Fra forordet til Købanhavns kommunes byplan 2005

1

1990 erne blev et tiår med en intens interesse for bylivet og dets kvaliteter i Danmark og i hele verden. Globaliseringen med økonomiers og menneskers frie bevægelighed på tværs af landegrænser, internet og storbyernes centrale rolle som vækstdynamoer i verdensøkonomien har bidraget til et øget fokus på de rammebetingelser, der er forudsætningen for vækst. Stærkest i debatten står de tre T er: Teknologi, Talent og Tolerance. De tre T er er udfordringen for alle storbyer i de kommende år. Det gælder også København. : Overborgmester Lars Engbjerg Fra forordet til Købanhavns kommunes byplan 2005 2

Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 1.0 Indledning: 5 1.1 Problemfelt: 5 1.3 Problemformulering: 8 1.4 Arbejdsspørgsmål: 8 Kapitel 2 Metode: 2.0 Metoden i projektet: 10 2.1 Forskningstype: 10 2.2 Optik: 11 2.3 Forforståelse 12 2.4 Tilvalg-fravalg og præsentation af teoretikere: 13 2.5 Empirisk arbejde: 16 2.6 Analysen: 17 2.7 Tværfagligheden: 17 Kapitel 3 Pierre Bourdieu: 3.0 Formål med kapitlet: 19 3.1 Pierre Bourdieu: 19 3.2 Symbolsk kapital (økonomisk, social og kulturel): 21 3.3 Habitus: 21 3.4 Felt & doxa: 23 3.5 Klasser: 24 3.6 Den herskende klasse: 25 3.7 Bourdieu og byen: 26 Kapitel 4 Den kreative klasse: 4.0 Indledning: 28 4.1 Klasser: 29 4.2 Den Kreative klasse og byen: 30 4.3 Florida med Bourdieus optik: 32 4.4 Noget nyt under solen? 33 4.5 Den generelle kritik af Florida: 34 Kapitel 5 Forståelsen af byen og dens planlægning: 5.0 Formål med kapitlet: 35 5.1 Byens Planlægning: 35 3

5.2 Planlægningen i København: 39 5.3 Hvilke overvejelser ligger der inden for denne planlægning? 41 5.4 Byen som oplevet og levet: 42 Kapitel 6 Planlægningen i København: 6.0 Kapitlets formål: 44 6.1 Københavns planlægning: 44 6.2 Københavns kommuneplan 2005: 45 6.3 Hvad skal der ske med Kødbyen, byens rum? 46 6.4 Planlægningen af Kødbyen: 47 6.5 Kødbyen: 48 6.5 Kødbyen og de nye muligheder: 50 Kapitel 7 7.0 Kommuneplanen og Florida: 51 7.1 Københavns Kommunes planlægning af Kødbyen: 52 7.2 Rummet i Kødbyen 53 7.3 Autenticiteten i Kødbyen: 54 7.4 Betydningen af det nye doxa i Kødbyen: 56 7.5 Hvad kan man forvente af rummet i Kødbyen? 57 7.6 De nye udfordringer for byplanlægningen: 58 Kapitel 8 8.0 Konklusion: 59 8.1 Perspektivering: 60 Litteratur liste 64 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 4

Kapitel 1 1.0 Indledning: Motivationen for dette projekt er kommet ud fra en fascination og forundring af byens rum, og hvordan det indvirker på de mennesker der lever og færdes i rummet. Vi har gennem litteratur og egne erfaringer set, at de rum mennesker færdes i har stor indflydelse på hvordan relationer opbygges, eller nedbrydes, både i forholdet mellem individer og individers forhold til stedet. Rummet består både af rene fysiske faktorer og af mere udefinerbare oplevede faktorer, der danner rummets identitet. I dette projekt vil vi arbejde med hvordan rummet i byen bliver til, og se på hvilke faktorer der gør sig gældende når nye byrum planlægges. Vi vil undersøge, og prøve at afdække, de processer der ligger til grund for skabelsen af byrum. Fokus i opgaven er planlægningen af Kødbyen på Vesterbro i København. 1.1 Problemfelt: Byrummet er i en konstant forandring. Påvirkningerne sker både gennem planlægningen, brugen af rummet og gennem udefrakommende faktorer. De udefrakommende faktorer kan være samfundsmæssige diskurser og konstruktioner og globale udviklinger. Tilsammen udgør disse påvirkninger en hyperkompleksitet i byens rum. I en analyse af byens rum, må disse faktorer forsøges forstået og samspillet mellem disse afkodes. Kompleksiteten i byens rum fungerer på alle skalamæssige niveauer. Fra det enkelte individs helt personlige, særlige opfattelse og tolkning af byrummet, til de strukturer der fungerer i en global skala. Globaliseringen er derfor også en nødvendig faktor, for opfattelsen og planlægningen af byens rum. Den tids-rummelige kompression frembragt af globaliseringen, sætter nye økonomiske krav til byen. Byen skal være et attraktivt sted for både virksomheder og individer, for at undgå at disse flytter. Hvis det sker, vil 5

byen miste sine indtægtskilder. Den vil risikere at blive ladt tilbage med den gruppe af mennesker der ikke har haft mulighed for at flytte, arbejdsløse og socialt belastede grupper, og derved vil byens udvikling stagnere. Dette pres for byens overlevelse nødvendiggør at byen må være i konstant udvikling og på forkant med de tendenser, der afgør hvilke muligheder der er for at tiltrække kapital til byen. Danmark kan ikke længere konkurrere på det globale marked med produktionserhverv, og må derfor satse på de vidensbaserede erhverv. Disse kræver en højtuddannet arbejdsstyrke som kan skabe udvikling og fremstille ny viden. Denne problemstilling er relevant for hele Danmark, men særligt for København. København er Danmarks internationale by, og er i direkte konkurrence med andre metropoler. Danmarks fremtidige udvikling er derfor til dels afhængig af hvorvidt København udvikler sig som en metropol, og som et samlingspunkt for innovativt erhvervsliv. Hvordan får man så disse nytænkende og innovative mennesker, til at bosætte sig og arbejde i København? Svaret er til dels givet af den amerikanske økonom Richard Florida, som har skrevet bogen The Rise Of The Creative Class. Her redegører han for, hvilken gruppe af mennesker der kan løfte økonomien i de vestlige lande. Gruppen af de kreative har en række forskellige krav til byen, for at de vil vælge at flytte dertil og arbejde. Disse krav spænder fra udseendet af byen, til hvilke mennesker der bor der og hvordan disse lever sammen med hinanden mm. Læren om den kreative klasse har gjort indtryk på mange og kan tydeligt ses når byplanlægningsstrategier diskuteres. I København har der været et utal af tiltag, der vil kunne tolkes som tiltag der skal skabe en by for den kreative klasse. Projekter såsom Kulturby 96, renoveringen af Islandsbrygge, byfornyelsen på Vesterbro mm. Et af de områder hvor der arbejdes med at skabe rum for kreative er i Kødbyen på Vesterbro. Dette område har gennem de sidste 50 år gennemgået en stor forandring. Fra at være et velfungerende industrielt slagteriområde, til et forladt og nedslidt område, hvor små kreative virksomheder nu flytter ind i bygningerne i takt med at de sidste slagtere 6

flytter ud. Gennem de seneste år har steder som Øsknehallen og PH-café trukket kunst og kultur ind i Kødbyen, bl.a. med Københavns modeuge. Samtidig er DGI-byen med til at skabe gode rekreationsforhold i området. Denne udvikling har man fra Københavns kommunes side valgt at handle på, og har derfor sat Kødbyens udvikling på dagsordenen. Målet er at gøre Kødbyen til et af Københavns og Nordeuropas kreative brændpunkter. I planerne om Kødbyens udvikling, er flytningen af Danmarks Designskole et af de største tiltag. Danmarks Designskole skal flyttes til de gamle bygninger i den Hvide Kødby, og meningen er at kreative virksomheder skal fortsætte med at flytte ind i bygningerne i takt med at slagterne flytter ud. Spørgsmålet er om designerne, udviklerne og andre kreative er interesserede i at flytte til Kødbyen? Om de vil kunne finde sig til rette i de gamle slagteribygninger? Om Kødbyen kan være med til at gøre København til en kreativ metropol? 1.3 Problemformulering: Hvilke overvejelser ligger til grund for planlægningen af fremtidens rum i og omkring Kødbyen, og vil rummet fortsat kunne opleves som autentisk 1? 1.4 Arbejdsspørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle ser vi mellem Bourdieus og Floridas klassebegreber? Og hvilken betydning har de for menneskers brug af byen? Hvilke principper ligger der bag ved den byplanlægning vi ser i København i dag? Hvilke faktorer gør sig gældende for oplevelsen af byens rum, og hvordan kan Kødbyens rum opleves? 1 Autenticitet i denne sammenhæng skal forstås som rummets særegenhed og symbolværdi, i form af udtryk fra de fysiske konstruktioner og de forestillede. (socialt konstruerede). 7

Kan Kødbyen planlægges som et autentisk sted der kan optimere forholdende og tiltrække de kreative? Hvordan ser henholdsvis Florida, Bourdieu og Pløger at mennesker bruger og skaber byrum. Hvor kan vi se problemer i planlægningen for den kreative klasse? 8

Kapitel 2 Metode: 2.0 Metoden i projektet: I dette projekt er vores fokus spændingen mellem planlægningen af byens rum og oplevelsen af rummet. Kernen i vores problemstilling er spændingsfeltet mellem den fysiske planlægning og den oplevelse byrummet giver. Vi har fra start til slut i projektarbejdet brugt meget tid på at afgrænse os. Vi har haft mange ting oppe at vende omkring oplevelser af rum og planlægning af rum. Men vi har erkendt at vi måtte begrænse vores favntag og indsnævre vores interesse. Derved har vi i projektforløbet haft mange overvejelser, og mange fravalg. 2.1 Forskningstype: Med en hermeneutisk tilgang har vi erkendt at der ikke findes viden uden forudsætninger og vi beskæftiger os derfor igennem dette projekt med den forstående forskningstype. Den forstående forskningstype har kernespørgsmålet: Hvilke mening tillægger X (kilden) et bestem fænomen (Y) i hvilken kontekst (Z)? (Launsø og Rieper, 2005:22). Her lægges der op til at man arbejder med forskellige subjektive forhold. I dette arbejde er det vigtigt at være bevidst om, og erkende de forskellige elementer i arbejdets subjektivitet. Man må erkende sin egen og den læste teoris forforståelse. Igennem fortolkning af teorierne opnår man en form for intersubjektivitet, fælles forståelse af Y i Z. I de teoretiske kapitler beskriver vi teorierne i deres kontekst og efterfølgende sættes de som brikker sammen i analysen og derved opnår vi en ny forståelsesramme som en besvarelse af projektrapportens dualistiske problemstilling. Den forstående forskningstype ligger op til case studier, hvilket var vores oprindelige intention (jf. afsnittet om empiri). Selvom vi har fravalgt en egentlig case og i stedet valgt at bruge Kødbyen til eksemplificering, mener vi stadig at projektrapportens gennemgående metode er forstående, i kraft af at vi er opmærksomme på, at for at kunne undersøge de subjektive 9

meninger er det vigtigt at være bevidst om den forforståelse vi har af det der skal undersøges. Grundet at de andre idealtypiske forskningstyper er meget kvantitative i deres form er de fravalgt. Vi søger heller ikke med vores problemformulering at løse et problem, snarere har vi et vidensproblem, som vi bedst ser løst gennem den forstående forskningstype. Måske kan man ikke sige fri for at projektrapporten indeholder metodiske delelementer fra de andre forsknings typer, men vi har bestræbt os på at bruge den forstående forskningstype, med et fortolkningsvidenskabeligt paradigme. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme ligger vægt på den mening som mennesker tillægger deres handlinger. For at opnå en forståelse må man forstå at det man undersøger er subjektive meninger. Man søger med dette paradigme en forståelse af de menneskelige handlinger og deres forståelse af dem. Forskningen bliver en slags dobbelt fortolkning, i og med at den læste teori er fortolket og at vi i vores læsning også fortolker ud fra en mere eller mindre selverkendt optik, et paradigme (Launsø og Rieper, 2005:58-60). 2.2 Optik: Som tilgang til oplevelsen af byens rum, har vi valgt at se byen med en social konstruktivistisk optik. Socialkonstruktivismen forsøger at beskrive samfundet gennem specifikke fortolkninger og begreber, men med grundantagelsen om at al viden er fortolkningsviden (Fuglsang & Olsen 2004:39). At alt er fortolkningsviden gør at socialkonstruktivismen i sin rene form, underkender at der kan produceres viden og teorier der indeholder endegyldige sandheder. Vi anerkender, som beskrevet ovenfor, at der eksisterer determinerende strukturer i samfundet, men at der også er strukturer der er rent socialt konstruerede. I arbejdet med byens rum arbejder vi med den fysiske planlægning og dens processer som determinerende strukturer. De oplevede, følelsesafhængige processer i rummet ser vi som konstruerede af sociale forhold. 10

Den videnskabsteoretiske anvendelse i projektet er videnskabsteori ad hoc, hvor vi bruger vores optik løbende når vi ser problemstillinger, der vil være relevante at se på gennem denne. 2.3 Forforståelse: Vi har bl.a. fra vores kursus i PRR tilegnet os en forståelse af dels fænomenet globalisering og globalisering i skala, og skalaens betydning for byers udvikling. Vi har valgt at bruge vores forforståelse af disse begreber, og derved fravalgt en kritisk diskussion af dem. Vi ser globalisering som en lang række af nye og forstærkede processer. I takt med informations- og transportteknologiens udbredelse er der sket en kæmpe udvikling som har medhørt en tids-rummelig kompression, hurtig og grænseoverskridende økonomi, teknologi, kultur, normer, traditioner, fællesskaber osv. Vi ser globalisering som en on- going proces som den vestlige verden ikke kan sige fri fra at være en del af. Globalisering beskrives som et system af elementer som er gensidigt afhængige, og forandringer i en enkelt del, sender bølger af forandringer til andre elementer (Kaspersen 2005:576). Som vi ser udviklingen i Danmark, er det i høj grad en udvikling der bestemmes af udefrakommende faktorer. Konkurrencen er øget, hvilket har medført en outsourcing som har presset Danmark og vores politikere til at finde noget nyt vi kan leve af. Vores tidligere hovederhverv er stort set ikke eksisterende og kommer ikke igen, for vi kan ikke konkurrere på lønninger. Derfor er det blevet offentligt accepteret at vi skal fundere vores fremtidige velfærd på viden. For at forstå samfundsudviklingen i dag er globalisering et centralt element. Rummene er med globaliseringen blevet gensidigt afhængige og gensidigt bestemmende for hinanden, i kraft med at internationale love indvirker på lokale rum og omvendt. Hermed bliver skalabetragtninger interessante fordi opgaver som tidligere blev behandlet på nationalt niveau, kan blive flyttet nedad til et subnationalt niveau eller opad til et supranationalt niveau, som fx EU. Som vi ser byplanlægning, sker en stor del af den planlægning med fokus på international konkurrence, og byplanlægningen er med globaliseringen 11

presset til at planlægge ud fra større skala end den man befinder sig i. Meget af planlægningen i København handler om at tiltrække firmaer, og bygge de mest fordelagtige byrum at bo, arbejde og ekspandere i. Vi bruger en samfundsmæssig skala som en referenceramme, og en konstruktion som kontekstuere udviklingen i byen. Skala forstås enten som fysisk rumopfattelse, en objektiv forståelse, eller en mere subjektiv opfattelse hvor skala bruges som forståelsesramme. Samfundsmæssig skala henviser til funktionelle og administrative enheder, som for eksempel nationalstaten eller et andet forvaltningsniveau. Vi anser rummet som værende menneskeskabt, konstrueret og historisk foranderligt, og vi anerkender at det der sker på forskellige skalaniveauer, ændrer vilkårene for de andre niveauer. Eksempelvis har det betydning for København, hvilke tiltag de tager i Stockholm og Malmø, ikke kun i Århus, hvis overhovedet i Århus (Agergaard og Winther, 2003:15). 2.4 Tilvalg-fravalg og præsentation af teoretikere: Pierre Bourdieu var en af det 20.århundredes mest betydningsfulde sociologer. Gennem sin forskning og sit forfatterskab har han skabt et begrebsapparat, til beskrivelse af samfundets komplekse strukturer. Bourdieus begrebsapparat er konstrueret på baggrund af empirisk arbejde, i form af kvalitative interviews behandlet med en statistik og survey- metodik. Bourdieu lagde vægt på at reflektere over tilgangen til forskningen, efter hans tese om at ingen begreber eller teorier giver mening uden at se dem i deres videnskabelige kontekst (Järvinen, 2005:350). Denne tilgang til videnskaben passer til Bourdieus syn på samfundet. Ifølge Bourdieus optik består samfundet af forskellige determinerende strukturer, der bl.a. skaber rammen for hvordan agenterne i samfundet placerer sig i forhold til hinanden (Järvinen, 2005:355). I projektet ønsker vi at bruge Bourdieus kapitalbegreb som udgangspunkt til at tolke Floridas teori om den kreative klasse. Vi ser at der er klare lighedstræk ved de to teoretikeres tilgang til klasserne i samfundet. 12

Bourdieus konstruktivistiske strukturalisme kan forklare hvordan spillet mellem klasserne fungerer, hvilket Florida ikke tager stilling til. Videre i projektet vil Bourdiues habitusbegreb og feltbegreb fungere som bindeled mellem Florida og Pløgers byforståelse. Vi læser Bourdieu beskrivende med den forstående metodiske tilgang. Vi anerkender at vi trods en objektiv tilgang, ikke undgår at fortolke teorien. Og derved gøres læsningen subjektiv og paradigmet fortolkende. Patsy Healey er leder af Centre for resarch in European Urban Environments at the Department of Town and City Planning, University og Newcastle. Healey forsker i planlægningsteori og planlægning i praksis (Healey, 1997). I dette projekt vil vi bruge Healeys teorier til at beskrive udviklingen og brugen af forskellige tilgange til byplanlægning. Vi vil særligt koncentrere os om at beskrive skiftet fra en strategisk planlægning udført af statsapparatet, til planlægningsmetoder hvor der i højere grad er mulighed for at inddrage andre interessegrupper. Patsy Healey skriver om udviklingen i byplanlægningen generelt for Europa, men værket er meget tonet af hendes engelske baggrund. Her i rapporten vil vi bruge hendes overordnede, europæiske, billede til at forstå skiftet, og de problemstillinger der er i planlægningen af byen. Vi vil i et senere afsnit beskrive hvordan dette skift ses i en dansk kontekst. Kirsten Simonsen er professor ved RUC, og leder af overbygningstoningen Bystudier. Simonsen beskæftiger sig med de konstruktioner der skabes i byens rum. Som udgangspunkt i bogen Byens mange ansigter, arbejder Simonsen socialkonstruktivistisk med forståelsen af byen. Hun bruger i sin socialkonstruktivistiske ramme fænomenologien til at forstå empirien. Ud fra Simonsens fremstilling af byen, vil vi ligge vægt på de narrative faktorer der også er med til at skabe byen. Kirsten Simonsens skitsering af byen, er i projektrapporten anvendt til at understøtte, vores tilgang til byen. Vi ser byen bestående af fysiske rammer, men i høj grad også af rammer der bygger på individuelle processer i livet og i byen. Denne 13

individuelle oplevelse kan ikke puttes i kasser, men må undersøges efter fænomenologiens sproglige tolkning. Fænomenologien hører sammen med socialkonstruktivismen under kategorien af komplekse idealismer, men skiller sig ud fra socialkonstruktivismen, ved at fokusere på vigtigheden af sproget (Fuglsang & Olsen s.37). I fænomenologien bruges sproget 2 til at vise indvirkningen af fænomener i samfundet. Denne vægtning af sproget gør fænomenologien anvendelig i forhold til de meget individuelle processer der forekommer ved oplevelse af et byrum. I dette projekt vil vi ikke selv bruge fænomenologien til at analysere processerne i Kødbyen, men vi anerkender denne videnskabsform som nødvendig for at kunne forstå de individuelle forståelser og problematikker der ikke kan undersøges ved hjælp af en kvantitativ positivistisk metode. Richard Florida bruger vi idet vi har en forforståelse af at Floridas teorier er alment anerkendte, specielt hos politikere og befolkninger i den vestlige verden. Derfor har vi valgt at bruge ham som en vigtig diskurs i byplanlægningen. Vi vil dog ikke gå ind i en diskursanalyse, men antager at diskursen eksisterer. Vi vil gerne bruge ham til at beskrive de menneskelige processer, der i planlægningen af byer i det senmoderne samfund, må tages hensyn til. Floridas arbejde er empirisk funderet, og han arbejder meget positivistisk med empirien. Florida anerkender at der eksisterer styrende strukturer i samfundet, men mener også i høj grad at mange processer er socialt konstruerede og foranderlige. Vi har arbejdet med Floridas hovedværk Den kreative klasse, på dansk i 2005 og Cities and the creative class fra 2005. Begge bøger bygger på en række indekser, fokusgruppe studier, og Floridas egne observationer. Vi arbejder i høj grad forstående med Floridas teorier. Vi er meget opmærksomme på den tydelige forskel der er på vores og Floridas kontekst. Florida har i kraft af at være amerikaner, og at empirien er 2 Ved sproget forstås ikke bare det lingvistiske, men handlinger og fremtoning mm. 14

amerikansk, en noget anden forforståelse end vi. Vi er specielt opmærksomme på den store forskel samfundene imellem. Derfor læser vi Florida med forbehold med hensyn til kontekst og forforståelser, men dog anerkender vi at han beskæftiger sig med nogle helt centrale problemstillinger i forhold til økonomi og byplanlægning. 2.5 Empirisk arbejde: Vores empiriske arbejde består primært af arbejdet med Københavns Kommuneplan 2005 og en mindre gennemgang af Kødbyens historie. Da projektets omfang er blevet skåret drastisk ned, vil Kødbyen ikke blive brugt som en case, men som en eksemplificering af de processer der bliver vist gennem vores teoriafsnit. Oprindeligt havde vi en ide om at lave en teoretisk funderet oplevelsestur igennem Kødbyen. Vores forudsætning, var at jo mere vi læste om oplevelse af byer og fænomenologi, jo klarere stod det for os, at det at beskrive og opleve et rum er meget subjektivt. Forestillingen var at opstille nogle beskrivelses parametre og gennemgå Kødbyen. Blandt andet kunne vi med fordel have brugt noget af den baggrund Jan Gehl bruger til at beskrive rum og facader. Grunden var at vi gerne ville beskrive Kødbyen, for at give vores projekt en subjektiv oplevelses tur og med fænomenologien sætte fokus på livsverdenen, og lave en ren og åben beskrivelse af Kødbyen (Kvale, 1998:49). Samtidig havde det givet os en mere saglig forforståelse, til at afkode processerne i Kødbyen. Det er vi desværre blevet nødt til at fravælge sammen med det kvalitative interview. Det vi ser vi kunne have opnået med et kvalitativt interview med en byplanlægger fra Københavns kommune, var at få indblik i hvilke teoretiske og planmæssige overvejelser der ligger til grund, for den fornyelse Kødbyen har undergået og undergår. Samtidig er der ikke nogen kommuneplaner for området og et interview kunne måske give et indblik i planen for Kødbyen, ud over de visioner som fremgår i kommuneplan 2005. Vi ønskede et personligt kvalitativt interview, for i højere grad at opnå en forståelse, end målbare svar. Et personligt kvalitativt interview giver mulighed for uddybende spørgsmål, men mister måske objektiviteten 15

da man i en samtale påvirker og påvirkes af den interviewede (Boolsen, 2004:41). Samtidig havde det givet os mulighed for at afprøve den forstående forskning i aktion, da den type ligger op til kvalitative interviews, så man kan udfordre og afkode sin egen og den interviewedes forforståelse. 2.6 Analysen: Analysen i opgaven vil være en sammenholdelse af de teorielementer, vi har beskæftiget os med i projektet. Det oprindelige mål med analysen har været at fremstille en beskrivelse af de processer, der gør sig gældende i problemstillingen omkring byens rum i Kødbyen, baseret på empirisk materiale. Dog har det ikke været muligt at indsamle en tilstrækkelig mængde af empiri, både tidsmæssigt, og fordi der ikke ligger nogle specifikke planer klar for Kødbyen. Endvidere har gruppesituationen gjort at det ikke har været arbejdsmæssigt muligt at opnå et teoretisk forståelsesniveau, der har kunnet afdække de komplekse strukturer, i forhold til oplevelsen af byens rum, på det niveau hvor vi har ønsket det. Derfor har vi valgt at fokusere på at forstå de processer der ligger bag ved planlægningen af rummet, og på det grundlag have en diskussion af hvordan Kødbyens rum kan leve op til de forventninger der er om Kødbyen, som en generator for kreativitet i København. 2.7 Tværfagligheden: Vi har i projektet søgt tværfagligheden ved at bruge elementer fra vores kursus i planlægning rum, og ressourcer (PRR) til beskrivelsen af byplanlægningen. Vores afsnit om byplanlægning afspejler elementer fra det kursus, og har også dannet baggrund for vores interesse om planlægning af byer. Til en oplevelse af byen har vi valgt en sociologisk tilgang, til at forklare de menneskelige processer vi ser i byen og dens rum. De to videnskaber er grundlæggende beskrevet hver for sig, men bliver i analysen og i besvarelsen af problemformuleringen behandlet dualistisk, som to sider af samme sag og er begge nødvendige i analysen. Hvilket betyder at vi har 16

valgt en multidisciplinær tværfaglighed, ved at vi kombinerer to fagområder, PRR og sociologi, til at besvare problemstillingen. I analysen nærmer vi os en transdisciplinaritet, men det gennemgående i opgaven er dualismen, og denne dualisme besvarer helheden. 17

Kapitel 3 Pierre Bourdieu: 3.0 Formål med kapitlet: I dette kapitel vil vi redegøre for de begreber Pierre Bourdieu arbejder med. Målet med kapitlet er at sammenfatte disse begreber og derved gøre dem anvendelige i forhold til analysen af Richard Floridas teorier og analysen af processerne i byens rum og i diskussionen af Kødbyens rum. 3.1 Pierre Bourdieu: Gennem Bourdieus forskning og sit forfatterskab har han skabt et begrebsapparat til beskrivelse af samfundets komplekse strukturer. Dette begrebsapparat rummer bl.a. begreber som kapital, habitus, felter m.fl. Begreber vi vil gennemgå senere i dette kapitel. Udover arbejdet med at skabe sit begrebsapparat, har Bourdieu arbejdet med at belyse problemerne i den samfundsvidenskabelige metode. Bourdieus problematisering af forskningsmetoden er begrundet i nødvendigheden af, det empiriske arbejde i forhold til samfundets komplekse strukturer. Bourdieu har derfor forsøgt at kombinere to videnskabsteoretiske tilgange. En sociofysisk tilgang, hvor empiriske undersøgelser danner grundlag for løsningsorienterede konklusioner. Og en sociofænomenologisk tilgang, hvor den individuelle sproglighed skaber forskerens forståelse af samfundsmæssige processer. Bourdieus pointe her er, at begge tilgange til samfundsforskningen er nødvendig, men metoden må afbalanceres mellem disse yderpunkter og forskeren må være bevidst om og reflektere over, hvilke subjektive vinkler der er blevet brugt til at objektivere en problemstilling. En objektivering af det objektiverede (Wacquant, 2004:20-22). Det er ud fra disse tanker at Bourdieu har konstrueret sin videnskabsteoretiske tilgang, den konstruktivistiske strukturalisme. Med Bourdieus optik består samfundet af forskellige strukturer, der bl.a. skaber rammen for hvordan agenterne i samfundet placerer sig i forhold til hinanden (Järvinen, 2005:355). Disse strukturer kan ses som determinerende strukturer, der styrer mennesket gennem livet, uden at 18

mennesket har mulighed for at kunne ændre ved væremåde eller skæbne. Bourdieu anerkender at disse determinerende strukturer eksisterer i samfundet, men viser gennem sit arbejde at samfundet ikke udelukkende kan beskrives og tolkes gennem fremstilling af strukturer. Denne dobbelthed i Bourdieus tilgang til samfundet ses igennem hans forfatterskab, hvor han i sin tidlige del prøvede at gøre op med strukturalismen, for imod slutningen af sit forfatterskab at erklære sig selv for lykkelig strukturalist (Järvinen, 2005:367). Denne strukturalisme, sammen med Bourdieus objektivisme, gør at han let kan læses som værende meget deterministisk i sin samfundsopfattelse. Dette er dog ikke altid en fair kritik, da et gennemgående fakta i Bourdieus teoretiske syn på samfundets strukturer, er at det kan lade sig gøre for agenten at bryde disse strukturer (Järvinen, 2005:367). Ved bruddet med de samfundsskabte strukturer er der tale om en form for metafysik eller en særlig viljestyrke hos agenten. Denne egenskab hos mennesket må ses som drivkraften i samfundet, og den kraft der er med til at bryde determinerende strukturer, og samtidig skabe eller flytte strukturer i samfundet. Bourdieu bruger kapitalbegrebet 3 til at beskrive, hvorledes samfundets agenter placerer sig i forhold til hinanden og samfundets strukturer. Kapitalbegrebet dækker over et mål for, hvor godt et ry eller hvor meget prestige en person har (Järvinen, 2005:357). Ved denne differentiering af menneskers status, kan Bourdieus kapitaler sat i system, danne rammen for at kunne vurdere klasserne i samfundet. 3 Bourdieu bruger begrebet symbolsk kapital som dækker over mængden af økonomisk, social og kulturel-kapital. 19

3.2 Symbolsk kapital (økonomisk, social og kulturel): Gennem Bourdieus antropologiske studier af det kabylske folk i Algeriet, observerede han hvordan ære og ry var den bærende ressource i det kabylliske samfund (Järvinen, 2005:352). Disse observationer dannede grundlaget for Bourdieus centrale tese: Kampen om anerkendelse udgør en helt fundamental (måske den mest fundamentale) dimension i det menneskelige samvær (Järvinen, 2005:352). Denne erkendelse gav Bourdieu mulighed for at videreudvikle hans kapitalbegreb, hvor æren og ryet (anerkendelsen), kan måles som en ressource der kan omsættes til en ny form for kapital eller magt. Kapitalbegrebet dækker over symbolsk, økonomisk, social, og kulturel kapital (Järvinen, 2005:357). Symbolsk kapital er det overordnede kapitalbegreb, altså mængden af den enkelte agents kapital, eller den kapital som underkapitalerne kan omsættes til. Den totale symbolske kapital er derfor med til at bestemme agentens klasse eller position i samfundet. Økonomisk kapital er mængden af den økonomiske værdi agenten besidder. Social kapital kan ses som en agents position i et fællesskab i form af det ry, han eller hun har. Kulturel kapital er typisk sat i forbindelse med uddannelse, men evnen til f.eks. at kunne tolke og nyde kunst er et udtryk for høj kulturel kapital (Järvinen, 2005:358). 3.3 Habitus: Bourdieu forklarer habitus som legemliggørelsen af kapitalerne. Habitus er der, hvor værdien af den kulturelle kapital kommer til udtryk i agentens praksis. Legemliggørelse af kapitalerne kommer til udtryk i agentens livsstil og væremåde (Kaspersen, 2004:73). Habitus er den fremtoning som den enkelte agent har, og er igennem den, i stand til at kunne påvirke andres habitus. I Bourdieus begrebsapparat er habitusbegrebet med til at ændre en total strukturel forståelse, i og med at en agents møde med en anderledes habitus kan ændre dennes handlemønstre. Spændingsfeltet mellem habitus og de determinerende 20

strukturer, er et af elementerne i den videnskabsteoretiske diskussion, om hvorvidt en agent kan bryde med strukturerne med gå-på-mod og viljestyrke (Järvinen, 2005:359). Som før omtalt vil læsningen af Bourdieu kunne give et billede af de grader af muligheder, en agent har, for brud med strukturerne. Selvom Bourdieu arbejder med denne spænding, mener en del af hans kritikere at han er for deterministisk i sin samfundsforståelse. Dog er metafysikken en bærende del af Bourdieus begrebsapparat, da det netop er den enkeltes agents evne til at bryde med strukturerne, der skaber dynamikken og udviklingen i samfundet. Habitus er det sted, hvor nutid og fremtid løber sammen og vikles ind i hinanden. Habitus forstås som virtuelle, aflejrede situationer i kroppen, som venter på at blive aktiveret. (Wacquant, 2004:32). Denne fremstilling gør, at vi kan forstå habitus som et produkt af den enkeltes oplevelser og erfaringer, hvor disse ligger til grund for nye indtryk og handlinger. Erfaringerne og oplevelserne er opstået i kraft af de strukturer, som agenten har været i berøring med. De nye indtryk af handlinger bygger på erfaringen, og de strukturer der eksisterer der, hvor agenten befinder sig i nuet. Habitus skaber hermed forholdet mellem den objektive virkelighed og agenternes individuelle opfattelse af denne (Järvinen, 2005:359). Agenten er så at sige defineret ved sin habitus, hvor omverdenen gennem habitus kan se, hvilke kapitaler agenten besidder. Denne egenskab ved habitus gør den anvendelig til at kunne opnå endnu større symbolsk kapital i samfundet. Bourdieu forklarer magtspillet ved, at agenterne spiller deres habitus mod hinanden i hans feltbegreb. 21

3.4 Felt (magtfelt) og doxa: Et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering i relation de kapitalformer, som er aktive på dette felt (Järvinen,2005:363). Feltbegrebet er Bourdieus fremstilling af den sfære, hvor agenterne spiller deres habitus mod hinanden. Et felt må derfor ses som et spil, hvor habitus bruges til at opnå en større symbolsk kapital. Feltet kan også ses som et marked for handel med ressourcer i form af kapitaler (Kaspersen, 2004:75). Felter fungerer på alle niveauer fra det globale spil om at opnå verdensherredømmet, til spillet om hvem der får det største stykke kage. Men gældende for alle felter er, at der anerkendes forskellige kapitaler for at være den styrende. F.eks. vil spillet i et universitetsmiljø vindes af en høj kulturel kapital, hvor aktiemarkedets felt vindes med en høj økonomisk kapital. Dog vil alle kapitaler i nogen grad være repræsenteret og gøre sig gældende inden for et felt. Og i kraft af at de forskellige kapitaler komplimenterer hinanden, vil en høj kapital der ikke er den herskende i feltet, kunne spille en rolle hvis denne kapital er stor nok (Wacquant, 2004:29). Der er dog mere specifikke regler eller krav til kapitalerne inden for et felt. Dette betegnes som feltets doxa. Doxaet er de specifikke regler inden for et felt, der bestemmer mængden af kapital til agenterne (Kaspersen, 2004:75). I et eksempel hvor to professorer befinder sig i et felt, hvor doxaet er sat ud fra et specifikt fag, vil professoren der har arbejdet inden for faget have en højere symbolsk kapital, end professoren der arbejder inden for et andet fag. Denne fordeling vil være ulige i det specifikke fags felt, selv om de to professorer er lige anerkendte og har den samme mængde kapital i det overordnede universitets felt. Doxaet bestemmer altså hvordan magten inden for et felt kan vindes. Doxaet er et udtryk for de strukturer og de agenters habitus som hersker i feltet. Strukturerne er medbestemmende for, hvordan 22

agenterne agerer i feltet, men agenterne kan ligesom med feltets doxa, også ændre og påvirke de strukturer der påvirker feltet (Kaspersen, 2004:75). Det vil sige, at den eller de agenter der har vundet magten inden for et felt, kan være med til at bestemme feltets doxa, på en sådan måde at deres kapital er mere værd end modagenternes. Derved vil de fortsat være herskende i feltet. Feltet er et område hvor forskellige agenter kæmper om magten, ved at påvirke hinanden med de kapitaler, der er anerkendte inden for feltets doxa. Feltets eksistens er derfor afhængig af dets agenter, og at disse vælger at spille feltets spil. Feltet opnår sin fulde værdi når agenterne glemmer at det er et spil, og opfatter de samfundsskabte strukturer i feltet som værende virkelige. Denne effekt hvor spillet bliver virkeligt, betegner Bourdieu som feltets ilusio, som kan forstås som en narrativ effekt der påvirker den enkelte agent (Wacquant, 2004:32). I det agenterne finder feltets spil ligegyldigt, vil de bevæge sig ud af feltet og derved opløse feltet som en fodboldkamp, hvor der ikke er stillet mål op. 3.5 Klasser: Igennem studier af Bourdieus begreber har vi dannet os et billede af, hvordan processerne i samfundet fungerer. Bourdieus begrebsapparat giver en forståelse af menneskers interaktion på mikroniveau, men fungerer i høj grad også som et redskab til at kunne tolke den overordnede klasseinddeling i samfundet. Gennem Bourdieus begreber er klassen, eller den gruppe som agenten har et tilhørsforhold til, bestemt af mængden af symbolsk kapital og hvilke felter agenten bevæger sig inden for. Habitus gør agenten i stand til at bruge kapitalerne inden for feltet og fungerer som agentens adgangsbillet til at kunne deltage i spillet, inden for et felt. Klasseopdelingen opstår der, hvor habitus ikke formår at formidle den nødvendige mængde kapital, der kræves for at opnå anerkendelse inden for et specifikt felt. 23

Bourdieus forståelse af klasser er baseret på de abstrakte begreber, kapital og felter, men bliver forenklet ved at relatere disse begreber ind i diskursen om at klasserne i samfundet. Denne er i høj grad baseret på forskellene i erhvervsgrupper og livsstils- eller smagsforskelle. For at gøre disse abstrakte begreber konkrete, har Bourdieu brugt en slags koordinatsystem til at vise den kendte klasseopdeling af samfundets sammenhæng, mellem økonomisk og kulturel kapital 4 (Bourdieu, 2004:22). I skemaet ses tydeligt den kendte klasseinddeling fra direktøren, der drikker champagne, går på jagt og stemmer på højrefløjen, til den ufaglærte der drikker øl, spiller kort og er politisk venstreorienteret. Denne inddeling af klasser og kapitaler er meget anvendelig, men er samtidig en grov forenkling af Bourdieus begrebsapparat. Denne forenkling kommer i kraft af den skala skemaet fungerer i. Skemaet giver et generelt billede af resultatet af de kampe, der er vundet eller tabt på individ niveau. I Bourdieus tilgang til videnskaben finder vi at skalaforskydningen af teorien ikke er et problem, bare der huskes at objektivere det objektiverede, altså her at, reflektere over skalaforskydningens påvirkning på begrebets anvendelse. 3.6 Den herskende klasse: Spillet i felterne går ud på styrke sin habitus og vinde yderligere kapital, ved at spille sin habitus og kapital mod feltets andre agenter. Derved vil agenterne med den højeste kapital vinde mere kapital. Dette giver en segregering af agenterne, hvor de der kommer med en høj symbolsk kapital øger kapitalen inden for feltet, og de agenter med en lav kapital mister denne inden for feltet. Det at en agent mister sin kapital inden for et felt, betyder at han må forlade feltet, da der derved ikke er nogen grund for ham at kæmpe videre. Omvendt kan en agent der vinder kampene, opnå en så stor symbolsk kapital, at denne kan overføres til et andet felt, hvor der er mulighed for at vinde endnu mere kapital. Derved vil denne agent finde det dominerede felt uinteressant og søge mod et felt, hvor der både 4 Se bilag 1 Bourdieus skema for kapitalerne. 24

kræves større kapital for at spille med, og der derved kan vindes endnu større kapital. Det er her klasserne opstår. Og den herskende klasse bliver de agenter, der agerer i de felter, hvor vinderen får magten til at kunne ændre strukturer der berører hele samfundet, og derved det doxa der gælder for hele samfundet. 3.7 Bourdieu og byen: Bourdieus begreber bygger på at samfundet er bygget op af determinerende strukturer. Derfor vil de produkter der kommer ud af planlægning også være produkt af strukturer i samfundet. Det vil sige at bygninger eller byrums udtryk, er et produkt af agenternes spil om kapitaler i magtfeltet om retten til at planlægge byen. Ved at byrummet har en kraftig indvirkning på de mennesker der opholder sig i det, er magtfeltet omkring byens planlægning beskyttet af et stærk doxa. Doxaet omkring byplanlægning stiller store krav til agenterne. De agenter der kan spille med i byplanlægningsspillet er som regel politikere, anerkendte arkitekter, eksperter og virksomhedsledere, alle titler der kræver en høj symbolsk kapital. Disse agenter vil kæmpe for fortsat at kunne kontrollere doxaet i feltet, og derved være magtudøvende over for alle mennesker i byen. Byplanlægningens felt er koncentreret om de agenter, der tager beslutningerne omkring udviklingen af byen, men alle aspekter i feltet påvirkes i høj grad af strukturer der ikke lader sig regulere gennem byplanlægning. Herunder den herskende politiske diskurs, økonomiske muligheder, specifikke krav fra befolkningsgrupper, globalisering mv. Pga. byfeltets kompleksitet vil man ikke kunne redegøre for hvordan planlægningen fundamentalt fungerer, men kun kunne beskrive elementer af planlægningen ved, at afgrænse sig til en specifik del af feltet. Med Bourdieus forståelse af de samfundsmæssige strukturer, vil man se at byer også udvikler sig efter disse strukturer. Disse strukturer giver nogle overordnede retningslinjer for byplanlægningen, f.eks. i form af de basale krav mennesker har, som efterfølges i planlægningen af byen. På trods af 25

disse strukturer, vil byens udvikling være et produkt af kampe i spændingsfeltet, om at følge disse strukturer eller at bryde med dem. Med dette perspektiv på planlægningen af byen, med byplanlægningen som agenternes forsøg på at bryde med determinerende strukturer og skabelse af nye doxaer, kan vi se på hvordan man i dag planlægger byen. 26

Kapitel 4 Den kreative klasse: 4.0 Indledning: Florida har udgivet en bog om den kreative klasse og i 2005 udkom den på dansk. Den handler om klassens indflydelse på samfundets udvikling. Bogen om den kreative klasse er måske en af de mest hypede bøger nogen sinde. Den radikale folketingsgruppe læser den, de læser den på handelshøjskolen og vi læser den her på RUC og Københavns kommune læser den. Den favner bredt, og rammer det som meget handler om i vore dage. Vores mønstre ændrer sig og vi skal gå ad nye veje, og i det må vi kombinere det Florida kombinere i denne bog, hård, erhvervsrelateret økonomisk tænkning en blød individ relateret værdidebat samt en politisk samfundsmæssig debat. (Florida, 2005:9). Altså hænger konkurrence, kreativitet og national politik uløseligt sammen, og skal overleve med hjælp fra hinanden i en tid med øget konkurrence, globalisering og opbrud i traditionerne. For os rammer Floridas begreb om den kreative klasse, en gruppe og udvikling som ikke så mange andre har begrebsliggjort. Hans bog om den kreative klasse bygger på et empirisk arbejde hvor Florida sammen med sine assistenter har interviewet amerikanere, haft fokusgrupper og på baggrund af deres svar lavet nogle indeks, som bogen til dels er en analyse af. Ellers indeholder den Floridas egne observationer og tanker fra andre forskere, hovedsageligt amerikanske forskere. Og så indeholder den en lang række indekser som Florida har hentet andre steder fra. Så man må helt naturligt ved læsning og fortolkning af hans værk, først og fremmest have i mente at det er bygget på en amerikansk undersøgelse. Og at der derved er nogle forskelle samfundene imellem der gør at man skal være varsom med direkte at overføre tallene til danske forhold. Bare størrelsen på de områder Florida arbejder med, sammenlignet med København viser hvor varsom man skal være med direkte at optage hans diskurs. 27

4.1 Klasser: Florida har i sin bog inddelt de beskæftige i nogle klasser. Oprindeligt var klasse et marxistisk begreb og defineret ved den økonomiske stilling mellem borgerskabet og proletariatet. (Andersen og Kaspersen, 2005:42) Florida definerer klasse som; den måde, hvorpå mennesker organisere sig i sociale grupperinger og fælles identiteter, som primært er baseret på deres økonomiske funktion. (Florida, 2005:93). Han mener at det marxistiske klassebegreb er uanvendeligt da den kreative klasse ikke ejer noget, kun deres kreativitet, som er noget uhåndgribeligt (Florida, 2005:93). Florida opererer med 5 klasser: - den kreative klasse - den superkreative kerne - arbejderklassen - serviceklassen - landbruget Florida bruger den kreative klasse og den superkreative kerne synonymt i størstedelen af bogen, så det vil vi også gøre. Hans definitionen på denne klasse er at det er de mennesker der skaber kapital af deres kreativitet, skuespillere, designere, musikere, forfattere, arkitekter, og kreativ arbejdskraft inde for erhvervslivet, finanssektoren, retssystemet og sundhedsvæsnet etc. (Florida, 2005:93-94). Han mener at denne gruppe i USA udgør 30 % af arbejdsstyrken, og den bliver større. Det er denne klasse Florida mener vi skal satse den fremtidige udvikling på. Florida er ikke et sekund i tvivl om at den kreative klasse og fremtidens økonomi går hånd i hånd. Den kreative klasse er afgørende for økonomisk vækst. Florida mener at alle mennesker er kreative, men at ikke alle bruger det i deres arbejde og derfor ikke tilhører den kreative klasse. In a real sense, all human beings are creative and all are potentially members of the Creative Class. (Florida 2, 2005:35). De andre klasser er uinteresante både for Florida og dette projekt, men både Florida og vi anerkender at der må være disse klasser for at få det 28

hele til at fungere. Den kreative klasse og samfundet er afhængige af den deling af klasser. 4.2 Den Kreative klasse og byen: Det der er spændende for dette projekt, og det som også satte Florida i gang med sine undersøgelser i første omgang, er hvilken indflydelse den kreative klasse har på byers udvikling. Florida er stik mod den del af tidsrummelig udstrækning, der mener at stedet får mindre og mindre betydning. Tværtimod siger Florida at vi i denne nye tidsalder er mere og mere stressede, og vi bruger i højere grad rummet til at stresse af i. På en lang arbejdsdag er det vigtig der er en kaffebar man kan slappe lidt af i, og en park at dyrke lidt motion i. Og han henviser også til at firmaer i høj grad er stedsebundne. Samtidig får vi flere og flere overfladiske fællesskaber, og derfor skal vi have et rum hvor vi har mulighed for at danne disse fællesskaber. Den kreative klasse søger et byrum hvor der er rart at være, og som indbyder på mange ting. For det første mangfoldighed. Som det andet skal byen have en masse underholdningstilbud. Florida nævner flere gange musikscener som et eksempel, Men det skal være unikt og originalt. Florida snakker ligefrem om at byer har en auditiv identitet. en auditiv identitet refererer til den identificerbare musikgenre eller lyd der forbindes med lokale bands, klubber osv. (Florida, 2005:239). Den kreative Klasse vil have et bredt udbud af faciliteter, så de har muligheden for at bruge dem. Indeed, many participants spoke of wanting to know that a particularly amenity is around, even though they personally might not make use of that amenity. (Florida 2, 2005:84). Byer skal indeholde det om den kreative klasse sætter pris på. De 3 Tèr, talent, tolerance og teknologi. Talent, at man bruger sit kreative talent i sit arbejde, anvendt funktionelt. Tolerance, at eksempelvis byer er åbne, mangfoldige og tolerante, hvilke skal til for at tiltrække forskellige mennesker. Teknologi, - målt ud fra graden af innovation og koncentration 29

af højteknologisk industri - er nødvendige for at få vækst. (Florida 2005:21). Faktisk mener Florida ikke at byer har en chance hvis ikke den kan tiltrække den kreative klasse. For at en by kan tiltrække denne klasse skal den opfylde en lang række ting. Den skal være mangfoldig, autentisk og have stedskvalitet. Mange andre steder møder vi også denne holdning at byer i udvikling kræver tilstedeværelse fra den kreative klasse, og den medfølgende økonomi. Nedbrydningen af de gamle traditioner har ifølge Florida i høj grad indvirket på den måde vi vælger bosted. Som det mest markante viser Florida at vi ikke længere flytter med firmaet, men firmaet flytter med os. Som han siger, er det blevet mere af betydning for os hvor vi bor, så meget at vi måske først finder jobbet bagefter. Mangfoldighed er en vigtig faktor for at den kreative klasse slår sig ned, Mangfoldighed handler om områder hvor der er diversitet, i alder, køn, race, seksuel orientering og udseende. Det handler om at området skal være et spændende sted, hvor man både møder ligesindede, men også møder forskelligheden. Og igen ser vi en af den kreative klasses 3 Tér, nemlig tolerance. For at der kan være så stor diversitet som den kreative klasse ønsker, må der nødvendigvis være en høj tolerance for at alle disse slags mennesker kan leve sammen i fordragelighed, og gøre det et rart område at bo i (Florida, 2005:237-238). I Den kreative klasse kunne det konstateres at der hersker en stærk sammenhæng mellem åbenhed over for homoseksuelle, bohemer og immigranter og regioners evne til at være innovative, skabe højteknologisk industri og sikre en stærk økonomisk vækst. (Florida, 2005:407) En anden vigtig del for at en by er attraktiv for den kreative klasse er at den er autentisk. Autencitet dannes ifølge Florida af flere aspekter i et område, såsom, gamle og renoverede bygninger, ny arkitektur, varietet i befolkningen, eller mangfoldighed, altså forskellige aldersgrupper, og typer, noget unikt og originalt. Florida definerer udefra interviews at autentiske 30

steder er det modsatte af masseproduceret og overfladisk, altså autentisk og originalt(florida, 2005:238-239). Det kan ikke siges at være en særlig streng afgrænsning af autencitet, hvilket gør at det er svært at definere et rum ud fra. Florida giver ikke mange direktioner på hvad byer skal gøre, snarere opridser han en støvet vej, hvor det kan være lidt svært at se hvilken vej man skal følge. Florida skriver at vi forventer meget mere af vores by, og referere at vi i stigende grad opfører sig som turister i deres egen by. (Florida, 2005:235). Vi holder weekend i byerne og søger oplevelserne i byen. For at byerne kan overleve skal alle de 3 Tèr være til stede, hvis bare 1 eller 2 af Tèrne er til stede er det ikke nok for at det kan tiltrække den kreative klasse (Florida 2, 2005:37). 4.3 Florida med Bourdieus optik: Den største forskel på Bourdieu og Florida skal findes i deres forskellige tilgange til videnskab. Som før omtalt har Bourdieu i en stor del af sit forfatterskab, beskæftiget sig med at skabe retningslinjer for forskningen. Det har været et vigtigt budskab for Bourdieu at videnskab skal objektiveres og at den producerede viden derved gøres gyldig (Järvinen, 2005:353). Netop at objektivere det objektiverede er noget Florida ikke arbejder med. Floridas egen opfattelse af hans arbejde er således Jeg arbejder ud fra hårde facts og empiriske undersøgelser (Florida, 2005:19 ). Her refererer Florida til sine empiriske undersøgelser og sociologiske observationer, der ligger til grund for hans teori om økonomisk udvikling. Naturligvis må Florida opfatte disse observationer som facts, men for at disse facts skal gælde uden for hans begrebsverden, kan han ikke anerkende sin opfattelse som værende endegyldig. Man kan tale om en videnskabsteoretisk jantelov, men Bourdieus argument mod denne sociofysik er klar: Modeller er falske og misvisende, hvis vi tager dem for andet og mere end hvad, de er, netop modeller.(järvinen, 2005:354). En model er netop det Florida har produceret, et apparat der redegøre for funktionen af de samfundsmæssige strukturerer, og derved opstiller specifikke løsningsforslag til at opnå denne vækst. 31