Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S
Kilde: DB Tjek 2006 2011. Den Lokale Svinerådgivning
Kilde: DB Tjek 2006 2011. Den Lokale Svinerådgivning
Hvad vil vi gerne fortælle? Fokus på foderforbrug og produktivitet uden det påvirker dyrevelfærden Foderforbrug i sohold - erfaringer Hvordan er det gennemført? Hvad viste resultaterne? Sådan reducerede vi foderforbruget i vores besætning Afslutning
8 besætninger ESF, ædeboks pr. so og gulv/langkrybbe Indkøbt og hjemmeblandet Vådfoder og tørfoder Fra 450 til 1.700 søer pr. besætning
Projektets opbygning Før-periode (3 mdr.) - Opgørelse af foderforbrug på sektionsniveau - Låste kuld (kuldresultater, fødselsvægt, fravænningsvægt, vægt) Implementeringsperiode (9 mdr.) - Udarbejdelse af handlingsplan sammen med lokale rådgivere - Bruge handlingsplanen og opfølgning (lokal rådgiver) - Virker handlingsplanen (VSP) Efter-periode (3 mdr.) - Som før-perioden - Afsluttende besøg med gennemgang af data, erfaringer og resultater (VSP)
Handlingsplaner Fokus Besætning 1 2 3 4 5 6 7 8 Ændring af foderstyrker i goldperiode Huldstyring i løbe- og kontrolafdeling x x Huldstyring i drægtighedsstald x x Ændringer af foderkurver i drægtighed x x Brunststyring ved polte x x Ændret foderjustering i farestald x x Ændringer af foderkurver i farestald x x Kalibrering af ESF-stationer x Managementændringer i farestald x Ændringer af foderrecepter USK på udsættersøer x
Eksempel - Handlingsplan besætning 1
Resultater - foderforbrug pr. årsso 1700 Foderforbrug pr. årsso (FEso) 1600 1500 1400 1300 1200 Før Efter
Resultater - foderforbrug pr. årsso 1700 Foderforbrug pr. årsso (FEso) 1600 1500 1400 1300 1200 Før Efter
Resultater - detaljerede foderforbrug Foderforbruget er opgjort på sektionsniveau Direkte målbart hvor ændringerne sker Eksempel fra besætning 1 FEso pr. dyr pr. dag Før Efter Ændring Poltestald 2,5 2,5 0% Løbe-/kontrolstald 4,3 3,2-25% Polte-gylte træning 3,0 3,0 0 % Drægtighedsstald 3,4 3,0-12% Farestald 7,2 7,2 0%
Resultater - opgørelse af vægttab i farestalden Procentandel af søerne(%) 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% Efter Før 2% 0% Vægttab korrigeret for fostre + fostervand mv.) Eksempel fra besætning 1
Resultater - fravænnede grise pr. årsso 33 Fravænnede grise pr. årsso (stk.) 32 31 30 29 28 27 26 25 Før Efter
Foreløbige resultater - fravænnede grise pr. årsso 33 Fravænnede grise pr. årsso (stk.) 32 31 30 29 28 27 26 25 Før Efter
Resultater - sodødelighed 20 Sodødelighed i procent (%) 18 16 14 12 10 8 6 4 2 Før Efter 0
Skovhave I/S Besætningsstyrelse 14 ugers drift Opbygning af staldanlæg Transponderstald / stabile grupper Kontrol afdeling Sektioneret farestald Fodringssystemer ESF Indkøbt tørfoder Ansatte Chefen og 2 ansatte
Erfaringer fra Skovhave I/S Faglige problemstillinger Hvorfor deltog vi? Har vi flytte os? Aktuelle resultater
Polte-karantænestald Opstaldning i små grupper af 7 dyr pr. sti 1,8 FEs pr. dyr
Poltestation Poltestation med op til 50 dyr i en storsti Foder ad libitum
Huldstyring gylte Træningsstation Søer og gylte blandes sammen efter 4 uger stabile grupper 2 foderkurver Kurve 6-2,0 FEso pr. dag Kurve 7-2,4 FEso pr. dag
Huldvurdering i løbeafdeling Søerne bliver huldvurderet ved løbning Og igen lige før indsættelse i drægtighedsstald
Opmærkning af foderkurve Foderstyrke i løbeafdeling: Kurve 1 (2,3 FEso pr. dag) Kurve 2 (3,1 Feso pr. dag) Kurve 3 (1,4 Feso pr. dag Kurve 1 - normal Kurve 2 - tynd Kurve 3 fed 90 % på kurve 1 ved indsættelse i drægtighedsstald
Huldvurdering - drægtighedsstald Søerne bliver huldvurderet i drægtighedsstald på dag 60 5 10 % skifter kurve Stabile grupper = godt for søer og godt for personale
Farestald Foderkurven blev ændret, så søerne kan slutte på flere foderenheder uden at gå i stå Søerne kan fravænne flere gris end før Malker bedre, da de ikke holder op med at æde i dieperioden Låste kuld 14 stk. Vejledende foderkurve til diegivende søer Udarbejdet til: Skovhave 25. september 2012 Dag Foderstyrke Liter pr. udfodring Liter pr. udfodring Liter pr. udfodring Liter pr. udfodring (før/efter faring) (FEso/so/dag) (2 daglige udfodringer) (3 daglige udfodringer) (4 daglige udfodringer) (5 daglige udfodringer) 10 2,50 1,4 0,9 0,7 0,5 9 3,00 2,3 1,1 0,8 0,7 8 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 7 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 6 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 5 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 4 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 3 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 2 3,50 2,6 1,3 1,0 0,8 1 3,00 2,3 1,1 0,8 0,7 0 2,50 1,4 0,9 0,7 0,5 1 3,00 2,3 1,1 0,8 0,7 2 3,50 2,6 1,3 1,0 0,8 3 4,00 3,0 1,5 1,1 0,9 4 4,50 3,4 2,3 1,2 1,0 5 5,00 3,8 2,5 1,4 1,1 6 5,50 4,2 2,8 1,5 1,2 7 5,50 4,2 2,8 1,5 1,2 8 6,00 4,5 3,0 2,3 1,3 9 6,50 4,9 3,3 2,5 1,4 10 7,00 5,3 3,5 2,6 2,1 11 7,50 5,7 3,8 2,8 2,3 12 8,00 6,1 4,0 3,0 2,4 13 8,00 6,1 4,0 3,0 2,4 14 8,00 6,1 4,0 3,0 2,4 15 8,25 6,2 4,2 3,1 2,5 16 8,50 6,4 4,3 3,2 2,6 17 8,75 6,6 4,4 3,3 2,6 18 9,00 6,8 4,5 3,4 2,7 19 9,25 7,0 4,7 3,5 2,8 20 9,25 7,0 4,7 3,5 2,8 21 9,25 7,0 4,7 3,5 2,8 22 9,50 7,2 4,8 3,6 2,9 23 9,75 7,4 4,9 3,7 3,0 24 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 25 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 26 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 27 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 28 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 29 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 30 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 31 10,00 7,6 5,0 3,8 3,0 32 10,50 7,9 5,3 4,0 3,2 33 11,00 8,3 5,5 4,2 3,3 34 11,50 8,7 5,8 4,3 3,5 35 12,00 9,1 6,1 4,5 3,6 Udarbejdet af: 0 Syddansk Svinerådgivning Oplysninger vedr. fodringspraksis Foderets energiindhold (FEso/kg) 1,08 Afvejet foder (kg) 1 liter 0,85 2 liter 0,625 3 liter 0,613 4 liter 0,598 Skifte mellem massefylde 1,5
Har vi flyttet os? Vi har fået mindre og stærkere søer Bruger mindre foder Fravænner flere grise/kuld nu 14,2 Flere grise/årsso 33,1 Meget begrænset tidsforbrug ved huldvurdering Sodødlighed faldet til 11,9 Kortere dieperiode på grund af færre ammesøer
Afslutning Foderforbruget kan reduceres uden negativ påvirkning af produktivitet og dyrevelfærd Kræver kortlægning af foderforbruget på sektionsniveau Systematisk og konsekvent arbejde Huldstyring Foderkurver i alle staldafsnit Antal polte og løbealder
Spørgsmål Veje til vækst fokus på omkostninger og produktivitet