Forskningsstrategi 2001-2005 Strategiplan for udvikling af forskningen ved Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus er et af landets største sygehuse. Sygehusets primære opgave er at sikre behandling og pleje af høj kvalitet, hvilket kræver udvikling baseret på videnskabelig evidens. Forskning indtager en helt central rolle i denne proces, hvor man ved erkendelse og frembringelse af ny viden kan implementere og forankre denne viden i behandlingen. For at være konkurrencedygtig og bevare et højt klinisk niveau er det nødvendigt, at Aalborg Sygehus opprioriterer forskningen. En stor forskningsmæssig indsats er desuden nødvendig for at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret personale. Forskning og uddannelse er således kerneopgaver for sygehusene på linie med selve patientbehandlingen. En funktion for Aalborg Sygehus som universitetshospital indebærer: 1. Organisation sammen med Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Aarhus Universitet. 2. Stort omfang af videnskabeligt arbejde 3. Teoretisk og praktisk uddannelsesvirksomhed 4. Professorater og lektorater 5. Landsdelsfunktion indenfor en række medicinske specialer. Der er et stort ønske om at udvikle forskningsområdet ved Aalborg Sygehus. Det er givet at Aalborg Sygehus koncentrerer sig om specielle kompetencer og at disse kompetencer giver potentiale for at udvikle sig indenfor en række områder. Strategien har således til formål at skabe fokus på udviklingen af forskningen ved Aalborg Sygehus, at præsentere relevante analyser for denne udvikling og udvikle et koncept for hvordan forskningen ved Aalborg Sygehus skal udvikles og gøres mindre sårbar. Strategisk hensigt Den strategiske hensigt er at udvide forsknings- og uddannelsesressourcerne på Aalborg Sygehus således at: en universitetssygehusstatus i Aalborg kan udvide og forstærke forsknings- og uddannelseskapaciteten på Aarhus Universitet, Århus Universitetshospital og på Aalborg Sygehus, der dermed kan dannes basis for en udvidet sundhedsvidenskabelig indsats i hele det nord-vestlige Danmark i tæt samarbejde med de to universitetsmiljøer i Århus og Aalborg. Organisering af forskning ved Aalborg Sygehus Nedenstående model, der er baseret på velkendte vækstmodeller, vil være grundlag for ledelse af forskningen ved Aalborg Sygehus.
Figur 1. Model for forskningsudvikling og vækst. Pilene adskiller 4 faser, hvor den sidste fase igen kan udmunde i tre faser/modeller. Faserne vil have forskellig varighed, der afhænger af input, kontekst og forskningsledelse Aalborg Sygehus befinder sig p.t. ved pilen mellem fase 1 og 2, hvilket bekræftes af den nuværende status og initiativer samt forholdet mellem FoU-omkostninger og diverse output parametre. Specielt fase 2 (vækst og synliggjort forskning) er ressourcekrævende. Fase 2 og 3 vil kræve ledelse og styring m.h.p. at udnytte de økonomiske ressourcer optimalt. Ledelsen skal sikre balance mellem indhold, proces og kontekst. Med figur 1 in mente er en ledelsesopgave at have fokus på minimering af sårbarhed og tilfældigheder. Forskning kan foregå på flere niveauer spændende fra forskning udført af ét individ selvstændigt, udført af en forskningsgruppe, i forskningsenheder eller indenfor grupper, der har en særlig prioriteret status på institutionen og internationalt (såkaldte forskningsflagskibe). Forskningen bliver mindre sårbar, hvis flere erfarne forskere er tilknyttet i et netværk. Den individbaserede forskning er særdeles sårbar, da den vil forsvinde sammen med personen. Ligeledes er forskningsgruppen med en eller kun få ressourcepersoner sårbare. Forskningsenheden og i særdeleshed forskningsflagskibet er mindre sårbart, da de vil være i stand til at overleve på trods af at en eller flere ressourcepersoner mister tilknytning til forskningsaktiviteterne. De store enheder vil også kunne udføre bredere (multidisciplinær) forskning og har bedre muligheder for at skaffe finansiering. Herudover er det ofte i tværfaglige grupper at forskningsgennembrud sker. Strategien for udviklingen af forskningen ved Aalborg Sygehus sigter mod en udvikling i retning fra individ til flagskib eller med andre ord fra en grundlæggende fase til en stabil fase på et højere niveau. Forskningsadministrationen vil fremme denne organisering og proces. Der gøres bl.a. ved at opstille definition og krav til forskningsenheder og forskningsflagskibe. Det er derfor særdeles afgørende at der med udgangspunkt i hospitalsmiljøet gives de kliniske professorer en sådan funktion at de sammen med Forskningsadministrationen og Forskningsrådet er med til at udvikle de mange mindre forskningsgrupper i retning mod flagskibe.
Udvikling i videnskabelige publikationer og akademiske grader Figur 2. Udviklingen over publikationstal fra 1995-2001 Aalborg Sygehus publicerede i år 2001 ca 200 videnskabelige publikationer og 12 medarbejdere opnåede en akademisk grad. Udviklingen over publikationstal fra 1995-2001 fremgår af figur 2. De akademiske grader for 1992-2001 er primært opnået ved Aarhus Universitet og sekundært ved Aalborg Universitet, Göteborg Universitet og Københavns Universitet. En analyse af publikationer udgået fra Aalborg Sygehus og andre større danske sygehuse klarlægger at Aalborg Sygehus er langt det mest forskningsaktive danske sygehus, der endnu ikke har opnået universitetssygehusstatus, og at Aalborg Sygehus publikationsmæssigt ligger på højde med adskillige universitetssygehuse. Samtidig er der bevidsthed om at publicere videnskabelige artikler i velrenommerede tidsskrifter. Således var den gennemsnitlige impact factor (for de 5 bedste artikler) over 4 for 9 afdelinger. Nuværende status - Kompetencer, kapabilitet og forventninger Vejlederkapacitet er opgjort som antal medarbejdere ved Aalborg Sygehus, der besidder en akademisk grad (Ph.D. eller dr. med). Det drejer sig om i alt 92 personer med akademisk grad (opgjort medio april 2002), hvor langt hovedparten er hos fastansat personale. Det angives at i alt 184 personer, langt hovedsageligt læger, er forskningsaktive ved Aalborg Sygehus. Tolv afdelinger har eget forskningslaboratorium. Henholdsvis 15, 20 og 16 afdelinger samarbejder med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet/Århus Universitetshospital og Københavns Universitet/universitetssygehuse. Der er p.t. forskningssamarbejde med over 50 internationale partnere, hvor en betragtelig del er i Skandinavien og mange af de resterende er i England, USA eller Fjernøsten. Forskere ved Aalborg Sygehus oppebær p.t. 4 professorater ved udenlandske universiteter. Hindringer for forskningen En analyse af hindringer for forskningen påviser at manglende tid p.g.a. kliniske forpligtelser suverænt er den væsentligste årsag (på bekostning af manglende tradition for at forske og mangel på finansiering). Adspurgt om hvilke kritiske succesfaktorer, der er vigtigst, scorer tilførsel af forskere udefra højest, mens øgning af interne bevillinger også scorer højt. Følgespørgsmål om betydningen af ansættelse af professor ved afdelingen og indførelse af belønningssystem for forskere viser at netop disse to faktorer har overordentlig stor betydning. En vurdering af afdelingernes interesse for at forske og af deres uudnyttede kapacitet er også udført. Dette viser generelt en stor interesse for forskning men også at kapaciteten ikke udnyttes optimalt. Desuden er der en forventning hos de forskningsansvarlige om endnu større interesse og bedre udnyttelse af kapaciteten om 3 år. Oversigt over forskningsmiljøer
Forskere og forskningsmiljøerne ved Aalborg Sygehus har bl.a. som følge af multidisciplinaritet en række faglige og forskningsmæssige kompetencer. Disse er hver især af stor betydning for udvikling af mono- og tværfaglige forskningsmiljøer. Alle afdelinger på Aalborg Sygehus har per 2002 forskningsaktiviteter. Disse udføres for størstepartens vedkommende af individuelle forskere og mindre forskningsgrupper. Der findes per 1. april 2002 fire forskningsenheder (klinisk sygepleje, onkologi, gastroenterologi, og klinisk epidemiologi). Der er 5 professorer (forskningsprofessorer eller adjungerede professorer) tilknyttet Aalborg Sygehus indenfor bakteriæmi (1999-), gastroenterologi og biomekanik (1999-), ortopædkirurgi (2000-), klinisk epidemiologi (2000-) og endokrinologi (2001-). Samtidig er der mange forskningsaktiviteter koncentreret omkring det medicinske laboratorium og dyrestalden ved Patologisk Institut. Omverdenstrends af både generel, national og regional karakter kombineret med de igangværende forskningsaktiviteter og opnåelse af universitetssygehusstatus er baggrund for den strategiformulering som skal være grundlag for organisation og ledelse af hele forskningsområdet ved Aalborg Sygehus. Strategiformulering Aalborg Sygehus vil i perioden frem mod 2005 gennem sin organisation og ledelse på det sundhedsvidenskabelige forskningsområde arbejde for en målrettet udvikling og prioritering af udvalgte forskningsområder. Forskningsområderne skal forankres dels i centre og dels i selvstændige forskningsmiljøer på Aalborg Sygehus, således at der gennem en stadig forbedring af ledelse og udvikling i begge typer forskningsmiljøer opnås en høj grad af praktisk anvendelighed for de diagnostiserende og behandlings-/pleje-relaterede specialer på hele sygehusområdet. Aalborg Sygehus vil i sit forskningsarbejde være stærkt tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet ligesom samarbejdet med Århus Universitetshospital og Det Vestdanske Forskningsforum vil være koordinerende. Grundlaget herfor skal også være en målrettet udbygning af forskningsområdernes forankring i de øvrige nationale og i tilsvarende internationale forskningsmiljøer. Gennem det fortsatte og tætte samarbejde med Aalborg Universitet, de øvrige regionale sygehuse, relevante erhvervsvirksomheder, fonde og de sundhedsvidenskabelige selskaber, skal Aalborg Sygehus forskningsprofil baseres på en rolle som samlingspunkt for forskning for de nordjyske sygehuse. Konsekvenser og kritiske faktorer for strategiens gennemførelse I perioden frem mod år 2005 skal der for gennemførelse af strategien arbejdes på nedenstående fem kritiske succesfaktorer. Kritiske succesfaktorer 1. Et effektivt forskningskommunikationsnetværk. 2. Et udbygget fysisk miljø. 3. Evne til at skaffe store eksterne bevillinger og øgning af interne bevillinger. 4. Tiltrækning af højt kvalificerede forskere/ressourcepersoner udefra, herunder specielt ansættelse af kliniske professorer, hvilket vil resultere i mindre fragile miljøer. 5. Evne til at gennemføre store tværfaglige projekter. De midler som skal udvikles for at fremme ovenstående succesfaktorer vil bl.a. være:
a. Løbende monitorering af succesfaktorerne. b. Opbygning af Forskningens Hus. c. Synlighed overfor interessenterne. d. Implementering af encitamentsystem e. Initiering af en kultur- og procesændring. f. Indtænke hvordan forskningen kan anvendes i højere grad i det kliniske arbejde.