DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 I dette bilag følger en oversigt over de mellemlange videregående uddannelser i tal. Følgende belyses 1) tilgang og bestand, 2) Fuldførelse og 3) Beskæftigelse. 1. Tilgang og bestand 2 I 2003 var 67.685 personer i gang med en MVU-uddannelse 3. Pædagog og læreruddannelserne havde den største bestand på hhv. ca. 22.000 og ca. 16.0 studerende, mens it-uddannelserne og tegnsprogsog tolkeuddannelserne havde under 200 studerende i alt. Det samme havde den nyoprettede uddannelse i karakteranimation. Tabel 1. Tilgang og bestand, MVU 2003 MVU-uddannelse Tilgang 2003 Bestand 2003 Pædagog 6.372 21.881 Lærer 4.252 16.642 Sygeplejerske 2.889 9.449 2.183 6.844 Fysio-/ergoterapeut 1.229 3.951 Bygningskonstruktør 1.207 2.713 Socialrådgiver 894 2.1 Ernæring-sundhed 498 1.124 268 941 Bioanalytiker 256 714 Jordemoder 75 307 Radiograf 108 240 IT-uddannelser, prof. bach. 103 177 Tegnsprog, tolk mv. 65 175 Karakteranimation* 26 26 I alt 20.425 67.685 * Uddannelsen blev oprettet i 2003, derfor er tilgang og bestand sammenfaldende. 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. 2. Alle tal og beregninger bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der vises ikke resultater eller beregninger, hvor der indgår under 3 personer. 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige. 3 Udover de oplistede uddannelser findes følgende uddannelser på MVU-niveau: Leisure management, tekstile fag og formidling, afspændingspædagog, skov- og landskabsingeniør.
Tilgangen til MVU-uddannelserne er samlet set steget med ca. 2.0 studerende i perioden fra 1998 2003 (fra 20.296 til 22.5). Figur 1. Tilgang til MVU, 1998-2003 21000 200 20000 1 100 1 100 1 100 2. Fuldførelse 4 Tabel 2. Samlet fuldførelsesprocent, MVU, 1998 2003 MVU 5 82,4 pct. 82,6 pct.,8 pct. 82,1 pct. 78,8 pct. 75,1 pct. Tallene i tabel 2 udtrykker den estimerede fuldførelsesprocent for nye studerende på en given årgang. De mellemlange videregående uddannelser har generelt oplevet fald i fuldførelsesprocenten på ca. 7 procentpoint fra 1998 til 2003. I 2003 forventedes mindre end 8 ud af 10 af de nye studerende på en professionsbacheloruddannelse at fuldføre uddannelsen. 4. Data bygger på UNI-C s modelberegninger baseret på Danmarks Statistiks Integrerede elevregister. Fuldførelsesprocenterne beregnes på gruppeniveau. Det betyder, at sandsynligheden for at fuldføre en professionsbacheloruddannelse i 2003 var 75,1 pct., dvs. at for hver 100 personer, der det år påbegyndte en professionsbacheloruddannelse, vil 75 ende med at fuldføre en professionsbacheloruddannelse, uanset om de skifter mellem forskellige professionsbacheloruddannelser undervejs. 5 Fuldførelsesprocenterne i tabel 2 er udregnet på baggrund af de uddannelser der er kategoriseret som professionsbacheloruddannelser i UNI-C s statistikdatabase. Denne gruppe er ikke fuldstændig sammenfaldende med de uddannelser der er oplistet i tabel 1 (bygninskonstruktør og tegnsprog er ikke professionsbacheloruddannelser). 2
Figur 2. Fuldførelsesprocent på udvalgte MVU-uddannelser, 1998-2003 100 Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog 40 Faldet i fuldførelsesprocenten findes primært på uddannelserne til journalist, pædagog og lærer. Et øjebliksbillede fra 2003 viser dog, at journalist og pædagog, sammen med socialrådgiver og radiograf, stadig har de højeste gennemførelsesprocenter i forhold til andre professionsbachelorer, nemlig ca. pct. Figur 3. Fuldførelsesprocent på udvalgte uddannelser, MVU, 2003 40 30 20 10 0 Socialrådgiver Sygeplejerske /ergoterapeut Radiograf Fysio- Ernæringsundhed Bioanalytiker Lærer Pædagog 3
Fra 2001 til 2003 kan der altså observeres et generelt fald i den estimerede fuldførelsesprocent på MVU. Der kan findes forskellige forklaringer på dette. Med indførelsen af professionsbachelortitlen blev flere uddannelser forlænget fra 3-3½ år. På læreruddannelsen blev der fra og med optaget i 1998 indført 4 linjefag i stedet for 2. Dette har haft en studieforlængende effekt, så fuldførelsestiden på uddannelserne er steget. En længere fuldførelsestid kan påvirke den estimerede fuldførelsesprocent negativt 6. Forlængelsen af uddannelserne kan dog ikke forklare hele faldet i fuldførelsesprocenten. På enkelte uddannelser kan der spores et fald i fuldførelsesprocenten, der går tilbage fra 19 erne, mens andre uddannelser har haft en stabil fuldførelsesprocent gennem hele perioden. Faldet i fuldførelsesprocenten i 2002 og 2003 skyldes derfor delvist, at flere reelt har afbrudt uddannelsen. Det kan forklares med, at MVU-uddannelserne generelt skærpede uddannelseskravene i forbindelse med indførelse af professionsbachelorniveauet. Mange af de studerende, der afbryder en uddannelse, fortsætter dog på en anden videregående uddannelse 7. Ser man på de studerendes uddannelsesbaggrund, er det største fald i fuldførelsesprocenten sket hos studerende, der har en KVU som højeste gennemførte uddannelse. Faldet er dog generelt for alle studerende uanset uddannelsesbaggrund. Figur 4. Fuldførelsesprocent, MVU fordelt på uddannelsesbaggrund, 1998-2003 100 Alm. gym Erhv.gym EUD KVU Kilde : UVM - Tværgående analyser/databaser - Output indikatorer 6 Den estimerede fuldførelsesprocent er baseret på hvor mange studerende der fuldfører uddannelsen i et givet år, på baggrund af det samlede antal studerende på uddannelsen. Hvis fuldførelsestiden stiger pga. en forlængelse af uddannelsen, vil denne andel falde det første år efter forlængelsen, og dermed påvirke den estimerede fuldførelsesprocent negativt (men rette sig op året efter). Dette kan til dels forklare faldet i fuldførelse på nogle uddannelser fra 2001 til 2002. Samtidig er tallene for 2003 generelt stadig relativt usikre. 7 Det gjaldt for ca. pct. af de studerende på MVU i 2003 (Kilde: UNI-C statistik og analyse elevbevægelser 19-2003). 4
3. Beskæftigelse 8 De mellemlange videregående uddannelser har generelt en høj dimittendbeskæftigelse. Det gælder især de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige uddannelser. Nyuddannede sygeplejersker ligger i toppen med en beskæftigelse på ca. 94 pct., hvilket er højere end den samlede beskæftigelse for sygeplejersker (som er ca. 84 pct.). Nyuddannede med en pædagogisk eller social- og sundhedsfaglige uddannelse har gennemgående en beskæftigelse på samme niveau eller højere end den samlede beskæftigelse for uddannelserne. Der er ingen markante ændringer i perioden fra 1998-2003, dog har jordemoderuddannelsen oplevet et lille fald i dimittendbeskæftigelsen fra ca. pct. til ca. 86 pct. Figur 5. Beskæftigelsesprocent, MVU, pædagogik, social og sundhed, dimittender 1998-2003 100 40 30 20 10 0 Socialrådgiver Sygeplejerske Jordemoder Lærer Pædagog Kilde: UNI-C Statistik & Analyse tværgående analyser/databaser befolkning, uddannelse og arbejdsmarked hele befolkningen 97-03 Beskæftigelsen for dimittender fra de øvrige MVU-uddannelser er mere varieret. Bioanalytikere har en beskæftigelse på niveau med sygeplejersker på ca. 93 pct. For journalister og diplomingeniører er der sket et markant fald i dimittendbeskæftigelsen i perioden fra 1997-2003, hhv. fra pct. til 69 pct. og fra 73 pct. til 56 pct., mens den samlede beskæftigelse for de to uddannelser ikke er faldet markant. Bygningskonstruktører og professionsbachelorer i ernæring-sundhed har haft store udsving i dimittendbeskæftigelsen gennem perioden, selvom den samlede beskæftigelse for uddannelserne ikke har ændret sig væsentligt i perioden (hhv. ca. 85 pct. og 75 pct.). 8 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse tværgående analyser/databaser befolkning, uddannelse og arbejdsmarked hele befolkningen 97-03. Alle tal og beregninger bygger på indberetning til Danmarks Statistik. Der vises ikke resultater eller beregninger, hvor der indgår under 30 personer. Den samlede beskæftigelse afspejler alle personer med den pågældende uddannelse, mens dimittendbeskæftigelsen afspejler de nyuddannedes status 0-11 mdr. efter dimission (opgjort i uge 48). Beskæftigelsen er opgjort i forhold til hele befolkningen. Beskæftigede inkluderer ikke personer i aktiveringsforløb. 5
Figur 6. Beskæftigelsesprocent, øvrige MVU, dimittender 1998-2003 100 40 30 20 10 0 Fysio-/ergoterapeut Ernæring-sundhed Bioanalytiker Bygningskonstruktør Kilde: UNI-C Statistik & Analyse tværgående analyser/databaser befolkning, uddannelse og arbejdsmarked hele befolkningen 97-03 Den faldende beskæftigelse for journalister og diplomingeniører har dog ikke betydet, at alle dimittender er gået ud i arbejdsløshed. Fra 2000 til 2003 skete der en markant stigning i især andelen af diplomingeniører, der fortsatte i uddannelsessystemet. I 2001 fortsatte ca. 8 pct. af de nyuddannede diplomingeniører på en kandidatuddannelse i 2003 var dette tal steget til ca. 30 pct. Figur 7. Overgang til bachelor- eller kandidatuddannelser, diplomingeniør og journalist, fuldførte 1998-2003 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse elevtal, elevbevægelser 1987-2003 Dimittender med en pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig MVU-uddannelse ansættes primært ( pct. af de beskæftigede) i den offentlige sektor. Der er ingen betydelige ændringer mellem 1998 og 2002. 6
Figur 8. Ansættelsessektor, MVU-uddannede i beskæftigelse, pædagogik, social og sundhed, 1998 og 2002 100% % % % % % 40% 30% 20% 10% 0% 1998 2002 1998 2002 1998 2002 1998 2002 1998 2002 uoplyst privat sektor offentlig sektor Sygeplejerske Jordemoder Lærer Pædagog Socialrådgiver Kilde: UNI-Cs uddannelsesregistre. Heller ikke for de øvrige professionsbachelorer er der sket store ændringer i ansættelsessektor mellem 1998 og 2002. Bioanalytik ere og fysio-/ergoterapeuter ansættes primært i den offentlige sektor, mens bygningskonstruktører, journalister og diplomingeniører primært ansættes i den private sektor. Ernæ- rings- og sundhedsbachelorer er den eneste uddannelse, hvor der er sket en ændring, idet lidt flere end tidligere ansættes i den private sektor. Figur 9. Ansættelsessektor, øvrige MVU-uddannede i beskæftigelse, 1998 og 2002 7
100% % % % % % 40% 30% 20% 10% 0% 1998 2002 1998 2002 1998 2002 1998 2002 1998 2002 1998 2002 uoplyst privat sektor offentlig sektor Bioanalytiker Ernæringsundhed Fysioergoterapeut Bygningskonstruktør Kilde: UNI-Cs uddannelsesregistre. For evt. faktuelle spørgsmål, fuldmægtig Amanda Fossat, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 57 18. 8