I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår

Transkript

1 Den Grundlæggende Lederuddannelse Deltagernes evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse i 2004 August 2005

2 Den Grundlæggende Lederuddannelse Denne undersøgelse giver en sammenfatning af deltagernes skriftlige evalueringer i forbindelse med deltagelse på Den Grundlæggende Lederuddannelse i Vi har tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser for 2001, 2002 og Uddannelsen startede i Den Grundlæggende Lederuddannelse er udviklet af Lederuddannelsesudvalget i et samarbejde mellem Ledernes Hovedorganisation og Århus Ledelsesakademi. Lederuddannelsen er en arbejdsmarkedsuddannelse, der er sammensat af 4 arbejdsmarkedsuddannelser: Grundlæggende ledelses- og samarbejdsteknik, Mødeledelse, Ledelses- og samarbejdsteknik i praksis og Ledernes kommunikationsværktøjer. Uddannelsen er målrettet nye og kommende ledere uden en lang teoretisk uddannelsesbaggrund. Uddannelsen gennemføres på 13 kursusdage fordelt på et halvt år. Der veksles mellem korte uddannelsesforløb af to-tre dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i deltagernes arbejde. I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i Den Grundlæggende Lederuddannelse. Det skønnes, at ca ledere i 2004 har deltaget i alle 4 uddannelser som tilsammen udgør den Grundlæggende Lederuddannelse. Der er en stigning i forhold til 2003 på 200 deltager eller en stigning på 25 procent. Stigningen skyldes at uddannelsen er blevet mere kendt og anerkendt blandt flere virksomheder, og fordi den imødekommer et relativt stort udækket behov for lederuddannelser på første niveau Datamaterialet er tilvejebragt via de systemfælles redskaber for evaluering- og effektvurdering af arbejdsmarkedsuddannelser deltagere, svarende til 34 procent af deltagerne, har afleveret et evalueringsskema i forbindelse med deltagelse i de 4 arbejdsmarkedsuddannelser og er dermed registreret i Undervisningsministeriet evalueringssystem (hjemmesiden ) 1. Da datagrundlaget kun udgør 34 procent af deltagerne, har vi valgt, at supplere med data fra AMU-statistikken 2. Det supplerende datasæt er endvidere anvendt, fordi baggrundsoplysninger, såsom køn og alder, ikke længere er en del af spørgeskemaet (på AMU-statistikken er tilgængelig på Den Grundlæggende Lederuddannelse har i ovennævnte periode været godkendt til udbud på følgende uddannelsesinstitutioner: Århus Købmandsskole, Esbjerg Handelsskole, Lyngby Uddannelsescenter, International Business College, Handelsskolen Ishøj og Taastrup, Aalborg Handelsskole, Tietgenskolen, Handelsskolen Sjælland Syd og Skjern Tekniske Skole. Stor tilfredshed med uddannelsen Deltagerne er fortsat meget tilfredse med uddannelsen og har vurderet, at udbyttet af uddannelsen har en høj erhvervsrelevans, der umiddelbart kan anvendes i deres job. 1 Med anvendelse af de systemfælles evalueringsredskaber kan det ikke med 100 % sikkerhed afgøres, hvor mange personer, der har gennemført Den Grundlæggende Lederuddannelse, fordi registreringen opdeles på hver enkel arbejdsmarkedsuddannelse, der indgår som enkeltmodul i uddannelsen og ikke på hele forløbet. Endelig er opgørelsen baseret på, at deltagerne afleverer de skriftlige evalueringer efter kurset, hvilket ikke altid er tilfældet. 2 AMU-statistikken indeholder kun kvantitative data om kursusdeltagelse (antal, køn, alder mv.) og ikke f.eks. deltagernes evalueringer af kurserne. 2

3 Sammenlagt angiver 95 procent af deltagerne at være enten tilfreds eller endog meget tilfreds med uddannelsen. I evalueringen af den Grundlæggende Lederuddannelse fra både 2001, 2002 og 2003 var en lige så stor del af deltagerne tilfredse med uddannelsen. Flest mænd deltager på uddannelsen Der er flest mænd, der deltager på Den Grundlæggende Lederuddannelse. 59 procent er mænd og 41 procent er kvinder. I forhold til både 2001, 2002 og 2003 er dette en lavere andel af kvindelige deltagere, men samtidig er det en betydelig større andel af kvinder, end der normalt er blandt ledernes deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelser. I 2001 udgjorde kvinderne f.eks. 20 procent af ledernes deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne 3 og i 2003 lå andelen på 35 procent. Det kunne tyde på, at indholdet af Den Grundlæggende Lederuddannelse i højere grad appellerer til kvinder. Mange yngre deltagere Tabel 1a og 1b viser alderssammensætningen for deltagerne på Den Grundlæggende Lederuddannelse. Der er to tabeller, fordi de nye aldersintervaller ikke passer med de gamle. Som det ses ud fra begge tabeller, udgør de yngre ledere - personer til og med 40 år (44 år) - sammenlagt 55 procent i 2001, 58 procent i 2002, 59 procent i 2003 og 72 procent i 2004 (op til 44 år) af deltagerne på Den Grundlæggende Lederuddannelse. I en tidligere undersøgelse af ledernes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelsen (jf. note 3) udgjorde de yngre ledere kun 40 procent af ledernes deltagelse på AMU-uddannelserne 4. Der er derfor en tendens til flere yngre deltagere på Den Grundlæggende Lederuddannelse. Tabel 1a. Deltagernes alderssammensætning fra år år år år år Procent af deltagerne, Procent af deltagerne, Procent af deltagerne, Tabel 1b. Deltagernes alderssammensætning fra Under 24 år år år år år Procent af deltagerne, Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser, Juli Ledernes Hovedorganisation. 4 Ibid. Det skal her bemærkes, at aldersgrupperingen i Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser er lidt anderledes end aldersgrupperingen i de systemfælles redskaber for AMU-uddannelserne. Sidstnævnte inkluderer de 40-årige i gruppen her benævnt yngre ledere, hvilket ikke er tilfældet i Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser, der opererer med en øvre grænse på 39-årige. 3

4 Hvem tager initiativ til uddannelsen? Det fremgår af tabel 2, at enten arbejdspladsen eller vedkommende selv i langt de fleste tilfælde har taget initiativ til uddannelsen. Således angiver 46 procent af deltagerne, at idéen kom fra arbejdspladsen, mens 43 procent angiver, at de selv fik idéen til uddannelsen. I forhold til 2003 er der 5 % flere der selv fik ideen og tog initiativet til at deltage i uddannelsen. I 11 procent af tilfældene kommer idéen fra anden side (eksempelvis kommunen eller Arbejdsformidlingen). Taget i betragtning, at 96 procent af kursusdeltagerne var i arbejde kan det ikke overraske, at arbejdspladsen eller deltagerne selv i langt de fleste tilfælde tager initiativ til uddannelsen. Tabel 2. Hvem fik idéen til at deltage i uddannelsen? Ide til kursus: Vedkommende selv Arbejdspladsen Andre Deltagere generelt Flere tager Den Grundlæggende Lederuddannelse som del af uddannelsesplan 46 procent af deltagerne svarer i 2004 bekræftende på spørgsmålet, om deltagelsen i uddannelsen er en del af en aftalt uddannelsesplan. Dette er en stigning i forhold til både 2001, 2002 og 2003, hvor hhv. 32 procent, 39 procent og 45 procent af deltagerne opfattede uddannelsen som en del af en uddannelsesplan, jf. tabel 3. At flere ledere tager uddannelsen som en del af en uddannelsesplan skyldes formodentlig, at kendskabet til uddannelsen er blevet mere udbredt i de større virksomheder og dermed mere systematisk kan indgå i virksomhedernes kompetencestrategi. Tabel 3. Procentdel af deltagerne, der opfatter uddannelsen som en del af deres uddannelsesplan fra Led i uddannelsesplan Størst interesse for de ledelsesfaglige kernefag Som det ses af tabel 4, er der en klar tendens til, at efteruddannelse indenfor de ledelsesfaglige områder prioriteres højst. Nogle af de højst prioriterede områder er Personlig udvikling, Personaleledelse, Konflikthåndtering og Medarbejderudvikling - og i alle tilfælde er mellem 70 og 76 procent af deltagerne interesserede i efteruddannelse inden for disse områder. De teknisk-faglige områder er derimod generelt lavest prioriterede. Det gælder eksempelvis områder som Produktion, hvor kun 29 procent af deltagerne er interesseret i at efteruddanne og Logistik, hvor den tilsvarende andel er 27 procent. Se i øvrigt figur 1 for illustration af efteruddannelsespræferencerne. 4

5 Tabel 4. Procentdel af deltagere, der er interesseret i efteruddannelse indenfor nævnte områder. Generel interesse for AMU 87 Personlig udvikling 76 Personaleledelse 76 Konflikthåndtering 75 Medarbejderudvikling 70 Kommunikation og formidling 68 Teamledelse 66 Forandringsledelse 61 Forhandlingsteknik 58 Værdibaseret ledelse 53 Projektledelse 51 Kvalitetsledelse 51 EDB og IT 46 Økonomi og regnskab 41 Strategi 38 Service 35 Salg og markedsføring 31 Internettet 30 Produktion 29 Logistik 27 Miljøledelse 18 5

6 Logistik Miljøledelse Figur 1: Procentdel af deltagere, der er interesseret i efteruddannelse indenfor nævnte områder 6 Personaleledelse Konflikthåndtering Medarbejderudvikling Kommunikation og formidling Teamledelse Forandringsledelse Forhandlingsteknik Værdibaseret ledelse Projektledelse Kvalitetsledelse EDB og IT Økonomi og regnskab Strategi Service Salg og markedsføring Internettet Produktion Personlig udvikling Generelt