Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002
Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser bekendtgørelse nr. 497 af 20/06/2002 Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om erhvervsrettede grund- og efteruddannelse ' 13 stk. 4, der henfører denne uddannelses-bekendtgørelse til diplomniveau i videreuddannelsessystemet for voksne. (lov nr. 488 af 31/05/2000) Formål Uddannelsens formål er, at den studerende udvikler kompetence som vejleder, underviser og bedømmer inden for sundhedsuddannelsernes kliniske undervisning. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse, herunder professions-bacheloruddannelse, eller en bacheloruddannelse. Sigtet med denne uddannelse er at uddanne kliniske vejledere og undervisere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Disse er professionsbachelor-uddannelser, der er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. Den kliniske vejledning og den teoretiske undervisning i sundhedsuddannelserne skal i kombination bidrage til, at professionsbachelorstuderende udvikler professions kompetence i et progressivt tilrettelagt forløb mod det selvstændigt udøvende. I sundhedsuddannelsernes teoretiske og kliniske undervisning skal der indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Den kliniske vejledning og den teoretiske undervisning skal i kombination bidrage til, at de studerende i sundhedsuddannelserne udvikler professions kompetence i et progressivt tilrettelagt forløb mod det selvstændigt udøvende. Målet er at de kliniske vejledere gennem uddannelsen udvikler underviser- og vejleder professionalitet, herunder $ tilegner sig viden om pædagogik, didaktik og metodik i relation til klinisk vejledning og undervisning. $ udvikler kompetence til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kliniske vejledning og undervisning. $ kan reflektere over og udvikle egen vejlederpraksis og vejlederkompetence. $ har forståelse for deltagerforudsætninger og læringsmiljøets betydning for læreprocesser. $ kan skabe læringsmiljøer, hvor praktiske kundskaber samt faglige og personlig dannelse kan udvikles. $ kan evaluere og bedømme i forhold til uddannelsesniveau og Bmål, gældende love, bekendtgørelser og regler. 2
Uddannelsen udbydes af sundhedsuddannelsesinstitutionerne eller af Centre for Videregående Uddannelse (CVU=er) efter reglerne i lov om åben uddannelse. Adgangskravet til uddannelsen er: Fast ansættelse på et klinisk undervisningssted, der forestår eller skal forestå klinisk undervisning af studerende i en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Mindst 2 års klinisk erfaring efter afsluttet mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Optagelse på uddannelsen forudsætter godkendelse fra den ansættende myndighed. Uddannelsen har et samlet omfang på ca. 1/6 studenterårsværk, svarende til 9 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Uddannelsen er en deltidsuddannelse, der tilrettelægges under hensyntagen til, at de studerende er i beskæftigelse. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsuddannelse, jf. '2, stk.7 i lov om åben uddannelse. Uddannelsen skal være afsluttet senest 2 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan dispensere herfra i tilfælde af usædvanlige forhold. Uddannelsen kan udbydes som heltids- eller deltidsuddannelse. Ved heltidsuddannelse skal uddannelsen være fortløbende i 6 uger for at deltagerne kan opnå SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte). Uddannelsen kan indgå som et modul i en sundhedsfaglig diplomuddannelse Uddannelsens indhold I uddannelsen indgår følgende studieområder: 1) Pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning 2) Underviser- og vejlederprofessionalitet 3) Iagttagelse og vurdering af kliniske undervisnings- og læreprocesser 4) Læringsmiljø i klinisk undervisning 5) Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen vejlederpraksis Indholdet i uddannelsen tager afsæt i udvalgte teorier og metoder, som har relevans for undervisning og vejledning i klinisk praksis. I uddannelsen indgår følgende områder: $ Læringsteori og læreprocesser $ Forhold mellem profession, faglighed og dannelse $ Ungdomskulturer og læringsforudsætninger $ Læringsmiljø, herunder lovgivnings-, institutionelle - og kulturelle forhold 3
$ Vejledningsmetoder og læringsformer $ Evaluering og bedømmelse i den kliniske uddannelse Undervisnings- og arbejdsformer. Undervisnings - og arbejdsformerne skal udfordre deltageren både personligt og fagligt, således at den enkeltes vejlederkompetence udvikles gennem aktiv deltagelse i uddannelsen. Det tilstræbes at de undervisnings- og arbejdsformer der anvendes i studiet har overføringsværdi til praksis og udvikler de studerendes selvstyrede læring med henblik på fortsat udvikling af vejleder kompetence. Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan indgå i uddannelsen: dialogbaseret undervisning, forelæsninger, oplæg, selvstudie, fjernundervisning, øvelser, supervision, problembaseret læring og projektorganiseret forløb hvor den studerende udforsker og reflekterer over undervisning og læring. Bedømmelse Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve i form af en projektrapport. Rapporten skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af klinisk undervisning, der er gennemført af den studerende i relation til studerende i en mellemlang videregående sundhedsuddannelse og den skal på eksemplarisk vis inddrage uddannelsens studieområder. Projektrapporten er skriftlig med en efterfølgende mundtlig eksamination. Rapporten bedømmes ved intern bedømmelse. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Rapporten anbefales udarbejdet i grupper af op til 4 studerende, men kan også udarbejdes individuelt. Der gives individuel bedømmelse. Projektrapporten kan fremlægges med mulighed for diskussion og feedback. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Udarbejdelse af projektrapporten svarer til 3 ECTS point, med ret til vejledning. Projektrapporten skal repræsentere dele af uddannelsens indhold, samt dokumentere at niveauet for uddannelsen er opnået. Institutionen kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 4
Institutionen kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Den studerende kan fritages for dele af uddannelsen, hvor det kan dokumenteres at den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer i forhold til uddannelsens mål, indhold og omfang. Den studerende skal som minimum udarbejde en skriftlig projektrapport, der skal bedømmes bestået i relation til denne uddannelses formål og mål for at få udstedt bevis for gennemført uddannelse. Andre regler Klager over en institutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. 5