HILSEN FRA HEIS. Kære Gammelherlovianer!



Relaterede dokumenter
Round Square. på Herlufsholm Skole. HERLUFSHOLM Grundlagt 1565

Round Square. på Herlufsholm Skole

Vi vil være bedre Skolepolitik

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Værdigrundlag Ishøj Skole

Børne- og Ungepolitik

BetterNow - Kristen Bernikowsgade København K. orgsupport@betternow.dk - Tel

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Børne- og Ungepolitik

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

7100 Vejle 7100 Vejle

Antimobbestrategi Gedved Skole

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Velkommen til Kernehuset

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Din tilfredshed med institutionen

Information og idebog til kontaktforældre

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Nyhedsbrev, november 2003

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Vi vil sikre, at grundlæggende idealer om lærdom og dannelse videreføres i pagt med tiden, og at skolen er en sund og økonomisk stærk virksomhed.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Mentor eller certificeret coaching

Pause fra mor. Kære Henny

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

forord I dagplejen får alle børn en god start

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Klar Parat Skolestart

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Klædt på til Network Marketing

Formandens beretning 2012/2013

- et varmt og rart sted

Bavnehøj Skoles profil

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Aarhus Friskoles Fredagsbrev

Å r g a n g N r. 5 - A u g u s t

PARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Udkast til Ungdomspolitik

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

Børn og unge former fremtiden

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Hermed indbydes til Talentstævne 2015, som traditionen tro ligger weekenden uge 33, den august

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Usserød Skoles værdiregelsæt

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Transkript:

NYHEDSBREV FRA HERLUFSHOLM ALUMNI August 2009 HILSEN FRA HEIS Kære Gammelherlovianer! Endnu et nyt skoleår er begyndt på Herlufsholm, og vi tager nu for alvor favntag med skolens nye vision. Hele foråret er der blevet arbejdet med at omsætte visionen til konkrete handlingsplaner, som nu sættes i gang. En af de større opgaver, der tages hul på, handler om læringsstile, som er en metode til at stimulere elevernes motivation for indlæring og dermed udbyttet. Parallelt hermed igangsætter vi et arbejde, som skal skabe og fastholde glæden ved at gå i skole og ved at lære. Endelig er vi i gang med at blive optaget i Round Square International, som omtales senere i dette nyhedsbrev. Med udsendelsen af dette nyhedsbrev indvier vi samtidig skolens nye hjemmeside (www.herlufsholm.dk). Det er et projekt, som vi har arbejdet længe med - nu er den her så, med en masse information til især forældre og elever, men også med information til Gammelherlovianere om Alumni og bl.a. annoncering af de arrangementer, der også er åbne for Gammelherlovianere. Kig forbi Af forestående arrangementer vil der, udover den traditionelle fugleskydning, komme en alumniforedragsaften. Ligesom vi i foråret med stor succes havde besøg af Gammelherlovianer og Oberstløjtnant Mads Rahbek ( 82) til et foredrag om den danske indsats i Helmand, vil vi igen i efteråret invitere til et foredrag med endnu en Gammelherlovianer. Foredraget finder sted søndag d. 8. november, og der vil blive udsendt en særskilt invitation til dette. I dette nyhedsbrev har vi valgt at sætte fokus på netop et af skolens nye store mål optagelsen af Herlufsholm Skole i Round Square International (www.roundsquare.org). Det er en spændende organisation med et vigtigt indhold. Round Square har optaget mig, næsten siden jeg startede som rektor på Herlufsholm. Af forskellige grunde har det først været muligt at gennemføre den omfattende optagelsesprocedure nu, og det bliver et projekt, som kommer til at gribe ind på alle områder af skolen og - tror jeg - vil være med til at løfte skolen endnu mere. Derudover er det en stor fornøjelse i dette nyhedsbrev at kunne fortælle om skolens engagement i SOS-børnebyerne, bl.a. om overrækkelsen af 250.000 kr. til protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte, samt om nyeste indsamlingstiltag et sponsorløb. Endelig er det en glæde at kunne fortælle om skolens nye kostpolitik og succes med en buffet-ordning, som tilbyder eleverne sundere og mere varieret kost. 1/10

Til slut skal jeg minde om årets fugleskydning, hvor det altid er en fornøjelse at møde jer Gammelherlovianere. Årets fugleskydning er lørdag d. 22. august 2009, og alle Gammelherlovianere er velkomne fra kl. 9.00, hvor procession og fugleskydningsmarch som sædvanlig vil markere en festlig start på Fugleskydningen, eller senere. Med venlig hilsen Heis ARTIKLER I DETTE NYHEDSBREV: Opdag verden og gør en forskel interview med Round Square koordinator Ann Hansen S. 3 H.K.H. Prinsesse Benedikte besøgte Herlufsholm overrækkelsen af 250.000 kr. til SOS-børnebyerne S. 6 Spøbet (sponsorløbet) om en ny tradition for at samle penge ind S. 7 Sund revolution på Herlufsholm om skolens nyeste kosttiltag - S. 7 Den store herlovianske kogebog om projekt mad og minder S. 8 2/10

OPDAG VERDEN OG GØR EN FORSKEL OM OPTAGELSEN SOM ROUND SQUARE SKOLE Ann Hansen er Gammelherlovianer, ansat som lektor på Herlufsholm Skole og har siden april 2009 stået i spidsen for Herlufsholm Skoles arbejde med at blive en del af Round Square International. Det er et drømmejob, fortæller hun, og det er man ikke i tvivl om, når man hører hende fortælle om mulighederne: Jeg har altid oplevet frivilligt arbejde som både berigende og udviklende, og ikke mindst derfor er det meget spændende for mig, at det frivillige arbejde er kernen i Round Square. Frivilligt arbejde er med til at minde os om, at der er noget, der er større end os selv, og at vi - som Herluf Trolle har lært os - er forpligtede af de gyldne kæder. Kort om Round Square International Round Square er et samarbejde mellem 72 skoler i hele verden, som har forpligtet sig til at arbejde med elevernes personlige udvikling med udgangspunkt i Kurt Hahns tanker (se mere på http://www.kurthahn.org/). Kurt Hahn havde den opfattelse, at skoler ikke alene skal fokusere på at være fagligt stærke, de skal også udvikle eleverne personligt og derigennem gøre dem til gode voksne og deltagende samfundsborgere, der forstår, at man kun ved selv at engagere sig kan skabe en god verden. Det skal de bl.a. gøre ved at give eleverne mulighed for at rejse ud og opleve verden og derved samtidig inspirere eleverne til at gøre en forskel. I Round Square samarbejdet er denne grundtanke omsat til følgende 6 søjler, som benævnes IDEALS: Internationalisering eleverne skal forstå, at vi ikke lever afsondret fra hinanden. Demokrati eleverne skal opleve medindflydelse og tage et medansvar. Environment eleverne kender til og drager omsorg for miljøet Adventure eleverne udfordrer og overvinder sig selv i pagt med naturen. Ledelse eleverne skal lære at forpligte sig og tage ansvar. Service eleverne skal udøve frivilligt arbejde. Anns udgangspunkt for arbejdet Som tidligere kostelev ved Ann, hvor meget det betyder, at fritiden bliver fyldt med meningsfyldte opgaver, samt hvor meget man udvikler sig i løbet af de år, man er på Herlufsholm: Jeg har altid holdt meget af Herlufsholm Skole - en kærlighed, som stammer helt tilbage til min tid som elev på skolen. Men den Skole jeg gik på, var på nogle måder en anakronisme. På trods af, at der var mange piger på skolen, var den præget af at have været en drengeskole med en vis rå tone og en hårdhed, som heldigvis ikke er en del af skolen i dag. Men det, jeg allerede dengang satte så stor pris på, er den særlige ånd, som stammer fra skolens forankring i historien, det internationale miljø, det særlige sammenhold blandt eleverne, respekten for stifternes arv o.s.v., og den ånd er et rigtig godt afsæt for at arbejde med Round Square. Jeg føler, at min tid på Herlufsholm som dipel har haft afgørende betydning for min udvikling. Både det at vælge at gå på kostskole og bosætte sig væk fra sine forældre, 3/10

samt det, at man selv bliver mere ansvarlig for sin tilværelse, er vigtige elementer i modningsprocessen. Det er denne meget centrale personlige udvikling, der sker i de skelsættende ungdomsår, som bliver så betydningsfuld for ens videre liv. Jeg føler, at de år, jeg fik på Herlufsholm, har præget mit videre liv i en positiv retning og jeg vil gerne være med til at gøre den oplevelse endnu bedre for eleverne i dag. Jeg mener, at Round Square kan være helt afgørende i vores bestræbelser på at understøtte elevernes personlige udvikling, og at de afledte initiativer kan åbne helt nye muligheder for dem. Dette gælder både dageleverne og kosteleverne i teenageårene er de så foranderlige og så modtagelige og derfor er det så spændende at give dem disse muligheder for at udfoldelse og udvikling. Optagelse som Round Square skole Ann Hansen fortæller om skolens optagelse som Round Square skole: Jeg oplever, at skolens indtræden i Round Square er en helt naturlig forlængelse af den udvikling, skolen har gennemgået gennem de sidste 10-15 år med Klaus Jakobsen som rektor. På mange områder er Herlufsholm allerede en Round Square skole, men der er også områder, hvor vi kan blive meget bedre, og hvor vores indtræden i Round Square vil kunne stimulere den udvikling. Round Square handler i høj grad om åbenhed, og selv om Herlufsholm løbende er blevet bedre til at åbne sig over for omverdenen, så tror jeg, at Round Square betyder et endeligt farvel til den tid, hvor skolen isolerede sig bag de røde mure. Vores elever er på en række områder blevet vænnet til, at rigtig mange ting bliver ordnet for dem, og at de derfor hverken behøver at føle medansvar eller vise lederskab og tage initiativ. Her ser jeg Round Square som et rigtig godt værktøj til at engagere eleverne og det fantastiske er, at det vil de også rigtig gerne selv. Arbejdet med Round Square Det er tanken, at Round Square skal være en integreret del af hele skolens liv og ikke køre som et parallelt projekt. Ann Hansen fortæller: Round Square skal ikke kun være noget, eleverne gør, når undervisningen er slut. Det er i hvert fald min drøm, at Round Square initiativer vil vokse organisk ud af undervisningen og dermed også skabe et meget bredt ejerskab for tankerne. Jeg har selv tidligere været skeptisk overfor, hvorvidt f.eks. det var godt fagligt for de mindre dygtige elever at miste undervisningstimer pga. et stort engagement i frivilligt arbejde, sport eller andre ekstraskolære aktiviteter. Men jeg har måttet erkende, at eleverne har det bedre, når de engagerer sig ud over det akademiske, og at det i øvrigt ikke har nogen negativ effekt på deres faglige resultater. Faktisk viser mange undersøgelser, at elever højnes fagligt af at være engagerede i sportsaktiviteter eller frivilligt arbejde. Dette er også erfaringen fra de øvrige Round Square skoler. Personligt tror jeg, at elever, som alene vil være boglige og ikke engagerer sig i andet, får det sværere i fremtiden. Eleverne skal udfordre sig selv for at udvikle de egenskaber, som de får brug for, når de forlader skolen. Men det handler ikke kun om at skabe aktiviteter, som eleverne kan vokse af; det handler også om lærernes tilgang til eleverne, og her kan der være behov for, at lærerne i højere grad ser på eleverne som kompetente, at vi bliver bedre til at anerkende det, de allerede kan, for derigennem at kunne stimulere deres yderligere udvikling. I det tidlige forår blev hele skolen introduceret til tankerne bag Round Square International, og der blev etableret grupper bestående af såvel lærere og elever, som 4/10

arbejder med internaliseringen og implementeringen af hvert af de 6 idealer. Ann Hansen fortæller om dette arbejde: Eleverne har taget helt fantastisk imod tankerne bag Round Square. Hvor vores elever på Herlufsholm til tider godt kan være meget pæne og konservative, så har Round Square projektet vakt lidt positivt ungdomsoprør i dem. De oplever, at de bliver taget seriøst og lyttet til, og de har en meget stor tro på, at de initiativer, vi søsætter omkring Round Square, selvfølgelig også bliver gennemført. Lige nu forgår arbejdet i frivillige grupper, men på sigt vil alle elever og lærere komme i berøring med Round Square. Også lærere viser stor interesse for Round Square, og mange har givet udtryk for, at de kan se nogle nyttige værktøjer her. Det er mit indtryk, at langt de fleste lærere på Herlufsholm brænder for at udvikle deres elever til gode mennesker og glædes, når eleverne lykkes og mange af lærerne kan se, at Round Square kan være et af midlerne til dette. Hjælpeprojekter Lige nu arbejder vi på at bygge en organisation op omkring Round Square arbejdet og med at få så mange elever som muligt involveret. Bl.a. skal repræsentanter fra hver klasse fremover stå for klassevis at indsamle minimum 1.000,- kr. til hjælpeprojekter under Round Square International. Derudover skal skolen hvert år sende en elev af sted til en af organisationens hjælpeprojekter. På sigt skal man som Round Square skole helst udvikle et eget regionalt hjælpeprojekt, eksempelvis i Grønland, som efter nogle års drift overtages af hovedorganisationen. Centralt i Round Square arbejdet ligger netop den personlige udvikling, og derfor skal man også holde sig for øje, at det ikke kun er de store forkromede serviceprojekter, som kan gøre sig gældende. Som dipel på skolen var en veninde og jeg besøgsven for Tvissen (red. Gudmun Illum) en gang om måneden, og et sådant engagement kan være af meget stor betydning for den enkelte. I dag har vi elever, der hjælper til på Lille Næstved skole i deres SFO, på Mødrehjælpen og i Futura Cafeen. Andre serviceinitiativer er i gang netop nu på skolen som f.eks. etablering af en cykelvaskeplads - et initiativ startet af miljøgruppen. Disse mindre initiativer er eksempler på, hvordan den enkelte elev kan føle sig kompetent, blive taget alvorligt, gøre en forskel og på den måde udvikle sig. Det er også en af mine drømme at kunne involvere Gammelherlovianerne i nogle af hjælpeprojekterne. Det kunne f.eks. være gennem et samarbejde om serviceprojekter, hvor nogle Gammelherlovianere måske allerede i dag arbejder med noget, som nuværende elever kunne deltage i, eller har ideer til projekter, som kan igangsættes. Jeg hører rigtig gerne fra gamle elever, som vil være med til at styrke denne (eller andre) dele af Round Square arbejdet afslutter Ann Hansen. -- Man kan læse mere om Round Square International på www.roundsquare.org - Herlufsholm Skoles Round Square koordinator Ann Hansen kan træffes på tlf.: 55 77 89 79 eller e-mail: akh@herlufsholm.dk 5/10

H.K.H. PRINSESSE BENEDIKTE BESØGTE HERLUFSHOLM Den 14. maj kunne Herlufsholm igen invitere HKH Prinsesse Benedikte til som protektor for SOS-børnebyer at modtage en check på 250.000 kr. Rektor holdt tale for prinsessen, hvor han bl.a. fortalte, hvordan skolens samarbejde med SOS-børnebyerne har været med til at åbne skolen udadtil og gøre eleverne mere socialt bevidste. Anders Jespersen fra 3.IB, som overrakte pengene til HKH Prinsesse Benedikte, fortalte i sin tale, at hans vigtigste lære ved at arbejde med SOS-børnebyerne var, at selv en lille indsats kan gøre en verden til forskel for mennesker, som virkelig har brug for en hjælpende hånd. Billede: H.K.H. Prinsesse Benedikte modtog de 250.000,- kr. i Herlufsholms festsal. Siden 1996 har elever fra Herlufsholm indsamlet penge til SOS-børnebyerne, som tager sig af forældreløse børn, som de skaffer et trygt hjem og en uddannelse. Indsamlingerne via Herlufsholm har bl.a. sikret opførelsen af et nyt familiehus i byen Francistown i Botswana i 2001, som i øvrigt er blevet navngivet House Herlufsholm. For det beløb, HKH Prinsesse Benedikte modtog d. 14. maj, vil Herlufsholm Skole kunne sponsere endnu et familiehus. Det er endnu ikke afgjort, hvor i verden huset skal bygges, eller hvad huset kommer til at hedde, hvilket eleverne skal være med til at afgøre. De involverede elever har skaffet pengene ved bl.a. at afholde en årlig julebazar, som især de lokale forretninger og erhvervsdrivende har doneret ting til. Derudover har eleverne årligt afholdt flere koncerter, og der etableres altid kaffebar ved skolens fester og traditioner. Nyeste tiltag for at skaffe penge er et sponsorløb, som også omtales i dette nyhedsbrev. Endelig donerer grupper, der vises rundt på skolen, ofte også et mindre eller større beløb. Kort om SOS-børnebyer SOS-børnebyerne blev stiftet af Herman Gmeiner, der ønskede at gøre noget for de mange børn, som i løbet af Anden Verdenskrig havde mistet deres familie. Organisationen fylder i år 60 år, og det er blevet til flere hundrede børnebyer spredt over hele verden, alle grundlagt ud fra en vision om, at ethvert barn skal tilhøre en familie og vokse op i kærlighed, respekt og tryghed. Læs eventuelt mere om SOSbørnebyer på www.sos-borneby.dk. 6/10

SPØBET (SPONSORLØBET) Søndag d. 17. maj blev der for første gang på Herlufsholm gennemført et sponsorløb (Spøbet) til fordel for SOS-børnebyerne. En række elever fra 2.IB havde arrangeret løbet, som blev gennemført med stor succes. De fleste deltagere var elever, men også nogle lærere stillede op for at støtte den gode sag. I alt var der ca. 110 deltagere, som hver passerede målstregen i Nyhave en til flere gange. Deltagerne skulle løbe rundt om åen (ca. 3,4 km) lige så mange gange, de kunne, inden for en tidsramme af 2 timer. Forud for løbet havde hver deltager sørget for at skaffe sponsorer, der donerede et bestemt beløb for hver omgang, deltageren kunne løbe rundt om åen. Sponsorerne var primært familie og venner, som fra bænke i Nyhave heppede på deltagerne. Ud over glæden ved at rejse penge til SOS-børnebyerne, var der også en præmie til den bedste klasse. I år blev det 1.x, der vandt en biograftur for hele klassen ved i alt at løbe 288 km eller 13,7 km i gennemsnit. Den elev, der løb længst, var Nikolaj Høyer, som løb 23,8 km. I alt indsamlede elever og lærere 18.990,- kr. Med den succes ønsker eleverne, der arbejder med SOS-børnebyerne, at gøre spøbet til en fast tilbagevendende tradition. SUND REVOLUTION PÅ HERLUFSHOLM Herlufsholm Skole fik i 2007 en ny køkkenchef, Anni Stuhr, som bl.a. fik til opgave at sørge for sund og spændende mad til eleverne gennem en succesfuld omlægning af frokostbespisningen. Den hidtidige langbordsservering af en varm frokostret skulle ændres til indretningen af en buffet med kolde og lune retter. Som altid på Herlufsholm er forandringer omgærdet af nervøsitet for, om der nu sker brud på værdifulde traditioner. Nu har buffetspisningen kørt i 1½ år og med stor succes. Da vi have langbordsserveringen blev der ofte levnet, og den lokale pizzamand blev også jævnligt ringet op. Nu er tallerkener og fade tomme, når de sidste elever forlader spisesalene, fortæller Anni Stuhr. Eleverne skal nu selv hente maden ved en buffet, som er opstillet og inddelt i ernæringsgrupper med forklaringer om ernæring og om, hvordan man bedst muligt sikrer, at det, man putter i munden, er sundt. Som en kostskole, hvor omkring 7/10

halvdelen af eleverne bor her, har vi et ekstra stort ansvar for elevernes sundhed og trivsel; og ud over at lave sund mad til eleverne, så oplever vi det også som en vigtig opgave at reagere og gribe ind, hvis vi får kendskab til en elev, som ikke har det så godt af den ene eller anden grund fortæller Anni Stuhr. Køkkenet beskæftiger i dag 18 fuldtidsstillinger, hvoraf halvdelen er faglærte bl.a. har køkkenet nu to kokke ansat. Køkkenet står for såvel morgen-, middags- og aftensmad til eleverne, hvilket ved frokosttid, hvor også dageleverne spiser med, betyder bespisning af ca. 600 mennesker. Kosten sammensættes ud fra de officielle danske kostanbefalinger med et stort forbrug af frugt og grønt i alt ca. 170 kg om dagen. Udover at følge kostanbefalingerne, går vi også op i at bruge sæsonens bedste råvarer og i det hele taget tilbyde eleverne variation tilføjer Anni Stuhr. Billede: Eleverne er glade for den nye buffet. DEN STORE HERLOVIANSKE KOGEBOG Det mest oplagte projekt, som endnu venter på at blive virkelighed: Den ultimative kulturhistoriske kogebog om Danmarks ældste kost-skole. Nu kommer den. Du indbydes her til at deltage i arbejdet på en mad- og mindebog fra Herlufsholm. Den skal naturligvis fyldes med spændende opskrifter på de kendte eller glemte travere: slær, svællinger, tvakker og nyster. Telk og græsk massakre. En af skolens professionelle kokke, Rasmus Rasmussen vil efterprøve sådanne numre fra gastronomiens museum. Og dagens sunde smiley-food vil kunne indgå i en sammenligning. Men vi har især brug for input fra alle herlovianere: Hvad husker DU som dine liveller haderetter? Og hvilke minder har hin enkelte om gaspakker og gasgilder, om årets vildtaften, fastelavn, fuer og dimissionsmiddag o.l. Husker du sproget? Hvorfor hed en herlovianer en fedtskorpe og hvem var smassemanden? De personlige erindringer bliver levende for os andre, hvis du også genkalder dig stemningen, duften og smagen (tømmermændene?) fra situationen. Ja, hvem deltog og hvilke roller spillede de? Lad gerne dit bidrag være konkret og anskueligt redaktionsgruppen vil så citere, redigere og lægge brikker til det store puslespil der helst skulle vide perspektiverne ud både i tid og sted. Vi vil nemlig også fortælle om både munke-fortiden med karpedamme og humlehaver, om faste og fromhed blandt munke og pilgrimme og bordskik og hygiejne i Birgitte Gøyes forstandertid. Bordet er naturligvis vokset frem af mange menneskers tanker og bestræbelser så vi vil følge forskellige tiders bidrag til det, vi har i dag. 8/10

Herlovianere er som bekendt vidt berejste i alle de riger og lande inklusive åndens! Husker Du måske situationer og møder i det fremmede, hvor livlinen gik tilbage til Herlufsholm så fortæl, beret! Vi ved at Herluf Trolles fødselsdag kan fejres på mange måder. Studerende og udvekslingselever har haft gode oplevelser på andre skoler og læresteder og vil sikkert kunne inspirere os hernede lad os få ideerne frem! Og mens alle I gamle skorper drejer på mindets rosenkrans, vil et lille ihærdigt redaktionsudvalg udføre det mere målrettede kulinariske tvangs- og redaktionsarbejde i Herlufsholms nærmiljø. Ikke bare vil vi lave (og afprøve) retterne, fotografere og beskrive dem, men kildepersoner vil blive opsøgt og interviewet, arkivalier endevendt ja, nogle af dagens diple vil få tilbud om kreativ praktik i kokkeskolens finesser under ledelse af Rasmus Kok! Når DU skriver, mailer, ringer dit bidrag til projektet, så HUSK at angive årgang, datering og lejlighed og identifikation af evt. andre implicerede. Vi glæder os til at høre fra dig. Yes, We Can! Mads & Rasmus Kontaktoplysninger: Mads Nielsen, pens. lektor, Taffeldækkerens Hus Herlufsholm alle 207 4700 Næstved 55 72 45 33, (mob 21 27 46 34) mmn@herlufsholm.dk Kok Rasmus Rasmussen Præstøvej 99b, st.h. 4700 Næstved 22 42 61 53 elwin4@sol.dk 9/10

Næste nyhedsbrev kommer i februar 2010 tilmelding kan ske ved at sende en mail til alumni@herlufsholm.dk indeholdende navn og årgang. Redaktør: Louise Heiberg Lund, Kommunikationsleder på Herlufsholm Skole. Herlufsholm Skole og Gods Att.: Herlufsholm Alumni Herlufsholm Allé 170 4700 Næstved E-mail: alumni@herlufsholm.dk Web: www.herlufsholm.dk/alumni ------------------------------------------------------------------------------------------------ VIL DU STØTTE HERLUFSHOLM Herlufsholm Skole er meget taknemmelig for alle små og store donationer, som hjælper til at realisere visionen om at være en skole i verdensklasse. Ønsker DU at donere et beløb til Herlufsholm, kan du foretage en indbetaling på følgende konto i Danske Bank: Reg.nr.: 4180 Konto: 568123 IBAN: DK6730004180568123 BIC/SWIFT: DABADKKK Donationen kan fradrages efter reglerne om gaver til visse foreninger. Du vil efterfølgende blive kontaktet af skolen. Ved særligt store donationer bedes du kontakte direktør Ole Jung direkte på tlf.: + 45 55 75 35 01 eller via mail: jung@herlufsholm.dk Testamentering af donation En donation til skolen kan også ske ved at tilgodese Herlufsholm Fonden via arv. Der beregnes ikke boafgift (det, der tidligere hed arveafgift) af den del af et dødsbo, som skolen betænkes med. 10/10