Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart at være et sted der indbyder til leg og udvikling. Og netop udvikling er omdrejningspunktet i bestræbelserne på, at skabe rammerne om et godt og lærerigt børneliv. Med indføring af loven omkring pædagogiske læreplaner 1, er der sket en ændring i Dalhavens arbejde. Ikke Dalhavens funktion eller de ansattes varetagelse af jobbet, men måden at varetage jobbet på, hvor arbejdet med børnene, nu skal beskrives og synliggøres inden for temaerne: Krop og bevægelse Sproglige kompetencer Alsidige personlige udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Sociale kompetencer det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn I Dalhaven anerkender vi barnet som en unik person, som hver har sine særlige forudsætninger. Vi forholder os til, at barnet er som det er, og pædagogisk tager vi afsæt i det enkeltes barns behov og styrkesider. Vi anerkender, at hensynet til det enkelte barn, indimellem synes at være i modstrid med hensynet til fællesskabet. For os betyder det, at der i den pædagogiske praksis, må tages lige meget hensyn til både barnet og fællesskabet. Begge sider må være i fokus, idet alle børn må tilegne sig og følge visse sociale samværsformer og normer, hvis de skal kunne begå sig og trives i forskellige sammenhænge. Pædagogisk set ligger udfordringen i, at få sammenflettet det enkelte barns interesser i en fælles meningsfyldte aktiviteter. Formålet er, at det skal synliggøres, hvad der foregår af læring i Dalhaven. Ikke læring forstået som vi tænker læring i forhold til skolen(undervisning) men fokus på barnets selvstændighed, udvikling, trivsel. Med andre ord handler det om dannelse. Dannelse i Dalhaven handler især om at støtte barnet i at udvikle en stabil opfattelse af, at 1 Lov om social service, Side 1 af 6 1
Læringsbegrebet i Dalhaven Vi bygger vores læringsforståelse på, at læring fremmes i et varmt og trygt miljø, og ser læring som en livslang proces. Vi ser læring, som en del af hverdagen, der udfolder sig i alle rum og som noget, der foregår i hele børnegruppen. Det gælder i relationen mellem barn/barn og i barn/voksen relationen, samt for det enkelte barn alene. Vi voksne er bevidste om, at prioriterer de nære relationer for at understøtte barnets udvikling, idet relationer og udvikling er tæt forbundne. Derfor vægter vi barnets alsidige personlighedsudvikling og sociale udvikling højt. Vores vision omkring læring er, at det enkelte barn lærer at mester livet. At lære at mester livet, afhænger af det enkelt barn, men også i høj grad af den kontekst, som det enkelte barn er en del af. Fokus er ikke at barnet skal opdrages til at blive verdensmester, men til at mestre verden. Et lille barn skal ikke undervises, det skal opdage, opleve, afprøve, eksperimentere, lege, fantasere og erfare. Læring i forhold til barnet er ofte forbundet med erfaringer, og ikke mindst måden at erhverve sig disse på. Barnet gør sig mange erfaringer, både positive og negative. De positive er faringer er sejre, succes, det heldige udfald af en anstrengelse, når det lykkes. Læringsmiljø Læringsmiljøet er et samspil mellem børnene og /eller de voksne, hvor barnets ideer og tanker anerkendes og inddrages, og hvor vi er nysgerrige og aktive sammen. Børn er forskellige og lærer forskelligt, og det er vigtigt at vi anerkender og handler udfra den forskellighed. Vi forstår barnets udvikling som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider opfattes som tæt forbundne. Vi er bevidste om, at skabe muligheder for, at barnet kan eksperimentere i sine varierende lege og andre helhedsprægede aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for barnet. Læringsmiljøet er de indre rammer med børnegrupperne og værksted men også de ydre rammer med skov, sø, tur, legeplads, bål mm., der også rummer mulighed for læring. Det betyder at vi voksne både vil og skal møde og respektere barnet hvor det er både mentalt, fysisk og udviklingsmæssigt. Side 2 af 6 2
Som nævnt i indledningen er vi via lovgivningen og Silkeborg kommunes Børneunge Politik, forpligtiget til at arbejde med de 6 læreplanstemaer. Disse 6 læreplanstemaer har vi med udgangspunkt i vores Børnesyn, Læringsbegreb og Læringsmiljø, valgt at definere på følgende måde: Krop og bevægelse Oplever glæde ved, accept og forståelse af egen krop. Oplever glæde ved bevægelse og aktiv livsstil. Får styrket sin sundhed bl.a. med hygiejne og ernæringskendskab. Kender og bruger hele deres sanseapparat Får kendskab til kroppens funktioner Kende kroppens muligheder og begrænsninger. Bevæge sig på mange forskellige måder og i forskellige terræner og miljøer. Spise og drikke sundt, vaske hænder m.m. Kroppens sammenhæng og funktioner f.eks. via sanser og bevægelser. Natur og naturfænomener Udvikler respekt og forståelse for, samt opleve glæde ved at være i naturen. Oplever naturen gennem deres sanseapparat. Oplever naturen som kilde til leg, oplevelse, udforskning og viden. Tilegner sig forskellige erfaringer med natur og naturfænomener. Have respekt for naturen og miljøet. Få kendskab til og følge årstiderne skifte. Få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. Få kendskab til sø, skov, land og by. Naturen kan være kilde til æstetiske oplevelser. Får mulighed for at eksperimentere. Side 3 af 6 3
Kulturelle udtryksformer og værdier Kende den danske kultur f.eks. traditioner og demokratiske værdier med anerkendelse af at der findes mange forskellige kulturer i Danmark (f.eks. den etniske kultur/forskellige familiekulturer/ vuggestue og børnehavekultur). Føle glæde ved at udfolde sig fantasifuldt og kreativt. Genkende de danske traditioner. Forstå, respektere og anerkende forskellighed. Kende de forskellige materialer, og muligheden for at udfolde sig kreativt heri. Tilegne sig de forskellige fysiske rum/rammer og her igennem udtrykke sig kreativt. Sociale kompetencer Kan indgå i forskellige former for inkluderende fællesskaber. Føler sig værdifuld i sig selv (barnets integritet). Udtrykke og håndtere egne følelser. Anerkende og respektere andres følelser og forskelligheder sige fra (lære i konflikter verbalt at sige ordene jeg vil ikke have det ). Håndtere konflikter, ved at bruge de voksne som rollemodeller. Tage initiativ til at deltage/være med i en allerede eksisterende gruppe ( må jeg være med ). Lytte, ved at de voksne gør børnene opmærksom på, at det andre siger, har betydning. Etablere relationer. Side 4 af 6 4
Sproglige kompetencer Bliver bevidst om, at de kan kommunikere nuanceret med mimik, kropssprog og talesprog. Anvende sproget til at skabe og fastholde relationer til børn og voksne. Blive fortrolig med sammenhængen mellem kropssprog, mimik og det talte sprog. Eksperimentere med forskellige udtryksformer som eks. Pjattesnak, digte og rim og remser. Anvende sproget til konfliktløsning og regulering af andres eller egen adfærd. Modtage og forstå beskeder, for derefter at udføre dem. Skabe kontakt og kommunikation. Udvikle barnets sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Udfordres til sproglig kreativitet. Støttes i at udvikle sit ordforråd og begrebsverden. Alsidige personlige udvikling Får plads til at udfolde sig som selvstændige og stærke personer der selv kan tage initativ. Oplever sig som værdigfulde deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab. Øver sig indenfor NUZO. Vores vision er at barnet skal lære: At rumme og agere rundt i andres og egnes følelser og frustrationer. At vi alle er lige værdige men ikke lige stillet. Udfolde sig og afprøve deres potentiale indenfor NUZO. Forholde sig i de forskellige rammer og agere med respekt herfor. Side 5 af 6 5
Dokumentation og evaluering af pædagogiske læreplaner i Dalhaven Dokumentation af vores pædagogiske arbejde vil foregå på følgende måde: Synliggørelse af oversigt over læringstemaer på stuen. Gøre brug af whiteboard tavle, dagens oplevelser og aktiviteter. Daglig dialog. Aktivitetskort. Produkter. Foto/fladskærm. Guldkorn (sjove udtalelser fra børnene). Stuens bog. Smttemodellen (pædagogisk redskab). Praksisfortællinger. Forældrebrev, nyhedsbrev, pjece. For at gøre vores arbejde med pædagogiske læreplaner så dynamisk som muligt, har vi valgt at evaluere løbende via: Praksisfortælling på personale og stuemøder. Dialog på personaleweekend, temadage osv. Praksisfortælling i hverdagen. Skriftligt materiale som eks. Smttemodel, observationer. Årlig evaluering med forældrebestyrelsen. Side 6 af 6 6