Pædagogik som handlingsvidenskab

Pædagogik som handlingsvidenskab

Viden, Wissen, Science Naturvidenskab (science scientific) Studerer de fænomener der er frembragt af naturen Åndsvidenskab * (humanities scientific?) Studerer de fænomener der er frembragt af den menneskelige kulturelle aktivitet Forklaring, orden Forståelse (fordi vi er midt-i ), ballade * Wilhelm Dilthey (1883) Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und der Geschichte,

Konfigurationer af forskning og pædagogik 1. Pædagogisk forskning 2. Forskning i pædagogik A. Forskning i pædagogik indenfor rammen af pædagogisk forskning B. Forskning i pædagogik indenfor rammen af andre discipliner Der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder i A og B

Pædagogik som fag: to grundformer med variationer Et empirisk felt 1. Som studeres af andre videnskaber (psykologi, sociologi, historie, filosofi, antropologi..) a. Som studeres erfaringsvidenskabeligt med henblik på at få viden om hvad der virker En opgave / praksis et projekt 2. Grundlagt i det intergenerationelle forælderbarn forhold med voksendom som mål * a. Grundlagt i et projekt der handler om overskridelsens mulighed

1880-1970 Pædagogik som åndsvidenskab Klaus Mollenhauer Eduard Spranger 1970-2016 Theodor Litt Herman Nohl Wilhelm Flitner Erich Weniger Otto Friedrich Bollnow Martinus Langeveld Knud Grue Sørensen Janus Korczak Dietrich Benner Wolfgang Klafki Gert Biesta Max van Manen Erik Sigsgaard Nel Noddings Lars Løvlie Berit Bae Alexander von Oettingen

Hvor vejene skilles Erfaringsvidenskab Med henblik på performativitet Handlingsvidenskab Hermeneutik der Erziehungswirklichkeit Drevet af en interesse i optimering, hvor man sætter lighedstegn mellem barnet og det man ved om barnet, ligesom man tager for givet at bestemte konkrete mål skal realiseres (fx læringsudbytte ) Mar har sit objekt forhånden og kan planlægge, udføre, dokumentere, evaluere at gøre sin praksis gennemskuelig for sig selv, dvs. for deltagerne i denne praksis.. Med henblik på refleksjon i betydning af: at forstå anderledes Drevet af en interesse I at være pædagogisk - dvs i samklang med det pædagogiske projekt. Præget af en værdsættelse af vedhåndenhed / udøvelse/dømmekraft -som hidkaldes (jvnfr. being addressed as in teaching)

Pædagogik som handlingsvidenskab Pædagogik som en akademisk disciplin beskæftiger sig med normative spørgsmål omkring pædagogikkens telos (eller projekt ) Det er en disciplin der arbejder med et fokus på meningsfuld menneskelig handlen fremfor på menneskelig adfærd. Ser man pædagogik fra den vinkel, så kommer værdi-sættelser og dømmekraft i fokus i (praktisk) pædagogik. Videnskaben vil studere dem med henbik på at gøre praksis mere gennemskuelig for sig selv. Den akademiske disciplin foreskriver ikke, men belyser og oplyser den pædagogiske virkelighed med afsæt i interessen i det pædagogiske projekt; ansvaret for de pædagogiske værdisættelser i praksis forbliver praktikerens.

Pædagogik som åndsvidenskab & handlingsvidenskab mellem fakticitet og normativitet (beyond objectivism and subjectivism/relativism) Normativ Pædagogik En normativ deduktiv tilgang til pædagogik anser bestemte værdier som universelle, og derfor bør de videreføres. Opdragelse er baseret på autoritet Pædagogik gør krav på autonomi Pædagogik som science De naturvidenskabelige metoder kan ikke fange det historiske, kulturelle og normative; de gør pædagogik til teknik og lader spørgsmålet om målene blafre som vinden blæser. Opdragelse bliver et redskab og barnet et middel. Pædagogik er til tjeneste Pædagogik som handlingsvidenskab Verden er historisk, det er værdierne også, de skal forstås, forstås anderledes, således at der er handlerum. Opdragelse bliver noget paradoksalt hvis det skal være tro mod forståelse af mennesker som handlende væsner Pædagogik værner om sin integritet i en verden af forskellighed.

eksempel Udvikling af et screeningsværktøj til måling af recovery-orientering af sociale og pædagogiske tilbud til mennesker med sindslidelser. Recovery-orienteringen er pædagogisk for så vidt den indebærer at det er brugeren der skal finde sin egen vej (dvs brugeren som subjekt) Vi udviklede værktøjet i overensstemmelse med recovery-værdierne; derfor blev det et udviklingsværktøj der kun kan bruges under forudsætning af at brugerne bidrager. Den viden der (efter en systematik) indsamles vurderes løbende af de involverede (ledelse, medarbejdere, brugere) i forhold til spørgsmålet: er vi så på rette vej?

eksempel Viden i spil i daginstitutioner Vi indsamler fortællinger Og analyserer dem: hvilke forestillinger (og diskussioner) om god pædagogik finder vi der? Hvordan forhandles de konkret? Vi spørger: Er der gennemgående konfigurationer af forestillinger om god pædagogik, hvordan ser de ud, kender vi dem fra andre sammenhænge, hvordan kan de siges at være en del af det pædagogiske projekt? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis at praktikerne på denne måde besinder sig på deres pædagogik? Kan vi teoretisere over fortællingens betydning for pædagogik? Er det en viden praksis kan have glade af? Hvordan formidler vi den?

Pædagogik som handlingsvidenskab Vil være bekendt at den indgår i det pædagogiske projekt og repræsenterer på en gang en fortolkning af og en refleksion over det Har som ufravigeligt udgangspunkt at handle-evnen er et pædagogisk mål, og at pædagoger kun kan arbejde med det hvis de udviser opmærksomhed, omtænksomhed og pædagogisk takt (dømmekraft), dvs hvis de respekteres som handlende væsner Vil derfor aldrig forveksle viden om pædagogik med pædagogisk praksis. Trækker på mange dataindsamlingsmetoder og fortolkningshorisonter, ikke med henblik på at få patent på sandhed men på at bidrage til, at det gode blive gjort, at projektet atter finder form og bliver videreført

Pædagogik som handlingsvidenskab Hvert enkelt forskningsprojekt ser sig selv som en del af / et bidrag til det pædagogiske projekt - og placerer sig derfor også i det projekt hvilken gren, hvilken tradition, hvilke grundforståelser Hvert enkelt forskningsprojekt besinder sig på pædagogiske værdier (educational values): de pædagogiske mål, deres indbyrdes forhold (og nødvendigheden af at forhandle dem mod hinanden) Den pædagogiske kvalitet af de pædagogiske midler der (kan) sættes ind i fhd til de pædagogiske mål

Forskningens bidrag til uddannelsen Forskning må bidrage til, at de studerende tilegner sig en kapacitet for at lave pædagogiske vurderinger (dømmekraft), en evne til at engagere sig fornuftigt og oplyst i spørgsmålet om, hvad der er pædagogisk ønskværdigt i de specifikke situationer, hvori de arbejder. Så enkelt og så kompliceret er det! (Formuleringen er stærkt inspireret af Biesta: Biesta, G. (2015). Teaching, Teacher Education, and the Humanities: Reconsidering Education as a Geisteswissenschaft. Educational Theory, 65(6), 665 679. http://doi.org/10.1111/edth.12141)

Refleksion i små grupper Er der noget i oplægget du har hæftet dig ved / faldet over? Hvad med dit/jeres projekt: forskning i pædagogik eller pædagogisk forskning? Begge dele? Hvordan det? Hvad ville du sige til, hvis vi fra pæd. udd. satte os for, at profilere os på pædagogisk forskning?

Det pædagogiske.* Udspringer af urfænomenet ; det pædagogiske ansvar mellem den yngre og den ældre generation, hvor barnet skal føres til sig selv * Die Grundlage der Erziehung ist also das leidenschaftliche Verhältnis eines reifen Menschen zu einem werdenden Menschen, und zwar um seiner selbst willen, dass er zu seinem Leben und seiner Form komme (H. NOHL 1879-1960) 28. oktober 2016 15

En paradoksal formulering: et væsentligt pædagogisk mål er, at barnet føres til sig selv. *

Det pædagogiske projekt tre grundformer, der alle vil overskride socialiseringen. An ongoing debate.. 1. Det handler om at påvirke barnet, at give barnet forudsætningerne for at kunne handle selvstændig (fokus på kvalificering) 2. Det handler om at give barnet mulighed for at udvikle sig, dvs. at man ikke forhindrer det i at udvikle sig, at man giver det plads til at udvikle sig (fokus på indre motivation, autenticitet) 3. Det handler om at barnet skal blive til at handlende væsen, der forholder sig til realiteterne og tager stilling til hvilke ønsker der er ønskværdige (fokus på moralisering/subjektificering) *

Skole-fritid A 224 Social/Special F 290 Dagtilbud A 223