HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2011
Indledning I 2011 er det fjerde gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de tre forrige år. Som i 2010 kan skolerne også i 2011 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen har i 2011 ansøgt om et ekstra indsatsområde og har derfor angivet et for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2011 naturligvis bygger videre på arbejdet i 2010. Indhold Handlingsplan for øget gennemførelse... 1 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012... 3 1.1 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2010... 4 1.2 Overordnet status på handlingsplanen 2010... 4 1.3 Status på indsatsområder i handlingsplanen 2010... 8 1.3.1 Status på indsatsen: Afbrudte uddannelsesaftaler... 8 1.3.2 Status på indsatsen: Forældreinddragelse... 9 1.3.3 Status på indsatsen: Introduktionsforløb... 10 1.3.4 Status på indsatsen: Skolemiljø... 11 1.3.5 Status på indsatsen: Innovation og iværksætteri... 11 1.3.6 Status på indsatsen: Praktikpladser til alle... 12 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer... 13 2.1 Udviklingen i tilgangen... 13 2.2 Statistiske analyser... 14 2.2.1 Hvorfor: Udmeldelsesårsager... 14 2.2.2 Hvornår: Frafald opgjort på perioder... 18 2.2.3 Hvem: Forløbsstatistik elevdemografi... 21 2.2.4 Uddannelser, der med fordel kan øge gennemførelsen... 26 3. Særlige indsatsområder i 2011... 28 Indsatsområde 1: Kvalitetssikring af skolepraktikken... 29 Indsatsområde 2: Introduktionsforløb... 31 Indsatsområde 3: Skolemiljø... 34 Indsatsområde 4: Innovation og iværksætteri... 39 Ekstra indsatsområde 5: Professionalisering af virksomhedskonsulenter... 41 Indsatsområde 6: Kvalificering af kendskabet til frafald... 44 2
1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende (jf. handlingsplanen for 2010) og resultatet for 2010 - er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2010 fastsætte de fremtidige for 2011 og 2012, jf. afsnit 2. Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2008 2009 2010 2010 resultat 2011 2012 Grundforløb under ét 21,0 21 23 20 20 Hovedforløb under ét 6 6 8 5,5 5,5 Da skolen har søgt om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der neden for angives en årlig målsætning for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet 2011 2012 2013 Grundforløb under ét 19 18 Frivillig Hovedforløb under ét 5,0 4,5 Frivillig 3
1.1 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2010 1.2 Overordnet status på handlingsplanen 2010 Den positive effekt af indsatsen for øget fastholdelse siden 2008 slog tydeligt igennem i 2009, og vi havde forventet, at tallene for 2010 ville bekræfte tendensen. Det gør de desværre ikke, da frafald uden omvalg på grundforløbet er steget med 2 procentpoint fra 21,3 % (717 elever) til 23,3 % (743 elever) og på hovedforløbet voksede frafald uden omvalg med godt 2 procentpoint fra 6,1 % (100 elever) til 8,2 % (117 elever). Antageligvis skyldes nedgangen, at den negative effekt efter finanskrisen og deraf manglende praktikpladser er slået igennem på statistik tallene. Ser man på antallet af elever, er der faldet 26 flere elever fra på grundforløbet i forhold til året før og 17 flere elever på hovedforløbet. Et resultat, der ikke er tilfredsstillende i betragtning af alle de indsatser, skolen har iværksat de seneste år for at modvirke dette. Især frafaldet på 117 elever ud af 1.422 på et hovedforløb er et meget højt antal. For man må antage, at eleverne på det tidspunkt i deres uddannelse er rimelig afklarede og langt i forløbet, og det derfor ikke er så attraktivt at droppe ud af sin uddannelse. Tallet kan heller ikke alene tilskrives det øgede antal konkurser, der kom på baggrund af finanskrisen i 2008, da det har vist sig, at konkurserne er stagneret mod faldende i den pågældende periode. Generelt på Syddansk Erhvervsskole er frafald uden omvalg på grundforløbet størst hos elever i aldersgruppen op til 17 år (ca. 24 %) og de 18-19 årige (25 %). På hovedforløbet er frafaldet størst hos elever op til 17 år (ca. 10 %) og de 20-24 årige (ca. 9 %). Andelen af kvinder, der afbryder grundforløbet uden omvalg, er lidt større end for mænd (26 % mod 22 %). Der er godt 28 % af Syddansk Erhvervsskoles efterkommere, der har frafald uden omvalg på grundforløbet, mens tallet for indvandrere er 25 % og for dansk herkomst 23 %. Karaktergennemsnittets indvirkning på frafald uden omvalg på grundforløbet er ret usikkert, fordi mere end 40 % af elevernes gennemsnit er uoplyst. De resterende fordeler sig med 20 % på elever med gennemsnit op til og med 5, med 16 % for elever med gennemsnit fra 5 til og med 7, og de sidste 10 % for elever med gennemsnit fra 7 og op. For elever, der startede på grundforløbet med en karakter under 5, er udviklingen fra året før gået fra, at ca. hver anden elev falder fra uden omvalg til ca. hver 5. elev. For elever, der startede på grundforløbet med en karakter mellem 5 og 7, er frafaldet (uo) steget en anelse til at være ca. hver 6. elev. Tilsvarende for elever der startede på grundforløbet med en karakter over 7, er frafaldet (uo) steget betydelig til at være ca. hver 10. elev. Derfor er vi nødt til at kigge længere ned mod de enkelte uddannelser for at se, hvilke uddannelser der er tegnede sig for, hvilke frafald uden omvalg i såvel procenter som tal sat i forhold til skole- og landsgennemsnittet på frafald uden omvalg. 4
Udviklingen i frafald uden omvalg på grundforløbet: Uddannelse 2008-2009 [%] 2009-2010 [%] 2009-2010 [Antal] 1031 Produktion og udvikling 20,44 23,27 57 1032 Strøm, styring og it 17,48 20,33 112 1033 Bil, fly og andre transportmidler 15,28 20,31 79 1034 Bygge og anlæg 23,48 18,24 145 1035 Transport og logistik 27,56 56,61* 137 1037 Medier 27,34 21,98 51 1038 Mad til mennesker 23,76 18,5 32 1039 Sundhed, omsorg og pædagogik 21,83 19,28 48 1040 Krop og stil 14,39 19,57 18 1041 Bygnings- og brugerservice 29,35 33,33 58 Gennemsnit SDE 21,33 23,34 743 Gennemsnit DK 20,48 20,71 11.961 De med gule markeringer, er de uddannelser der tegner sig for et større frafald (UO) end skole- og landsgennemsnittet. *Fratrækkes fejlregistrerede brobygningselever, er frafald(uo) ca. 25 %. Produktion og udvikling Frafald uden omvalg skyldes primært elevernes manglende uddannelsesparathed, ligesom den faldende efterspørgsel og markedssituationen inden for industriområdet er en medvirkende årsag. Transport og logistik Den primære årsag til et meget højt frafaldstal (uo) skyldes fejlregistrering. Brobygningselever er fejlagtigt blevet registreret som fuldtidselever. Det blev opdaget, idet frafald uden omvalg for aldersgruppen -17 år mod forventningen udgør hovedparten af frafaldet. Elever opfordres til først at søge ind på uddannelsen, når de er over 17 ½ år, da indholdet i uddannelsen bl.a. består i kørekort, som først kan erhverves når eleven er fyldt 18 år. Fraregnes brobygningseleverne, kommer frafaldet ned på 25,5 %, et niveau der er lidt bedre end tidligere, men dog stadig lidt højere end landsgennemsnittet og Syddansk Erhvervsskoles gennemsnit. Medieproduktion En del uafklarede elever vælger grundforløbet, fordi de ønsker at arbejde med computere, IT, spil og surfe på internettet. Ordet Medieproduktion, som indgangen hedder, tiltrækker mange unge, fordi de unge synes, det lyder spændende De tror, at de skal arbejde med de medier, de beskæftiger sig med i deres dagligdag (Facebook, YouTube, Twitter ol.). Eleverne mister interessen for uddannelsen, når de opdager, at uddannelsen ikke i ret stor udstrækning omhandler det, de forventede, og så falder de fra. I ElevTrivselsUndersøgelsen 2010 er scoren på udsagnet Det er vigtigt for mig at kunne chatte, maile mm. med mine venner/skolekammerater, når jeg er i skole højest såvel inden for området som generelt. Ydermere tiltrækker grundforløbet flest mænd, og det kan have indflydelse på frafaldet, idet en mere ligelig fordelt kønsfordeling kan være med til at skabe et bedre socialt miljø i klasserne. Bygnings- og brugerservice Frafaldet er forventeligt højere på denne indgang til grundforløb end på de øvrige indgange, idet eleverne typisk har forsøgt at gennemføre andre grundforløb uden held, eller eleverne kommer fra produktionsskolen. Derudover er der en gruppe voksne på indgangen, der reelt hellere vil ud på arbejdsmarkedet, og byder muligheden sig dropper de ud. Det ser værst ud for Serviceassistent og 5
Ejendom, der typisk er piger, der kommer fra SOSU, og piger med anden etnisk baggrund. Eleverne på Vagtuddannelsen har derimod mindre frafald. Der er fokus på problematikken i afdelingen, som derfor har sat en person på til at besøge og hente frafaldstruede elever. Udviklingen i frafald uden omvalg på hovedforløbet 2008-2009 2009-2010 2009-2010 Uddannelse [%] [%] [Antal] 1110 Smedeuddannelsen 4,88 15,07 11 1135 Skibstekniker 3,85 20,00 2 1190 Industriteknikeruddannelsen 1,85 8,11 3 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 9,21 5,00 4 1220 Automatik- og procesuddannelsen 0,00 0,00 0 1330 Hospitalsteknisk assistent 0,00 18,75 9 1350 Murer 8,79 6,67 4 1380 Anlægsstruktør, bygningstruk. og brolægger 3,45 5,26 1 1390 Træfagenes byggeuddannelse 3,04 4,35 4 1410 Snedkeruddannelsen 7,69 0,00 0 1415 Maskinsnedker 0,00 20,00 1 1420 VVS-uddannelsen 9,52 4,17 2 1430 Elektriker 9,28 4,79 7 1435 Byggemontagetekniker 27,78 10 1445 Ejendomsservice 2,04 4,44 2 1450 Bygningsmaler 9,28 9,52 8 1465 Web-integrator 19,05 18,75 18 1500 Mekaniker 2,49 2,48 5 1515 Digital media 0,00 1525 Mediegrafiker 16,00 0,00 0 1560 Vejgodstransportuddannelsen 12,12 4,55 1 1565 Lager- og terminaluddannelsen 9,30 18,52 10 1670 Detailslagter 8,33 3,03 1 1680 Ernæringsassistent 6,67 0,00 0 1700 Serviceassistent 0,00 1720 Bager og konditor 14,29 35,71 5 1770 Tandklinikassistent 0,00 0,00 0 1780 Frisør 4,84 4,55 4 1790 Kosmetiker 0,00 8,33 1 1890 Teknisk designer 0,00 12,50 4 Gennemsnit SDE 6,10 8,23 117 Gennemsnit DK 8,09 7,39 2.848 De med gule markeringer, er de uddannelser der tegner sig for et større frafald (UO) end skole- og landsgennemsnittet. Uddannelsesspecifik argumentation De uddannelser med frafald uden omvalg, der er større end lands- og skolegennemsnittet, har udarbejdet en argumentation for resultaterne. 6
Smedeuddannelsen Frafald uden omvalg skyldes primært elevernes manglende uddannelsesparathed, ligesom faldende den efterspørgsel og markedssituationen inden for industriområdet er en medvirkende årsag. Hospitalsteknisk assistent En vigtig samarbejdspartner (virksomhed) valgte at udbyde deres egen uddannelse og opsagde som følge deraf elevernes uddannelsesaftaler (eller bad eleverne opsige deres uddannelsesaftaler). Dette medførte naturligvis et stort frafald. Virksomheden havde gennem de foregående par år ansat mellem 12 og 14 elever om året. Byggemontagetekniker Generelt gælder det for elever, der vælger uddannelsen, at de ikke evner at gennemføre et hovedforløb som tømrer. Elevgruppen vælger uddannelsen i håb om, at de kan gennemføre uddannelsen. Men kravene bliver alligevel for store for en del af eleverne, der derefter ikke har mulighed for at vælge en mindre krævende uddannelse. En erhvervsfaglig uddannelse (EGU) er i virkeligheden, hvad elevernes evner bedst matcher, og eleverne må betegnes som utilstrækkeligt uddannelsesparate. Bygningsmaler Flere elever på uddannelsen har sociale og psykiske problemer, og de er derfor ikke så godt rustet til at møde virksomhederne. Det psykiske arbejdsmiljø og samarbejdsproblemer i virksomhederne er en typisk årsag til, at eleverne må afbryde lærerforholdet, men også konkurser har været medvirkende årsag til opsagte praktikaftaler. Skolepraktikelever, der er frafaldstruet, får ekstra meget hjælp til at blive arbejdsmarkedsparate. Psykiske problemer og forkert valg af uddannelse er nogle af de hyppigste frafaldsårsager for denne gruppe elever. Afdelingen har fokus på problematikken om samarbejdsproblemer mellem mester og elev. Derfor har afdelingen udbudt et kursus, der skal skabe forståelse for praktikvejledning af lærlinge. web-integrator Uddannelsen er en hardcore programmeringsuddannelse med rimelig store faglige krav, og uddannelen er ikke som traditionelle erhvervsuddannelser med vekselvirkning mellem skole og praktikophold, men et langt skoleforløb. Derfor kan det blive uoverkommeligt for elever, der er skoletrætte eller lider under manglende evner. Undervejs i deres uddannelse finder en del elever tilmed ud af, at beskæftigelsesfrekvensen for uddannede web-integratorer, ikke ser ret godt ud, og det kan være medvirkende årsag til, at de opgiver at fuldføre uddannelsen. Lager- og terminaluddannelsen Årsagerne er hovedsagelige, at skolepraktik ikke længere er en mulighed, og at virksomheder er gået konkurs. Det har medført en stigning i frafald uden omvalg for hovedforløbselever. Bager og konditor I skoleåret 2009/2010 var der 5 ophævede uddannelsesaftaler på bageruddannelsen, det svarer til 35,71 %. Ophævelserne skyldes forskellige forhold: ændret studievalg, samarbejdsproblemer, psykiske problemer, melallergi og en virksomhed, der gik konkurs. 7
Teknisk designer Antallet af kontrakter er meget få og pga. recession i industrien har det medført uddannelsesmæssige problemstillinger mellem elever og virksomhed. Afbrudte praktikpladskontrakter Udvikling i ophævelser af praktikpladskontrakter er tillige en indikator for frafald. Her har vi noteret, at Datateknikeruddannelsens hovedforløb er steget markant fra i 2009 at have 3 ophævelser til i 2010 at have 13 ophævelser. Forklaringen på de mange ophævelser i 2010 er, at en stor del af eleverne enten har fået ophævet deres kontrakter i prøvetiden eller har flyttet lærersteder til nye virksomheder. Denne observation ligger i tråd med skolens holdning om, at der i fremtiden skal ske en bedre matchning af elever og praktikvirksomheder; det skal ske via den ekstra indsats Professionalisering af virksomhedskonsulenterne. Detailslagter har ligeledes øget ophævelser af praktikpladskontrakter. Fra i 2009 at have 12 var antallet i 2010 steget til i alt 16 ophævede kontrakter. Her kan bedre matchning af elev og praktikplads også være en hjælp til at få vendt udviklingen, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at en anden stor del af eleverne har fået opsagt kontrakter pga. dårligt helbred samt konkurser. For at opnå en større grad af sikker viden om effekten af fastholdelsesindsatsen og karakteren af frafald vil vi i 2011 bl.a. fokusere endnu mere på årsagerne til frafald, frafald fordelt på aldersgrupper, køn og etnicitet og tidspunkter for frafald. 1.3 Status på indsatsområder i handlingsplanen 2010 Status på indsatserne fra afdelingerne er fremkommet på baggrund af midtvejsstatus gennemført via interviews, samt skriftlig feedback fra afdelingerne (gennemført i perioden september-oktober måned 2010). Den endelig skriftlige status fra afdelingerne, der er opgjort i januar og februar 2011, er der links til under hver indsatsstatus. 1.3.1 Status på indsatsen: Afbrudte uddannelsesaftaler Denne indsats har kørt siden 2008 på skolen og har haft en lidt blandet succes. Indsatsen nedlægges fra 2011, men vil til dels blive videreført i en anden indsats (se særlig indsats 2011: Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen) og dels blive videreført i afdelingerne, uden dog at være medtaget i handlingsplanen for øget gennemførelse. Ud fra det sigte indsatsen mod afbrudte uddannelsesaftaler havde, er der lavet forsøg med mesterkurser/læringssvende kurser for hhv. murer- og frisøruddannelserne for at give de uddannelsesansvarlige i virksomhederne mulighed for at opnå bedre kendskab til bekendtgørelser og krav på uddannelsesområderne, men også for at opnå en bedre forståelse for ungdomskulturen. Indsatsen har ikke haft den forventede effekt, da kurser blev oprettet og udbudt, uden at der har været nogen tilslutning hertil fra virksomhedernes side. Det vil dog fortsat blive forsøgt gennemført via en bedre markedsføring af tilbuddet bl.a. via den særlige indsats for 2011: Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen. Det andet, der har været sigtet med indsatsen, var at opnå bedre matchninger mellem eleverne og virksomhederne. Dette styrkede effekten betydeligt, da det har vist sig, at der er brug for en bedre dialog mellem virksomhederne og skolen, så virksomhederne ikke bare smider eleverne ud inden for prøvetiden i de første 2 måneder (som det er sket en del inden for frisør- og it-fagene). Problemerne opstår, fordi de har taget eleverne direkte ind fra gaden uden en matchning. Og det faktum, at 8
eleverne står i kø for at få en praktikplads, gør også, at virksomhederne har mulighed for hurtigt at skifte elever ud i prøvetiden. Det skal sikres, at der er en balance i det, som eleven kan, og hvor selvstændige de er, og så virksomhedens forventninger til dem. Men også at eleven kan befinde sig i det arbejdsmiljø, der er i virksomheden, da det også har vist sig, at en del falder fra pga. mødet med et, efter elevens mening, for hårdt arbejdsmiljø i virksomheden med en uvant jargon. For at imødegå virksomhedernes krav og kultur, tages der også i undervisningen højde for, at der skal være endnu mere fokus på elevens menneskelige kompetencer, såvel som deres faglige niveau for bedre matchning. I forhold til elever, der kommer fra mesterlære eller en grundforløbsskole og over til en anden hovedforløbsskole, opleves det, at der kan være en dårligt matchning mellem de sociale og faglige kompetencer, de har, når det gælder de krav, der er på det hovedforløb, de starter på. Også i erkendelsen af det store antal konkurser finanskrisen har været medvirkende til, har eleverne haft brug for at blive hjulpet til at fortsætte deres uddannelsesforløb andet steds med bedst mulige matchning. Derfor vil det være det helt rigtige fremover at lægge indsatsen på et bedre samarbejde med virksomhederne og grundforløbsskolerne og en bedre kontakt med disse omkring eleverne, så eleverne med særlige behov også kan understøttes i uddannelsesforløbet. (se særlig indsats 2011: Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen). Status på indsatsen har også vist, at der, hvor der er tale om, at eleven har et misbrugsproblem, kan dette ikke løftes med denne indsats, hvorfor den vil blive adresseret i en af de andre indsatser. (Se indsats 2011: Skolemiljø). Links til afdelingernes detailstatus på - Afbrudte uddannelsesaftaler: 1205 Data og kommunikationsuddannelsen, Odense og Vejle 1350 Murer, Odense og Vejle 1420 VVS-uddannelsen, Odense 1430 Elektriker, Vejle 1450 Bygningsmaler, Odense og Vejle 1780 Frisør, Odense 1.3.2 Status på indsatsen: Forældreinddragelse Indsatsen har kørt siden 2008 på skolen med god succes. Indsatsen vil blive nedlagt fra 2011. Men det gode arbejde omkring forældreinddragelse vil fortsætte med et fokus på, at kontaktlærerne evt. kan tage teten ved forældremøder, hvis der er specielle pædagogiske hensyn, der skal tages til eleven, fremfor at lade denne dialog overgå til vejlederne. Der er også overvejelser omkring det at kræve fremmøde til informationsmøderne for at indskærpe vigtigheden over for forældrene mht. fremmøde til disse. Der vil fortsat også blive arbejdet med familieaftner på skolen for elever og deres forældre med anden etnisk herkomst for at informere og oplyse om uddannelsen og dens indhold. Det viser sig nemlig, at der godt kan være en opfattelse i denne forældregruppe om, at når man har gennemført sit grundforløb, så er det tilstrækkeligt til at gå ud og arbejde med uddannelsen. 9
Det har været en god indsats, da den har sat gang i rigtig mange initiativer, som indbefatter forældrene, så de i langt højere grad bliver involveret i de unges uddannelse og opnår større forståelse for disse og deres indhold. Blandt de tiltag og aktiviteter forældrene har været involveret i, kan nævnes forældremøder, forældrekonsultationer, børnenes praktikpladssøgning, opstartsmøder på hovedforløbet, foredrag, fyraftensmøder, fraværssamtaler, julefest, infomøder omkring studieture og hjemmebesøg og familieaftner for familier af anden etnisk herkomst. Nogle arrangementer med større succes end andre, men vi har fået åbnet op for en kultur på skolen, hvor forældrene er en vigtig medspiller. Det vil vi fortsætte med i fremtiden, selvom indsatsen nu overgår til almindelig drift. Links til afdelingernes detailstatus på Forældreinddragelse: 1033 bil, fly og andre transportmidler, Odense 1037 Medieproduktion, Odense 1465 Web-integrator, Odense 1525 Mediegrafiker, Odense 1.3.3 Status på indsatsen: Introduktionsforløb Indsatsen har kørt siden 2010. Det har været en særdeles relevant og givende indsats, som skolen også har med som indsats i 2011. Generelt har afdelingerne opdelt deres introduktionsforløb på ca. samme måde, det vil sige i tre faser. 1. fase er inden første skoledag, 2. fase er skole-opstartsdagen og 3. fase er den første tid efter opstartsdatoen. I 1. fase er der en obligatorisk introduktionsdag/informationsdag i juni måned, hvor forældre/pårørende deltager. Der er her lidt forskel på, om skolen kontakter de elever, der ikke møder frem efterfølgende. Der er en tendens til, at uddannelser med adgangsbegrænsning har masser af elever på ventelisten, og lader dem få chancen for at komme ind i stedet. Enkelte afdelinger kører med en 2. introduktionsdag, hvor der samles op på dem, der ikke mødte op til den 1. introduktionsdag. Introduktionsdagen følges i enkelte tilfælde op af fx en række SMS er, der informer eleven inden første skolestartsdato om fx åbningstider i studievejledningen mv. Endelig har de fleste afdelinger fået strammet op på de indkaldelsesbreve, der udsendes, for at sikre en konsistent information. I 2. fase, som er første opstartsdag, handler det mest om at få en god og direkte kontakt med det samme med eleven og få dem knyttet til deres respektive klasser, lokaler og undervisere. I de fleste tilfælde kommer eleverne også allerede første dag i kontakt med det praktiske i faget, da det er motiverende og afklarer deres forventninger til uddannelsen. I 3. fase, som er den første tid efter opstartsdatoen, handler det meget om at få kontakt til de elever, der ikke dukkede op på opstartsdatoen, få afklaret eleverne og få skabt nogle gode muligheder for socialt samvær og helst omkring praktiske opgaver. Der arbejdes også med en stærk involvering fra UU-vejledernes side, både mht. at få kontaktet elever, der ikke er dukket op og til afklaring og videreformidling til anden uddannelse. Dette ser skolen som et vigtigt samspil, da det både giver UU-vejlederne indsigt i det, eleverne skal møde frem til i de nye uddannelser, men også indsigt i uddannelserne, som er meget forskelligartet i blandt erhvervsuddannelserne. Det gode arbejde omkring introduktionsforløbet skal udvikles yderligere og forbedres så fx forældre/pårørende og UU-vejlederne i langt højere grad involveres fremadrettet, og der skal 10
eksperimenteres yderligere omkring den kontakt, der er til eleverne inden opstartsdatoen. Også de sociale aktiviteter og praktiske opgaver, som eleverne bliver stillet over for i den første periode, skal udvikles. Links til afdelingernes detailstatus på Introduktionsforløb: 1034 Bygge og anlæg, Odense og Vejle 1035 Transport og logistik, Odense 1038 Mad til mennesker, Vejle 1040 Krop og stil, Odense 1.3.4 Status på indsatsen: Skolemiljø Denne indsats har kørt siden 2008. Skolemiljøet vil altid være genstand for vedligehold og forbedringer, da det har en væsentlig indflydelse på elevernes trivsel. For at opnå trivslen kræves bestemte psykiske og fysiske rammer, og derfor vil denne indsats blive udbygget og fortsætte i 2011 i en udvidet form. Indsatsen ser ud til at have en god effekt, dog kan vi se, at der er behov for at udvide begrebet skolemiljø til også at omfattet rusmiddelproblematikker, da disse i større grad end tidligere påvirker skolemiljøet. Der er igangsat mange initiativer til sociale arrangementer, fx grill-, sommer-, jule- og overraskelsesarrangementer for bare at nævne nogle få. Der er skabt miljøer med større fokus på eleverne fx i form af observatør korps, som er medarbejdere, der holder øje med elevernes trivsel og coach/mentorordninger, der skal spotte frafaldstruede elever. Der er skabt miljøer der appellerer til de forskellige kompetenceniveauer så også de fagligt stærke elever stimuleres, fx via praktiske opgaver der løses for virksomhederne. Også de fysiske forhold har været i spil for at skabe et alternativt rum, hvor læreren er placeret i midten af lokalet, i stedet for som traditionelt i den ene ende og mange gange bag et kateder. Fremadrettet skal der videreudvikles omkring samspillet mellem observatører og lærer og endelig skal fraværsbreve også koordineres mellem coachen og administrationen, så de kan nå at reagere på frafaldstruede elever. Der skal fortsat også gøres en indsats for at øge undervisningsdifferentieringen, så de fagligt stærke får udfordringer, og svagere elever får ekstra hjælp. Links til afdelingernes detailstatus på Skolemiljø: 1037 Medieproduktion, Odense 1464 Web-integrator, Odense 1525 Mediegrafiker, Odense 1.3.5 Status på indsatsen: Innovation og iværksætteri Denne indsats har skolen haft med lige fra start, og i erkendelsen af, at vi kan blive endnu bedre til dette område, vil det også ske fremover Skolen skal kunne tiltrække de stærke elever og inspirere kommende elever med de gode historier. 11
Der er blevet arbejdet med intelligente løsninger, og der har været rykket frem på de faglige mål. Der har også blevet arbejdet projektorienteret omkring innovationen, og der har fundet adskillige virksomhedsbesøg sted blandt innovative virksomheder. Der har også fundet samarbejde sted, hvor eleverne har været knyttet til en velrenommeret virksomhed, hvor lærerne og virksomheden har samarbejdet omkring eleverne. Dette er dog en meget dyr løsning, og den har derfor kun været tilbudt til eliten. Der har været oprettet innovationsklasser i Odense, og sidst i 2010 forsøgte skolen at oprette en innovationsklasse i Vejle også. Der har ikke været den helt store tilslutning til klasserne, og meget tyder på, at der skal gøres nogle anderledes tiltag, som f.eks. at skabe nogle rum, hvor elever kan mødes på tværs af uddannelser og forløb eventuelt ved at poole timer, hvor elevere kan idéudvikle og eventuelt også få hjælp til at få mønsterbeskyttet deres produkter. Der bliver brug for innovationsmedarbejdere, der kan implementere de innovative indsatser på skolen. Det betyder, at lærerne skal kompetenceudvikles, så de kan styre eleverne i en udviklende retning og i det hele taget tage sig af det innovative fokusområde. Kommunen skal indbydes til et samarbejde, da de har erfaringer fra lignende projekter i erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner, og da vi har sammenfaldende interesser for kommunens unge. Links til afdelingernes detailstatus på Innovation og iværksætteri: 1110 Smedeuddannelsen, Odense 1032 Strøm, styring og it, Vejle 1.3.6 Status på indsatsen: Praktikpladser til alle Denne indsats startede skolen op i 2010, og den har vist sig at være særdeles relevant, dog i en udvidet form. Derfor vil der blive søgt midler til indsatsen Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen i 2011, da det bliver en stor opgave at gennemføre en sådan ændring, der lægges op til. Indsatsen har haft en positiv effekt på antallet af indgåede virksomhedsaftaler i sig selv, men dette afspejles dog ikke i frafaldstallene. Der har været afdelinger, der har haft ekstra AER midler til at forbedre på denne indsats. Der har været arbejdet ihærdigt på at få involveret det lokale uddannelsesudvalg mest muligt i arbejdet med at skaffe praktikpladser. Det må dog erkendes, at der er problemer med at få skaffet praktikpladser for elever over 25 år, da der ikke tilskud til disse elever på de 50.000 kr. tidligere og nu på 70.000 kr., så her er der særlige udfordringer. Undervisning i at skrive ansøgninger og CV er blevet styrket, så elever og virksomheder har bedre muligheder for at få rigtige matchninger. Hvis skolen skal kunne gøre dette bedre i fremtiden, er skolen nødt til at se på struktureringen for virksomhedskonsulenterne og give dem et kompetenceløft, så de i endnu højere grad kan løfte opgaven. Links til afdelingernes detailstatus på Praktikpladser til alle: 1038 Mad til mennesker, Vejle 1039 Sundhed, omsorg og pædagogik, Odense 12
2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen knytter her an til sin handlingsplan for 2010 og bygger således videre på analysen og indsatsen her. Øget fastholdelse Tiltrækning og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne har stor bevågenhed også på Syddansk Erhvervsskole. Trindeling af uddannelserne, muligheder for afstigning og senere påstigning, f.eks. som EUD+, særlige undervisningstilbud til såvel ressourcestærke som -svage elever, øget anvendelse af fællesarrangementer, udbredelse af forskellige mentorordninger, introduktionskurser for indvandrerforældre og kompetenceudvikling af de uddannelsesansvarlige i praktikvirksomhederne er blot nogle af de muligheder, vi har forsøgt at tage i anvendelse, om end med skiftende succes. De vigtigste nye initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse. Hertil kommer, at skolen vil fokusere på en kvalificering af skolens viden om frafaldet. 2.1 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 3.361 3.183 3.100 3.000 Hovedforløbet under ét 1.640 1.422 1.400 1.350 Langsom vækst i ungdomsårgangene Ungdomsårgangene vokser fortsat langsomt frem til 2012, hvorefter der vil ske et mindre fald de følgende år. Foruden en moderat vækst i 2011 vil evt. fremgang i elevtallet komme fra øget fastholdelse og tilgang af elever, som hidtil ikke er kommet på en teknisk skole, herunder et teknisk gymnasium. Som helhed forventer vi dog stagnation i elevtallet i forhold til 2010. Konjunktur-udviklingen Konjunkturudviklingen synes helt uforudsigelig. Samtidig med de tydelige tegn på et fornyet opsving, som hersker på nuværende tidspunkt, forudsiger internationale eksperter en dybtgående økonomisk krise på verdensplan. Spørgsmålet for dem er blot, hvornår den kommer. De kraftige offentlige besparelser både i Danmark og internationalt kan påvirke såvel det offentlige som det private forbrug negativt med følgevirkninger for flere af de brancher, skolen betjener og dermed for søgningen til skolens uddannelser. Adgangsbegrænsninger Adgangsbegrænsningen på to af skolens erhvervsuddannelsesindgange har fået vidt forskellige konsekvenser for mulighederne for at gennemføre drømmeuddannelsen. På medieindgangen søger mange elever til den skolebaserede web-integrator, som har frit optag og derfor bedre betingelser end på indgangen Krop og stil, der ikke rummer en tilsvarende fleksibilitet. Kun elever med en uddannelsesaftale til frisør eller kosmetiker skal optages på Krop og stil, mens der er en kvote på 50 % af forrige års uddannelsesaftaler til optag af elever uden uddannelsesaftale. Uddannelserne i indgangen Krop og stil synes nærmest at være i frit fald og i fare for at forsvinde. Vi vil derfor i 2011 arbejde på at 13
synliggøre konsekvenserne med henblik på dialog med de ansvarlige politikere og arbejdsmarkedets parter om perspektiverne for disse uddannelser. Praktikplads- og skolepraktiksituationen I 2010 er nedgangen i indgåede praktikaftaler bremset op, men de ligger fortsat langt under de høje tal fra 2008. Hvilken effekt, den ekstraordinære præmiering af virksomheder på 70.000 kr., som tegner uddannelsesaftale i 2010, har, er usikkert, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om situationen vil blive bedret i 2011. Det er bekymrende, at der på de uddannelser, som har adgangsbegrænsning, ikke er tilmeldt elever med uddannelsesaftale til grundforløbene, men virksomhederne kan have valgt at vente, til eleverne har fået kendskab til faget og kulturen i branchen. I 2011 skal den praktikpladsopsøgende virksomhed yderligere forstærkes såvel på disse uddannelsesområder som i almindelighed, og der skal fortsat gøres en indsats for at introducere alternativer til det fuldstændige uddannelsesforløb for virksomhederne i form af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. 2.2 Statistiske analyser Ved at sammenstille karakteristika i diverse statistiske opgørelser, forsøges det belyst hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Disse statistiske analyser og opgørelser skulle meget vel kunne give en pejling på, hvilke fastholdelsesindsatser der skal iværksættes over for hvilke målgrupper og hvornår og hvorfor, det skal gøres. 2.2.1 Hvorfor: Udmeldelsesårsager Elevtrivselsundersøgelsen i 2010 viste, at 20 % af eleverne inden for de seneste 3 måneder har overvejet at droppe ud, hvilket ligger i tråd med det frafald, der kan registreres på vores grundforløb og de årsager, eleverne angiver i elevtrivselsundersøgelsen. Kigger man på, hvilke årsager eleverne mener, der kunne være skyld i disse overvejelser, fordeler svarene sig således: Årsag ETU 2010 Procent Placering Forhold som skyldes uddannelsen 35 % 2. Forhold som skyldes skolen 27 % 3. Personlige årsager 38 % 1. Og betragter man dem i sammenhæng med skolens registrerede årsager i EASY, viser de samme tendenser sig ved de faktiske udmeldinger. Årsag EASY Antal Placering Forhold som skyldes uddannelsen 688 2. Forhold som skyldes skolen 280 3. Personlige årsager 1098 1. Dette blot for at tydeliggøre den sammenhæng der er mellem det svarede i den nye spørgeramme til elevtrivselsundersøgelsen, og det der faktisk bliver registreret som årsag til frafald. Noget skolen bestræber sig på og fortsat vil bestræbe sig på er at finde egentlig sammenhænge mellem elevtrivselsundersøgelsen og frafald. Et område der vil bliver studeret yderligere i fremtiden, når vi har opnået en større erfaring med den nye spørgeramme. 14
Den følgende tabel er en intern opgørelse over de udmeldelsesårsager, der er registreret i vores EASYsystem i skoleåret 2008/2009 og 2009/2010. Her gives et overblik over hvilke årsager, der tegner sig for de største frafald. Udmeldelsesårsager Total 2008/2009 2008/2009 [%] Total 2009/2010 2009/2010 [%] 2 Eleven kunne ikke kontaktes 74 1,7 12 Gl. kode - fuldført grundforløb 8 0,2 14 Fuldført EUD hovedforløb 1272 29,1 1255 29,6 15 Fuldført kurset 38 0,9 133 3,1 20 Gl. kode - Eleven har fået arbejde 3 0,1 21 Gl. kode - Anden skole (ny uddannelse) 1 0,0 27 Gl. kode - Eleven død 2 0,0 1 0,0 28 Gl. kode - Læreforholdet ophørt 2 0,0 29 Uddannelsen fortsættes på anden skole 125 2,9 259 6,1 30 Udlån afsluttet 1 0,0 8 0,2 40 Orlov 10 0,2 4 0,1 46 Skifter uddannelseskode pga. ny bekendtgørelse 6 0,1 4 0,1 50 Fulført grundforløb 1215 27,8 1095 25,8 51 Uddannelsens faglige niveau for højt 33 0,8 31 0,7 53 Personlige forhold 402 9,2 277 6,5 54 Eleven trives ikke i skolens miljø 14 0,3 21 0,5 55 Fortrudt uddannelsesvalg 355 8,1 398 9,4 56 Bortvist fra skolen 16 0,4 27 0,6 57 Ej bestået 51 1,2 63 1,5 58 Læreforholdet ophørt 192 4,4 170 4,0 59 Ikke uddannelsesparat 125 2,9 112 2,6 60 Sygdom 59 1,4 58 1,4 61 Elev er flyttet 25 0,6 19 0,4 62 Har fået uddannelsesaftale 1 0,0 8 0,2 65 Afslutter ikke grundforløb pga. adgangsbegræns. 50 1,1 Hovedtotal 4370-4246 - Tabel 1: Oversigt over udmeldelsesårsager på Syddansk Erhvervsskole 2008/2009 og 2009/2010. De rækker i tabellen oven for, der er fremhævet med rødt, er de årsager, vi som skole mener, at vi kan påvirke vha. de målrettede indsatser, der er opstillet i handlingsplanen for 2011. Største frafaldsårsag - udmeldelsesårsag 55 Fortrudt uddannelsesvalg Indsatserne: 2 Introduktionsforløb og 5 Professionaliserings af virksomhedskonsulentrollen, skal alle være med til at hindre frafald på denne årsag i 2011. Pga. Zapper-kulturen, hvor eleverne blot prøver en uddannelse af, fortryder og så derefter går i gang med en anden uddannelse eller helt springer fra en uddannelse, skal skolen i samarbejde med UU-vejledningen, være bedre til at visitere/afklare og informere eleverne både inden, ved selve uddannelsesstarten og i den første tid herefter for at forberede og afklare eleven bedre, til det de skal imødegå og forvente af uddannelsen. Men i lige så høj grad i forhold til senere hen, når de skal ud og finde en praktikplads. 15
Det kan nemlig være vanskeligt at finde en praktikplads, og det kan også være en medvirkende årsag til, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg. Især i betragtning af at skolepraktikydelsen ikke er nær så høj som en ordinær lærlingeløn, og fordi det heller ikke er alle uddannelser, der kan tilbyde en skolepraktikplads pga. af kvoter på disse. Men ligesom med personlige forhold, kan der være mange årsager til, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg, og måske er det også derfor, at denne årsag står for det største frafald (9,4 %). Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 2. pladsen med et frafald på 8,1 % (355 elever). Det vil sige, at der er sket en stigning i frafaldet, både i procenter og antal på denne årsag. Frafaldet i 2009/2010 var på 9,4 % (398 elever). 2. største frafaldsårsag - udmeldelsesårsag 53 Personlige forhold Årsag er meget vidtrækkende, da personlige forhold kan dække over en lang række årsager. Det er muligvis også derfor, at denne årsag tæller den næst største del af frafaldet (6,5 %). Her kan specielt indsats 3 Skolemiljø, være med til at støtte op omkring elever der er potentielle til at melde sig ud på denne årsag. Men i princippet kan alle indsatser være med til at støtte op. Indsatsen: 3 Skolemiljø, bliver i 2011 udvidet til også at omfatte rusmiddelproblematikker ud over det fysiske og psykiske miljø. Alle elevgrupper kan i princippet også være omfattet af denne frafaldsårsag. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 1. pladsen med et frafald på 9,2 % (402 elever), det vil sige, at der er sket et flot fald, både i procenter og antal, på denne årsag, da frafaldet i 2009/2010 var på 6,5 % (277 elever). Men det er stadig for mange elever, der meldes ud med denne årsag. 3. største frafaldsårsag udmeldelsesårsag 29 - Uddannelsen fortsætter på anden skole Indsatsen: 5 Professionalisering af virksomhedskonsulentrollen og 2 Introduktionsforløb, skal være med til at imødegå denne udmeldelsesårsag i 2011. Der er kvoter på skolepraktikken på de forskellige uddannelser, derfor kan det være nødvendigt at forsætte sin uddannelse på en anden skole for at opnå den ønskede uddannelse. I andre tilfælde starter eleverne op på en skole nær deres bopæl, da de ikke kan overskue at skulle rejse, velvidende at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse på den skole, de startede ud på. Derfor fortsætter de deres uddannelse på en anden skole senere hen i uddannelsesforløbet for at færdiggøre deres uddannelse. For også at kunne opfylde EMMA-kriterierne skal eleven vise, at de er mobile i forhold til uddannelsen. Dette kan være en forklaring på, at denne årsag er steget så drastisk fra 2009 til 2010. Men skole kunne blive bedre til at hjælpe eleverne til en ordinær lærerplads og blive bedre til at samarbejde med UU-vejledningen for bedre at kunne visitere/afklare og informere eleverne både inden, ved selve uddannelsesstarten og i den første tid herefter. Så ville eleven blive bedre afklaret til det, de skal imødegå og forvente af uddannelsen, og det ville give dem hjælp til at skaffe de fornødne praktikpladser. Denne årsag blev ikke taget i betragtning i 2010, fordi årsagen da kun stod for 2,9 % (125 elever) af udmeldelsesårsagerne og ikke blev taget særlig meget i betragtning og derfor også lå uden for de felter, der markeres som inden for skolens handleområde. Men i og med at årsagen tegnede sig for 6,1 % (259 elever) i 2009/2010, kræver den at blive taget med i betragtningen i 2011. 4. største frafaldsårsag - udmeldelsesårsagerne 51, 57 og 59 16
Udmeldelsesårsag 51 Uddannelsens faglige niveau er for højt, udmeldelsesårsag 57 Ej bestået og udmeldelsesårsag 59 Ikke uddannelsesparat, handler om de samme problematikker: Hvis eleven som udgangspunkt synes, at det faglige niveau er for højt og ikke er uddannelsesparat, har man også svært ved at bestå. Indsatserne: 2 Introduktionsforløb og 3 Skolemiljø, skal være med til at hindre frafald på denne årsag i 2011. Ifølge skolens studievejledning ender 80 % af de elever, der fortryder et uddannelsesvalg pga. sværhedsgraden, med at fortsætte på en produktionsskole. Men det er ikke altid nemt for en elev at opgøre deres egentlige bevæggrunde ved en udmeldelse. Skolen skal derfor i samarbejde med UUvejledningen være bedre til at visitere/afklare og informere eleverne både inden, ved selve uddannelsesstarten og i den første tid herefter for at forberede og afklare eleven bedre til det, de skal imødegå og forvente af uddannelsen. Skolemiljøet skal hjælpe eleverne til at finde sig tilpas, finde støtte og opbakning i skolemiljøet. For elever, der trives rigtig godt i skolemiljøet, er villige til at kæmper mere for at klare uddannelsen, end hvis de ikke trives. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 3. pladsen med et samlet frafald på 4,9 % (206 elever). Det vil sige, at der ikke er sket nogen procentuel ændring i frafaldet på denne årsag. Men ser man på antallet, er dette steget med tre elever. Frafaldet i 2009/2010 tegnede sig samlet for det 4. største frafald på 4,9 % (209 elever). 5. største frafaldsårsag - udmeldelsesårsag 58 Læreforholdet ophørt Indsatsen 5 Professionaliserings af virksomhedskonsulentrollen og 1 Kvalitetssikring af skolepraktikken skal begge være med til at hindre frafald på denne årsag i 2011. Her kan der være tale om virksomheder, der enten ikke kan håndtere ungdomskulturen, ikke kender tilstrækkeligt til bekendtgørelserne for uddannelsen eller endnu værre, at virksomheden går konkurs under læreforholdet. Her er der brug for en bedre matchning mellem elev og virksomhed og et tilbud om kurser til de praktikpladsansvarlige. Og i de tilfælde, hvor det ikke lykkes med, at eleven kan fortsætte hos en mester, skal skolen have et alternativt tilbud i skolepraktikken af en god kvalitet. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på 4. pladsen med et samlet frafald på 4,4 % (192 elever). Det vil sige, at der er sket et fald, både i procenter og antal, på denne årsag, da frafaldet i 2009/2010 var på 4,0 % (170 elever). Mindste frafaldsårsag, men med den bredeste betydning - udmeldelsesårsag 54 Eleven trives ikke i skolens miljø Indsats 3 Skolens miljø, er helt klart i spil. Men også indsats 4 Innovation og iværksætteri kan være aktuel, da det også kan være manglende faglige udfordringer, der skaber en dårlig trivsel i uddannelsen. Skolemiljøet har mange vinkler, f.eks. den fysiske-, psykiske-, sociale-, æstetiske- og arbejdsmiljø vinklen. Disse kan dække over en lang række problematikker, som f. eks. et sted at være sammen i pauserne, gerne i pænt indrettede områder, i grønne og sunde omgivelser, med sund mad i et sikkert miljø og uden misbrug og vold. Tilsammen skal det gerne til sammen give et inspirerende miljø, hvor der er gode muligheder for indlæring, og hvor eleven trives. 17
Skolens miljø, må siges at have en indirekte indflydelse i rigtig mange sammenhænge. Blandt udmeldelsesårsagerne i 2008/2009 lå denne årsag på et frafald på 0,3 % (14 elever). Det vil sige, at der er sket en stigning, både i procenter og antal, på denne årsag, da frafaldet i 2009/2010 var på 0,5 % (21 elever). 2.2.2 Hvornår: Frafald opgjort på perioder Skolen registrerer tilmeldte og fremmødte ved augustoptaget, hvor der historisk set også er de største frafald, først og fremmest pga. de meget store optag der er i august og fordi det primært er elever, der har forladt folkeskolen og derfor ikke altid er ordentligt afklaret mht. uddannelsesvalget. Til forskel fra de øvrige tre optag, der er i oktober, januar og (april), som mest består af omvalgselever og dermed mere afklarede elever. Optaget er også meget mindre på disse tidspunkter. Indsats 2 Introduktionsforløb, sigter mod tre tidspunkter, hvor opmærksomheden er rettet mod frafald. Det er ved augustoptaget, i perioden inden opstart, og det er opstartsdagen og den første periode efter opstarten. Det er nemlig her, den største del af frafaldet forekommer. For at kunne følge frafaldsudvikling over tid, arbejder skolen med to forskellige opgørelser. Den ene er tilmeldte og fremmødte inden og på opstartsdatoen. Og den anden er den periodiske frafaldsopgørelse, der har sit udgangspunkt i tælleperioderne 1-4. Tilmeldte og fremmødte på opstartsdagen ved augustoptag 2010 Uddannelses område Tilmeldte Fremmødte Fremmøde [Antal] [Antal] [%] EUD 1723 1528 88,68 Produktion og Udvikling 109 106 97,25 Strøm, styring og It 346 307 88,73 Bil, Fly og andre Transportmidler 197 158 80,20 Bygge og Anlæg 439 379 86,33 Transport og Logistik 52 48 92,31 Medier 168 163 97,02 Mad til Mennesker 96 89 92,71 Sundhed, Omsorg og Pædagogik 200 137 68,50 Krop og Stil 50 50 100,00 Bygnings- og brugerservice 62 48 77,42 Figur: Tilmeldte og fremmødte ved august optaget i 2010. Sundhed, omsorg og pædagogik tegner sig for en meget lav fremmødeprocent, især er det uddannelsen til hospitalsteknisk assistent, der tegner sig herfor. 18
Periodisk frafaldsopgørelse (Job Z366 danner grundlag for opgørelsen) Produktion og udvikling 1031 Rød = tidspunkter med obs på frafaldet (Beregnet fra 1. tælleperiode) Periode 1-2 Periode 2-3 Periode 3-4 I alt Periode 1-2 Periode 2-3 Periode 3-4 aug-08 7 31 4 42 6,6 35,8 39,6 jan-09 9 6 3 18 16,1 26,8 32,1 aug-09 8 16 17 41 6,1 18,3 31,3 jan-10 17 11 4 32 23,3 38,4 43,8 aug-10 2 6 9 17 1,9 7,8 16,5 Strøm og styring 1032 aug-08 27 45 23 95 10,2 27,2 35,8 jan-09 56 18 29 103 34,1 45,1 62,8 aug-09 39 42 27 108 10,4 21,7 28,9 jan-10 27 24 15 66 16,3 30,7 39,8 aug-10 27 51 23 101 7,7 22,3 28,9 Bil fly og andre transport midler 1033 aug-08 20 4 22 46 10,5 12,6 24,2 jan-09-3 -6-7 -16-5,9-17,6-31,4 aug-09 8 29 7 44 4,8 22,4 26,7 jan-10 33 26 10 69 19,0 33,9 39,7 aug-10 13 19 9 41 6,1 15,0 19,2 Bygge og anlæg 1034 maler 10 uger aug-08 37 207 46 290 7,7 50,8 60,4 jan-09 27 56 18 101 14,1 43,5 52,9 aug-09 42 36 37 115 9,2 17,1 25,2 jan-10 73 19 44 136 36,9 46,5 68,7 aug-10 67 96 26 189 14,7 35,7 41,4 Transport og logistik 1035 aug-08 1 1 8 10 3,7 7,4 37,0 jan-09 8 4 3 15 25,0 37,5 46,9 aug-09 6 2 5 13 12,0 16,0 26,0 jan-10 7 1 0 8 21,9 25,0 25,0 aug-10 3 8 6 17 7,9 28,9 44,7 Medieproduktion 1037 aug-08 5 3 8 16 5,5 8,8 17,6 jan-09 6 7 6 19 9,7 21,0 30,6 aug-09 10 3 6 19 8,1 10,6 15,4 jan-10 6 26 11 43 7,8 41,6 55,8 aug-10 20 12 4 36 12,7 20,4 22,9 19
Mad til mennesker 1038 aug-08 0 13 4 17 0,0 18,1 23,6 jan-09 8 4 0 12 21,6 32,4 32,4 aug-09 4 20 5 29 4,5 27,3 33,0 jan-10 12 14 10 36 13,5 29,2 40,4 aug-10 11 12 6 29 11,2 23,5 29,6 Sundhed og omsorg 1039 aug-08 14 1 6 21 13,0 13,9 19,4 jan-09 21 21 6 48 15,0 30,0 34,3 aug-09 9 12 10 31 5,8 13,5 19,9 jan-10 10 13 6 29 8,6 19,8 25,0 aug-10 11 12 8 31 11,2 23,5 31,6 Krop og stil 1040 aug-08 2 4 0 6 4,5 13,6 13,6 jan-09 0 1 2 3 0,0 3,8 11,5 aug-09 1 2 3 6 2,3 7,0 14,0 jan-10 2 1 0 3 7,4 11,1 11,1 aug-10 0 1 2 3 0,0 2,2 6,5 Bygnings- og brugerservice 1041 aug-08 3 3 1 7 11,1 22,2 25,9 jan-09-2 2 3 3-6,7 0,0 10,0 aug-09 2-2 -4-4 6,9 0,0-13,8 jan-10 2 4 2 8 6,3 18,8 25,0 aug-10 9 3 5 17 17,0 22,6 32,1 1. tælleperiode =10 dage efter startdato 2. tælleperiode = 35 dage efter startdato 3. tælleperiode = 60 dage efter startdato 4. tælleperiode = 85 dage efter startdato 5. tælleperiode = 110 dage efter startdato (Ved 5. tælleperiode er forløbene afsluttet, hvilket er et naturligt frafald) 20
2.2.3 Hvem: Forløbsstatistik elevdemografi Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Hvis man ser på nedenstående tabel for udviklingen i 2007-2008 og 2008-2009, der er baseret på de opgørelser, der er lavet på Undervisningsministeriets EUD-forløbsstatistik: overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale, som belyser om eleverne opnår en praktikplads efter endt grundforløb, og hvad deres status er efter 10 mdr., viser den overordnet, at mængden af aftaler, der ikke bliver indgået, konstant forøges hen over de tre år, statistikken strækker sig. Naturligt nok er antallet af aftaler, der bliver indgået, stærkt faldende i tilsvarende perioder. Plus at mængden af SKP-ordninger er blevet meget forøget gennem hele perioden. Afbrudte aftaler, der ikke bliver gentegnet, har en positiv udvikling i hele perioden. Udvikling i % point Ingen aftaler Ingen aftale, har haft Alm. Aftale SKP 07-08 08-09 07-08 08-09 07-08 08-09 07-08 08-09 Samlet 5,45 7,28-1,49-0,34-5,51-13,09 1,55 6,16 Køn Kvinde 3,53-0,53 0,25 0,01 1,31-3,63 0,79 1,19 Mand 1,92 7,81-1,74-0,35-6,81-9,47 0,76 4,97 Herkomst Dansk 3,29 7,02-1,70-0,09-5,72-11,84 1,37 5,44 Efterkommer 0,52 0,34 0,08-0,13 0,11-0,52 0,05 0,33 Indvandrer 1,29 0,37 0,12-0,12 0,11-0,74 0,13 0,38 Uoplyst 0,36-0,45 Alder - 17 år 2,91 2,27 0,03-0,81-2,17-2,28 1,44 2,18 18-19 år 0,55 3,07-0,48-0,39-0,73-4,04-0,15 1,99 20-24 år 0,76 1,04-0,46 0,67-0,64-1,74 0,08 1,28 25 + år 1,23 0,89-0,58 0,19-1,96-5,05 0,17 0,72 Tabel: Udvikling mellem grundforløb til uddannelsesaftale i 2007/2008 og 2008/2009 opgjort i procentpoint efter 10 måneder. Ved en umiddelbar analyse på disse data, ser det ud til, at kvinderne har en positiv tendens i deres udvikling, når det handler om at indgå aftaler. De formår at indgå i en skolepraktikordning (SKP) ved manglende praktikplads. For mændene går det lige i den modsatte retning. Her er der en stor negativ udvikling for indgåelse af aftaler og for få, der får gentegnet en ny aftale, når de har mistet den. Men lige som kvinderne formår de at indgå i en skolepraktikordning ved manglende praktikplads. Elever af dansk herkomst tegner sig forsat for den negative udvikling i indgåede aftaler, men med den positiv tendens, at indgåelse i skolepraktikordningen hjælper dem til at få gentegnet aftaler. Her ser efterkommere ud til at stagnere i deres udvikling. De 18-19 årige oplever dem med den mest negative udvikling, hvor de unge på 17 år og derunder, ser ud til at have vendt deres udvikling i den positive retning. 21