Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014

Transkript

1 Til AUB s forretningsudvalg 22. september 2014 Ref. Nr. AUB Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Analysen indgår i Undervisningsministeriets overvågning af erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. I august 2014 har AUB på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet. I lighed med tidligere år har administrationen foretaget en opdatering af anal y- sen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. B e- skæftigelsesfrekvensen er bl.a. opgjort. pr. uddannelse, uddannelsesregi, køn og alder. Udover beskæftigelsesfrekvensen er der opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. Ydermere er der foretaget opgørelser af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 15, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der samlet over den femårige periode er mere end 25, som har fuldført deres uddannelse. Administrationen har også udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er direkte sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Endelig præsenteres en selvstændighedsfrekvens over de erhvervsuddannede som efterfølgende bliver selvstændige. Konsekvensen for beskæftigelsesfrekvensen af at nyuddannede efterfølgende vælger at blive selvstændige, bliver dermed belyst. Oplysningen er indhentet via Danmarks Statistik ved brug af den såkaldte Socioøkonomiske status, som viser en persons primære tilknytning til arbejdsmarkedet et givent år. 1

2 Sammendrag Dette års opgørelse af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvenser ( ) viser at tendensen med faldende beskæftigelse som følge af den økonomiske tilb a- gegang næsten er stoppet. Den samlede beskæftigelsesgrad i 2013 for personer, der færdiggjorde erhvervsuddannelse i årene , er 73 %, hvilket kun er et enkelt procentpoint lavere end sidste års tal. De erhvervsuddannede, der indgår i opgørelsen, er elever færdiguddannet i peri o- den Dermed indgår beskæftigelsesfrekvenser til og med 2013, beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden Det er især de nyuddannede, som ikke er kommet i beskæftigelse i samme omfang som før finanskrisen, mens beskæftigelsen er på et væsentligt højere niveau for erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet i nogle år. Beskæftigelsen er generelt højere for ældre aldersgrupper. Både blandt de e r- hvervsuddannede mænd og kvinder er det de færdiguddannede over 39 år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsen er generelt højere for erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelsesniveau er størst for aldersgrupperne mellem år. Forskellen i beskæftigelsesniveau er dog samlet set ikke så stort, fordi der er væsentligt flere kvinder i de ældre aldersgrupper. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede i 2013 er markant lavere end 2009 for alle uddannelsesindgangene med undtagelse af Transport og logistik, hvor beskæ f- tigelsen er på samme niveau. Beskæftigelsen i 2013 er i forhold til 2012 steget eller på samme niveau indenfor alle indgangene med undtagelse af Bil,fly og andre transportmidler, Dyr og planter, og Medieproduktion. Sidstnævnte indgang har o p- levet det største fald i beskæftigelsen på 10 %. Foruden beskæftigelsesfrekvensen er der beregnet tre frekvenser 1 - syge/barselsdagpengefrekvensen, arbejdsløshedsdagpengefrekvensen og kontan t- hjælpsfrekvensen - som viser omfanget af de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. I takt med at beskæftigelsesfrekvenserne er faldet i 2010, 2011 og 2012 ses en tilsvarende stigning i arbejdsløshedsdagpengefrekvensen, mens frekvensen for kontanthjælp og sygedagpenge har været stort set konstant over perioden. Beskæftigelsesfrekvensen varierer kraftigt, når man ser på de forskellige uddannelsesregi. Det er de voksenelevuddannede, der er bedst beskæftiget efterfulgt af de ordinært uddannede. Skolepraktikuddannede har som tidligere år den laveste b e- skæftigelsesfrekvens. 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 2

3 Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i b e- skæftigelsen er i vid udstrækning præget af uddannelsesregi. Beskæftigelsen for de ordinært uddannede er 6 % lavere for personer med anden etnisk baggrund end dansk, mens samme tal er 23 % og 20 % for henholdsvis skolepraktikuddannede og restlæreuddannede. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens til og med 2012, hvilket omfatter elever uddannet til med I 2012 er videreuddannelsesfrekvensen steget i forhold til 2011, og kvinderne har en højere videreuddannelsesfrekvens end mænd e- ne. Endelig er der udarbejdet en selvstændighedsfrekvens over andelen af elever, der efterfølgende bliver selvstændige. Andelen af selvstændige er uændret i forhold til sidste år. 3

4 Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Opgørelsen omfatter færdiguddannede erhvervselever fra perioden Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af oplysninger om de erhvervsuddannedes pensionsindbetalinger til ATP fra året efter endt uddannelse frem til sidste helår, dvs. fra Dermed indgår de erhvervsuddannede uddannet i 2008 med fem års mulige ATP-indbetalinger, mens de erhvervsuddannede uddannet i 2012 indgår med ét års mulig ATP-indbetaling. Dette års opgørelse viser, at tendensen med faldende beskæftigelse for de e r- hvervsuddannede grundet den økonomiske tilbagegang næsten er stoppet. Fori n- den Finanskrisen var de erhvervsuddannede generelt velbeskæftigede. Dette års opgørelse viser, at den økonomiske tilbagegang har sat sine spor på de erhverv s- uddannedes beskæftigelse, men opgørelsen viser også, at tendensen med falde n- de beskæftigelse er stoppet. Efter Finanskrisen faldt beskæftigelsen især for de nyuddannede, men denne tendens er nu stoppet og beskæftigelsen blandt nyu d- dannede var i 2013 ét procentpoint højere end i 2012, jvf. figur 1. Dette indikerer, at de værste dønninger fra den generelle økonomiske tilbagegang er overståede. Figur 1 illustrerer de færdiguddannede elevers beskæftigelsesfrekvens fra året efter endt uddannelse til og med For elever færdiguddannet i 2008 ses fem års beskæftigelsesfrekvenser yderst til venstre i figur 1. Tilsvarende ses ét års beskæftigelsesfrekvens for elever færdiguddannet i 2012 yderst til højre. For elever færdiguddannet i 2008 ses en - sammenlignet med før Finanskrisen - middelmådig og nogenlunde stabil beskæftigelsesgrad på omkring 79 %. For elever færdiguddannede efter 2008 er beskæftigelsesgraden lavere sammenlignet med de øvrige årganges beskæftigelse det første år efter endt uddannelse. Dette indikerer, at den økonomiske tilbagegang i særlig grad har påvirket de nyu d- dannede. Beskæftigelsen for gruppen af færdiguddannede i 2009, 2010 og 2011 er højere i det 2. år efter endt uddannelse, dog uden at nå op på beskæftigelsesfrekvenserne for de færdiguddannede fra Dette indikerer, at elever, som ikke initialt er kommet i beskæftigelse, har opnået beskæftigelse efter et stykke tid på arbejdsmarkedet. Det ses, at den laveste beskæftigelse var i 2012 for nyuddannede elever. 4

5 Figur 1: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: ATP og AUB Tabel 1 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Det fremgår, at 79 % af de færdiguddannede i 2008 var i fuldtidsbeskæftigelse i For de færdiguddannede fra faldt beskæftigelsesfrekvensen betydeligt, der er dog en lille stigning at spore for Beskæ f- tigelsesfrekvensen for elever færdiguddannet i 2012 er 71 % i Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse Færdiguddannet i år Beskæftigelsesfrekvens 0,79 0,73 0,71 0,70 0,71 Kilde: ATP og AUB Figur 2 viser beskæftigelsesfrekvensen opgjort på køn og aldersgrupper. Som det fremgår, er der generelt stor spredning i beskæftigelsen, når den gøres op på alder. Gruppen over 39 år har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og beskæftigelsen er lavere for de yngre aldersgrupper. Fordelingen tyder på, at alder/erfaring har b e- tydning for de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det kan hertil oplyses, at 55 % af de færdiguddannede ligger i aldersgruppen under 25 år, mens kun 14 % ligger i aldersgruppen over 39 år. Inden for hver aldersgruppe har mænd generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, jf. figur 2. Der er generelt stor forskel på mænd og kvinders beskæftigelse for alle aldersgrupper med undtagelse af aldersgruppen under 25 år, hvor forskellen kun er 2 procentpoint. Samtidig er det vigtigt igen at understrege, at 55 % af de færdiguddannede ligger i netop denne aldersgruppe. Samlet set har e r- 5

6 hvervsuddannede kvinder også en 2 procentpoint lavere beskæftigelse end mænd. Årsagen til, at den samlede beskæftigelse ikke er så stor som inden for de enkelte aldersgrupper, er, at der er flere kvinder i de ældre alderskategorier, hvor beskæftigelsen generelt er højere. Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i året , opgjort på køn og alder Kilde: ATP og AUB Det bør bemærkes, at beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder, at årgangen færdiguddannet i 2008 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden Tilsvarende er gennemsnittet for 2012-årgangen udregnet på grundlag af 2013 ATP-indbetalinger alene. Figur 3a og 3b viser beskæftigelsesfrekvenserne for færdiguddannede erhvervselever året efter endt uddannelse opgjort på uddannelsesindgange. Uddannelse s- indgange er en opdeling af erhvervsuddannelserne, hvor der er i alt 12 indgange. Figur 3a og 3b viser, at der er stor forskel på beskæftigelsen afhængig af, hvilken uddannelse og hermed uddannelsesindgang - erhvervseleverne har 2. 2 Se bilag 2 for oversigt af beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgange og hoveduddanne l- ser 6

7 Figur 3a Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgang og afslutningsår Figur 3b Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgang og afslutningsår Figur 3a og 3b viser, at beskæftigelsen for elever året efter endt uddannelse er højest inden for indgangene Bygnings- og brugerservice og Transport og logistik i hele perioden. For indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Krop og stil, M e- dieproduktion og Merkantil falder beskæftigelsen året efter endt uddannelse i hele perioden Beskæftigelsen for indgangene Bygge og anlæg, Sidestillede, ikke EUD, Transport og Logistik er stabiliseret omkring det niveau, de færdigu d- dannede i 2008 havde året efter endt uddannelse. Generelt er beskæftigelsen i 2013 faldet i forhold til 2008 for alle indgangene bor t- set fra Transport og logistik, hvor niveauet er uændret. 7

8 Beskæftigelsen er i 2013 steget eller uændret i forhold til 2011 for alle indgange bortset fra Bil, fly og andre transportmidler, Dyr og planter, og Medieproduktion. Værst står det til for sidstnævnte, hvor beskæftigelsesgraden er faldet med 4,5 procentpoint, svarende til 10 % i forhold til Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Tabel 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de erhvervsuddann e- de, der blev færdiguddannet i perioden 2008 til Frekvenserne nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens mv. for færdiguddannede i årene Tabel 2: Frekvens / Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens 0,78 0,75 0,73 0,71 0,71 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,08 0,10 0,10 0,12 0,14 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 Kilde: ATP og AUB Af tabel 2 fremgår endvidere tre frekvenser hhv. arbejdsløshedsdagpengefrekvens, sygedagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens, som indikerer, hvordan a r- bejdsmarkedstilknytningen i øvrigt er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. Det bør hertil bemærkes, at summen af de fire frekvenser ikke til fulde dækker over de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, da der eksempelvis kan være tale om videreuddannelse, rejser eller arbejde som sel v- stændig erhvervsdrivende. Det bemærkes yderligere, at kontanthjælpsfrekvensen for årene ikke er nul men blot mindre end 0,5 % og dermed nedrundet. Tabel 2 viser, at den negative udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af en stigning i arbejdsløshedsdagpenge-frekvensen. Empirisk kan vi konstatere, at når beskæftigelsesfrekvensen er steget med ét procentpoint, så er arbejdsløshedsdagpengefrekvensen faldet med 0,7 procentpoint. Samtidigt har s y- ge/barselsdagpenge-frekvensen og kontanthjælpsfrekvensen for de nyuddannede stort set været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Uddannelsesregi er en opdeling af eleverne i fire grupper ordinært uddannede, voksenelever, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Tidligere analyser har vist, at uddannelsesregi er den mest betydningsfulde beskrivende faktor for de færdiguddannede erhvervselevers beskæftigelsesniveau. Det har således været voksenelever og de ordinært uddannede, som hidtil har haft det højeste beskæftigelsesniveau, mens dem, som har været i skolepraktik eller haft en restlæreaftale, har et lavere beskæftigelsesniveau. 8

9 Dette års analyse bekræfter tidligere års resultater samt indikerer, at forskellen i de erhvervsuddannedes beskæftigelsesniveau fordelt på uddannelsesregi forstærkes under lavkonjunkturer. Figur 4 og tabel 3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelever har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreu d- dannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Figur 4 og tabel 3 viser desuden, at faldet i beskæftigelsen er større for de skolepraktikuddannede end for vokseneleverne og de ordinært uddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fordelt på uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Kilde: ATP og AUB Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fordelt på Uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Uddannelsesregi / afslutningsår Voksenelevuddannede 0,85 0,82 0,81 0,81 0,82 Ordinærtuddannede 0,79 0,72 0,70 0,69 0,70 Restlæreuddannede 0,69 0,57 0,56 0,58 0,58 Skolepraktikuddannede 0,52 0,38 0,37 0,35 0,32 Kilde: ATP og AUB 9

10 Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk I samarbejde med Danmarks Statistik er det muligt at opgøre beskæftigelsesfr e- kvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Figur 5 viser, at erhvervsuddannede med dansk baggrund har en højere beskæft i- gelse end erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk. Tende n- sen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Forskellen i beskæftigelsen er større for de yngre end for de ældre aldersgrupper. Figur 5: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på aldersgrupper Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Figur 6 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne for erhvervsuddannede med dansk baggrund sammenlignet med erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på uddannelsesregi. 10

11 Figur 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk baggrund end dansk fordelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har generelt en lavere beskæftigelse end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæ f- tigelsen er størst for restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Den mindste forskel findes for ordinært uddannede, hvor beskæftigelsen er 4,5 procentpoint mindre for uddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Det bemærkes, at fordelingen på uddannelsesregi er forskellig for de erhvervsuddannede hhv. med og uden dansk baggrund. Således er 5 % af de færdiguddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i skolepraktik, mens det tilsv a- rende tal er 2 % for færdiguddannede erhvervselever med dansk baggrund. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Da n- marks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Figur 7 viser videreuddannelsesfrekvensen opdelt på uddannelsesregi. Omkring 14 % af de færdiguddannede erhvervselever fra har videreuddannet sig i perioden Der har været en stor stigning på 8,5 procentpoint i videreuddannelsesfrekvensen for skolepraktikuddannede. 3 Se bilag 1 for definition af videreuddannelsesfrekvens 11

12 Figur 7: Videreuddannelsesfrekvens opdelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Tabel 4 viser videreuddannelsesfrekvensen for de færdiguddannede erhvervselever fra opgjort på køn og alder. Tabel 4: Videreuddannelsesfrekvens for færdiguddannede erhvervselever opgjort på køn og alder under 25 år år år år over 39 år Kvinder 0,20 0,13 0,10 0,09 0,07 Mænd 0,15 0,12 0,07 0,06 0,04 Total 0,17 0,12 0,09 0,08 0,06 Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. På tværs af alle aldersgrupper, har kvinderne en høj e- re videreuddannelsesfrekvens end mændene. De yngre aldersgrupper har endvid e- re en meget højere videreuddannelsesfrekvens end de ældre. Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede Igen i år indgår der en undersøgelse af inden for hvilke uddannelser, erhvervs uddannede efterfølgende bliver selvstændige erhvervsdrivende. Frekvensen for sel v- stændige er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (se evt. bilag 1 for datagrundlag og definition). Frekvensen er med til at forklare de e r- hvervsuddannedes yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet, da selvstændige ikke skal indbetale til ATP, og dermed ikke indgår i beskæftigelsesfrekvenserne. Tabel 5 viser frekvensen for selvstændige fordelt på uddannelsesindgang og u d- dannelsesår. Frekvensen er beregnet som et gennemsnit af de erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i perioden 2008 til Frekvenserne 12

13 nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med Selvstændighedsfrekvensen er faldet eller uændret i perioden for al le uddannelsesindgangene undtagen Medieproduktion og Sidestillede, ikke EUD. Dette kan enten være udtryk for, at der er færre erhvervsuddannede, der efterfølgende bliver sel v- stændige eller et udtryk for, at flere selvstændige i perioden er gået konkurs. For årgangen, der blev uddannet i 2011 er det indgangene Krop og stil og Sidestillede, ikke EUD, som har den største andel af elever, som efterfølgende bliver selvstæ n- dige. Tabel 5: Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede færdiguddannet i årene opgjort på indgang og færdiguddannelsessår INDGANG Bil, fly og andre transportmidler 0,03 0,01 0,02 0,01 Bygge og anlæg 0,03 0,02 0,03 0,02 Bygnings- og brugerservice 0,01 0,00 0,01 0,00 Dyr og planter 0,04 0,02 0,03 0,03 Krop og stil 0,10 0,10 0,12 0,09 Mad til mennesker 0,01 0,01 0,01 0,01 Medieproduktion 0,07 0,04 0,06 0,07 Merkantil 0,01 0,01 0,01 0,01 Produktion og udvikling 0,02 0,02 0,01 0,01 Sidestillede ikke EUD 0,20 0,04 0,10 0,12 Strøm styring og it 0,02 0,01 0,02 0,01 Sundhed omsorg og pædagogik 0,00 0,00 0,00 0,00 Transport og logistic 0,01 0,01 0,01 0,01 Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik 13

14 14

15 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse i perioden fra 2008 til 2012, og oplysninger om efterfø l- gende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en gyldig afslutningsårsag. Uddannelsesoplysningerne fra stammer hovedsageligt fra AUB s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Herudover har UNI-C leveret data for en specifik gruppe af uddannelser, i de tilfælde hvor AUB ikke har data for uddannelsen eller i de tilfælde, hvor AUB s data vedr. uddannelsen er mangelfuldt. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger. Denne del af datagrundlaget er dannet juni Oplysninger om etnisk baggrund, videreuddannelse og selvstændig erhvervsdr i- vende er tilført datagrundlaget fra AUB og ATP fra Danmarks Statistik i august Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tid s- punktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cprregisteret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cprregisteret ikke i opgørelsen. 15

16 Metode og anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pens i- onsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATPindbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfr e- kvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempe l- vis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsudda n- nede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. ATP-indbetalinger for de færdiguddannede elever er tilknyttet en indtægtsart og en indkomsttype. Det er kombination af indtægtsart og indkomsttype, der bestemmer om en ATP- indbetaling skal indgå i beregningen af beskæftigelsesfrekvensen, dagpengefrekvensen, syge/barselsfrekvensen eller kontanthjælpsfrekvensen. Frekvenserne vedr er beregnet ud fra kombinationer af indtægtsart og indkomsttype. Frekvenserne vedr er derimod beregnet ud fra et frinummersystem, der identificerede de SE-nr, hvor der er tale om overførselsindkomster. Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgaven. Således indgår i 16

17 statistikopgaven for 2014 fem års mulige ATP-indbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2008, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede færdiguddannet i 2012 (ATP-indbetalinger 2013). Det bemærkes, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og må derfor fortolkes med varsomhed. Især er det vigtigt at tage højde for, at konjunkturudviklingen påvirker beskæftigelsen. Derfor må også tages hensyn til niveauet for samtlige erhvervsuddannedes beskæftigelse i fortolkningen af data. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. (Gælder ikke for beregning af frekvens for selvstændige) Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede, som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efterkommere. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlan d- ske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af 17

18 forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfr e- kvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2008, kan videreu d- dannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For pers o- ner, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2011, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en vider e- uddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individn i- veau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Frekvens for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger om den Socio-økonomiske status hentet i Danmarks Statistik. Den Socio-økonomiske status 18

19 angiver personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet for året og er af Danmarks Statistik p.t. opgjort for årene Således indgår i denne analyse elever færdiguddannet i På basis af personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet beregnes en sel v- stændighedsfrekvens (frekvens for selvstændige). Denne beregnes som antal år en person har været selvstændig / antal mulige år. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2008, kan selvstændighedsfrekvensen således antage væ r- dierne 0, 0,25, 0,5, 0,75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2011, kan selvstændighedsfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse selvstændighedsfrekvenser/grader på individniveau beregnes nu en frekvens for selvstændige pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. 19

20 Bilag 2: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år Bil, fly og andre transpostmidler 0,81 0,80 0,76 0,72 0, Bådassistent 0092 Personvognsmekaniker 0, Personvognsmontør 0, Indv. EUD Bil, fly og andre transportmidler 1230 Auto- og autoelektrouddannelsen 0, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,85 0,82 0,84 0,84 0, Lastvognsmekanikeruddannelsen 0, Karrosserismedeuddannelsen 0,80 0,77 0,68 0,63 0, Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,79 0,79 0,72 0,71 0, Flymekanikeruddannelsen 0,84 0,87 0,91 0,89 0, Bådserviceassistent 1460 Vognmaleruddannelsen 0,74 0,77 0,69 0,72 0, Mekaniker 0,81 0,80 0,77 0,71 0,69 Bygge og anlæg 0,69 0,69 0,67 0,64 0, EUD Bygnings- og brugerservice 1, Tagdækkeruddannelsen 0,67 0,64 0,66 0, Mureruddannelsen 0,68 0,64 0,65 0,62 0, Stenhuggeruddannelsen 1370 Stukkatøruddannelsen 1380 struktør og brolæggeruddannelsen 0,78 0,77 0,81 0,76 0, Træfagenes byggeuddannelse 0,69 0,70 0,66 0,62 0, Glarmesteruddannelsen 0,84 0,81 0,62 0,80 0, Snedkeruddannelsen 0,67 0,71 0,65 0,64 0, Maskinsnedkeruddannelsen 0,78 0,78 0,76 0,69 0, VVS-uddannelsen 0,75 0,74 0,70 0,68 0, Teknisk isolatøruddannelsen 0, Byggemontagetekniker 0,60 0,54 0,61 0,57 0, Skorstensfejeruddannelsen 0,82 0,89 0,96 0,89 1, Bygningsmaleruddannelsen 0,65 0,63 0,64 0,64 0, Boligmonteringsuddannelsen 0,51 0,61 0,67 0,47 Bygnings- og brugerservice 0,88 0,91 0,89 0,84 0, Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,93 0,94 0,91 0,89 0, Sikkerhedsvagtuddannelsen 0,84 0,77 0, Serviceassistentuddannelsen 0,85 0,89 0,88 0,83 0,88 Dyr og planter 0,72 0,71 0,65 0,66 0, Landbrugsuddannelsen 0,68 0,67 0, Indv. EUD Dyr, planter og natur 1580 Planteskolegartner 0,71 0,62 0,56 0,61 0, Væksthusgartneruddannelsen 0,70 0,59 0,55 0,41 0, Anlægsgartneruddannelsen 0,70 0,72 0,61 0,68 0, Dyrepasseruddannelsen 0,68 0,63 0,57 0,52 0, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,84 0,82 0,78 0,82 0, Landbrugsuddannelsen 0,79 0,74 0,60 0, Skov- og naturtekniker 0,70 0,78 0,49 0,45 0,52 20

21 1655 Greenkeeper 0,58 0,87 0, Faglært landmand 0,72 0,72 0,73 Krop og stil 0,66 0,64 0,64 0,61 0, Indv. EUD Krop og stil 1780 Frisøruddannelsen 0,67 0,65 0,65 0,62 0, Fitness 0,48 0,54 0, Kosmetikeruddannelsen 0,59 0,59 0,56 0,55 0,61 Mad til mennesker 0,76 0,74 0,71 0,68 0, Mejeristuddannelsen 0,89 0,81 0,76 0,76 0, Industrislagteruddannelsen 0,64 0,63 0,79 0,73 0, Tarmrenseruddannelsen 0,77 0,73 0, Detailslagteruddannelsen 0,79 0,77 0,78 0,72 0, Ferskvareassistent 1680 Køkkenassistentuddannelsen 0,74 0,66 0,64 0,59 0, Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 1705 Tjeneruddannelsen 0,71 0,72 0,71 0,65 0, Receptionistuddannelsen 0,79 0,75 0,80 0,63 0, Gastronomuddannelsen 0,75 0,75 0,69 0,68 0, Bager 1720 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,75 0,72 0,67 0,72 0, Brødbager med profil Medieproduktion 0,63 0,61 0,53 0,49 0, Indv. EUD Medieproduktion 1465 Web integrator 0,52 0,46 0,35 0,31 0, Skiltemaleruddannelsen 0,61 0,71 0,81 0,66 0, Bogbinderuddannelsen 1495 Grafisk Tekniker 0,76 0,74 0, Grafisk trykkeruddannelsen 0,79 0,72 0, Digital mediauddannelse 0,67 0,60 0,80 0, Fotografuddannelsen 0,54 0,41 0,54 0,45 0, Mediegrafikeruddannelsen 0,71 0,70 0,62 0,60 0, Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,63 0,71 0,69 0,61 0,55 Merkantil 0,81 0,77 0,75 0,73 0, Eventassistent, trin Eventkoordinator, trin 2 0, Indv. EUD Merkantil 1911 Generel Kontoruddannelse 0,64 0,50 0,37 0,36 0, Kontoruddannelse m/specialer 0,85 0,81 0,78 0,77 0, Indv. EUD merkantile område 1922 Finansuddannelsen 0,93 0,93 0,94 0,93 0, Handelsuddannelse med specialer 0,80 0,77 0,77 0,77 0, Sundhedsservicesekretær 0,64 0,56 0,54 0,46 0, Kontorservice 1942 Kundekontaktcenter 0, Detailhandelsuddannelsen 1952 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,78 0,74 0,71 0,72 0, Salgsassistent 1952 Salgsassistent, Kapitalkædedrift 1952 Salgsassistent, Nærbutik 1952 Salgsassistent, Sko og læderartikler 21

22 1952 Salgsassistent, Sport og fritid 1952 Salgsassistent, Tekstil 1952 Salgsassistent, Tekstil, herretøj Produktion og udvikling 0,76 0,72 0,72 0,70 0, Produktør 0, Indv. EUD Produktion og udvikling 0,46 0, Smedeuddannelsen 0,77 0,71 0,70 0,68 0, Skibsmekanikeruddannelsen 1125 Skibsmontøruddannelsen 0,77 0,73 0,69 0,71 0, Formeruddannelsen 1130 Støberitekniker sandstøbning 1135 Skibsbyggeruddannelsen 0,49 0, Beslagsmedeuddannelsen 1145 Industrioperatøruddannelsen 0,92 0,92 0,93 0,95 0, Overfladebehandler 0, Værktøjsmageruddannelsen 0,79 0,85 0,74 0,71 0, Finmekanikeruddannelsen 0,87 0,74 0,81 0,78 0, Køleteknikeruddannelsen 0,80 0, køleteknikeruddannelsen 0,90 0,89 0, Industriteknikuddannelsen 0,77 0,70 0,67 0,65 0, CNC-teknikuddannelsen 1280 Ædelsmedeuddannelsen 0,64 0,69 0,63 0,73 0, Metalsmedeuddannelsen 1300 Vindmølleoperatør 1310 Modelsnedkeruddannelsen 1315 Maritime håndværksfag, udd. til 0,66 0,58 0,61 0,63 0, Plastmageruddannelsen 0,88 0,87 0,91 0,84 0, Procesoperatøruddannelsen 0,94 0,89 0,82 0,90 0, Forsyningsoperatør 0,91 0, Ædelstensfatter 1400 Ædelmetalstøber 1455 Elektronikoperatør 1750 Urmageruddannelsen 0, Laboratorietandtekniker 0,60 0,53 0,37 0,26 0, Pottemageruddannelsen 1810 Porcelænsmaleruddannelsen 1820 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,49 0,46 0,42 0,41 0, Ortopædistuddannelsen 1870 Skomageruddannelsen 1890 Teknisk designeruddannelsen 0,62 0,60 0,71 0,63 0,59 Sidestillede, ikke EUD 0,75 0,90 0,80 0,71 0, Lokomotivfører 0,94 0,97 0,97 0, Fodterapeutuddannelsen 0,11 0,39 0,21 0,15 0, Farmakonomuddannelsen 0,89 0,83 0,81 0, Erhvervsfiskeruddannelsen 0,52 0,47 Strøm, styring og it 0,79 0,75 0,72 0,70 0, Data- og kommunikationsuddannelsen 0,85 0,82 0,82 0,78 0, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,73 0,73 0,61 0,68 0, Automatik- og procesuddannelsen 0,86 0,77 0,72 0,63 0, Elektrikeruddannelsen 0,77 0,72 0,70 0,69 0,65 22

23 1475 Frontline radio/tv supporter 1485 Frontline PC-supporter 1490 Serigrafuddannelsen 1885 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann 0,66 0,62 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,79 0,77 0,75 0,74 0, Indv. EUD Sundhed, omsorg og pædagogik 0, Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,92 0,88 0,91 0,91 0, Optometrist (optiker)uddannelsen 0,82 0,85 0,85 0, Tandklinikassistentuddannelsen 0,74 0,70 0,61 0,58 0, Pædagogisk assistentuddannelse 0,60 0,46 0,47 0,45 0, Social- og sundhedshjælperuddannelsen 0,79 0,78 0,74 0,75 0, Social- og sundhedsuddannelsen 2004 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 0,84 0,84 0,79 0,77 0, Pædagogisk assistentuddannelse 0,87 0,53 Transport og logistik 0,89 0,88 0,91 0,91 0, Indv. EUD transport og logostik 0, Personbefordringsuddannelsen 0,90 0,94 0,93 0,99 0, Lufthavns operatør 0,99 0,96 0,98 0, Postuddannelsen 0,90 0, Chaufføruddannelsen 0,89 0,90 0,95 0,93 0, Lager- og terminaluddannelsen 0,81 0,80 0,81 0,77 0, Redderuddannelsen 0,99 0,97 0,95 0,96 0,96 23