Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 978-87-7958-525-6

Indhold Forord 6 1 Sammenfatning 7 1.1 Udviklingen i antal uddannelser, kurser, kursister og undervisere 7 1.2 Kursisternes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne 7 1.3 Undervisernes og udbydernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne 8 1.4 Konklusion 9 2 Indledning 10 2.1 Baggrund 10 2.2 Afgrænsning af evalueringen 10 2.3 Datagrundlag 11 2.4 Rapportens struktur 11 3 Udviklingen i kursusudbuddet i 2008 12 3.1 Udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere 12 3.2 Udviklingen i antallet af kurser og kursister 13 3.3 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser og mellem brancherettede kurser og generelle kurser 14 3.4 Fordelingen af kursister på enkelte uddannelsestyper 14 3.4.1 Fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på de enkelte uddannelsestyper 15 3.4.2 Fordelingen af koordinatorer, ikke-koordinatorer men medlemmer af sikkerhedsgruppen og andre på de enkelte uddannelsestyper 17 4 Kursisternes evaluering af uddannelsernes indhold 18 4.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontorog administrationsområdet 18 4.1.1 Evalueringsskemaets målemetode 18 4.1.2 Vidensniveauet 18 4.1.3 Handleniveauet 20 4.1.4 Det samlede udbytte af uddannelsen 23 4.1.5 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres evaluering af uddannelsens indhold 24 4.1.6 Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden om sikkerhedsgruppens opgaver og deres evaluering af uddannelsens indhold 24 4.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet 24 4.2.1 Vidensniveauet 24 4.2.2 Handleniveauet 26 4.2.3 Det samlede udbytte af uddannelsen 28 4.2.4 Sammenhænge mellem kursisternes funktion, forhåndsviden om arbejdsmiljø og evaluering af uddannelsens indhold 29 4.3 Kursisternes vurdering af uddannelserne 29 5 Kursisternes evaluering af pædagogikken 30

5.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontorog administrationsområdet 30 5.1.1 Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen 30 5.1.2 Den praktiske opgave 31 5.1.3 Undervisningsmaterialer 32 5.1.4 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer 33 5.1.5 Tilstedeværelsesdagen 33 5.1.6 Netperioden 34 5.1.7 Undervisningsmaterialer 35 5.1.8 It-systemet 35 5.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet 36 5.2.1 Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen 36 5.2.2 Den praktiske opgave 37 5.2.3 Undervisningsmaterialer 37 5.2.4 Tilstedeværelsesdagen 38 5.2.5 Netperioden 39 5.2.6 Undervisningsmaterialer 40 5.2.7 It-systemet 41 6 Undervisernes evaluering 42 6.1 Undervisernes vurdering af kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne 42 6.1.1 Vurdering af kursisternes deltagelse i undervisningen 42 6.1.2 Vurdering af kursisternes boglige forudsætninger 43 6.1.3 Vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø 43 6.1.4 Vurdering af netkursisternes it-færdigheder 44 6.2 Undervisningsdifferentiering 44 6.2.1 Vurdering af forskelle i kursisternes deltagelse i uddannelsen 44 6.2.2 Vurdering af forskelle i kursisternes motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse 45 6.2.3 Vurdering af forskelle i kursisternes boglige forudsætninger 46 6.2.4 Vurdering af forskelle i kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø 47 6.2.5 Vurdering af forskelle i kursisternes it-færdigheder 47 6.3 Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø 47 6.4 Undervisernes tilfredshed med gæsteundervisere 48 6.5 Undervisernes samlede tilfredshed med kursets forløb 50 7 Udbydernes evaluering 52 7.1 Uddannelseselementerne i bekendtgørelsen 52 7.2 Fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgave 53 7.3 Vedligeholdelse af underviserkvalifikationer 54 7.4 Viden om ændringer i lovgrundlaget 55

Forord Arbejdsmiljøuddannelserne er et vigtigt led i at sikre og styrke et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Uddannelsernes formål er at sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere opnår viden om arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af arbejdsmiljøuddannelserne i 2008. Det er tredje gang EVA fremlægger resultater i forbindelse med den vurderings- og kvalitetssikringsordning der trådte i kraft 1. januar 2006. Evalueringen belyser hvordan uddannelserne vurderes fra tre gruppers synsvinkler: kursisterne der har taget en arbejdsmiljøuddannelse, underviserne på uddannelserne og uddannelsesudbyderne. Vi forventer at evalueringens resultater vil danne grundlag for at styrke arbejdsmiljøuddannelserne, idet resultaterne kan indgå i dialogen om uddannelserne både blandt undervisere og udbydere og på lovgivningsmæssigt niveau. Arbejdsmiljøuddannelserne 6

1 Sammenfatning 1.1 Udviklingen i antal uddannelser, kurser, kursister og undervisere Færre kurser, flere kursister og flere undervisere Antallet af godkendte uddannelser faldt fra 84 i 2007 til 79 i 2008. Til gengæld var flere af de godkendte uddannelser aktive: 76 aktive uddannelser i 2008 mod 74 i 2007. Mens antallet af afholdte kurser faldt fra 1.323 i 2007 til 1.278 i 2008, steg antallet af kursister fra 18.275 i 2007 til 19.971 i 2008. Også antallet af undervisere steg fra 208 i 2007 til 247 i 2008. 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen er den mest anvendte Som i alle tidligere år er 37-timers-tilstedværelsesuddannelsen den mest populære. 92 % af kursisterne tog denne uddannelse, mens koordinatortilstedeværelsesuddannelsen tegnede sig for 4 % og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen for 3 % af kursisterne. De netbaserede uddannelser har kun begrænset udbredelse 1,9 % af kursisterne (svarende til 338 personer) tog i 2008 en netbaseret arbejdsmiljøuddannelse. Heraf deltog 1,5 % i 37-timers-netuddannelsen, 0,3 % i 30-timers-netuddannelsen, og 0,1 % i koordinatornetuddannelsen. Disse tal er stort set uændrede siden 2007. Flest åbne og generelle kurser Af de uddannelser der blev udbudt i 2008, var 42 % udbudt som brancherettede kurser, mens 58 % var generelle. Samtidig blev 43 % af kurserne afholdt som virksomhedskurser, mens 57 % var åbne kurser. Flest sikkerhedsrepræsentanter og koordinatorer på kursus Den præcise fordeling mellem sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere, koordinatorer og andre kursister varierer fra uddannelsestype til uddannelsestype. For alle uddannelserne gælder det dog at sikkerhedsrepræsentanter henholdsvis koordinatorer er i overtal. På 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen udgør sikkerhedsrepræsentanterne 61 %, arbejdslederne 30 %, og andre 9 %. På tilstedeværelseskoordinatoruddannelsen er 68 % koordinatorer, 14 % er medlemmer af sikkerhedsgruppen, men ikke koordinatorer, og 18 % er andre. På de netbaserede uddannelser for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter er andelen af arbejdsledere lidt højere end på tilstedeværelsesuddannelserne. Arbejdsledere udgør 38 % på 37- timers-netuddannelserne og 32 % på 30-timers-netuddannelserne. På koordinatornetuddannelserne er 85 % af kursisterne koordinatorer. 1.2 Kursisternes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Ændrede svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen I 2008 foretog EVA nogle ændringer i spørgeskemaerne til kursisterne. For at opnå en større spredning i resultaterne af kursisternes evalueringer blev svarkategorierne nogle steder i skemaerne gjort mere forskellige fra hinanden. Fx er svarkategorierne God, Overvejende god, Overvejende dårlig og Dårlig ændret til Rigtig god, God, Mindre god og Dårlig. Formålet med ændringen var at se om færre kursister dermed ville benytte den bedste svarkategori. Det har dog ikke været tilfældet, og tiltaget har ikke ændret synligt i den måde kursisterne Arbejdsmiljøuddannelserne 7

vurderer uddannelserne på. Det bestyrker indtrykket fra 2007-evalueringen af at kursisterne oplever et tilfredsstillende udbytte af kurserne i forhold til både viden og færdigheder. Kursisterne vurderer at de opnår tilstrækkelig viden om arbejdsmiljø Uafhængigt af uddannelsestype og funktion i sikkerhedsgruppen/på byggepladsen vurderer kursisterne samlet set at arbejdsmiljøuddannelsen giver dem den viden og de handlekompetencer de har brug for i forhold til de emner der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne. Der er dog en tendens til at kursisterne på nogle uddannelsestyper er mere tilfredse end andre. På tre områder er kursisterne på 30-timers-netuddannelsen mindre tilfredse end kursisterne på de øvrige uddannelser for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter. Det gælder i forhold til viden om arbejdsmiljøcertifikater, i forhold til hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader, og i forhold til hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærvedulykke. For koordinatoruddannelserne gælder det overordnet set at kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne - ligesom det var tilfældet i 2007 er mere tilfredse med den viden og de handlekompetencer de har opnået, end kursisterne på netuddannelserne. Sammenhæng mellem forhåndsviden om arbejdsmiljø og tilfredshed med uddannelsen Både på uddannelserne for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter og på uddannelserne for koordinatorer er der en svag tendens til at jo mere kursisterne har angivet at de på forhånd vidste om arbejdsmiljø, jo mere positivt vurderer de uddannelsen. Undervisningen lever op til de pædagogiske principper for uddannelserne Størstedelen af kursisterne vurderer uafhængigt af uddannelsestype at undervisningen lever op til de pædagogiske principper som er opstillet i bekendtgørelsen for arbejdsmiljøuddannelserne. På 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer 11 % af kursisterne dog at niveauet på uddannelsen er for lavt. Det gælder for 6 % på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og for 2 % på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. På netuddannelserne er der for en del kursisters vedkommende utilfredshed med it-systemets brugervenlighed. Det gælder især for 30-timers-netudannelserne og koordinatornetuddannelserne hvor henholdsvis 41 % og 27 % er utilfredse eller mindre tilfredse med brugervenligheden. På koordinatornetuddannelserne angiver 23 % samtidig at være utilfredse eller mindre tilfredse med it-systemets driftsstabilitet. Nogle kursister laver ikke den obligatoriske hjemmeopgave Hjemmeopgaven også kaldet den praktiske opgave skal forbinde arbejdsmiljøuddannelsen med kursisternes hverdag på arbejdspladsen. På 37-timersog 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne har henholdsvis 2 % og 3 % ikke lavet en hjemmeopgave sådan som der stilles krav om i bekendtgørelsen. Flertallet af de kursister der har lavet en hjemmeopgave, vurderer at de i høj grad eller i nogen grad har fået udbytte af arbejdet med opgaven. 1.3 Undervisernes og udbydernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Udfordringer i forbindelse med undervisningsdifferentiering I undervisernes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne giver en del udtryk for at kursisterne har forskellige forudsætninger for at deltage i den pågældende uddannelse. Denne forskellighed stiller store krav til undervisernes evne til at tilpasse undervisningen til den enkelte kursists behov og evner. 37-timers-tilstedeværelses- og netuddannelserne er de uddannelser hvor flest undervisere angiver at der er forskel på kursisternes forudsætninger. Især i forhold til forhåndsviden om arbejdsmiljø og i forhold til boglige forudsætninger har underviserne vurderet at der var stor forskel Arbejdsmiljøuddannelserne 8

på kursisterne. I forhold til boglige forudsætninger har mellem 33 % og 76 % afhængigt af uddannelsestype vurderet at der var nogen eller stor forskel kursisterne imellem. Holdningen til arbejdsmiljø ændres En stor andel af underviserne vurderer at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af undervisningen. Mellem 94 % og 100 %, afhængigt af uddannelsestype, vurderer at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af uddannelsen. Udbydere anvender flere tiltag for at sikre indholdet i undervisningen Udbyderne anvender mange forskellige tiltag for at sikre at der undervises i alle bekendtgørelsens elementer. 23 % angiver at de overværer dele af undervisningen, mens mellem 72 % og 74 % angiver at de henholdsvis gennemgår kursisternes evalueringer, udarbejder kursusprogram eller er i løbende kontakt med underviserne om undervisningen. Kun en forholdsvis lille del af udbyderne nemlig 31 % angiver at de skriftligt registrerer aflevering af hjemmeopgaver. I 2008 har en stor del af udbyderne fået fornyet deres godkendelse som udbydere af arbejdsmiljøuddannelser. Der har generelt været en høj standard i de uddannelsesplaner udbyderne har fremsendt i forbindelse med ansøgningerne. 1.4 Konklusion Samlet set viser både evalueringen af uddannelserne og EVA s kontrolbesøg på uddannelsesinstitutionerne i 2008 at arbejdsmiljøuddannelserne lever op til formålet om at sikre at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden og handlekompetence til at varetage de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 9

2 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af arbejdsmiljøuddannelserne for 2008. 2.1 Baggrund Uddannelsernes indhold og form er fastlagt i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne (BEK nr. 1503 af 21.12.2004), og en lang række forskelligartede organisationer udbyder og gennemfører uddannelserne. Udbyderne omfatter bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, arbejdsmiljørådgivere (de tidligere bedriftssundhedstjenester (BST er)), mindre firmaer der har specialiseret sig i uddannelserne, og erhvervsskoler. Dertil kommer at en række større offentlige og private virksomheder har valgt selv at udbyde uddannelserne for deres egne medarbejdere. Siden 1. januar 2006 har EVA indgået i arbejdet med at vurdere og kvalitetssikre arbejdsmiljøuddannelserne. Ordningen indebærer at EVA vurderer alle der ønsker at udbyde arbejdsmiljøuddannelser, med henblik på om de lever op til kravene på området. Derudover indebærer ordningen at EVA halvårligt besøger fem uddannelser og at der indsamles evalueringsskemaer fra samtlige arbejdsmiljøuddannelsers kursister, undervisere og udbydere. Hvert år udarbejder EVA en rapport med resultaterne af evalueringen. Denne rapport omhandler resultaterne af evalueringen i 2008. Desuden sammenlignes resultaterne på udvalgte områder med resultaterne fra tidligere års evalueringer. 2.2 Afgrænsning af evalueringen I bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne er formålet med uddannelserne angivet i 2. Formålet med arbejdsmiljøuddannelserne er ifølge bekendtgørelsen at: Styrke det forebyggende arbejde, effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde og styrke det forebyggende arbejde på byggeog anlægspladser Sikre at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver Medvirke til at arbejdsmiljøarbejdet foregår på en systematisk måde. Denne evaluering undersøger om arbejdsmiljøuddannelserne i 2008 har sikret at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer som har gennemført uddannelsen, har erhvervet sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver. Evalueringen giver ikke svar på om uddannelserne styrker det forebyggende arbejde, effektiviserer sikkerhedsorganisationens arbejde eller medvirker til en systematisering af arbejdsmiljøarbejdet. Dette vil kræve en selvstændig undersøgelse af arbejdsmiljøuddannelsernes effekt. Formålet med evalueringen er at: Beskrive udviklingen i kursusudbuddet i 2008 Beskrive og analysere kursisters, underviseres og udbyderes evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne Arbejdsmiljøuddannelserne 10

Vurdere om arbejdsmiljøuddannelserne sikrer at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige opgaver Pege på hvilke områder udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne bør være særligt opmærksomme på. 2.3 Datagrundlag Grundlaget for rapporten er de data der er indsamlet via evalueringsskemaer til kursister, undervisere og udbydere. Hvor det er relevant, indgår derudover erfaringer fra de ti besøg der er gennemført på arbejdsmiljøuddannelserne i 2008 som en perspektivering af data fra evalueringsskemaerne. Desuden vil data fra de tilsvarende undersøgelser i 2006 og 2007 i relevante spørgsmål blive inddraget som sammenligningsgrundlag. Alle kursister der gennemfører en arbejdsmiljøuddannelse, udfylder et evalueringsskema udarbejdet af EVA. Samtidig udfylder underviserne et særskilt evalueringsskema hver gang de har afsluttet undervisningen på et hold. Begge typer af evalueringsskemaer sendes til EVA senest en uge efter afslutningen af kurset. Endelig har repræsentanter for udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne udfyldt et evalueringsskema i december 2008. Evalueringen er lovpligtig for alle kursister. EVA fører en omfattende kontrol med om kursisterne udfylder skemaerne, og om udbyderne indsender dem. I praksis vurderer vi at evalueringen bygger på svar fra mere end 95 % af kursisterne. Blandt undervisere og udbydere har der i 2008 været en svarprocent på henholdsvis 100 % og 72 %. 2.4 Rapportens struktur I forbindelse med evalueringen er der indsamlet et omfangsrigt datamateriale. Af hensyn til overskueligheden præsenterer rapporten de væsentligste resultater og de konklusioner der kan drages på baggrund heraf. For den særligt interesserede læser er samtlige resultater af evalueringen blandt kursister og undervisere gengivet i bilagsmaterialet. Kapitel 3 beskriver udviklingen i kursusudbuddet i 2008 med fokus på fordelingen mellem forskellige uddannelsestyper, antallet af uddannelser osv. Udviklingen sammenlignes med tidligere år. Kapitel 4 præsenterer kursisternes evaluering af indholdet i de forskellige typer af arbejdsmiljøuddannelser og deres vurdering af i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. I kapitlet undersøges det om der er forskelle i kursisternes vurderinger af kvaliteten på forskellige uddannelsestyper, og om der er forskelle i arbejdslederes og sikkerhedsrepræsentanters vurderinger af uddannelserne. Det undersøges også om der er en sammenhæng mellem kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø og deres vurdering af udbyttet af uddannelsen. Kapitel 5 redegør for kursisternes vurdering af om undervisningen på uddannelserne lever op til de pædagogiske principper der er fastlagt i bekendtgørelsen. Sammenhængen mellem forhåndsviden og funktion i sikkerhedsgruppen analyseres på samme måde som i kapitel 4. Kapitel 6 præsenterer undervisernes syn på arbejdsmiljøuddannelserne. Kapitel 7 redegør for hvordan udbyderne kvalitetssikrer de udbudte arbejdsmiljøuddannelser. I hvert kapitel gengives undersøgelsens hovedresultater. Hele evalueringens datamateriale præsenteres i øvrigt i det tilhørende bilagsmateriale. Arbejdsmiljøuddannelserne 11

3 Udviklingen i kursusudbuddet i 2008 Dette kapitel beskriver udviklingen i antallet af kursister, kurser, godkendte uddannelser, undervisere m.m. i 2008. Afsnit 3.1 beskriver udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere. Afsnit 3.2 ser på udviklingen i antallet af kursister og kurser. Afsnit 3.3 beskriver fordelingen af kurser i forhold til om der er tale om åbne kurser eller virksomhedskurser, og om de er generelle eller brancherettede. Afsnit 3.4 beskriver andelen af forskellige kursisttyper fordelt på de forskellige uddannelsestyper. Kapitlet bygger dels på oplysninger i EVA s databaser over uddannelser og undervisere, dels på data fra evalueringsskemaerne fra kursister og undervisere. I sammenligninger med tidligere år inddrager kapitlet data fra EVA s evalueringsrapporter for 2006 og 2007 og en rapport fra 2005 udarbejdet af Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC) og konsulentfirmaet Soc-Survey. 3.1 Udviklingen i antallet af uddannelser og undervisere Pr. 31. december 2008 var der 79 godkendte uddannelser. Af dem udgjorde 37-timersuddannelsen udbudt som tilstedeværelsesuddannelse 71 %. 14 % var 30-timers-uddannelsen, og 5 % var koordinatoruddannelsen, begge ligeledes udbudt som tilstedeværelsesuddannelse. Netuddannelserne tegnede sig samlet set for 10 % af de godkendte uddannelser, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2007. Tabel 3.1 viser fordelingen mellem forskellige uddannelsestyper. Tabel 3.1 Godkendte uddannelser pr. 31. december 2008 Antal Andel 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 56 71 % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 11 14 % Koordinatoruddannelsen 4 5 % 37-timers-netuddannelsen 5 6 % 30-timers-netuddannelsen 1 2 % Koordinatornetuddannelsen 2 3 % I alt 79 100 % Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside. 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen tegner sig for 71 % af arbejdsmarkedsuddannelserne, mens de netbaserede arbejdsmiljøuddannelser samlet udgør 10 %. Arbejdsmiljøuddannelserne 12

Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af uddannelser siden 2003. Tabel 3.2 Udviklingen i antallet af uddannelser 2003-08 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Antal aktive 114 108 95 79 74 76 uddannelser Antal godkendte uddannelser 211 131 135 79 84 79 Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse - evalueringsrapport 2005, Soc-Survey, 2006, EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne i 2006 og 2007 og EVA s opgørelser for 2008. Tabellen viser et generelt fald i antallet af aktive uddannelser fra 114 i 2003 til 76 i 2008. Samtidig er antallet af aktive uddannelser steget fra 74 i 2007 til 76 i 2008 sådan at de fleste godkendte uddannelser nu også er aktive. Antallet af godkendte uddannelser faldt i årene 2003-06, men steg igen med 5 uddannelser fra 2006 til 2007 hvorefter det igen er faldet med 5 i 2008. Når antallet af godkendte uddannelser er faldet fra 2007 til 2008, kan det forklares med at nogle uddannelsesudbydere er fusioneret, mens nogle få er lukket i forbindelse med kommunalreformen. Det kan i øvrigt nævnes at de 76 aktive uddannelser bliver udbudt af 54 udbydere hvilket er et fald i antallet af aktive udbydere på 7 i forhold til 2007 hvor der var 61 aktive udbydere. Dette fald kan som faldet i antallet af godkendte uddannelser forklares med fusioner og effekten af kommunalreformen. Til gengæld er antallet af aktive uddannelser steget hvilket viser at der er sket en stigning i antallet af udbydere der udbyder mere en én uddannelsestype. Tabel 3.3 Udviklingen i antallet af undervisere 2003-08 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Antal undervisere 237 229 Tal mangler 194 208 247 Kilde: EVA s opgørelser og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse - evalueringsrapport 2005 og Soc-Survey, 2006. Med den nye godkendelsesordning fra 2005 faldt antallet af godkendte undervisere fra 229 i 2004 til 194 i 2006. Siden 2006 er tallet igen steget og lå på 247 i 2008. 3.2 Udviklingen i antallet af kurser og kursister Tabel 3.4 viser udviklingen i antallet af kurser og kursister for årene 2003-08. Tabel 3.4 Udvikling i antallet af kurser og kursister 2003-08 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Afholdte kurser 1.149 1.069 1.182 1.159 1.323 1.278 Kursister i alt 15.750 13.901 15.895 15.750 18.275 19.971 Kilde: EVA s opgørelser og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannels e - evalueringsrapport 2005 og Soc-Survey, 2006. Antallet af afholdte kurser og antallet af kursister har været relativt stabilt i årene 2003-06. Fra 2006 til 2008 steg antallet af kursister, mens antallet af kurser faldt fra 2007 til 2008. Der blev holdt 1.278 kurser i 2008, og der var i alt 19.971 kursister. Disse tal viser at det gennemsnitlige antal af deltagere på et kursus er steget fra 14 i 2007 til 15,5 i 2008. Arbejdsmiljøuddannelserne 13

3.3 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser og mellem brancherettede kurser og generelle kurser Figur 3.1 viser andelen af kurser der udbydes som åbne kurser, og kurser der udbydes som virksomhedskurser. Figur 3.1 Fordelingen mellem åbne kurser og virksomhedskurser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007 (N=1320) 2008 (N=1264) Virksomhedskursus Åbent kursus Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere, 2007 og 2008. Som figuren viser, har 45 % af uddannelserne været tilrettelagt som virksomhedskurser i 2008, hvilket er stort set uændret i forhold til 2007 hvor der var tale om 43 % af uddannelserne. Figur 3.2 viser fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser. Figur 3.2 Fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007 (N=1318) 2008 (N=1265) Brancherettet kursus Generelt kursus Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere, 2006 og 2007. Fordelingen mellem generelle kurser og brancherettede kurser var stort set den samme i 2007 og 2008. 42 % af kurserne var brancherettede i 2007, mens tallet var 41 % i 2008. 3.4 Fordelingen af kursister på enkelte uddannelsestyper Samtidig med godkendelsesordningen blev der pr. 1. januar 2006 indført en række nye arbejdsmiljøuddannelser så der i alt er seks forskellige uddannelsestyper hvis man tæller både netuddannelser og tilstedeværelsesuddannelser med. Arbejdsmiljøuddannelserne 14

Tabel 3.5 viser hvordan kursisterne fordeler sig på disse seks uddannelsestyper. Tabel 3.5 Kursistfordeling i forhold til uddannelsestype 2006 2007 2008 Antal % Antal % Antal % 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser 14.179 90,0 % 16.606 90,9 % 18.127 91,5 % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 712 4,5 % 731 4,0 % 605 3,1 % Koordinatortilstedeværelsesuddannelser 577 3,7 % 644 3,5 % 682 3,5 % 37-timers-netuddannelser 178 1,1 % 214 1,2 % 262 1,5 % 30-timers-netuddannelser 49 0,3 % 39 0,2 % 50 0,3 % Koordinatornetuddannelser 55 0,3 % 41 0,2 % 26 0,1 % I alt 15.750 100 % 18.275 100 % 19.752 100 % Kilde: EVA s opgørelser. Mens antallet af kursister generelt er steget fra 2006 til 2008, har fordelingen af kursister på de forskellige uddannelsestyper ikke ændret sig afgørende. Ligesom i 2006 og 2007 deltog størstedelen af kursisterne i 2008 på en tilstedeværelsesuddannelse. 98,1 % af kursisterne deltog i en tilstedeværelsesuddannelse, mens 1,9 % deltog i en netuddannelse. 3.4.1 Fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på de enkelte uddannelsestyper Figur 3.3 viser fordelingen af sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og andre på 37-timerstilstedeværelsesuddannelser. Figur 3.3 Kursistfordeling på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 2007 (N=16606) 2008 (N=17332) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2006. 61 % af kursisterne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne var sikkerhedsrepræsentanter, 30 % var arbejdsledere, og 9 % var andre. Denne fordeling er uændret i forhold til 2007. Figur 3.4 viser de tilsvarende fordelinger for 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne for kontorog administrationsområdet. Arbejdsmiljøuddannelserne 15

Figur 3.4 Kursistfordeling på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007 (N=712) 2008 (N=605) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2007. På 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen for kontorog administrationsområdet var der omtrent samme fordeling som på 37-timers-uddannelsen. Der var på begge disse uddannelser en overvægt af sikkerhedsrepræsentanter i forhold til arbejdsledere og andre. 68 % var sikkerhedsrepræsentanter, 27 % var arbejdsledere, og 5 % var andre. Også dette svarer omtrent til fordelingen i 2007 hvor 64 % var sikkerhedsrepræsentanter, 32 % var arbejdsledere og 4 % var andre. Figur 3.5 viser fordelingen af kursister på 37-timers-netuddannelserne. Figur 3.5 Kursistfordeling på 37-timers-netuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007 (N=178) 2008 (N=262) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2007. På 37-timers-netuddannelsen er fordelingen mellem arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter mere lige end på tilstedeværelsesuddannelserne. 52 % var sikkerhedsrepræsentanter, 38 % var arbejdsledere, og 10 % var andre. I 2007 var 42 % sikkerhedsrepræsentanter, 43 % var arbejdsledere, og 15 % var andre. Der er altså sket en stigning i antallet af sikkerhedsrepræsentanter i forhold til antallet af arbejdsledere. Figur 3.6 viser fordelingen på 30-timers-netuddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 16

Figur 3.6 Kursistfordeling på 30-timers-netuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007 (N=49) 2008 (N=50) Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Kilde: EVA s opgørelser og EVA s evaluering af arbejdsmiljøuddannelserne, 2006. På 30-timers-netuddannelsen på kontorog administrationsområdet var 64 % sikkerhedsrepræsentanter, 32 % var arbejdsledere, og 4 % var andre. Denne fordeling er stort set uændret i forhold til 2007. I forhold til fordelingen mellem arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter adskiller 37-timersnetuddannelsen sig fra de øvrige uddannelser ved at have en større andel af arbejdsledere. Den samme tendens gjorde sig gældende i endnu højere grad i 2007. 3.4.2 Fordelingen af koordinatorer, ikke-koordinatorer men medlemmer af sikkerhedsgruppen og andre på de enkelte uddannelsestyper Figur 3.7 viser fordelingen af kursisttyper på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Figur 3.7 Kursistfordeling på koordinatortilstedeværelsesuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 (N=653) Andet Ikke koordinator men medlem af sikkerhedsgruppen Koordinator Kilde: EVA s opgørelser. På koordinatortilstedeværelsesuddannelserne var 68 % af kursisterne koordinatorer, 14 % var medlemmer af sikkerhedsgruppen, men ikke koordinatorer, og 18 % var andre. Der er ikke foretaget sammenligning med tallene for 2007 fordi svarkategorierne er blevet ændret i 2008. I 2007 viste EVA s opgørelser at 62 % var koordinatorer, mens 4 % var bygherrer og 34 % var andre. Figur 3.8 viser fordelingen af kursisttyper på netuddannelsen for koordinatorer. Arbejdsmiljøuddannelserne 17

4 Kursisternes evaluering af uddannelsernes indhold Bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne beskriver hvordan udbydere af arbejdsmiljøuddannelser skal tilrettelægge de udbudte kurser så kursisterne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i en række specifikke emner. Dette kapitel præsenterer kursisternes evaluering af undervisningen i de specifikke emner der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelserne. Afsnit 4.1 fokuserer på uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontorog administrationsområdet. Resultaterne for tilstedeværelsesuddannelser og netuddannelser præsenteres sammen. Afsnit 4.2 fokuserer på arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet. Her præsenteres resultaterne for tilstedeværelsesuddannelser og netuddannelser ligeledes sammen. 4.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontorog administrationsområdet 4.1.1 Evalueringsskemaets målemetode Evalueringsskemaet måler om den enkelte kursist vurderer at være blevet undervist i et bestemt emne i det omfang det er nødvendigt for at kunne varetage funktionen som arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant. Dette måles på to niveauer: et vidensniveau hvor kursisterne skal angive om de mener at de har fået tilstrækkelig viden om forskellige emner (bl.a. hvordan uddannelsen har givet kursisterne viden om sikkerhedsgruppens opgaver, aktørerne i det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden og arbejdsmiljøcertifikater), og et handleniveau hvor kursisterne skal svare på hvor godt de føler sig klædt på til at varetage opgaverne i sikkerhedsgruppen (bl.a. hvordan uddannelsen har forberedt kursisterne på hvordan de kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere, hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og hvad sikkerhedsgruppen kan gøre i forhold til det psykiske arbejdsmiljø). I spørgeskemaerne for 2008 er der foretaget nogle ændringer i forhold til spørgeskemaerne for 2007. For at opnå en større spredning i resultaterne af kursisternes evalueringer er svarkategorierne i nogle tilfælde gjort mere forskellige fra hinanden. Fx er svarkategorierne God, Overvejende god, Overvejende dårlig og Dårlig nogle steder ændret til Rigtig god, God, Mindre god og Dårlig. Da disse ændringer altså kan medføre ændringer i resultaterne af kursistevalueringerne sammenlignet med resultaterne fra 2007, er det vigtigt at holde sig ændringerne for øje når man læser rapporten. 4.1.2 Vidensniveauet I forhold til de områder der ovenfor er defineret som vidensområder, vurderer kursisterne at de får tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Afhængigt af uddannelsestype gives følgende svar: Mellem 96 % og 100 % af kursisterne angiver at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om sikkerhedsgruppens opgaver. Arbejdsmiljøuddannelserne 18

98 % af kursisterne svarer at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om hvem sikkerhedsorganisationen kan samarbejde med i virksomheden om arbejdsmiljøarbejdet. Mellem 97 % og 99 % af kursisterne tilkendegiver at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Hvad angår kursisternes viden om hvordan arbejdsmiljø kan indgå som en del af virksomhedens prioriteringer og målsætninger, angiver mellem 96 % og 100 % at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for. Sammenlagt har mellem 67 % og 86 % af kursisterne angivet at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om arbejdsmiljøcertifikater. Som det fremgår af tallene, varierer kursisternes vurdering fra uddannelsestype til uddannelsestype i de fleste tilfælde kun ganske lidt hvad angår de to mest positive svarkategorier. Hvad angår forskelle imellem disse to svarkategorier er der på to områder mere end 10 procentpoints forskel på om kursisterne svarer at de i høj grad eller i nogen grad har fået den viden de har brug for om et givet emne. Figur 4.1 og 4.2 illustrerer disse forskelle. Viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde Figur 4.1 viser hvad kursisterne på de forskellige uddannelsestyper har svaret på spørgsmålet om uddannelsen har givet dem tilstrækkelig viden om sikkerhedsgruppens opgaver. Figur 4.1 I hvilken grad har uddannelsen givet dig den viden du har brug for om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=16494) 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=510) 37-timers netuddannelse (N=254) 30-timers netuddannelse (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Som det fremgår af figuren, skiller 30-timers-netuddannelsen sig ud ved at et forholdsmæssigt lavere antal kursister her har angivet at uddannelsen i høj grad har givet dem den nødvendige viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. 37 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen har svaret I høj grad, mens mellem 51 % og 54 % af kursisterne på de andre uddannelsestyper har givet samme svar. Her er der altså en forskel imellem uddannelsestyperne, men lægges de to svarkategorier I høj grad og I nogen grad sammen, viser tallene at mellem 97 % og 99 % af kursisterne på alle uddannelserne mener at deres uddannelse i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om emnet. Der må altså siges samlet set at være en høj grad af tilfredshed i forhold til dette emne. Viden om arbejdsmiljøcertifikater Figur 4.2 viser forskellene mellem de forskellige uddannelser i forhold til i hvilken grad kursisterne vurderer at uddannelsen har givet dem den tilstrækkelige viden om arbejdsmiljøcertifikater. Arbejdsmiljøuddannelserne 19

Figur 4.2 Har uddannelsen givet dig den viden du har brug for om arbejdsmiljøcertifikater? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16362) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=506) 37-timers-netuddannelse (N=256) 30-timers-netuddannelse (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Af figuren fremgår det at forholdsmæssigt flest kursister på 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen har angivet at uddannelsen i høj grad har givet dem den viden de havde brug for om arbejdsmiljøcertifikater. Her har 35 % svaret i denne kategori. Det tilsvarende tal for 30-timers-netuddannelsen er 22 %, mens de øvrige uddannelser ligger på 31 %. Tallene viser samtidig at 30-timers-netuddannelsen skiller sig ud ved at ligge noget lavere end de øvrige uddannelser når man samler de to mest positive svarkategorier. På denne uddannelse har 67 % svaret at de i høj grad eller i nogen grad har opnået den viden de har brug for om arbejdsmiljøcertifikater. På de øvrige uddannelser placerer mellem 81 % og 86 % af svarene sig i disse to svarkategorier. Emnet arbejdsmiljøcertifikater er samtidig det emne som færrest kursister vurderer at have fået tilstrækkelig viden om. Her har mellem 68 % og 86 % af kursisterne svaret at de i høj grad eller i nogen grad har fået den viden de har brug for. Hvad angår de øvrige temaer på vidensniveauet vurderer mellem 94 % og 100 % af kursisterne på de forskellige uddannelser at de i høj grad eller i nogen grad har fået den viden de har brug for. Tallene viser samtidig et fald i kursisternes vurdering af deres opnåede viden om arbejdsmiljøcertifikater i forhold til 2007 hvor mellem 90 % og 94 % svarede at de havde fået en tilstrækkelig eller overvejende tilstrækkelig viden om emnet. Her er det dog relevant at nævne at svarkategorierne i spørgeskemaet, jf. afsnit 4.1.1, er blevet ændret, hvorfor det ikke er muligt at foretage en præcis sammenligning. 4.1.3 Handleniveauet I forhold til de områder der ifølge bekendtgørelsen skal give kursisterne handlekompetencer, vurderer flertallet af kursister at de får tilstrækkelig viden. Afhængigt af uddannelsestype giver de følgende svar: Mellem 94 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere. Mellem 93 % og 99 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Mellem 95 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen kan gøre i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Mellem 97 % og 100 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan sikkerhedsgruppen kan medvirke til arbejdspladsvurderingen. Mellem 92 % og 98 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvilke metoder sikkerhedsgruppen kan bruge i det forebyggende arbejde. Mellem 83 % og 97 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsmiljøuddannelserne 20

Mellem 72 % og 94 % af kursisterne angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Tallene viser generelt kun små forskelle mellem kursisternes vurdering af uddannelserne i forhold til handleniveauet. Der kan dog iagttages en forskel på 14 procentpoint i spørgsmålet om hvordan den pågældende uddannelse har forberedt kursisterne på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Her har 83 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen svaret Rigtig godt eller Godt, mens det samme gælder for 92 % på 37-timers-netuddannelsen, 94 % på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, og 97 % på 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen. Også i spørgsmålet om hvordan uddannelsen har forberedt kursisterne på hvad de skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke, skiller 30-timers-netuddannelsen sig ud fra de øvrige uddannelser. Her har 72 % af kursisterne svaret Rigtig godt eller Godt, mens de tilsvarende tal er 90 % for 37-timers-netuddannelsen og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, og 94 % for 37- timers-tilstedværelsesuddannelsen. Ser man på fordelingen mellem antallet af kursister der har svaret at de er blevet rigtig godt forberedt, og det antal der svarer at de er blevet godt forberedt, kan der iagttages nogle forskelle mellem uddannelsestyperne. Disse forskelle er illustreret nedenfor i figur 4.3-4.6. Forberedelse på hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen Figur 4.3 viser forskelle mellem uddannelsestyperne i forhold til kursisternes besvarelse af spørgsmålet om hvordan den pågældende uddannelse har forberedt dem på hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Figur 4.3 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvordan sikkerhedsgruppen kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på arbejdspladsen? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers tilstedeværelseskursus (N=16528) 30-timers tilstedeværelseskursus (N=509) 37-timers netkursus (N=256) 30-timers netkursus (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Det fremgår af figuren at kursisterne på 30-timers-netuddannelserne i højere grad end kursisterne på de øvrige uddannelser angiver at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvordan man kan få samarbejdet i sikkerhedsgruppen til at fungere. Andelen af kursister der svarer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt, er 51 % på 30-timers-netuddannelsen, mens andelen på de øvrige uddannelsestyper ligger mellem 35 % og 47 %. Det skal dog igen understreges at mellem 93 % og 99 % af kursisterne på alle uddannelserne vurderer at de er blevet rigtig godt eller godt forberedt. Forberedelse til hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader Figur 4.4 illustrerer forskellene mellem de forskellige uddannelsestyper i forhold til kursisternes vurdering af i hvilken grad uddannelsen har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsmiljøuddannelserne 21

Figur 4.4 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16462) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=505) 37-timers-netuddannelse (N=253) 30-timers-netuddannelse (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Af tallene fremgår det at kursister der har gennemført en 37-timers-tilstedeværelsesuddannelse, i højere grad end kursisterne på andre uddannelsestyper vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Denne andel er 51 % på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, mens den er mellem 31 % og 46 % på de øvrige uddannelsestyper. Figuren viser samtidig at forholdsmæssigt flest kursister på 30- timers-netuddannelsen har svaret at uddannelsen har forberedt dem mindre godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med arbejdsskader. Her har 17 % svaret i denne kategori mod mellem 3 % og 8 % på de øvrige uddannelsestyper. Forberedelse på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke Figur 4.5 viser forskellene mellem kursisternes svar på spørgsmålet om i hvilken grad den pågældende uddannelse har forberedt dem på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Figur 4.5 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16437) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=507) 37-timers-netuddannelse (N=254) 30-timers-netuddannelse (N=47) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Figuren viser at kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne i højere grad end kursisterne på netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. På tilstedeværelsesuddannelserne angiver henholdsvis 39 % og 41 % at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt, mens det samme Arbejdsmiljøuddannelserne 22

gælder for henholdsvis 19 % og 27 % på netuddannelserne. På 30-timers-netuddannelsen angiver 28 % at uddannelsen har forberedt dem mindre godt eller dårligt på hvad sikkerhedsgruppen skal gøre i forbindelse med en nærved-ulykke. Det er en stigning i forhold til 2007 hvor det tilsvarende tal var 16 %. 4.1.4 Det samlede udbytte af uddannelsen Evalueringsskemaet til kursister afsluttes med at kursisterne spørges om i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Svarfordelingen fremgår af figur 4.6. Figur 4.6 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=16444) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=511) 37-timers-netuddannelse(N=256) 30-timers-netuddannelse (N=49) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Som det fremgår af figuren, mener hovedparten af kursisterne på de fire uddannelsestyper at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Samlet set har mellem 97 % og 99 % af kursisterne svaret i de to mest positive svarkategorier. Der er dog forskelle uddannelsestyperne imellem når man ser på om kursisterne har svaret I høj grad eller I nogen grad. Andelen af kursister der har svaret I høj grad til dette spørgsmål, er 67 % på 37-timers-netuddannelserne, mens den på de andre uddannelsestyper er mellem 57 % og 63 %. I forbindelse med de evalueringsrapporter der er blevet udarbejdet i perioden 2003-06, blev kursisterne stillet et lignende spørgsmål: Føler du dig godt klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø?. Selvom spørgsmålsformuleringen ikke er helt den samme, kan man med visse forbehold godt sammenligne resultaterne. Det er kun muligt at sammenligne i forhold til 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen da kun denne uddannelse indgår i evalueringerne fra årene før 2006. Tabel 4.1 sammenligner andelen af kursister på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne i perioden 2003-07 der har svaret I høj grad og I nogen grad til spørgsmålet om uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøuddannelserne 23

Tabel 4.1 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø?/føler du dig godt klædt på til at varetage dine opgaver i sikkerhedsgruppen? Andel af svar i kategorierne I høj grad og I nogen grad 2003 2004 2005 2006 2007 2008 96 % 96 % 96 % 99 % 99 % 98 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannels e- evalueringsrapport 2005 og Soc-Survey, 2006. Samlet set har 98 % af kursisterne i 2008 svaret at de i høj grad eller i nogen grad er blevet klædt på til at arbejde med arbejdsmiljø. I årene 2003-07 har mellem 96 % og 99 % svaret at de i høj grad eller i nogen grad følte sig klædt på til at varetage deres opgaver i sikkerhedsgruppen. 4.1.5 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres evaluering af uddannelsens indhold I tallene for 2007 var der en svag tendens til at arbejdslederne vurderede indholdet i uddannelsen mere positivt end sikkerhedsrepræsentanterne. Denne tendens er ikke at finde i tallene for 2008. Der er derimod en tendens til at de kursister der hverken har placeret sig i kategorien arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant, men i kategorien Andet, gennemgående har svaret lidt mindre positivt på spørgsmålene i evalueringen. Denne tendens kommer dogkun til syne i evalueringen af 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen. 4.1.6 Sammenhænge mellem kursisternes forhåndsviden om sikkerhedsgruppens opgaver og deres evaluering af uddannelsens indhold En analyse af sammenhængen mellem kursisternes forhåndsviden og deres tilfredshed med uddannelsen viser en svag tendens til at jo mere viden kursisterne havde om sikkerhedsgruppens opgaver forud for uddannelsen, jo mere positivt vurderer de uddannelsens indhold. 4.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet Ligesom i kursistevalueringen af arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere skelner vi i kursistevalueringen af koordinatoruddannelsen mellem et vidensniveau og et handleniveau. 4.2.1 Vidensniveauet I forhold til de områder der i indledningen til kapitlet er defineret som vidensområder, vurderer kursisterne gennemgående at de får tilstrækkelig viden om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Afhængigt af de to uddannelsestyper (henholdsvis tilstedeværelsesuddannelsen og netuddannelsen) vurderer kursisterne undervisningens indhold på følgende måde: Henholdsvis 99 % og 96 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om koordinatorens opgaver. Henholdsvis 97 % og 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne angiver at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Henholdsvis 95 % og 89 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne svarer at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har givet dem den viden de har brug for om arbejdsmiljøledelse i forbindelse med byggeog anlægsarbejde. En stor andel af kursisterne vurderer at de har fået den viden de har brug for om de emner der er fastlagt i bekendtgørelsen. Dette var også tilfældet i 2007. Skelner man derimod mellem dem der vurderer at de i høj grad har fået denne viden, og dem der vurderer at de i nogen grad har fået denne viden, er der forskel imellem de to uddannelsestyper. Disse forskelle illustreres i det følgende. Arbejdsmiljøuddannelserne 24

Viden om koordinatorens opgaver Figur 4.7 viser hvordan kursisternes svar fordeler sig i forhold til om de vurderer at uddannelsen har givet dem den viden de har brug for om koordinatorens opgaver. Figur 4.7 I hvilken grad har uddannelsen givet dig den viden du har brug for om koordinatorens opgaver? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Netuddannelse for koordinatorer (N=26) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=634) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Figuren viser at der de to uddannelsestyper imellem er tydelig forskel på i hvilken grad kursisterne mener at uddannelsen har givet dem den viden de har brug for om koordinatorens opgaver. Mens 77 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at uddannelsen i høj grad har givet dem denne viden, gælder det kun for 42 % af kursisterne på netuddannelsen. Viden om eksterne aktører der kan inddrages Figur 4.8 viser hvordan kursisterne har svaret på spørgsmålet om uddannelsen har givet dem tilstrækkelig viden om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Figur 4.8 I hvilken grad har uddannelsen givet dig den viden du har brug for om de eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Netuddannelse for koordinatorer (N=26) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=630) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Figuren viser at en større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen end på netuddannelsen har svaret at de i høj grad har fået den viden de har brug om eksterne aktører der kan inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det gælder for 46 % på tilstedeværelsesuddannelsen og for 15 % på netuddannelsen. Desuden fremgår det at 12 % af kursisterne på koordinatornetuddannelsen har vurderet at de i mindre grad har opnået den viden de har brug for. 3 % har svaret at de slet ikke har opnået den nødvendige viden. Arbejdsmiljøuddannelserne 25

Viden om arbejdsmiljøledelse Figur 4.9 viser svarfordelingen på spørgsmålet om uddannelsen har givet kursisterne tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøledelse i forbindelse med byggeog anlægsarbejde. Figur 4.9 Har uddannelsen givet dig den viden du har brug for om arbejdsmiljøledelse i forbindelse med byggeog anlægsarbejde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Netuddannelse for koordinatorer (N=26) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=635) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Også i dette spørgsmål mener en større andel af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen end på netuddannelsen at de i høj grad har fået den viden de har brug for. 59 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen mener at de i høj grad har fået denne viden, mens det samme gælder for 15 % af kursisterne på netuddannelsen. Det viser sig altså at kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen generelt er mere tilfredse med undervisningens indhold i forhold til de tre spørgsmål end kursisterne på netuddannelsen. En sammenligning med tallene fra 2007 viser samtidig at graden af tilfredshed blandt kursisterne på netuddannelsen med den opnåede viden om de pågældende emner er blevet mindre, mens tallene for tilstedeværelsesuddannelsen er stort set uændrede. 4.2.2 Handleniveauet Også i forhold til handleniveauet vurderer kursisterne at de forberedes godt i forhold til uddannelsens emner. Henholdsvis 98 % og 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne for koordinatorer vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan samarbejde med de øvrige aktører på byggeog anlægspladsen. Henholdsvis 95 % og 96 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen. Henholdsvis 90 % og 85 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på at lede og gennemføre sikkerhedsmøder. 92 % af kursisterne på henholdsvis tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan anvende planen for sikkerhed og sundhed som et ledelsesredskab. Henholdsvis 95 % og 96 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde på byggeog anlægspladsen. Henholdsvis 89 % og 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på deres handlemuligheder som koordinatorer i forbindelse med arbejdsskader. Henholdsvis 86 % og 88 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på deres handlemuligheder som koordinatorer i forbindelse med nærved-ulykker. Arbejdsmiljøuddannelserne 26

Som det fremgår af tallene, er der generelt en høj tilfredshed blandt kursisterne i forhold til de nævnte temaer. Dog er der ved flere spørgsmål en stor varians i forhold til hvordan svarene fordeler sig mellem de to svarkategorier Rigtig godt og Godt. I 2007 var kursisternes vurdering af hvor godt de var blevet forberedt på ovenstående emner, lavere for netuddannelserne end for tilstedeværelsesuddannelserne under alle temaer på nær ét. Den tendens er ikke at se i 2008 hvor kursisterne på netuddannelserne i højere grad end i 2008 vurderer at de er blevet forberedt rigtig godt eller godt på ovenstående emner. Andelen af kursister på netuddannelsen der vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen, er steget fra 81 % i 2007 til 96 % i 2008. Andelen af kursister der vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvilke metoder der kan anvendes i det forebyggende arbejde på byggeog anlægspladsen, er steget fra 78 % til 96 %. Til gengæld er andelen af kursister på netuddannelserne der vurderer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt eller godt på hvordan de kan samarbejde med de øvrige aktører på byggeog anlægspladsen, faldet fra 100 % i 2007 til 88 % i 2008. De tilsvarende tal for tilstedeværelsesuddannelserne er stort set uændrede siden 2007. Forskellen imellem netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne er altså udlignet når man ser samlet på de to mest positive kategorier. Ser man derimod på forskellene imellem de to kategorier, vurderes tilstedeværelsesuddannelserne stadig mere positivt end netuddannelserne. Det viser nedenstående figurer. Påvirkning af holdninger til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen Figur 4.10 viser forskellene i kursisternes vurdering af om uddannelsen har forberedt dem på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen. Figur 4.10 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvordan du kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt Netuddannelse for koordinatorer (N=26) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=640) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Som det fremgår af tabellen, vurderer kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne i højere grad end kursisterne på netuddannelserne at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen. 34 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne svarer at uddannelsen har forberedt dem rigtig godt, mens 8 % svarer det samme på netuddannelserne. I 2007 svarede 24 % af kursisterne på netuddannelsen at uddannelsen havde forberedt dem rigtig godt på hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø på byggeog anlægspladsen. Der er altså et fald på 18 procentpoint i denne kategori i forhold til 2007. Til gengæld vurderer færre kursister på netuddannelsen i 2008 at de er blevet mindre godt forberedt på emnet. I 2007 vurderede 22 % af kursisterne at de var blevet mindre godt forberedt. Det tilsvarende tal for 2008 er 8 %. Anvendelse af planen for sikkerhed og sundhed som et ledelsesredskab Figur 4.11 viser forskellene i kursisternes vurdering af om uddannelsen har forberedt dem på hvordan de kan anvende planen for sikkerhed og sundhed som et ledelsesredskab. Arbejdsmiljøuddannelserne 27

Figur 4.11 Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvordan du kan anvende planen for sikkerhed og sundhed som et ledelsesredskab? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt Netuddannelse for koordinatorer (N=26) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=649) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Figuren viser samme tendens som figur 4.10. På spørgsmålet om kursisterne vurderer at uddannelsen har forberedt dem på hvordan de kan anvende planen for sikkerhed og sundhed som et ledelsesredskab, svarer 37 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne Rigtig godt, mens det samme gælder for 12 % på netuddannelserne. Det betyder at der er en forskel på 25 procentpoint hvis man sammenligner hvor mange kursister der har svaret Rigtig godt for de to uddannelsestyper. 4.2.3 Det samlede udbytte af uddannelsen Evalueringsskemaet til kursister på koordinatoruddannelsen afsluttes ligesom evalueringsskemaet til kursister på 30-timers-uddannelsen og 37-timers-uddannelsen med at kursisterne spørges om i hvilken grad uddannelsen har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Svarfordelingen fremgår af figur 4.12. Figur 4.12 I hvilken grad har uddannelsen klædt dig på til at arbejde med arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Netuddannelse for koordinatorer (N=26) Tilstedeværelsesudd. for koordinatorer (N=644) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Samlet set har henholdsvis 98 % og 96 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne svaret at uddannelsen i høj grad eller i nogen grad har klædt dem på til at arbejde med arbejdsmiljø. Der kan iagttages forskydninger mellem de to mest positive svarkategorier. 54 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne har svaret I høj grad, mens dette gælder for 19 % af kursisterne på netuddannelserne. Arbejdsmiljøuddannelserne 28

4.2.4 Sammenhænge mellem kursisternes funktion, forhåndsviden om arbejdsmiljø og evaluering af uddannelsens indhold Yderligere analyser af datamaterialet viser at der er en svag sammenhæng mellem den forhåndsviden som kursisterne på koordinatoruddannelsen har haft om arbejdsmiljø, og deres vurdering af undervisningens indhold. Der er en svag tendens til at jo mere viden kursisterne havde om sikkerhedsgruppens opgaver forud for uddannelsen, jo mere positivt vurderer de uddannelsens indhold. Der er ikke nogen sammenhæng mellem på den ene side om kursisten er koordinator, medlem af sikkerhedsgruppen eller andet, og på den anden side i hvilken grad kursisten vurderer at uddannelsens indhold har givet tilstrækkelig viden. For alle spørgsmål i evalueringen af uddannelsen for koordinatorer gælder det at kursisterne på tilstedeværelsesuddannelsen har svaret mere positivt end kursisterne på netuddannelsen. Det er dog først og fremmest i fordelingen mellem de to mest positive svarkategorier at forskellen imellem de to uddannelser er tydelig. Der er ingen spørgsmål hvor mere end 15 % af svarene har placeret sig i de to dårligste svarkategorier, hvorfor der må siges at være en generel tilfredshed med både tilstedeværelsesuddannelsen og netuddannelsen. Tallene for netuddannelsen skal samtidig betragtes med det forbehold at kun 26 kursister på denne uddannelse har deltaget i evalueringen. 4.3 Kursisternes vurdering af uddannelserne Som beskrevet i afsnit 4.1.1 er der i 2008 blevet ændret i nogle af spørgeskemaernes svarkategorier for at give mulighed for en større spredning i kursisternes svar. Man kunne derfor forestille sig at færre kursister ville have vurderet uddannelsen meget positivt. Det har dog ikke været tilfældet, og tiltaget har ikke medført ændringer i kursisternes vurdering af uddannelserne. Det bestyrker indtrykket fra 2007-evalueringen af at kursisterne oplever et tilfredsstillende udbytte af kurserne i forhold til både viden og færdigheder. Arbejdsmiljøuddannelserne 29

5 Kursisternes evaluering af pædagogikken Dette kapitel præsenterer kursisternes evaluering af undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper der er fastlagt som god undervisningspraksis i bekendtgørelsen. Kapitlet er ligesom kapitel 4 delt op i henholdsvis uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontorog administrationsområdet i afsnit 5.1 og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet i afsnit 5.2. Resultaterne for både netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne præsenteres i begge afsnit. Da spørgeskemaerne til kursisterne på henholdsvis netuddannelserne og tilstedeværelsesuddannelserne i 2008 indeholdt forskellige spørgsmål i forhold til de pædagogiske principper, behandles de to uddannelsestyper separat i dette kapitel. 5.1 Uddannelserne for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere alment og på kontorog administrationsområdet I dette afsnit behandles følgende typer af uddannelser: 37-timers-uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere udbudt som tilstedeværelseskursus 30-timers-uddannelsen på kontorog administrationsområdet udbudt som tilstedeværelseskursus 37-timers-uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere udbudt som netbaseret kursus 30-timers-uddannelsen på kontorog administrationsområdet udbudt som netbaseret kursus. Afsnit 5.1.1 til 5.1.6 behandler uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere og desuden uddannelsen på kontorog administrationsområdet udbudt som tilstedeværelsesuddannelser. Afsnit 5.1.7 til 5.1.10 behandler uddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere og desuden uddannelsen på kontorog administrationsområdet udbudt som netbaserede kurser. Tilstedeværelsesuddannelser 5.1.1 Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen I bekendtgørelsen er der fastlagt en række pædagogiske principper for arbejdsmiljøuddannelserne. Undervisningen skal bl.a. tage udgangspunkt i kursisternes arbejdspladser og deres viden og erfaring i forhold til den funktion de skal udfylde i sikkerhedsgruppen eller som koordinatorer. Uddannelsen skal bibringe dem kendskab til metoder via praktiske øvelser der tager udgangspunkt i konkrete situationer fra den enkeltes arbejdsplads. Desuden skal undervisningen organiseres så kursisterne inddrages aktivt, arbejder opgave- og problemorienteret og kan udveksle erfaringer. I evalueringsskemaet bliver kursisterne bedt om at vurdere i hvilken grad de pædagogiske principper indfris på uddannelserne. Arbejdsmiljøuddannelserne 30

Evalueringen viser hvordan kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne vurderer at underviserne lever op til følgende pædagogiske principper: Afhængigt af uddannelsestype mener 88 % og 93 % af kursisterne på henholdsvis 30-timersog 37-timers-uddannelserne at undervisningens sværhedsgrad har været passende. Henholdsvis 95 % og 98 % har i løbet af undervisningen ofte eller en gang imellem hørt om andre kursisters erfaringer med arbejdsmiljø. 92 % og 96 % vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at tage højde for kursistens forhåndsviden om arbejdsmiljø. Henholdsvis 96 % og 97 % på de to uddannelsestyper vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at inddrage praktiske eksempler fra kursistens egen arbejdsplads eller andres arbejdspladser. Henholdsvis 91 % og 94 % vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at forbinde undervisningen med hverdagen på kursisternes arbejdsplads. 94 % og 96 % på henholdsvis 30-timersog 37-timers-uddannelserne synes at underviseren har været rigtig god eller god til at skifte mellem oplæg og opgaver. Kursisterne vurderer altså generelt at underviserne lever op til de pædagogiske principper i bekendtgørelsen. Dog vurderer 11 % af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen at undervisningsniveauet er for lavt. Figur 5.1 illustrerer dette. Figur 5.1 Hvordan oplevede du undervisningens sværhedsgrad? Niveauet var for højt Niveauet var passende Niveauet var for lavt 30-timers tilstedeværelseskursus (N=719) 37-timers tilstedeværelseskursus (N=14239) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Som det fremgår af figuren, har forholdsmæssigt flere kursister på 30-timers tilstedeværelsesuddannelsen valgt svarkategorien Niveauet var for lavt. Både i 2006 og 2007 valgte 10 % af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen svarkategorien Niveauet var for lavt. Der er altså tale om en tendens til at omkring 10 % af kursisterne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelsen vurderer undervisningsniveauet til at være for lavt. 5.1.2 Den praktiske opgave Den praktiske opgave udgør en central del af arbejdsmiljøuddannelserne idet den skal bygge bro mellem kurset og hverdagen i virksomheden. Figur 5.2 viser kursisternes evaluering af udbyttet af hjemmeopgaven. Arbejdsmiljøuddannelserne 31

Figur 5.2 I hvilken grad har du haft udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg udarbejdede ikke den praktiske opgave/hjemmeopgaven 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=502) 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=16004) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Som figuren illustrerer, vurderer 89 % af kursisterne på både 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne og 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne at de i høj grad eller i nogen grad har fået udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Det er tankevækkende at en del af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne har svaret at de ikke har lavet den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Dette gælder for 2 % af kursisterne på 37- timers-tilstedeværelsesuddannelserne (svarende til 320 personer) og for 3 % af kursisterne på 30- timers-tilstedeværelsesuddannelserne (svarende til 15 personer). Hensigten med opgaven er at bygge bro mellem arbejdsmiljøuddannelsen og kursisternes hverdag på arbejdspladsen, og dette element af uddannelsen er ifølge bekendtgørelsen obligatorisk for alle kursister. Ved EVA s kontrolbesøg hos udbyderne i 2008 nævnte nogle undervisere at en grund til at nogle kursister angav ikke at have udarbejdet en hjemmeopgave, kunne være at det ikke for alle kursister fremgik tydeligt hvornår opgaven var løst, og at nogle kursister derfor ikke var bevidste om at de havde gennemført en praktisk opgave/hjemmeopgave. Det må dog være underviserens opgave at stille så tydelige krav til udarbejdelsen af hjemmeopgaven at kursisten ved hvornår opgaven er løst. 5.1.3 Undervisningsmaterialer Kursisterne er blevet bedt om at vurdere hvor brugbare undervisningsmaterialerne har været. Figur 5.3 viser kursisternes evaluering af undervisningsmaterialerne. Figur 5.3 Hvor brugbare synes du at undervisningsmaterialerne har været? Meget brugbare Brugbare Mindre brugbare Ikke brugbare 30-timers tilstedeværelsesudd. (N=509) 37-timers tilstedeværelsesudd. (N=16449) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Henholdsvis 97 % og 98 % af kursisterne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 37- timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer at undervisningsmaterialerne har været brugbare eller meget brugbare. Der er altså stor tilfredshed med undervisningsmaterialerne på disse kurser. Arbejdsmiljøuddannelserne 32

5.1.4 Sammenhænge mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisernes pædagogiske kompetencer En analyse af sammenhængen mellem kursisternes funktion og deres evaluering af pædagogikken viser at der i forbindelse med nogle af elementerne ved pædagogikken er en tendens til at sikkerhedsrepræsentanterne har vurderet pædagogikken mere positivt end arbejdslederne. Det gælder i forhold til underviserens evne til at tage højde for kursisternes forhåndsviden og i forhold til underviserens evne til at skifte mellem opgaver og oplæg. Tendenserne gør sig dog kun gældende for 30-timers-tilstedeværelseskurset. På 37-timers-tilstedeværelseskurset kan der ikke ses nogen sammenhæng mellem kursisternes funktion og deres vurdering af undervisningen. Netuddannelser 5.1.5 Tilstedeværelsesdagen I bekendtgørelsen er det fastlagt at den netbaserede uddannelse skal indledes med én dags tilstedeværelsesundervisning. Tilstedeværelsesdagen skal give kursisterne overblik over arbejdsmiljøområdet og gøre dem i stand til at gennemføre den netbaserede fjernundervisning. Kursisterne på 30-timersog 37-timers-netuddannelserne er blevet bedt om at vurdere tilstedeværelsesdagen. Evalueringen viser i hvilken grad kursisterne vurderer at tilstedeværelsesdagen lever op til følgende principper: Afhængigt af uddannelsestype vurderer mellem 95 % og 96 % af kursisterne at tilstedeværelsesdagen i høj grad eller i nogen grad gav dem et overblik over indholdet af uddannelsen. Mellem 83 % og 94 % af kursisterne vurderer at tilstedeværelsesdagen i høj grad eller i nogen grad gav dem et overblik over arbejdsmiljøområdet. Mellem 88 % og 94 % af kursisterne vurderer at de i høj grad eller i nogen grad var klar til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesdagen. Kursisterne vurderer altså generelt at tilstedeværelsesdagen har givet dem et overblik over uddannelsen og sat dem i stand til at gå i gang med netperioden. 30-timers-netuddannelsen skiller sig dog ud hvad angår overblik over arbejdsmiljøområdet. Figur 5.4 illustrerer dette. Figur 5.4 I hvilken grad gav tilstedeværelsesdagen dig et overblik over arbejdsmiljøområdet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 30-timers netuddannelse (N=48) 37-timers netuddannelse (N=246) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008 Som det fremgår af figuren, har forholdsmæssigt færre kursister på 30-timers-netuddannelsen valgt svarkategorien I høj grad. Samtidig har 17 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen valgt svarkategorien I mindre grad hvilket vil sige at 8 ud af 48 kursister kun i mindre grad har fået overblik over arbejdsmiljøområdet i løbet af tilstedeværelsesdagen. Arbejdsmiljøuddannelserne 33

5.1.6 Netperioden Underviseren skal i samarbejde med den enkelte kursist udarbejde en aktivitetsplan for netperioden. Derudover skal kursisterne løse opgaver der relaterer sig til deres egen arbejdsplads. Kursisterne har vurderet netperioden ud fra følgende principper: Afhængigt af uddannelsestype vurderer 88 % og 91 % af kursisterne på henholdsvis 30- timers-netuddannelserne og 37-timers-netuddannelserne at aktivitetsplanen har fungeret rigtig godt eller godt som ramme for netperioden. Henholdsvis 100 % og 97 % vurderer at opgaverne i aktivitetsplanen var meget relevante eller forholdsvis relevante. 82 % og 87 % på henholdsvis 30-timers-netuddannelserne og 37-timers-netuddannelserne vurderer at det var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. Henholdsvis 71 % og 79 % af kursisterne på de to uddannelsestyper havde drøftet opgaverne med den anden part i sikkerhedsgruppen. 92 % og 93 % af kursisterne på de to uddannelsestyper har været meget tilfredse eller tilfredse med underviserens vejledning i løbet af netperioden. Kursisterne vurderer altså generelt at netperioden forløber på en tilfredsstillende måde. To af principperne skiller sig dog ud. En relativt stor andel af kursisterne vurderer at det i mindre grad var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. Figur 5.5 illustrerer dette. Figur 5.5 Var det klart for dig hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 30 timers netuddannelse (N=49) 37 timers netuddannelse (N=253) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008 Som det fremgår af figuren, har 18 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen vurderet at det i mindre grad eller slet ikke var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. Tilsvarende har 13 % af kursisterne på 37-timers-netuddannelsen vurderet at det i mindre grad eller slet ikke var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. Kursister på netuddannelsen blev ikke stillet et tilsvarende spørgsmål i 2007. Det er derfor ikke muligt at vurdere om der er tale om en ny tendens. Kursisterne er også blevet bedt om at svare på i hvilken grad de har drøftet opgaverne med den anden part i sikkerhedsgruppen. En relativt stor andel af kursisterne på netuddannelserne svarer at de i mindre grad eller slet ikke har drøftet opgaverne med den anden part i sikkerhedsgruppen. Figur 5.6 illustrerer dette. Arbejdsmiljøuddannelserne 34

Figur 5.6 Har du drøftet opgaverne med den anden part i sikkerhedsgruppen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 30-timersnetuddannelse (N=48) 37-timers-netuddanelse (N=253) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008 Figuren illustrerer at 29 % af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen svarer at de i mindre grad eller slet ikke har drøftet opgaverne med den anden part i sikkerhedsgruppen. 21 % af kursisterne på 37-timers-netuddannelsen svarer at de i mindre grad eller slet ikke har drøftet opgaverne med den anden part i sikkerhedsgruppen. 5.1.7 Undervisningsmaterialer Ifølge bekendtgørelsen skal undervisningen og undervisningsmaterialet differentieres i forhold til kursisternes forudsætninger. Derudover skal undervisningsmaterialet lægge op til at kursusdeltagerne arbejder opgave- og problemorienteret. Figur 5.7 viser netkursisternes evaluering af undervisningsmaterialet. Figur 5.7 Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med undervisningsmaterialet der anvendes på kurset? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds 30-timers-netuddannelse (N=49) 37-timers-netuddannelse (N=255) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008 Figuren illustrerer at der er en høj grad af tilfredshed med det undervisningsmateriale der anvendes på kurset. Henholdsvis 94 % og 96 % af netkursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med undervisningsmaterialet. 5.1.8 It-systemet Ifølge bekendtgørelsen skal kursusudbyderne sikre at it-systemet der anvendes i de netbaserede uddannelser, har en god driftsstabilitet. Derudover skal it-systemet give gode muligheder for dialog mellem deltagerne og desuden være brugervenligt. Kursisterne på 30-timers-netuddannelsen og 37-timers-netuddannelsen har vurderet it-systemet ud fra disse principper. Afhængigt af uddannelsestype vurderer mellem 95 % og 100 % af kursisterne at de er meget tilfredse eller tilfredse med it-systemets driftsstabilitet. Mellem 59 % og 88 % af kursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med itsystemets brugervenlighed. Arbejdsmiljøuddannelserne 35

Mellem 80 % og 90 % af kursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med mulighederne for dialog med andre deltagere via it-systemet. Evalueringerne viser at der generelt er høj tilfredshed med it-systemets driftsstabilitet. Kursisterne på 30-timers-netuddannelsen og 37-timers-netuddannelsen vurderer også at de er tilfredse med mulighederne for dialog med andre deltagere via it-systemet. Der er dog en relativt stor andel af kursisterne på 30-timers-netuddannelsen der vurderer at de er mindre tilfredse eller utilfredse med it-systemets brugervenlighed. Figur 5.8 illustrerer dette. Figur 5.8 Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med it-systemets brugervenlighed? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds 30-timers-netuddannelse (N=49) 37-timers-netuddannelse (N=256) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008 Figuren illustrerer at 41 % af de 49 kursister på 30-timers-netuddannelsen er mindre tilfredse eller utilfredse med it-systemets brugervenlighed. Det er en relativt høj andel af kursisterne i sammenligning med 37-timers-netuddannelsen hvor 12 % af de 256 kursister vurderer at de er mindre tilfredse eller utilfredse med it-systemets brugervenlighed. 5.2 Uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet I dette afsnit behandles følgende forskellige typer af uddannelse: Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer udbudt som tilstedeværelseskursus Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer udbudt som netbaseret kursus. Afsnit 5.2.1 til 5.2.3 behandler uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet udbudt som tilstedeværelseskursus. Afsnit 5.2.4 til 5.2.7 behandler uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for byggeog anlægsområdet udbudt som netbaseret kursus. Tilstedeværelsesuddannelsen 5.2.1 Undervisernes forvaltning af de pædagogiske principper for uddannelsen Kursisterne på koordinatoruddannelsen udbudt som tilstedeværelseskursus har ligeledes vurderet om undervisningens pædagogiske principper lever op til bekendtgørelsen. 92 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at niveauet i undervisningen har været passende. 97 % af kursisterne vurderer at de i løbet af undervisningen en gang imellem eller ofte har hørt om andre deltageres erfaring med arbejdsmiljø. 94 % af kursisterne vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at tage højde for kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø. 95 % af kursisterne vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at inddrage praktiske eksempler fra byggeog anlægspladsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 36

94 % af kursisterne vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at målrette uddannelsen mod de arbejdsmiljømæssige opgaver og problemer kursisterne møder på byggeog anlægspladsen. 96 % af kursisterne vurderer at underviseren har været rigtig god eller god til at skifte mellem oplæg og opgaver. Størstedelen af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at underviserne er rigtig gode eller gode til at undervise efter de pædagogiske principper der er behandlet i undersøgelsen. Det samme gjorde sig gældende for tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer i 2006 og 2007. 5.2.2 Den praktiske opgave Kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer er ligesom de øvrige kursister blevet spurgt om hvilket udbytte de har fået af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. Figur 5.7 illustrerer deres svar. Figur 5.9 I hvilken grad har du haft udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Jeg udarbejdede ikke den praktiske opgave/hjemmeopgaven Koordinator tilstedeværelsesudd. (N=639) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 87 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer har svaret at de i høj grad eller i nogen grad har fået udbytte af den praktiske opgave/hjemmeopgaven. I 2007 gjaldt dette for 88 % af kursisterne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Ingen kursister har svaret at de ikke har udarbejdet den praktiske opgave/hjemmeopgaven hvilket er en forbedring i forhold til 2007 hvor 2 % svarede i denne kategori. 10 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer svarer at de kun i mindre grad har fået udbytte af arbejdet med den praktiske opgave. 1 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer svarer at de slet ikke har fået noget udbytte af arbejdet med den praktiske opgave. 5.2.3 Undervisningsmaterialer Kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer har ligeledes vurderet undervisningsmaterialerne. Figur 5.8 illustrerer dette. Arbejdsmiljøuddannelserne 37

Figur 5.8 Hvor brugbare synes du undervisningsmaterialerne har været? Meget brugbare Brugbare Mindre brugbare Ikke brugbare Koordinator tilstedeværelsesudd. (N=647) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 96 % af kursisterne på tilstedeværelsesuddannelserne for koordinatorer vurderer at undervisningsmaterialerne har været meget brugbare eller brugbare. Netuddannelsen 5.2.4 Tilstedeværelsesdagen I lighed med de øvrige netbaserede uddannelser skal den netbaserede uddannelse for koordinatorer indledes med en tilstedeværelsesdag. Evalueringen viser i hvilken grad kursisterne på den netbaserede uddannelse for koordinatorer vurderer at tilstedeværelsesdagen lever op til følgende principper: 100 % af kursisterne vurderer at tilstedeværelsesdagen i høj grad eller i nogen grad gav dem et overblik over indholdet af uddannelsen. 92 % af kursisterne vurderer at tilstedeværelsesdagen i høj grad eller i nogen grad gav dem et overblik over arbejdsmiljøområdet. 85 % af kursisterne vurderer at de i høj grad eller i nogen grad var klar til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesdagen. Kursisterne på den netbaserede uddannelse for koordinatorer vurderer altså at tilstedeværelsesdagen har givet dem et overblik over indholdet af både uddannelsen og arbejdsmiljøområdet. Der er dog en relativt stor del af kursister der vurderer at de i mindre grad er i stand til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesdagen. Figur 5.9 illustrerer dette. Figur 5.9 Var du klar til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesdagen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Koordinator netuddannelse (N=26) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Som det fremgår af figuren, vurderer 15 % af kursisterne på den netbaserede uddannelse for koordinatorer at de i mindre grad følte sig klar til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesdagen. Dette svarer til fire kursister. Arbejdsmiljøuddannelserne 38

5.2.5 Netperioden Kursisterne på den netbaserede uddannelse for koordinatorer har vurderet netperioden ud fra følgende principper: 81 % af kursisterne på den netbaserede uddannelse for koordinatorer vurderer at aktivitetsplanen har fungeret godt eller rigtig godt som ramme for netperioden. 100 % af kursisterne vurderer at opgaverne i aktivitetsplanen var forholdsvis relevante eller meget relevante. 73 % af kursisterne vurderer at det i høj grad eller i nogen grad var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. 73 % af kursisterne har drøftet opgaverne med de andre på byggeog anlægspladsen. 88 % af kursisterne har været meget tilfredse eller tilfredse med underviserens vejledning i løbet af netperioden. Kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelse vurderer at de er tilfredse med opgaverne i aktivitetsplanen og med underviserens vejledning. Tre temaer skiller sig dog ud hvad angår graden af tilfredshed blandt kursisterne. Figur 5.10 illustrerer kursisternes vurdering af hvordan aktivitetsplanen fungerede som ramme for netperioden. Figur 5.10 Hvordan fungerede aktivitetsplanen som ramme for netperioden? Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt Koordinator netuddannelse (N=26) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 19 % af kursisterne vurderer at aktivitetsplanen fungerede mindre godt eller dårligt som ramme for netperioden. Dette svarer til at 5 ud af 26 kursister ikke var tilfredse med hvordan aktivitetsplanen fungerede som ramme for netperioden. Kursister på den netbaserede koordinatoruddannelse er ikke tidligere blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og det er derfor ikke muligt at vurdere om der er tale om en ny tendens. En relativt stor andel af kursisterne vurderer at det ikke var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. Figur 5.11 illustrerer dette. Arbejdsmiljøuddannelserne 39

Figur 5.11 Var det klart for dig hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Koordinator netuddannelse (N=26) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 42 % af kursisterne vurderer at det kun i mindre grad var klart for dem hvad der skulle til før opgaverne var løst tilfredsstillende. Kursister på den netbaserede koordinatoruddannelse er ikke tidligere blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og derfor er det ikke muligt at vurdere om dette er et tilbagevendende problem på den netbaserede koordinatoruddannelse. Kursisterne er også blevet bedt om at svare på i hvilken grad de har drøftet opgaverne med de andre på byggeog anlægspladsen. En relativt stor andel af kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelse vurderer at de i mindre grad eller slet ikke har drøftet opgaverne med de andre på byggeog anlægspladsen i sikkerhedsgruppen. Figur 5.12 illustrerer dette. Figur 5.12 Har du drøftet opgaverne med de andre på byggeog anlægspladsen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Koordinator netuddannelse (N=26) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 27 % af kursisterne vurderer at de i mindre grad eller slet ikke har drøftet opgaverne med de andre på byggeog anlægspladsen. Da det er første gang kursister på den netbaserede koordinatoruddannelse er blevet bedt om at vurdere dette aspekt af uddannelsen, er det ikke muligt at sige noget om om der er tale om en ny tendens eller ej. 5.2.6 Undervisningsmaterialer Ifølge bekendtgørelsen skal undervisningen og undervisningsmaterialet differentieres i forhold til kursisternes forudsætninger. Derudover skal undervisningsmaterialet lægge op til at kursusdeltagerne arbejder opgave- og problemorienteret. Figur 5.13 viser netkursisternes evaluering af undervisningsmaterialet. Arbejdsmiljøuddannelserne 40

Figur 5.13 Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med undervisningsmaterialet der anvendes på kurset? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Koordinator netuddannelse (N=26) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. Figuren illustrerer at 89 % af kursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med undervisningsmaterialet der anvendes på kurset. 5.2.7 It-systemet Kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelse har vurderet it-systemet ud fra følgende principper: 77 % af kursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med it-systemets driftsstabilitet. 73 % af kursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med it-systemets brugervenlighed. 81 % af kursisterne vurderer at de er meget tilfredse eller tilfredse med mulighederne for dialog med andre deltagere via it-systemet. Der er altså overordnet tilfredshed med it-systemet. En andel af kursisterne vurderer dog at de er utilfredse med it-systemets driftsstabilitet. Figur 5.14 illustrerer dette. Figur 5.14 Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med it-systemets driftsstabilitet? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Koordinator netuddannelse (N=26) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kursister 2008. 12 % af kursisterne på den netbaserede koordinatoruddannelse tilkendegiver at de er utilfredse med it-systemets driftsstabilitet, mens 12 % af kursisterne er mindre tilfredse med it-systemets driftsstabilitet. Blandt kursisterne på 30-timersog 37-timers-netuddannelserne var der en høj grad af tilfredshed med it-systemets driftsstabilitet. Der kan altså ikke siges at være en generel tendens for netuddannelserne i forhold til kursisternes vurdering af it-systemets driftsstabilitet. Arbejdsmiljøuddannelserne 41

6 Undervisernes evaluering Dette kapitel gør rede for undervisernes syn på arbejdsmiljøuddannelserne. Kapitlet bygger på undervisernes besvarelser af evalueringsskemaer og gengiver tendenser og temaer i besvarelserne på tværs af uddannelsestyperne. De samlede data fra undervisernes evalueringer kan ses i bilaget. Kapitlet består af fem afsnit der omhandler: Undervisernes vurdering af kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne Undervisningsdifferentiering Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø Undervisernes tilfredshed med gæsteundervisere Undervisernes tilfredshed med kursets forløb. Der er relativt få besvarelser fra undervisere på netuddannelserne, nemlig 17 besvarelser fra undervisere på 37-timers-netuddannelsen, 2 fra undervisere på 30-timers-netuddannelsen og 6 fra undervisere på den netbaserede koordinatoruddannelse. Kapitlet vil dog omtale resultaterne fra disse besvarelser hvor det er relevant. Svarprocenten for underviserne er 100 %. 6.1 Undervisernes vurdering af kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne Dette afsnit beskriver undervisernes vurdering af kursisterne på arbejdsmiljøuddannelserne. 6.1.1 Vurdering af kursisternes deltagelse i undervisningen På tværs af uddannelsestyper vurderer underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne at kursisterne kan betegnes som aktive eller overvejende aktive. Dette var også tilfældet i 2007. Figur 6.1 viser hvordan underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne har vurderet kursisternes deltagelse i undervisningen. Figur 6.1 Hvordan vurderer du kursisternes deltagelse i uddannelsen? Aktive Overvejende aktive Overvejende passive Passive Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N= 48) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1162) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere. Arbejdsmiljøuddannelserne 42

Mellem 93 % og 98 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne vurderer at kursisterne var aktive eller overvejende aktive i undervisningen. 53 % af underviserne på 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne svarer at kursisterne var aktive, mens 43 % svarer at kursisterne var overvejende aktive. Til sammenligning svarede 52 % og 42 % af underviserne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne og 50 % og 48 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne at kursisterne var henholdsvis aktive eller overvejende aktive. Mens besvarelserne for tilstedeværelsesuddannelserne tegner et forholdsvis ens billede af uddannelserne, er spredningen i svarene for netuddannelserne sig større. Her skiller 30-timersnetuddannelsen sig ud ved at 50 % af underviserne vurderer at kursisterne var overvejende aktive, mens 50 % vurderer at kursisterne var overvejende passive. Det skal dog understreges at disse tal bygger på kun to underviserbesvarelser som altså har givet to forskellige vurderinger. På netuddannelsen for koordinatorer svarer 33 % og 67 % at kursisterne var henholdsvis aktive og overvejende aktive, mens henholdsvis 59 %, 29 % og 12 % svarer at kursisterne var henholdsvis aktive, overvejende aktive og overvejende passive. 6.1.2 Vurdering af kursisternes boglige forudsætninger Underviserne på såvel tilstedeværelsesuddannelserne som netuddannelserne er blevet bedt om at vurdere kursisternes boglige forudsætninger. Undervisernes besvarelser tegner et billede af bogligt stærke eller forholdsvis bogligt stærke kursister, hvilket nedenstående figur illustrerer. Figur 6.2 Hvordan vurderer du samlet set kursisternes boglige forudsætninger? Stærke Forholdsvis stærke Forholdsvis svage Svage Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=48) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1165) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere. I alt svarer 89 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne at kursisternes boglige forudsætninger er stærke eller forholdsvis stærke. Det samme svar giver i alt 98 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og i alt 93 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen adskiller sig fra de andre ved at en højere andel af underviserne nemlig 54 % her vurderer at kursisternes boglige forudsætninger er stærke. Hvad angår de øvrige to tilstedeværelsesuddannelser ligger det samme svar på henholdsvis 25 % for koordinatortilstedeværelsesuddannelsen og 17 % for 37-timerstilstedeværelsesuddannelsen. På de netbaserede koordinatoruddannelser vurderer underviserne på alle seks afholdte kurser at kursisterne havde stærke eller forholdsvis stærke boglige forudsætninger. Det samme gælder for 94 % af underviserne på 37-timers-netuddannelserne, mens underviseren på de to 30-timers netbaserede kurser for begge kurser har vurderet at kursisternes boglige forudsætninger var forholdsvis stærke. 6.1.3 Vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Undervisernes vurdering af kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø fremgår af figur 6.3. Arbejdsmiljøuddannelserne 43

Figur 6.3 Hvordan vurderer du samlet set kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø? Stor Nogen Begrænset Ingen Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=49) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1163) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere. Underviserne vurderer kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø relativt forskelligt afhængigt af uddannelsestype. Mens henholdsvis 63 % og 58 % af underviserne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne og 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer at kursisterne har nogen eller stor forhåndsviden om arbejdsmiljø, er den tilsvarende andel for koordinatoruddannelsen 80 %. I de 17 besvarelser fra undervisere på 37-timers-netuddannelsen vurderer 77 % at kursisterne har nogen eller stor forhåndsviden. De to besvarelser fra underviseren på 30-timers-netuddannelsen vurderer begge at kursisterne havde nogen forhåndsviden. På den netbaserede koordinatoruddannelse har underviserne på fire af de seks evaluerede kurser vurderet at kursisterne havde nogen forhåndsviden, mens to har vurderet at kursisternes forhåndsviden samlet set var begrænset. 6.1.4 Vurdering af netkursisternes it-færdigheder På netuddannelserne er underviserne desuden blevet bedt om at vurdere kursisternes itfærdigheder. På tværs af de tre uddannelsestyper vurderer 96 % af underviserne at kursisterne samlet set har gode eller rigtig gode it-færdigheder. Igen bør der dog tages forbehold for at antallet af besvarelser for netuddannelserne er relativt få. 6.2 Undervisningsdifferentiering Et af de pædagogiske principper som bekendtgørelsen foreskriver, er undervisningsdifferentiering. Kursisterne kommer fra forskellige brancher og har ofte forskellige forudsætninger, og underviserens kendskab til kursisterne er afgørende for muligheden for at differentiere undervisningen. Underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne har besvaret en række spørgsmål om hvordan de oplever forskellene mellem kursisterne i forhold til disses aktive deltagelse, motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse, boglige forudsætninger og forhåndsviden om arbejdsmiljø. Dertil kommer at underviserne på netuddannelserne er blevet bedt om at vurdere kursisternes itfærdigheder. 6.2.1 Vurdering af forskelle i kursisternes deltagelse i uddannelsen Underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne er blevet bedt om at vurdere eventuelle mellem kursisterne i forhold til deres aktivitetsniveau i undervisningen. Arbejdsmiljøuddannelserne 44

Figur 6.4 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres aktive deltagelse i uddannelsen? Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=49) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1164) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 Underviserne vurderer kursisternes deltagelse i undervisningen forskelligt afhængigt af uddannelsestype. 50 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at der er nogen eller stor forskel på kursisternes aktivitetsniveau. Det gælder for 37 % af underviserne på 30- timers-tilstedeværelsesuddannelsen og for 55 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer. På netuddannelserne vurderer 88 % af underviserne på 37-timers-uddannelsen at der var nogen eller stor forskel på kursisternes aktivitetsniveau i undervisningen. For de to 30-timers-kurser har underviseren vurderet at der var henholdsvis nogen og stor forskel på kursisterne, mens 67 % af evalueringerne fra underviserne på den netbaserede koordinatoruddannelse vurderer at der var nogen eller stor forskel på kursisterne hvad angik deres aktive deltagelse i uddannelsen. 6.2.2 Vurdering af forskelle i kursisternes motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse Underviserne har vurderet forskellene mellem kursisterne i forhold til deres motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse. Figur 6.5 illustrerer svarfordelingen. Figur 6.5 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres motivation for at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse? Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=49) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1163) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 Arbejdsmiljøuddannelserne 45

Som figuren viser, er der ikke stor variation imellem tilstedeværelsesuddannelserne i forhold til hvordan underviserne har vurderet forskellene i kursisternes motivation for at gennemføre uddannelsen. Mens 52 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer vurderer at der var nogen eller stor forskel, gælder det for 45 % af underviserne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelsen og for 46 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen. I forhold til tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer er der sket en markant ændring siden 2007 hvor 18 % af underviserne vurderede at der var nogen eller stor forskel. 77 % af underviserne på 37-timers-netuddannelsen vurderer at der var nogen eller stor forskel på kursisternes motivation for at gennemføre uddannelsen, mens det gælder for begge besvarelser på 30-timers-netuddannelsen og for 83 % af besvarelserne på netuddannelsen for koordinatorer. På netuddannelserne er underviserne blevet spurgt om endnu et forhold vedrørende kursisternes motivation. De er blevet bedt om at vurdere forskellene mellem kursisterne i forhold til deres indsats for at løse de aftalte opgaver i aktivitetsplanen. Her vurderer 77 % af underviserne på 37- timers-tilstedeværelsesuddannelsen at der er nogen eller stor forskel, mens det samme gælder for begge besvarelser for 30-timers-uddannelsen og for 83 % af underviserne på den netbaserede koordinatoruddannelse. 6.2.3 Vurdering af forskelle i kursisternes boglige forudsætninger Underviserne på både tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne er desuden blevet bedt om at vurdere forskellene mellem kursisterne i forhold til deres boglige forudsætninger. Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=49) Figur 6.6 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres boglige forudsætninger? 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1159) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 Undervisernes vurdering af kursisternes boglige forudsætninger varierer ligeledes fra uddannelsestype til uddannelsestype. 33 % af underviserne på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at der var nogen eller stor forskel på kursisternes boglige forudsætninger, mens det samme gælder for henholdsvis 65 % og 57 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og tilstedeværelsesuddannelsen for koordinatorer. I 2006 og 2007 var det ligeledes underviserne på 30-timers-uddannelsen der vurderede kursisternes boglige forudsætninger som mest homogene, mens underviserne på 37-timers-uddannelsen i højere grad vurderede at der var forskel på kursisternes boglige forudsætninger. 77 % af underviserne på 37-timers-netuddannelsen vurderer at der er nogen eller stor forskel på kursisternes boglige forudsætninger. På de to kurser på 30-timers-netuddannelsen svarer underviseren at der er nogen forskel, mens to af de seks evalueringer på den netbaserede koordinatoruddannelse vurderer at der er nogen eller stor forskel. Arbejdsmiljøuddannelserne 46

6.2.4 Vurdering af forskelle i kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø Det sidste spørgsmål som er relevant i forhold til undervisningsdifferentiering, og som er blevet stillet til underviserne på både tilstedeværelsesuddannelserne og netuddannelserne, er spørgsmålet om hvordan underviserne vurderer forskellene mellem kursisterne i forhold til deres forhåndsviden om arbejdsmiljø. Figur 6.7 Hvordan vurderer du forskellene mellem kursisterne i forhold til deres forhåndsviden om arbejdsmiljø? Stor forskel Nogen forskel Begrænset forskel Ingen forskel Koordinatortilstedeværelse (N=44) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=49) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1159) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 Mellem 59 % og 84 % af underviserne på tilstedeværelsesuddannelsen vurderer at der var stor eller nogen forskel på kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø. Her skiller 30-timerstilstedeværelsesuddannelsen sig ud ved at 59 % svarer i disse kategorier mens henholdsvis 73 % og 84 % svarer det samme på de to øvrige tilstedeværelsesuddannelser. På 37-timers-netuddannelsen vurderer 73 % af underviserne at der var nogen eller stor forskel på kursisterne. Det er et fald på 22 procentpoint i forhold til 2007 hvor 95 % havde samme vurdering. På 30-timers-netuddannelsen vurderer de to undervisere at der var nogen forskel på kursisterne, mens halvdelen af de seks underviserevalueringer på koordinatoruddannelsen giver udtryk for at der var nogen eller stor forskel på kursisternes forhåndsviden om arbejdsmiljø. 6.2.5 Vurdering af forskelle i kursisternes it-færdigheder Underviserne på netuddannelserne er blevet bedt om at vurdere forskelle mellem kursisterne i forhold til deres it-færdigheder. Af de 16 underviserevalueringer der har vurderet forskellen mellem kursisterne på 37-timers-netuddannelsen, angiver 63 % at der var nogen eller stor forskel på kursisternes it-færdigheder. Det samme gælder for halvdelen af de seks besvarelser for den netbaserede koordinatoruddannelse, mens det i begge besvarelser for 30-timers-netuddannelsen angives at der var begrænset forskel på kursisternes it-færdigheder. 6.3 Uddannelsernes påvirkning af kursisternes holdning til arbejdsmiljø Underviserne er blevet bedt om at angive om det er deres opfattelse at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af uddannelsen. Spørgsmålet skal belyse om underviserne oplever at deres undervisning har påvirket kursisterne. Arbejdsmiljøuddannelserne 47

Figur 6.8 Er det din opfattelse at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af uddannelsen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=44) 30-timers-tilstedeværelsesudd. (N=48) 37-timers-tilstedeværelsesudd. (N=1162) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 Som figuren illustrerer, vurderer en stor andel af underviserne at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig i løbet af undervisningen, hvilket også var tilfældet i 2006 og 2007. 98 % af underviserne på 37-timersog 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 96 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne vurderer at kursisternes holdning har ændret sig i høj grad eller i nogen grad. Også på netuddannelserne vurderer underviserne at kursisternes holdning til arbejdsmiljø har ændret sig. Det gælder for mellem 94 % og 100 % af underviserne afhængigt af uddannelsestype. 6.4 Undervisernes tilfredshed med gæsteundervisere Underviserne er blevet spurgt om deres inddragelse af gæsteundervisere fra Arbejdstilsynet, fra underviserens egen virksomhed og fra arbejdsmiljøfaglige virksomheder og om deres tilfredshed med disse. Afsnittet behandler resultaterne fra tilstedeværelsesuddannelserne. Tabel 6.1 viser andelen af tilstedeværelsesuddannelser fordelt på uddannelsestype hvor der har været gæsteundervisere fra forskellige virksomheder og organisationer. Tabel 6.1 Kurser med gæsteundervisere Gæsteundervisere fra Arbejdstilsynet Gæsteundervisere fra egen virksomhed Gæsteundervisere fra arbejdsmiljøfaglig virksomhed 37-timers-tilstedeværelsesuddannelser 79 % 35 % 79 % 30-timers-tilstedeværelsesuddannelser 68 % 19 % 19 % Koordinatortilstedeværelsesuddannelser 41 % 35 % 29 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 Som det ses af tabellen, har mellem 41 og 79 % af uddannelserne benyttet sig af gæsteundervisere fra Arbejdstilsynet. Mellem 19 % og 35 % har benyttet gæsteundervisere fra egen virksomhed. Her findes den største andel på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 37-timerstilstedeværelsesuddannelserne og den mindste del på 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. 79 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne har benyttet gæsteundervisere fra arbejdsmiljøfaglige virksomhed, mens dette gælder for 29 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og for 19 % af underviserne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne. Arbejdsmiljøuddannelserne 48

Underviserne på tilstedeværelsesuddannelserne har vurderet hvor tilfredse eller utilfredse de var med gæsteunderviserne fra henholdsvis Arbejdstilsynet, deres egen virksomhed og en arbejdsmiljøfaglig virksomhed. Svarene fremgår af figur 6.9, 6.10 og 6.11. Figur 6.9 Hvor tilfreds eller utilfreds var du med gæsteunderviserne fra Arbejdstilsynet? Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=7) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=21) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=716) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 92 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne er tilfredse eller overvejende tilfredse med gæsteunderviserne fra Arbejdstilsynet. Dette gælder for 100 % af underviserne på både koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne. 7 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne er overvejende utilfredse med gæsteunderviserne fra Arbejdstilsynet, mens 1 % var utilfredse. Figur 6.10 Hvor tilfreds eller utilfreds var du med gæsteunderviserne fra egen virksomhed? Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=6) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=6) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=317) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 99 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 100 % af underviserne på både koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer at de var tilfredse eller overvejende tilfredse med gæsteunderviserne fra deres egen virksomhed. Arbejdsmiljøuddannelserne 49

Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds 30-timerstilstedeværelsesudd.(N=6) Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=5) Figur 6.11 Hvor tilfreds eller utilfreds var du med gæsteunderviserne fra arbejdsmiljøfaglig virksomhed? 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=716) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere.2008 97 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne og 100 % af underviserne på både koordinatortilstedeværelsesuddannelserne og 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne vurderer at de var tilfredse eller overvejende tilfredse med gæsteunderviserne fra en arbejdsmiljøfaglig virksomhed. 6.5 Undervisernes samlede tilfredshed med kursets forløb Afslutningsvis er underviserne blevet bedt om at svare på hvor tilfredse eller utilfredse de samlet set var med uddannelsens forløb. Figur 6.12 viser hvordan svarene fordeler sig. Figur 6.12 Hvor tilfreds eller utilfreds var du samlet set med uddannelsens forløb? Tilfreds Overvejende tilfreds Overvejende utilfreds Utilfreds Koordinatortilstedeværelsesudd. (N=43) 30-timerstilstedeværelsesudd. (N=49) 37-timerstilstedeværelsesudd. (N=1156) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere. Som figuren viser, er flertallet af underviserne samlet set tilfredse eller overvejende tilfredse med uddannelsens forløb. 63 % af underviserne på 37-timers-tilstedeværelsesuddannelserne er tilfredse, mens det samme gælder for 55 % af underviserne på 30-timerstilstedeværelsesuddannelserne og for 49 % af underviserne på koordinatortilstedeværelsesuddannelserne. Langt de fleste af de øvrige undervisere svarer at de er overvejende tilfredse. Dog svarer op til 2 % at de er utilfredse eller overvejende utilfredse. Arbejdsmiljøuddannelserne 50

For netuddannelserne tegner sig det samme billede. Her angiver 100 % af underviserevalueringerne på de tre uddannelsestyper at de har været tilfredse eller overvejende tilfredse med uddannelsens forløb. Arbejdsmiljøuddannelserne 51

7 Udbydernes evaluering De foregående kapitler har belyst kvaliteten af arbejdsmiljøuddannelserne fra kursisternes og undervisernes synspunkt. På den baggrund vil dette kapitel belyse arbejdsmiljøuddannelserne fra udbydernes perspektiv. Kapitlet undersøger hvordan udbyderne varetager kvalitetssikring af den eller de arbejdsmiljøuddannelser de udbyder. Med kvalitetssikring menes de procedurer der følges for at sikre at en indsats gennemføres på en sådan måde at den lever op til en på forhånd fastlagt kvalitetsstandard. Med andre ord handler det om hvordan udbyderne sikrer sig at uddannelsen hver gang den udbydes, lever op til de krav om god uddannelseskvalitet der er fastsat i lovgivningen. Mere specifikt fokuserer kapitlet på fire områder: Hvad gør udbyderne for at sikre at underviserne underviser i alle de elementer der er fastlagt i bekendtgørelsen som en del af uddannelsen? Hvordan sikrer udbyderne at kursisterne på de enkelte hold lever op til bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver? Hvad gør udbyderne for at sikre at underviserne lever op til kravene om at vedligeholde deres kvalifikationer? Hvad gør udbyderne for at holde sig ajour med ændringerne i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne? Kapitlet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige udbydere af arbejdsmiljøuddannelser. Udbyderne har ved hvert spørgsmål haft mulighed for at vælge alle de svarmuligheder der beskriver deres praksis. 39 udbydere ud af de i alt 54 aktive udbydere i 2008 har udfyldt spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 72 %. De resterende 28 % af udbyderne adskiller sig ikke på sammenlignelige egenskaber fra de 72 %, hvorfor undersøgelsen kan siges at være repræsentativ. 7.1 Uddannelseselementerne i bekendtgørelsen Det første fokuspunkt i undersøgelsen af udbydernes kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne er indsatsen for at sikre at uddannelsen omfatter de emner der i lovgivningen er fastlagt som lovpligtigt indhold på uddannelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er udbyderne blevet spurgt om hvordan de sikrer at der undervises i samtlige lovpligtige emner. Figur 7.1 illustrerer hvilke udsagn udbyderne har vurderet passer til deres praksis i forhold til at sikre at der undervises i alle de lovpligtige elementer i uddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 52

Figur 7.1 Hvad gør I for at sikre at underviser når eller husker at undervise i alle elementer der er fastlagt i bekendtgørelsen som en del af uddannelsen? (N = 39) Vi gennemgår resultaterne af kursisternes evalueringer, bl.a. for at sikre at alle bekendtgørelsens elementer indgår i det enkelte kursus Kursisterne har via den udleverede uddannelsesplan et indblik i bekendtgørelsens elementer og kan derfor holde underviseren op på eventuelle mangler Vi har udarbejdet et kursusprogram eller en timeplan for kurset der sikrer at underviser underviser i alle bekendtgørelsens elementer Underviser har selv udarbejdet uddannelsesplanen og kender derfor bekendtgørelsens elementer Vi har løbende kontakt med underviser hvor vi bl.a. drøfter bekendtgørelsens elementer Vi overværer dele af undervisningen for at sikre at underviser underviser i alle bekendtgørelsens elementer Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere.2008 Ved udbydernes angivelse af hvad de gør for at sikre at der undervises i samtlige lovpligtige emner, er der kun et enkelt punkt der skiller sig ud. Mens 23 % angiver at de overværer dele af undervisningen, har mellem 72 % og 74 % angivet de øvrige svarmuligheder. Det er altså overværelse af undervisningen der er den mindst anvendte metode af de her nævnte til at sikre at der undervises i alle lovpligtige emner. Andelen af udbydere der overværer undervisningen, er dog steget siden 2007 hvor tallet var 15 %. 7.2 Fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgave Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning til udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne at fravær på arbejdsmiljøuddannelserne kun er tilladt i tilfælde af egen eller nærtståendes sygdom, deltagelse i retsmøder og lignende. De dele af kurset hvor kursisten har været væk, skal da altid tages om på et andet kursus. Ligeledes er det et ufravigeligt krav at kursisten laver en praktisk hjemmeopgave for at kurset kan bestås. Udbyderne har svaret på hvordan de holder øje med at kursisterne på de enkelte hold lever op til bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver. Figur 7.2 viser udbydernes svar. Arbejdsmiljøuddannelserne 53

Figur 7.2 Hvordan holder I øje med at kursisterne på de enkelte hold lever op til bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver? (N = 39) Kursisterne informeres fra kursets start om bekendtgørelsens krav med hensyn til fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver Vi udsteder ikke kursusbevis hvis kursisten udebliver fra dele af undervisningen Vi udsteder ikke kursusbevis hvis hjemmeopgaven ikke er lavet Underviser registrerer skriftligt kursisternes fremmøde på hver kursusdag Underviser registrerer skriftligt kursisternes aflevering af hjemmeopgaver Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere.2008 Som det fremgår af figuren, svarer 97 % af de 39 udbydere at de ved kursets start informerer kursisterne om bekendtgørelsens krav om fremmøde og udarbejdelse af hjemmeopgaver. Dette skal sikre at kursisterne lever op til disse krav. I forhold til kravet om fremmøde er der derudover primært to strategier som udbyderne anvender. 97 % svarer at de ikke udsteder kursusbeviser hvis kursisten udebliver fra dele af undervisningen, og 64 % af udbyderne svarer at deres undervisere skriftligt registrerer kursisternes fremmøde. Ved EVA s kontrolbesøg på uddannelserne mødte vi den holdning blandt nogle undervisere og udbydere at op til 10 % s fravær generelt var acceptabelt. Som tidligere nævnt fremgår det dog af bekendtgørelsen at fravær kun kan accepteres i ganske særlige tilfælde. I forhold til hjemmeopgaver svarer 80 % af udbyderne at de sikrer at den udarbejdes ved ikke at udstede kursusbevis hvis opgaven ikke er lavet. Desuden angiver 31 % at de skriftligt registrerer aflevering af hjemmeopgaver. Set i lyset af at henholdsvis 2 % og 3 % af kursisterne på 37- timersog 30-timers-tilstedeværelsesuddannelserne (jf. afsnit 5.1.3) angiver at de ikke har udarbejdet den lovpligtige hjemmeopgave, kan man sætte spørgsmålstegn ved om udbydernes indsats for at sikre at de der får et kursusbevis, også har lavet en hjemmeopgave, er tilstrækkelig. 7.3 Vedligeholdelse af underviserkvalifikationer I bekendtgørelsen er det fastlagt at underviserne på arbejdsmiljøuddannelserne årligt skal deltage i to dages relevant efteruddannelse. Der er ikke krav om deltagelse i et bestemt arrangement eller kursus, idet forskellige kurser vil kunne anvendes hvis de er arbejdsmiljøfagligt eller pædagogisk relevante. Det er ligeledes fastlagt at underviserne for at vedligeholde deres kvalifikationer skal undervise på uddannelsen i et omfang der svarer til mindst fire kurser om året. Udbyderne er blevet spurgt om hvad de gør for at sikre at underviserne lever op til kravene om vedligeholdelse af kvalifikationer. Deres svar fremgår af figur 7.3. Arbejdsmiljøuddannelserne 54

Figur 7.3 Hvad gør I for at sikre at underviserne lever op til bekendtgørelsens krav til ajourføring af undervisernes kvalifikationer? (N = 39) Underviser gennemfører årligt mindst fire arbejdsmiljøkurser hos os Underviser deltager hvert år i samme kursus, konference eller seminar som arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse Vi indhenter dokumentation for undervisers deltagelse i arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse Underviser gennemfører årligt arbejdsmiljøkurser for andre kursusudbydere Vi holder øje med og tilmelder underviser arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse Den enkelte underviser er selv ansvarlig for ajourføring af egne kvalifikationer Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere.2008 Den primære strategi for at sikre at underviserne lever op til bekendtgørelsens krav til ajourføring, er at underviseren gennemfører fire arbejdsmiljøkurser årligt. 85 % af udbyderne svarer at underviserne årligt gennemfører mindst fire kurser hos udbyderen. 69 % svarer at underviserne hvert år deltager i samme kursus, konference eller seminar som arbejdsmiljøfaglig og pædagogisk relevant efteruddannelse. 69 % indhenter dokumentation for underviserens deltagelse i relevant efteruddannelse. 41 % af udbyderne angiver at deres undervisere gennemfører kurser for andre kursusudbydere for at holde sig ajour, og 33 % holder øje med og tilmelder undervisere til efteruddannelse. Endelig angiver 56 % at underviseren selv er ansvarlig for at vedligeholde sine kvalifikationer. 7.4 Viden om ændringer i lovgrundlaget Det er udbydernes ansvar at sørge for at de udbudte arbejdsmiljøuddannelser gennemføres efter gældende lovgivning. Spørgeskemaundersøgelsen omfattede udbydernes indsats for at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen. Figur 7.4 viser hvilke udsagn udbyderne mener passer på deres praksis i forhold til at holde sig ajour med lovændringer. Arbejdsmiljøuddannelserne 55

Figur 7.4 Hvad gør I for at holde jer ajour med ændringerne i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne? (N = 39) Vi abonnerer på diverse nyhedsbreve og fagblade Vi holder os opdateret via hjemmesider hos relevante myndigheder Vi deltager i diverse temadage, w orkshops og/eller konferencer om arbejdsmiljø Vi holder os opdateret via netværk i branchen Vi holder os opdateret via lovservicetjenester Vi meddeler underviser eventuelle ændringer i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere.2008 Udbyderne holder sig oftest ajour ved at abonnere på nyhedsbreve og fagblade og ved jævnligt at besøge relevante myndigheders hjemmesider. 92 % abonnerer på nyhedsbreve og fagblade, mens 84 % holder sig ajour via relevante myndigheders hjemmesider. 74 % af udbyderne angiver at de deltager i diverse temadage, workshopper og konferencer om arbejdsmiljø, 68 % holder sig ajour via netværk i branchen, og 66 % holder sig ajour via lovservicetjenester. 63 % af udbyderne informerer underviserne om ændringer i lovgrundlaget for arbejdsmiljøuddannelserne. Det er en stigning siden 2007 hvor 50 % af udbyderne informerede underviserne herom. Arbejdsmiljøuddannelserne 56