Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.

Relaterede dokumenter
Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019

Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

DEN ROBUSTE ORGANISATION

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Mental sundhed. - Håndtering af stress

Social kapital på arbejdspladsen Samarbejde i moderne ledermedarbejderrelationer

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål

LØFT TEAMET TIL NÆSTE NIVEAU Styrk jeres trivsel, engagement og produktivitet

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

Ledernes udfordringer og muligheder i håndteringen af medarbejdere med psykisk relaterede trivsels- og fraværsproblemer

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT

Det der giver os energi

Derfor taler vi om robusthed

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Jeg jo ikke lige psykolog men

STRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte?

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Stress specialist & Foredragsholder

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND

VELKOMMEN TIL TRIVSEL 24 7

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog

LEDER STØTTE TIL JERES FRAVÆRSINDSATS. Københavns Kommunes Task Force ved højt sygefravær. taskforce. arbejdsmiljøkøbenhavn

BALANCE-projektet. TRIO ens rolle i forebyggelse og håndtering af trivselsproblemer

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Trivsel i besparelser. Workshop AM november

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed

SYGEFRAVÆRSINDSATSEN. Uddrag af undersøgelse af sygefraværindsatsen

Mobning på arbejdspladsen

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O hele døgnet, hele ugen

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL

Vi er hinandens arbejdsmiljø skab trivsel i hverdagen

Nyttige samtaler om stress i organisationen

BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer. Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16.

Stresspolitik i Varde Kommune

Stress som et kollektivt fænomen. Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik

Virksomhedernes rolle i den nye reform

HR-organisationen på NAG

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FMU ved Sydvestjysk Sygehus SVS Arbejdsmiljødrøftelse 2019

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

Hovedresultater: Mobning

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

NOTAT. Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Det der giver os energi

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling

Sygefraværspolitik for Koncern HR

UDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE PÅ AU

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Transkript:

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc., NFA

Oplæg Indflyvning: Hvorfor se på lederen? Resultater fra et kvalitativt forskningsstudie: Ledernes udfordringer og muligheder i håndteringen af medarbejdere med psykisk relaterede trivsels- og fraværsproblemer

Indflyvning - Hvorfor se på lederen?

Lederen og medarbejdere med stress og psykisk mistrivsel Lederen kan spille en vigtig rolle i forhold til at håndtere psykisk mistrivsel samt mentale helbredsproblemer og nedbringe sygefraværet hos medarbejderne (10-13) 95 % af danske ledere ser det som en vigtig ledelsesopgave at håndtere stress hos deres medarbejdere, mens 55 % svarer, at de kun i nogen eller mindre grad føler sig klædt på til at håndtere medarbejdernes stress (45). Inden for de seneste tre år har 53-77% af ledere har haft en samtale med en medarbejder med stress, 35-62 % har fastholdt en medarbejder med stress (45)

Tak for godt samarbejde med Arbejdsmiljø København (AMK, Københavns Kommune) og tak til interviewpersoner og reviewere.

Medarbejderens situation Projektets fokusområder Tidlig Indsats (TI) Lederens erfaringer med identificering og håndtering TI er et tilbud fra til medarbejdere og ledere ansat i Københavns Kommune Tilbuddet består i kortere, afklarende forløb Det er typisk lederen, der efter aftale med medarbejderen, henviser denne til TI Mere en halvdelen af lederne i Københavns Kommune har anvendt tilbuddet mindst en gang. 75% af disse har anvendt tilbuddet mindst 5 gange.

Metode Interview med ledere fra tre områder i Københavns kommune: Social og sundhed, Pædagogisk samt Teknik og miljø. Der blev gennemført interview med 21 ledere. Alle interview blev transskriberet, kodet i Nvivo og analyseret af forskergruppen (template analysis)

Hvilke nedslag vælger jeg Hvordan identificerer lederen en medarbejder med nedsat psykisk trivsel? Hvem sparrer lederen med om håndteringen af medarbejdere med nedsat psykisk trivsel? Balancen mellem hensynet til den enkelte og teamet Hvilke organisatoriske udfordringer oplever lederen i forhold til håndteringen? Tidlig Indsats Motivation for at henvise medarbejdere og lederens erfaringer med indsatsen

Lederens tre strategier til identificering af medarbejdere med nedsat psykisk velbefindende Lederen opdager det Kollegaerne gør lederen opmærksom på det Medarbejderen henvender sig selv Så kommer kollegerne til mig, og så tager jeg en snak med medarbejderen. Det er ligesom at tage det i opløbet - tage fat i vedkommende og lige sige: der er sku noget her, skal vi ikke lige? Og så drikke en kop kaffe og så videre. (Teknik og miljø, ledererfaring 10 < år).

Betydningen af den daglige kontakt Den daglige kontakt er vigtigt for både at identificere mistrivsel og opbygge tillidsfulde relationer En del ledere gør en indsats for at have hyppig kontakt med medarbejderne, men fx skiftende arbejdstid og mange ledelsesmæssige opgaver vanskeliggør det. med det opgavesæt, vi som ledere har i dag, hvor der bliver presset mere og mere administrativt ned over os, og nærværet med medarbejderne bliver mindre og mindre, så synes jeg, det er svært at spotte det, inden det næsten er for sent. (Social og sundhed, ledererfaring 6-10 år).

Hvem sparrer lederen med? Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde en klyngeleder, som jeg ikke kunne sparre med. Det har været helt afgørende, at jeg har kunnet kigge på hende, både som en der er mere erfaren, men også som en der er meget ordentlig. (Pædagogisk område, ledererfaring 0-2 år). Støtte, læring og ansvarsdeling Spontan sparring Formaliseret sparring Refleksiv praksis og udvikling af kultur

Balancen mellem hensynet til den enkelte og teamet Forebyggelse af stressdominoeffekt Og hvis der er en stue, hvor der er en medarbejder, der mangler, så forsøger vi at gå ind og tale med resten af personalet. Vi ser jer, vi ser alt det, I gør, og vi er godt klar over, at I er pressede - så vi på den måde kan understøtte dem. (Pædagogisk område, ledererfaring 0-2 år). Vigtigheden af information og vanskeligheden ved at give den Jeg synes, at det der giver mig mest udfordring, det er kollegaerne, fordi jeg ved jo nogle ting, som de ikke ved. Og når de så fx giver udtryk for, at nu kører hun fandeme friløb, og det har hun gjort i lang tid, så har jeg jo nogle aftaler og nogle planer, [ ], men jeg har svært ved at forklare den rette sammenhæng. (Teknik og miljø, ledererfaring 10 < år).

Hvilke organisatoriske udfordringer oplever lederen i forhold til håndtering? Krav til uforandret drift Vi kan ikke lave alle mulige skånejobs. Engang imellem kan vi godt lave lidt i en periode, men det har sine begrænsninger. (Social og sundhed, ledererfaring 10< år). Sygefraværsfokus som et tveægget sværd Selvom vi i kommunen har en tillidsdagsorden, så er det altså ikke den virkelighed, vi navigerer i. Det er måltal, det er nøgletal, det er medarbejdere, det er sygedage, det er økonomisk ansvarlighed, det er det, du kan måle og veje og skrive i en rapport (Teknik og miljø, ledererfaring 6-10 år).

Tidlig indsats Lederens motivation for at henvise medarbejdere til TI Arbejdsrettet fokus TI har fokus på deres [medarbejdernes] funktion du skal tilbage, du skal kunne klare de her krav, hvordan kan du det, som den du er lige nu? Altså bliver der lavet den kobling. Det er jo fantastisk, for hvis de kommer til en psykolog i deres private liv, så kan det være én, der bare søber dem ind i, at alt er så forfærdeligt. Så jeg synes, at det er rigtig godt. (Pædagogisk område, ledererfaring 3-5 år). Professionel assistance Tidsbesparende Jeg springer nok over, hvor gærdet er lavest, og går straks til Arbejdsmiljø København (TI). (Teknik og miljø, ledererfaring 6-10 år).

Tidlig indsats Ledernes overordnede erfaringer med TI Lederne er tilfredse med TI TI-professionelle opleves som legitime aktører Giver klarhed i et felt karakteriseret af tvivl og usikkerhed Lederne har vanskeligt ved at afkode forskellen på intensiteten i deres samarbejde med TI Forskel på fortrolighed og gennemsigtighed

Refleksioner omkring Tidlig Indsats som funktion i organisationen? Hvem er patienten? Neutralitet? Hensigtsmæssig ansvarsfordeling eller risiko for uhensigtsmæssig ansvarsforskydning (gælder ikke kun TI!)?

Lederens styrker og udfordringer Redskaber Til at forebygge og håndtere stress Viden om stress, trivsel og effektivitet Rammer Fremmer/forhindrer rammerne lederens arbejde for trivsel? Lederens adfærd i forhold til at skabe trivsel, forebygge og håndtere stress