Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Relaterede dokumenter
Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn

Kost, livsstil og tarmkræft

Kost og kræft - sandheder og myter

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Forebyggelse af kræft - hvad kan vi selv gøre i relation til livsstil? -sandheder og myter

Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

8.3 Overvægt og fedme

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Salt, sundhed og sygdom

Social ulighed i kræftoverlevelse

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Knogleskørhed (osteoporose)

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Sådan stopper du prostatakræft

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer.

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Hvad påvirker din sundhed?

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Hvorfor dør de mindst syge?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Lær mig om fuldkorn 1

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Social ulighed i kræftbehandling

Kød i voksnes måltider

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Del 2. KRAM-profil 31

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Komorbiditet og operation for tarmkræft

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Lær mig om fuldkorn 1

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Patientinformation DBCG 04-b

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Transkript:

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015

Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal tilfælde per 100.000/år 35 30 25 20 15 10 5 0 UK Rhodesia

Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 5 gram/dag Antal tilfælde per 100.000/år 35 30 25 20 15 10 5 0 UK 25 gram/day Rhodesia

Kilder til kostfibre 25% 54% < 3% 18%

Hvad er fuldkorn? Klid: B vitaminer Phytokemikalier Protein Kostfibre Frøhvide: Protein Kulhydrater Kim: B vitaminer Polyumættede fedtsyrer Phytokemikalier Vitamin E Mineraler

Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Mikrobiomet??

Forskning i fuldkorn

Kost, kræft og helbred en befolkningsundersøgelse Hovedundersøgelse 1993 1997 57.054 RASKE personer i alderen 50 64 år 27.179 mænd 29.875 kvinder Fulgt over tid for opstået sygdom ca. 20 år 10.000 døde 1.200 diagnosticeret med tarmkræft 1.700 diagnosticeret med prostatakræft 1.800 diagnosticeret med brystkræft

Kost, kræft og helbred en befolkningsundersøgelse Kostspørgeskema Livsstilsspørgeskema Biologiske målinger Blodprøve Urinprøve Fedtbiopsi Tånegleklip Desuden Vægt, højde, BMI, ståhøjde, siddehøjde Blodtryk, taljemål, hoftemål

Fuldkornsindtag i Norden N= 120 000 N= 520 000

Fuldkornsindtag i Norden 80 75 70 65 60 Median intake (g/day) 55 50 45 40 35 30 25 Men Women 20 15 10 5 0 Norway Sweden Denmark USA

Kornarter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Norway Sweden Denmark 30% 20% 10% 0% Wheat Rye Oat Other

Indtag af kostfibre i HELGA kohorten Intag (g/dag) Mænd Median (5 95) Kvinder Median (5 95) Grøntsagsfibre 3 (0 8) 3 (1 8) Frugtfibre 2 (0 8) 3 (0 9) Kartoffelfibre 3 (1 6) 2 (0 4) Cerealiefibre 13 (5 25) 11 (5 20) Total fiber 22 (10 38) 20 (10 34)

Kostfibre, fuldkorn og tarmkræft

Tyk og endetarmskræft Den tredje hyppigste kræftform (1,2 millioner tilfælde in 2008) Hyppigere forekomst i høj-indkomst lande Risikofaktorer: Vestlig livsstil ( 40%) Hormonelle faktorer Genetik? Familial adenomatous polyposis (FAP) 100% risiko for at udvikle colorectal cancer en alder af 40 år, hvis forholdsregler ikke er taget Hereditary nonpolyposis colorectal cancer (HNPCC) 80% livsstidsrisiko for colon cancer

Kostfibre og tarmkræft 1,8 1,6 Mænd 1,8 1,6 Kvinder 1,4 1,4 1,2 1,2 1 1 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4 Hansen et al., International Journal of Cancer, 2011

Grøntsagsfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4

Frugtfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4

Kornfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4

Fuldkornsproduktsindtag (g produkt/dag) og tarmkræft 1,8 1,6 Incidence rate ratio 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 Q2 Q3 Q4 Whole-grain product intake quartiles Kyro et al., Cancer Causes & Control, 2013

Forebyggelse af tarmkræft Tredje hyppigste kræftform >40% tilfælde kan tilskrives overvægt/fedme, usund kost/ernæring samt fysisk inaktivitet Kostfibre beskytter!!! Klassificeret som convincing i 2011 Måske især kostfibre fra cerealier samt fuldkorn World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer (WCRF/AICR) Research, Continuous Update Project, 2011 & WCRF/AICR Policy and Action for Cancer Prevention, 2009

Metaanalyse baggrund for WCRF/AICR klassificering som convincing Whole Dietary grains fiber Aune et al., BMJ, 2011

Opsummering - evidens På nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens til at klassificere fuldkorn som convincing evidens kun for kostfibre overordnet World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research (WCRF/AICR)

Kostfibre, fuldkorn og hjertesygdom

Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Mikrobiomet??

Fuldkorn og hjertesygdom Sammenligner højeste med laveste indtag af fuldkorn/dag Mellen et al. Nutri, Metabol & Car Dis. 2008

Opsummering - evidens Stigende evidens for en sammenhæng Er havren særlig vigtig?

Kostfibre, fuldkorn og diabetes

Fibre type 2 diabetes

Fuldkorn type 2 diabetes 1 serving WG= 16 gram/dag

Opsummering - evidens Et højt indtag af fibre er relateret til nedsat forekomst af diabetes Fuldkorn ser ud til at være endnu stærkere!

Fuldkornsindtag hos folk diagnosticeret med Kræft Hjertesygdom Diabetes

Planteøstrogener Stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen Soja: Isoflavoner Fiberrige fødevarer: Lignaner/enterolacton

Enterolacton Ligner det kvindelige kønshormon østrogen og kaldes derfor et planteøstrogen Virker antioxidativt og er vist at hæmme væksten af cancerceller Enterolacton har derfor en potentiel kræftforebyggende rolle!

Enterolacton Quartiles of serum enterolactone concentration 0.1-14.4 nmol/l 14.5-28.1 nmol/l 28.2-47.9 nmol/l 48.0-454.6 nmol/l IRR (95% CI) IRR (95% CI) IRR (95% CI) IRR (95% CI) All 0.77 (0.51-1.15) 1 0.80 (0.53-1.21) 0.55 (0.36-0.85) ER+ 0.77 (0.48-1.24) 1 0.95 (0.59-1.53) 0.67 (0.41-1.08) ER- 0.61 (0.25-1.53) 1 0.43 (0.16-1.15) 0.26 (0.09-0.77) Olsen et al. 2004 J Nutr

Buck, 2010 Am J Clin Nutr

Lignaner prognose efter brystkræft

Enterolacton prognose efter brystkræft

Dødelighed HR: 0.47 (0.33-0.68), P<0.001

Enterolacton og brystkræft - metaanalyse

Sygdomskontrol blandt diabetikere

Opsummering - evidens Alt tyder på, at kostfibre og fuldkorn er gavnlige i forhold til prognose blandt patienter med kronisk sygdom Endnu mangler meget forskning!

Tilskud med fibre? 665 personer med polypper i tarmen Dagligt tilskud med: 2 gram calcium 3,5 gram loppefrøskaller (psyllium husk) Placebo Bonithon-Knopp et al. 2000 Lancet

Fuldkorn og sundhed Det mest lovende indenfor ernæringsområdet! God evidens for: tarmkræft, hjertesygdom og type 2 diabetes Lovende perspektiver i forhold til generel sundhed også for patienter med kronisk sygdom Mange uudforskede mekanismer Andre fiberrige fødevarer er også relevante, men måske er fuldkorn bedst!

Er der forskel på kornarterne? Rug: Højeste indhold af fibre og lignaner, The rye factor Havre: Flere fedtsyrer, beta-glucaner, specielle antioxidanter (aventramides) Hvede: Flest uopløselige fibre Endnu ikke påvist klare forskellige effekter i studier på mennesker!!!

80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 75 g/dag 63 g 32 g 2000-2004 Nu

Tak for opmærksomheden!!!