91 0,89 Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lager- og terminaluddannelsen 0,83 0,88 0,91 0,92 0,87 Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Vognmaleruddannelsen Total 0,84 0,88 0,91 0,91 0,88 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,72 0,72 0,78 0,76 0,71 Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse m/specialer 0,72 0,74 0,77 0,84 0,81 Total 0,72 0,74 0,77 0,82 0,76 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,73 0,72 0,65 Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker) uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,64 0,47 0,48 0,60 0,62 Urmageruddannelsen Teknologi og kommunikation Total 0,69 0,56 0,55 0,66 0,67 Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,81 0,83 0,88 0,91 0,93 21
Elektrikeruddannelsen 0,84 0,85 0,88 0,88 0,86 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,86 0,81 0,81 0,89 0,81 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,75 0,76 0,82 0,85 0,85 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,67 0,79 0,80 0,87 Total 0,81 0,82 0,86 0,88 0,87 22
Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2003 2004 2005 2006 2007 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,60 0,62 0,65 0,64 Træfagenes byggeuddannelse 0,72 0,69 0,79 0,70 0,69 VVS-uddannelsen Total 0,70 0,68 0,76 0,68 0,69 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,64 0,62 0,70 Gastronomuddannelsen 0,67 0,56 0,74 0,55 0,62 Køkkenassistentuddannelsen Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Væksthusgartneruddannelsen Total 0,64 0,60 0,68 0,58 0,63 Håndværk og teknik Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,61 0,80 0,71 0,75 0,73 Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lager- og terminaluddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Total 0,66 0,78 0,72 0,73 0,73 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,57 0,53 0,60 0,59 Generel Kontoruddannelse 0,61 Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse m/specialer 0,51 0,55 0,56 0,57 0,54 Total 0,52 0,55 0,57 0,57 0,59 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,55 0,54 0,52 0,58 0,67 Laboratorietandtekniker 0,51 0,61 Tandklinikassistentuddannelsen 0,45 0,42 Urmageruddannelsen Total 0,53 0,54 0,53 0,55 0,58 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,71 0,71 0,76 0,74 0,79 Elektrikeruddannelsen 0,63 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,64 Mediegrafikeruddannelsen 0,48 0,58 0,66 0,61 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,62 0,72 0,69 0,64 Total 0,67 0,70 0,73 0,71 0,72 23
Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2003 2004 2005 2006 2007 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,71 0,93 0,79 0,75 0,78 Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,52 0,61 0,63 0,71 Snedkeruddannelsen 0,83 Stenhuggeruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,66 0,66 0,76 0,72 0,65 VVS-uddannelsen 0,86 0,79 0,74 0,79 0,75 Struktør og brolæggeruddannelsen Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,65 Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,69 0,77 0,78 0,75 0,85 Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,8 0,81 0,8 0,79 0,83 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Planteskolegartner Receptionistuddannelsen Skov- og naturtekniker Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Håndværk og teknik Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,91 0,8 0,93 0,89 0,98 Maritime håndværksfag, udd, til Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Reparatør, industriel vedligeholdelse Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,89 0,81 0,83 0,86 0,92 Værktøjsmageruddannelsen køleteknikeruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen Ædelstensfatter Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,72 0,78 0,78 0,79 0,75 24
Chaufføruddannelsen 0,86 Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lager- og terminaluddannelsen 0,97 0,83 Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Personbefordringsuddannelsen 1 Postuddannelsen Redderuddannelsen Vognmaleruddannelsen Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,7 0,67 0,78 0,76 0,79 Finansuddannelsen 0,95 0,98 0,99 Generel Kontoruddannelse 0,6 Handelsuddannelse med specialer 0,84 0,73 0,75 0,73 0,69 Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,66 0,68 0,82 0,71 0,79 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,61 0,33 0,44 Frisøruddannelsen 0,49 0,48 0,65 0,51 0,73 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker 0,58 0,76 0,58 Optometrist (optiker) uddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,86 0,93 0,9 0,87 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,62 0,47 0,62 0,57 0,54 Urmageruddannelsen Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,69 0,69 0,91 0,79 0,73 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,84 0,79 0,77 0,93 0,82 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,8 0,86 0,85 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen 0,95 0,92 Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,6 0,77 0,66 0,72 0,63 25
Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2003 2004 2005 2006 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,05 0,06 0,07 Bygningsmaleruddannelsen 0,03 0,05 0,07 0,03 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,11 0,07 0,02 0,01 Glarmesteruddannelsen 0,05 0,07 0,04 0 Maskinsnedkeruddannelsen 0,06 0,08 0,04 0,08 Mureruddannelsen 0,05 0,04 0,06 0,03 Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Skorstensfejeruddannelsen 0,05 0,07 0,02 0 Snedkeruddannelsen 0,08 0,17 0,15 0,1 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0 0,06 0 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen 0,14 Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,1 0,08 0,06 0,05 VVS-uddannelsen 0,05 0,09 0,07 0,07 Struktør og brolæggeruddannelsen 0,1 0,05 0,05 0,03 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,09 0,08 0,05 0,05 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,09 0,08 0,05 0,04 Detailslagteruddannelsen 0,04 0,08 0,02 0,03 Dyrepasseruddannelsen 0,11 0,13 0,06 0,16 Ferskvareassistent 0 Gastronomuddannelsen 0,07 0,05 0,11 0,07 Greenkeeper Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,04 0,14 0,07 0,03 Køkkenassistentuddannelsen 0,05 0,08 0,07 0,06 Landbrugsuddannelsen 0,07 0,06 0,05 0,07 Mejeristuddannelsen 0,14 0,1 0,07 0,14 Planteskolegartner 0,06 0,12 0,04 0,08 Receptionistuddannelsen 0,14 0,07 0,01 0,05 Skov- og naturtekniker 0,18 0,21 0,18 0,07 Tarmrenseruddannelsen 0,06 0,03 Tjeneruddannelsen 0,1 0,17 0,12 0,09 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,09 0 0,01 0 Håndværk og teknik Væksthusgartneruddannelsen 0,1 0,08 0,08 0,14 Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,04 0,13 0,06 0,04 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,08 0,09 0,08 0,05 Maritime håndværksfag, udd. til 0,08 0,04 0,08 0,07 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,05 0,14 0,03 0,07 Porcelænsmaleruddannelsen 0,28 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen 0,06 Skibsmekanikeruddannelsen 0 Skibsmontøruddannelsen 0,08 0,13 0,14 0 Smedeuddannelsen 0,06 0,08 0,06 0,04 Værktøjsmageruddannelsen 0,1 0,1 0,21 0,12 køleteknikeruddannelsen 0,03 0,01 0,03 0 Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 0,13 0,07 0,09 0,08 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,04 0,09 0,06 0,02 Chaufføruddannelsen 0,02 0,03 0,02 0,02 26
Cykel- og motorcykeluddannelsen 0,04 0,13 0 0,02 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,06 0,07 0,02 0,03 Flymekanikeruddannelsen 0,14 0,04 0,15 0,05 Karrosserismedeuddannelsen 0,01 0,09 0,02 0 Lager- og terminaluddannelsen 0,05 0,1 0,05 0,02 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,03 0,07 0,01 0 Mekaniker Personbefordringsuddannelsen 0,02 Postuddannelsen 0 Redderuddannelsen 0,14 0,04 0,02 0,03 Togklargøreruddannelsen 0 Vognmaleruddannelsen 0,01 0 0,01 0,02 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,09 0,08 0,09 0,07 Finansuddannelsen 0,06 0,04 0,03 0,03 Generel Kontoruddannelse 0,04 0,07 0 0 Handelsuddannelse med specialer 0,06 0,05 0,06 0,05 Handelsuddannelse, generel Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,08 0,08 0,08 0,06 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,17 0,21 0,19 0,24 Frisøruddannelsen 0,06 0,11 0,12 0,04 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0 0,02 0 0 Kosmetikeruddannelsen 0,6 0,5 0,09 0,06 Laboratorietandtekniker 0,18 0,11 0,19 0,16 Optometrist (optiker) uddannelsen 0,03 0 0 0 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,06 0,06 0,04 0,03 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,07 0,11 0,07 0,05 Urmageruddannelsen 0,03 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,1 0,13 0,11 0,07 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,09 0,12 0,07 0,05 Digital mediauddannelse 0,06 0,19 0,06 0,03 Elektrikeruddannelsen 0,12 0,16 0,13 0,13 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,16 0,15 0,17 0,13 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,06 0,01 0,24 0,03 Fotografuddannelsen 0,1 0,03 0,02 0,05 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Grafisk trykkeruddannelsen 0,05 0,09 0,02 0,02 Industrioperatøruddannelsen 0,03 0,06 0,05 0,05 Mediegrafikeruddannelsen 0,07 0,09 0,05 0,02 Procesoperatøruddannelsen 0,04 0,03 0,03 0,05 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,07 0,11 0,09 0 Teknisk designeruddannelsen 0,13 0,14 0,13 0,08 27