PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive. På baggrund heraf er der iværksat en proces for udarbejdelse af en strategi, som skal sikre koordinering af Esbjerg Kommunes indsatser, og som går på tværs af sektorer og fagområder. Strategien sætter fokus på nye partnerskaber med boligselskaber, frivillige og foreningslivet, samt på inddragelse af borgerne med henblik på udvikling af borgernes rolle i forhold til engagement, handlekraft og mestring. Strategien skal sætte fælles mål og retning for indsatsen, som skal ske i et koordineret samarbejde, hvor alle ved, hvem der har ansvar for de enkelte opgaver. Effektmålinger gennemføres på alle tiltag i form af systematiske observationer af udviklingen på udvalgte sociale indikatorer. Indikatorerne for måling skal så vidt muligt være sammenlignelige med andre kommuner. Strategien foreligger februar 2014. Esbjerg Kommune har haft succes med konceptet Den sociale vicevært, som er en funktion, hvor nærvær og tilgængelighed er i højsædet. Den sociale vicevært fungerer som en tværfaglig og brobyggende indsats mellem barn/ung/familie/pårørende, faggrupper og frivillige. Samtidig er den sociale vicevært synlig og let tilgængelig i lokalområdet for børn/unge og deres familier og inddrager, hvor det er relevant, samarbejdspartnere i barnets/den unges liv, for derigennem at facilitere en målrettet, helhedsorienteret og forebyggende indsats. Nærværende projekt vil bringe tilsvarende principper i anvendelse i form af en fremskudt medarbejder i Hedelundgårdparken (se partnerskabsaftale for nærmere beskrivelse af området). Formålet med projektet er at afprøve, om borgerne, i kraft af den fremskudte medarbejder, understøttes i forbedring af livsvilkår og livsmuligheder i forhold til uddannelse, beskæftigelse og tryghed i nærmiljøet. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. Formålet med at indsatsen er dels, at der er et reelt behov for at understøtte de unge i området i relation til uddannelse og beskæftigelse samt sætte fokus på borgernes tryghedsoplevelse. Samtidig skaber vi mulighed for at opnå indblik i, hvilke indsatser der virker, og om vi med en tidlig indsats kan stoppe en udvikling i negativ retning. Yderligere kan det fungere som udviklingsarena for samarbejdet på tværs af kommunale forvaltninger og boligforeninger. På kort sigt skal projektet bidrage til at skabe resultater for målgruppen. På længere sigt skal projektet bidrage til at opnå erfaringer med tværgående samarbejde, i relation til kommunens overordnede strategi for det boligsociale område. Side 1
Med fokus på de 15-24-årige beboere i boligområdet Hedelundgårdparken, er formålet med projektet endvidere at afprøve en samarbejdsmodel i forhold til koordinering af indsatser på tværs i Esbjerg Kommune, med henblik på at: - Forbedre livsvilkår og livsmuligheder i form af indsatser, der styrker beboernes oplevelse af tryghed samt målgruppens mulighed for uddannelse og beskæftigelse - Skabe effektiv styring af udviklingen i boligområderne i kraft af målbare indsatser samt systematiske observationer af udviklingen på udvalgte sociale indikatorer. - Skabe et bredere koordineret og helhedsorienteret samarbejde mellem kommune, boligorganisationer, boligsociale medarbejdere, politi, frivillige og foreningslivet. Esbjerg Kommune oplever en kausal sammenhæng mellem de udfordringer, som gør sig gældende i forhold til manglende uddannelse og beskæftigelse samt oplevelsen af utryghed i boligområderne. Det forventes derfor, at indsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet på sigt vil have en positiv effekt på borgernes oplevelse af tryghed i områderne. Det har betydning for Esbjerg Kommune og boligforeningerne, at der i udviklingen af de enkelte indsatser tages højde for beboerdemokratiet og generel borgerdeltagelse. På baggrund heraf er indsatsernes konkrete indhold på nuværende tidspunkt beskrevet således, at der er skabt plads til den borgerinddragende tilgang, som er nødvendig for at opnå succes og efterfølgende forankring. 2 Indsatsens målgruppe Målgruppen for indsatsen er borgere i alderen 15-24 år bosiddende i Hedelundgårdparken. Målgruppen består 613 personer. En opgørelse viser, at antallet af offentligt forsørgede unge i Esbjerg er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag 2.400 unge 18 29 årige i Esbjerg, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en stigning på 41 pct. siden finanskrisens begyndelse i 2008. I alt modtager 15 pct. af den samlede ungebefolkning i Esbjerg offentlig forsørgelse, hvoraf de 10 pct. modtager dagpenge eller kontanthjælp, svarende til i alt 1.600 unge 1. Den kraftige stigning i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Esbjerg for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. I relation til indsatser vedrørende tryghed omfatter målgruppen samtlige beboere i de tre respektive boligområder. Der er foretaget såvel tryghedsvandringer som kvalitative undersøgelser, som underbygger behovet. 3 Indsatsens konkrete mål 1. Vi vil tilvejebringe et solidt datagrundlag, som giver indsigt i demografiske og sociale forhold om den specifikke målgruppe og den øvrige gruppe af borgere i Hedelundgård: I april måned 2014 fremlægges et notat for projektets styregruppe, som indeholder: En oversigt over de væsentligste udfordringer og mulige løsninger for målgruppen i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Konkrete registerdata for andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejde i boligområdet ved projektets start. Et signifikant grundlag for at vurdere borgernes behov for tryghedsfremmende initiativer samt hvilken karakter sådanne eventuelt måtte have. 1 Ungeindsatsen i Esbjerg 2012. Beskæftigelsesregion Syddanmark 2012. Side 2
2. Vi vil sætte ind med tryghedsfremmende initiativer med henblik på at sikre et målrettet fokus på at forebygge og forhindre normbrydende adfærd og kriminalitet i de udsatte boligområder: I september måned 2014 fremlægges et notat for projektets styregruppe, som indeholder: En analyse og konkret bedømmelse af behovet for tryghedsfremmende initiativer i boligområderne. Et katalog over mulige tryghedsfremmende initiativer, som fremlægges og drøftes på et eller flere borgermøder i området. Styregruppen træffer herefter beslutning om iværksættelse af initiativer, og der udarbejdes en handleplan for sådanne. 3. Vi vil skabe relationer til målgruppen og med forskellige tiltag bidrage til, at de tager en uddannelse, kommer i beskæftigelse og undgår kriminalitet: Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejde i boligområdet reduceres fra projektets start til afslutning ved udgangen af 2015 med 50% Målopfyldelsen dokumenteres ved hjælp af fornyede registerdata for andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejde i boligområdet ved projektets udløb, som sammenholdes med data fra projektstart. 4. Vi vil i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udarbejde en værktøjskasse, som indeholder redskaber til måling af boligsociale indsatser. Desuden vil vi erhverve erfaringer med nye samarbejdsformer på tværs af forvaltninger og i partnerskaber med politi, boligforeninger og borgere: Ved afslutningen af projektet i december måned 2015 fremlægges en hvidbog for projektets styregruppe, som indeholder erfaringer og konkrete cases med: Anvendelse af metoder og værktøjer i forbindelse med målinger af boligsociale indsatser i projektet. Nye samarbejdsformer imellem de involverede aktører i projektet. Hvidbogen formidles efterfølgende til andre aktører i og uden for Esbjerg Kommune, som arbejder med boligsociale indsatser. 4 Hvordan nås resultaterne? (Indsatsens forandringsteori, herunder aktiviteter) Der etableres en fremskudt medarbejder i henholdsvis Hedelundgårdparken, som udelukkende beskæftiger sig med indsatser for målgruppen, med fokus på koordinering, samarbejde, forankring og effektmåling. Der iværksættes indsatser ud fra overskrifterne: - Uddannelsesmuligheder - Beskæftigelse - Tryghed i områderne Den fremskudte medarbejder vil have fokus på styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Samtidig vil der som udgangspunkt sættes fokus på at få skabt et fuldt overblik over de unges uddan- Side 3
nelse og beskæftigelse, så der kan sættes hurtigt og aktivt ind, med udgangspunkt i en individuelt tilpasset indsats, hvor fokus er på den enkelte unges behov. Desuden har integration betydning for uddannelse og beskæftigelse, hvorfor integration tænkes ind i alle indsatser (jf. Esbjerg Kommunes integrationspolitik). Arbejdet for en tryghedsfremmende indsats skal ikke kun ses som isolerede projekter for det udvalgte boligområde. Hele bydele skal inddrages i et fælles udviklingsprojekt, hvor alle boligtyper og borgere i bydelene, uanset social og etnisk baggrund, inddrages, for at få skabt en fælles og fremtidssikret tilslutning til projektløsningen. Projektet vil omfatte både en social tilgang til løsningen, men også en byplanmæssig vinkel, så løsningen vil indeholde forslag til såvel menneskelige som fysiske forbedringer. Med udgangspunkt i borgerdeltagelse vil der i projektets indledende fase blive lagt vægt på at få skabt overblik over målgruppen i relation til antal og konkrete udfordringer, hvilket vil danne grundlag for den fremskudte medarbejders videre arbejde. De enkelte indsatser skal målrettes det respektive boligområde og skal udvikles i samarbejde med områdernes borgere. Idet ansøgningen imødekommes udarbejdes en procesplan for projektet. 5 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Evalueringen af det overordnede projekt foretages i samarbejde med SFI. Idet ansøgningen imødekommes udarbejdes en detaljeret evalueringsplan for projektet. Detaljerede evalueringsplaner for de enkelte indsatser udarbejdes forud for indsatsernes opstart. I relation til Esbjerg Kommunes procedurer vedrørende evaluering, udarbejdes evalueringsplanerne for det overordnede projekt samt de enkelte indsatser med udgangspunkt i de opstillede mål og succeskriterier. Evalueringsformen omfatter følgende punkter: Procesevaluering Effektmåling Aktivitetsmåling Ressourcemåling De respektive arbejdsgrupper (se organisering) arbejder systematisk med opfølgning og dokumentation i form af månedlige møder, hvor indsatserne evalueres og evt. korrigeres, og hvor der løbende justeres på samarbejde og partnerskaber. Dokumentationsarbejdet vil tage udgangspunkt i såvel kvalitative som kvantitative metoder. 6 Organisering og organisatoriske forudsætninger Styregruppe Styregruppen for projektet består af Direktionen i Esbjerg Kommune og ledelsesrepræsentanter fra boligforeningerne. Styregruppen har bl.a. ansvar for at levere ressourcer til arbejdet i projektet samt bidrage med koordinering og forankring på tværs af de involverede parter. Projektejer Børn & Kultur, Esbjerg Kommune. Projektgruppe Projektgruppen består af projektleder, den fremskudte medarbejder, repræsentanter fra forvaltningerne, repræsentanter fra boligforeningerne og Syd og Sønderjyllands Politi. Projektgruppen bidrager med faglig indsigt og/eller specialviden på de områder, som projektet omfatter. Side 4
Arbejdsgrupper Der etableres arbejdsgrupper i boligområdet, som sammensættes på tværs af lokale og kommunale interessenter - herunder den fremskudte medarbejder samt beboerrepræsentanter. Arbejdsgrupperne har fokus på gennemførelsen af de konkrete indsatser og bidrager til det praktiske arbejde i projektet. Samtidig har arbejdsgruppen ansvaret for at sikre borgerinvolvering og borgernes interesser, med henblik på at skabe nærværende, relevante og forankringsdygtige indsatser og tiltag. Endvidere skal arbejdsgruppen afprøve metoder til tværgående arbejde til efterfølgende forankring inklusiv metoder til effektmåling. Arbejdsgrupperne mødes månedligt. 7 Forankring og udbredelse I nærværende projekt tages der udgangspunkt i en borger- og aktørinddragende tilgang, det tværsektorielle samarbejde samt involvering og anvendelse af lokalområdets ressourcer, med henblik på i videst muligt omfang at skabe rammerne for bæredygtighed og vedvarende forankring. Alle indsatser skal således i størst mulig omfang sikres forankring allerede i planlægningsfasen, såfremt indsatsen viser sig succesfuld. Der er på nuværende tidspunkt skabt mulighed for, at de fremskudte medarbejdere kan have udgangspunkt i boligområdets respektive ungdoms- og fritidsklubber, med mulighed for fast forankring efter projektets ophør. Erfaringerne fra den fremskudte medarbejder vil på sigt kunne udbygges og anvendes i andre udsatte boligområder i Esbjerg Kommune, såfremt der opnås positive resultater. Resultater indstilles til godkendelse i byråd. Side 5