FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016

GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016 implementeres organisationsændringer i forbindelse med nytænkningen af Københavns Kommunes sundhedshuse. Organisationsændringerne indeholder også faglige forandringer, hvilket betyder, at den første generation af de faglige vejledninger for forebyggelsescentrene (fra maj 2014) ikke længere er retvisende. Denne faglige vejledning (anden generation) er revideret ud fra organisationsændringerne, og gælder for de rygestopforløb, som gives til borgere med type 2 diabetes, KOL eller hjerte-kar-sygdom. I efteråret 2016 eller foråret 2017 vil Center for Sundhed igangsætte et arbejde, som har til formål at afklare, hvordan viden fra de faglige vejledninger og andre retningsgivende dokumenter på forebyggelsesområdet fremover skal samles, beskrives og kommunikeres ud. Dette arbejde vil munde i et nyt sæt faglige vejledninger (tredje generation) til afløsning for denne faglige vejledning.

INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION 3 PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 10 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF MOTIONSINDSATSER 12 MOTIONSVEJLEDNING OG PRØVETIMER 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 13 DIFFERENTIERET LÆRINGSSTRATEGI 13 STIMULERING AF GRUPPEDYNAMIK 13 DELTAGERINVOLVERING 13 REFLEKSION 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 14 FYSISK TRÆNING INKL. MOTIONSVEJLEDNING 14 INDIVIDUEL MOTIONSVEJLEDNING 14 PRØVETIMER 15 OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR MOTIONSINDSATSERNE 15 FYSISKE TEST I FORBINDELSE MED TRÆNING 15 AFSLUTNING AF MOTIONSFORLØB 15 GENHENVISNING TIL FYSISK TRÆNING 16 PERSONALETS KOMPETENCER 16 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18

PROBLEMSTILLING Københavns Kommunes sundhedshuse og Center for Diabetes tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder forskellige motionstilbud til borgere i kommunen. Formålet med indsatserne er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand og livskvalitet. Dette er en faglig vejledning for følgende motionstilbud: Fysisk træning (inkl. Motionsvejledning og Prøvetimer) Individuel Motionsvejledning (inkl. Prøvetimer) Den faglige vejledning skal være med til at sikre, at enhedernes motionstilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at motionstilbuddene tænkes sammen med andre forebyggelsesindsatser i enhederne samt, at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne Fysisk træning og Individuel motionsvejledning samt supplerende prøvetimer i Københavns Kommunes sundhedshuse samt Center for Diabetes. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for enhedernes motionstilbud. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 5

METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for motionsindsatser (første generation) blev udarbejdet i 2014 af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre. Region Hovedstadens diagnosespecifikke forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjertekar-sygdom udgjorde den overordnede ramme for den del af forebyggelsescentrenes tilbud, der var målrettet borgere med en af de tre kroniske sygdomme. De sundhedsfaglige anbefalinger i vejledningen byggede derudover på: Anbefalinger for fysisk træning ved KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom 1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk træning til borgere med risikofaktorerne forhøjet blodtryk, overvægt og metabolisk syndrom 2. Desuden byggede vejledningen for motion på en videreføring af erfaringerne fra to tidligere projekter: Motion og kost på recept 3 og Motionsvejledning i Københavns Kommune (MOVE) 4. De sundhedspædagogiske anbefalinger i vejledningen tog afsæt i de begreber, som er beskrevet under afsnittet Definition af begreber og den viden og evidens, der knytter sig hertil. Derudover tog anbefalingerne afsæt i Region Hovedstadens rapport vedrørende teoretisk grundlag og pædagogisk praksis i patientuddannelse 5. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Denne vejledning for motionsindsatser (anden generation) er udarbejdet af Center for Sundhed. 1 Dokumentalistrapporten, 2013 2 Sundhedsstyrelsen (2011). Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 3 Syddansk Universitetsforlag (2007). Fysisk aktivitet som behandling Motion og kost på recept I Københavns Kommune. 4 Syddansk Universitet (2009). København en by i bevægelse 5 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Tilgængelig på Kronikerprogrammets hjemmeside www.regionh.dk/kronikerprogram. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 6

DEFINITION AF BEGREBER Indsatserne i Københavns kommunes sundhedshuse og Center for Diabetes har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelateret handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 6 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. EGENOMSORG Begrebet egenomsorg dækker over, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. Det handler om at inddrage borgeren og få borgeren til at tage ansvar for egen sundhed 7. Motionstilbuddene i enhederne spiller en vigtig rolle i forhold til opbygning af egenomsorg. De virkemidler, der bruges i motionstilbuddene for at styrke borgenes egenomsorg er en kombination af følgende: Teoretisk viden om sygdom og sundhed Praksisbaseret viden om fysisk træning Udveksling af erfaringer herunder konkrete begivenheder, situationer eller dilemmaer HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 8. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Motionstilbuddene tager udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 9. Der arbejdes 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 8 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekompetence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), 751. 9 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 7

ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 10. SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 11. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem dialog. Dialogen bærer præg af at være støttende og opmuntrende og ikke bebrejdende og bedrevidende 12. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en klientcentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 13, der har til formål: 10 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: www.regionh.dk/kronikerprogram 11 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: 191-215. 12 Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 13 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på www.denmotiverendesamtale.dk]. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 8

at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 9

MÅLGRUPPE Denne faglige vejledning er gældende for de motionsindsatser, som borgere med type 2 diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom tilbydes som en del af deres forløb i hhv. på Center for Diabetes og kommunens sundhedshuse. Der kan tilbydes: Fysisk træning (inkl. Motionsvejledning og Prøvetimer) Individuel motionsvejledning (inkl. Prøvetimer) FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 10

FORMÅL Det primære formål med motionstilbuddene er at få borgerne til at påbegynde en livsstilsændring, så de bliver mere fysisk aktive og får større livskvalitet samt at motivere borgerne til at fastholde den aktive livsstil, når forløbet i centret er afsluttet. Sekundært er formålet at øge borgernes kondition og fysiske funktionsevne samt at igangsætte nogle helbredsforbedringer hos borgerne eksempelvis at nedsætte blodtrykket, forbedre fedtsammensætningen i blodet, nedsætte fasteblodsukkeret, forbedre konditionen og øge muskelstyrken. Det er et bærende princip for motionstilbuddene i enhederne, at de skal bidrage til at skabe netværk, og at borgerne skal opleve glæde ved at bevæge sig. I den fysiske træning søges formålet opfyldt ved: at borgerne får viden om de sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet. at borgerne stifter bekendtskab med forskellige træningsformer. at borgerne afprøver deres fysiske og psykiske reaktioner i realistiske træningssituationer. at borgerne introduceres til træningsøvelser, som kan laves i hjemmet. at foretage løbende opfølgning på borgernes udvikling og fremskridt. I motionsvejledningen søges formålet opfyldt ved: at borgerne motiveres til at dyrke motion. at borgerne vejledes i, hvordan de kan blive mere fysisk aktive. at borgerne støttes i at finde den rette motionsform. I prøvetimerne søges formålet opfyldt ved: at borgerne får kendskab til og afprøver forskellige motionstilbud i lokalområdet. at borgerne får lyst til at fortsætte i motionstilbud, når deres forløb i forebyggelsescentret slutter. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 11

ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af motionstilbud. TILDELING AF MOTIONSINDSATSER Borgere, som ønsker at deltage i et motionstilbud, skal forinden have en Første samtale om sundhed med en medarbejder i den pågældende enhed for at afdække borgerens situation, herunder motivation, ønsker og ressourcer. Tildelingen af motionstilbud sker på baggrund af henvisningen samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Tildelingen skal i øvrigt overholde målgruppekriterierne. Motionstilbuddene kan både tilbydes som enkeltstående indsatser, og som en del af et sammenhængende forløb, hvor borgeren arbejder med flere forskellige livsstilsfaktorer. Motionstilbuddene tilrettelægges som en del af et sammenhængende rehabiliteringsforløb i henhold til forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom. Afhængigt af borgerens motivation og ressourcer er det muligt at tildele følgende motionstilbud: Fysisk træning (inkl. Motionsvejledning og Prøvetimer) Individuel motionsvejledning (inkl. Prøvetimer) Borgere kan kun deltage i enten fysisk træning eller motionsvejledning (gruppe eller individuelt) ikke i begge dele. Motionsvejledning og prøvetimer Det er en klar anbefaling, at fokus på udslusning og motionsvejledning så vidt muligt skal fastholdes i overgangsperioden (fra 11. juli 2016 og indtil 3. generation af de faglige vejledninger er udarbejdet). Ambitionen er, at der i efteråret 2016 vil blive igangsat et arbejde med at udarbejde mere strukturerede metoder til brug for udslusning og finde gode standarder for motionsvejledningen. I denne overgangsperiode vil forholdene omkring de fire motionsvejledningsindsatser være som følger Motionsvejledning i fysisk træning: Som hidtil vil 3-4 træningsgange som udgangspunkt blive ombyttet til motionsvejledning med fokus på udslusning og fastholdelse efter forløbet. Individuel motionsvejledning: Som hidtil vil borgerne (såfremt dette er muligt) have mulighed for at vælge et forløb med individuel motionsvejledning som alternativ til den fysiske træning. Manglende kompetencer kan eksempelvis betyde, at dette tilbud ikke kan gives i overgangsperioden. Motionsvejledning i grupper: Denne indsats vil som udgangspunkt ikke tilbydes i overgangsperioden Prøvetimer: Prøvetimer kan arrangeres og tilbydes efter lokale forskrifter. Det anbefales, at sundhedshusene fortsat tilbyder prøvetimer til borgerne - dels pga. øget fastholdelse og fastholdelse af de gode lokale samarbejder, dels for at indhente yderligere erfaringer til 3. generations vejledningerne -, men hvordan og hvor mange der afholdes er der ikke formelle krav om i overgangsperioden. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 12

I øvrigt kan hjemmesiden Motion I København (Sundhed.kk.dk/motion) bruges aktivt I forbindelse med udslusningen af borgere til et fortsat aktivt liv. Kompetencer: Det anbefales som hidtil, at det som udgangspunkt motionsvejledere med en sundheds- og idrætsfaglig baggrund, som er fagligt ansvarlige for motionsvejledningsindsatserne. Dog kan motionsvejledningen i denne overgangsperiode i højere grad varetages af fysioterapeuter. I den sammenhæng er det dog en god ide at have en motionsvejleder som den faglige tovholder. SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER For at fremme self-efficacy og empowerment skal flere af følgende sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber indgå i alle motionstilbud: Differentieret læringsstrategi Stimulering af gruppedynamik Deltagerinvolvering Differentieret læringsstrategi Differentieret læringsstrategi opnås gennem: Variation i indholdet i undervisningen Variation i valg af metode f.eks. deduktiv/induktiv metode, instruktør-styret/individ-styret, gruppeopgaver/paropgaver m.v. Variation i læringsmiljøet f.eks. med eller uden træningsredskaber, inde- eller udendørsaktivitet, genkendelige aktiviteter eller nye aktiviteter. Stimulering af gruppedynamik Stimulering af gruppedynamik sker, når de sundhedsprofessionelle skaber et rum hvor: Alle lytter til hinanden Der er plads til forskellige holdninger Forskelligheder udnyttes konstruktivt Alle personer er ressourcer Alle har ansvar for egen læring Der er rum for leg, grin og glæde. Gruppedynamikken kan eksempelvis faciliteres gennem åbne og lukkede opgaver, instruktør- og individstyrede opgaver, gruppe-, par- og individ-opgaver, brug af humor og seriøsitet samt åbne spørgsmål for refleksion. Deltagerinvolvering Ved deltagerinvolvering er præsentation af lektionsformål, forventningsafstemning samt at borgerne har medindflydelse undervejs i motionstilbuddenes lektioner centrale redskaber, mhp. at der opleves ejerskab til aktiviteten. Deltagerinvolvering er ikke patientstyring i den forstand, at den sundhedsprofessionelle står på sidelinjen og udelukkende tillægges rollen som proceskonsulent. Ved deltagerinvolvering vægtes sammenspillet - dvs. dialogen højest mellem borgerne og de sundhedsprofessionelle. Refleksion Refleksion faciliteres ved at tage udgangspunkt i borgernes erfaringer, udfordringer, ambivalens og spørgsmål. Den Motiverende Samtale kan anvendes som metode til at skabe refleksion ved, at man: stiller åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og ikke til rigtige svar. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 13

stiller spørgsmål ud i gruppen, hvor deltagerne kan blive inspireret af hinandens Svarer og reflekterer i fællesskab og evt. finder fælles ideer til løsninger på en udfordring. Hvis gruppen ikke siger så meget, eller få gruppemedlemmer fylder meget, kan igangsættes: Parvis samtale Samtale i små grupper Walk and talk Idé-storm Tid til eftertanke for den enkelte i stilhed. Borgerne skriver refleksioner, spørgsmål eller ideer ned for sig selv. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Fysisk træning inkl. Motionsvejledning Et træningsforløb indbefatter træning to gange ugentligt på faste tider og dage i 12 uger. Hver træningssession varer 90 minutter, og kan både foregå i og udenfor enhederne. Det tilstræbes, at der er 12 borgere tilstede ved hver træningssession. Træningsholdene har løbende optag. I en træningssession kan indgå: Opvarmning Konditionstræning Styrketræning Respirationsøvelser (kun for borgere med KOL) Træningsforløbet kan endvidere indeholde afspænding og øvelser med mindfullness samt formidling af teoretisk viden om træning (fx om hvordan styrketræning påvirker kroppen). På Forebyggelsescenter Nørrebro er der i de senere år blevet afprøvet holdspil som alternativ træningsform til den klassiske fitnesstræning. Der arbejdes stadig med at indsamle resultater og erfaringer med dette alternativ. Indtil en endelig konklusion foreligger kan træningen i sundhedshusene indarbejde dele eller hele holdspilskataloget i træningslektionerne. For at forberede borgerne på at fortsætte træningen efter forløbet bruges tre til fire træningssessioner til motionsvejledning. I disse sessioner sætter medarbejderen fokus på, hvordan borgerne kan bibeholde deres aktive livsstil efter forløbet, og vejledningen tager afsæt i følgende temaer: Hverdagsmotion Fordele og ulemper Forventningsafstemning Den gode motionsoplevelse Social støtte og opbakning Fremtidige motionsplaner I træningen tilstræbes en normering på én medarbejder til seks borgere, der vil således ofte være to medarbejder tilstede ved en træningssession. Den ene er fagligt ansvarlig for træningen, mens den anden er medtræner. Medtræneren er sammen med den fagligt ansvarlige medarbejder ansvarlig for at instruere og guide borgerne i træningsøvelserne. Individuel motionsvejledning Individuel motionsvejledning består af individuelle samtaler med en motionsvejleder. Vejledningsforløbet tilrettelægges efter den pågældende borgers behov. Motionsvejlederen hjælper borgeren til at få en mere aktiv hverdag ved at sætte fokus på, hvordan borgeren kan ændre motionsvaner, og hvordan de nye vaner kan fastholdes. Forløbet indeholder op til tre samtaler og op til 3korte vejledninger/opfølgninger over telefon. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 14

Prøvetimer Prøvetimerne er et supplement til trænings- og motionsvejledningsforløb og kan både ligge undervejs og i forlængelse af forløbene. Borgerne afprøver relevante motionstilbud sammen med en motionsvejleder og andre borgere fra forebyggelsescentret. Prøvetimerne er gratis og foregår typisk i en lokal idrætsforening, et fitnesscenter eller andre træningstilbud i nærområdet. Oversigt over den maximale ramme for motionsindsatserne Tabel 1 viser en oversigt over det tidsforbrug, som maximalt må afsættes til motionstilbuddene. Tabel 1: Oversigt over den maksimale ydelse inden for de enkelte motionstilbud Fysisk Individuel træning med MOTION motionsvejledning motionsvejledning Maximal forløbslængde Maximalt tidsforbrug pr. ydelse* 2 gange pr. uge i 12 uger 90 min 3 samtaler 60 min / 90 min med tolk *Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgerne ved selve ydelsen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. FYSISKE TEST I FORBINDELSE MED TRÆNING Under afprøvning: Rejse-sætte-sig: Gennemføres i den Første samtale om sundhed på alle borgere der forventes at skulle i forløb. Sluttestning sker ved Afsluttende samtale om sundhed. 6 minutes walk: Gennemføres på alle borgere, som modtager fysisk træning. Udføres ved begyndelsen og afslutningen af træningsforløbet AFSLUTNING AF MOTIONSFORLØB Når en motionsindsats afsluttes har den forløbsansvarlige ansvar for at skrive et slutnotat. Slutnotatet indgå i den samlede epikrise, som sendes i forbindelse med afslutningen af borgerens samlede forløb i sundhedshuset eller Center for Diabetes. Slutnotatet skal skrives hurtigst muligt efter afslutningen af motionsforløbet. Slutnotatet skal indeholde: Kort status for fremmøde. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 15

Input til handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer, herunder videreformidling af de opstillede mål, samt hvilke overvejelser borgeren har gjort sig om opfølgning. Alle borgere, som har deltaget i et af forebyggelsestilbud, uanset om det har været et enkeltstående tilbud eller et kombineret forløb, skal have en afsluttende samtale om sundhed eller en samtale med afsluttende karakter, i forbindelse med afslutningen af deres forløb. I forbindelse med samtalen skal der udarbejdes en personlig handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer (jf. faglig vejledning for samtaler om sundhed). Den afsluttende samtale behøver ikke foregå i Samtale-om-sundhed-regi. Eksempelvis kan den sidste samtale i motionsvejledningen godt gælde for en afsluttende samtale, blot elementerne fra den Afsluttende samtale om sundhed implementeres i samtalen. Samtalen afholdes inden for den givne ramme (eksempelvis rammen for en motionsvejledning) og registreres alene som en motionsvejledning. Genhenvisning til fysisk træning En borger kan genhenvises til fysisk træning, hvis et tidligere træningsforløb er blevet afbrudt pga. indlæggelse og/eller store ændringer i sygdom eller livssituation. I alle andre tilfælde gælder, at der skal gå min. et år efter afsluttet træningsforløb før en borger kan genhenvises dvs. et år efter sidste forløbs sidste dato. Borger kan kun få tildelt et nyt træningsforløb, hvis der er opstået en ny situation end den, borger blev henvist for i første omgang. PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i sundhedshusene og Center for Diabetes bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum, og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Personalet i enhederne skal have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager motionsindsatser: Viden om og vejledningskompetence inden for træning og motion. Det er som udgangspunkt fysioterapeuter, der er fagligt ansvarlige for fysisk træning. Personer, der er varetager fysisk træning for borgere med kronisk sygdom, bør have specifik viden om KOL, Type 2 diabetes og/eller hjerte-kar-sygdom. Det er som udgangspunkt motionsvejledere med en sundheds- og idrætsfaglig baggrund, som er fagligt ansvarlige for motionsvejledningen. Medtrænere kan enten være sygeplejersker, diætister, motionsvejledere. Medtræneren tilstræbes at have grundviden om og erfaringer inden for træning. Det er ledelsen i den enkelte enhed, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 16

kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er ledelsens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklings- og kvalitetsarbejde. REGISTRERING Motionsindsatserne registreres i CSC Suiten, indtil implementeringen af CURA i foråret 2017. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 17

KVALITETSMÅLING Måling af kvalitet sker primært via ledelsesinformation, fx fremmødeprocenter til de enkelte indsatser, og ud fra data fra brugerundersøgelserne. Der pågår tilmed et arbejde i 6-by samarbejde, hvor der forsøges at finde en fælles model for effektmåling af forløbsprogrammer, som på sigt på kan benyttes. Derudover er kvalitetsmåling fortsat et udviklingsområde i forbindelse med organisationsændringer i kommunens sundhedshuse og Center for Diabetes. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 18

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade 40 2200 København K

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade 40 2200 København K Telefon: 35 30 35 30 www.kk.dk