BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 27. juni 2016 Tlf. dir.: 4175 0258 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Bjældager Sagsid: 00.30.14-G01-6-16 Bilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. Nærværende bilagsnotat indeholder uddybende forklaringer til bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Opsummering fra seneste budgetopfølgning (første budgetopfølgning 2016) Ved første budgetopfølgning 2016 blev rammen tilført tillægsbevillinger på 2016- budgettet på ca. 2,7 mio. kr., 7-10 mio. kr. i 2017-2019 og ca. 28 mio. kr. i det nye budgetoverslagsår 2020. Første budgetopfølgning bar præg af en række eksterne forhold, og bortset fra disse var der tale om et mindreforbrug på 2016-budgettet på 1,7 mio. kr. og tilsvarende på budgetoverslagsårene 2017-2019, især på grund af faldende ledighed. De eksterne forhold omfattede sammenhæng til førtidspension, nye flygtninge og refusionsreformen samt anden ny lovgivning. Disse bidrog alle med et forventet merforbrug i 2016, som tilsammen udgjorde 4,3 mio. kr. I budgetoverslagsårene bidrog de tilsammen med større merforbrug. Sammenfatning af den aktuelle budgetopfølgning (anden budgetopfølgning 2016) Det seneste korrigerede budget for ramme 20.02, Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv., udgør 513,3 mio. kr. i 2016. Der foreslås tillægsbevillinger for -11,8 mio. kr. og omplaceringer på 2,3 mio. kr., så det foreslåede budget udgør 503,7 mio. kr. I budgetoverslagsårene forventes varierende mindreforbrug på 7-13 mio. kr. ekskl. omplaceringer. Meget lig første budgetopfølgning bærer anden budgetopfølgning præg af et mindreforbrug på grund af faldende ledighed blandt andet på baggrund af Finansministeriets seneste konjunkturforventning og samtidig lavere Side 1
enhedsudgifter på kontanthjælpsområdet. Dertil kommer eksterne forhold, som spiller ind i 2016 bidrager en større tilgang til førtidspension til mindreforbruget, mens især merudgifter til et større antal forventede flygtninge præger budgetoverslagsårene. Der følges ved nærværende budgetopfølgning ikke op på statsrefusioner i forlængelse af refusionsreformen, da der kun foreligger endelige data for vintermånederne ved den administrative frist for budgetopfølgningen primo juni 2016. Foreløbige analyser på baggrund af disse måneder viser, at de realiserede refusionsprocenter efter refusionsreformen stemmer godt overens med de forventede, som ligger til grund for budgettet. Anden budgetopfølgning 2016 tal og forklaringer (mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 2020 Vedtaget budget 506,381 501,486 499,086 498,227 498,227 Senest korrigeret budget 513,309 515,741 517,517 521,620 527,350 Omplaceringer 2,260 3,574 3,369 2,997 2,565 Tillægsbevillinger -11,834-12,863-7,359-8,788-12,101 Ændringer i alt -9,574-9,289-3,990-5,791-9,536 Forslag til nyt budget pr. august 2016 503,735 506,452 513,527 515,829 517,814 Nedenfor redegøres for tillægsbevillingerne. Omplaceringerne vedrører primært omorganisering af integrationsindsatsen. De største ændringer og udfordringer Anden opfølgning på budgettet for 2016 viser, at det forventede regnskab for bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er 9,6 mio. kr. mindre end det seneste korrigerede budget. For budgetårene 2017-2020 vil den samlede ændring være -9,3 mio. kr. i 2017 faldende til -4,0 mio. kr. i 2018, og herefter stiger mindreforbruget igen. De væsentligste årsager til ændringerne på bevillingsrammen er: Faldende ledighed Lavere enhedsudgifter på kontanthjælpsområdet Et større antal flygtninge i budgetoverslagsårene med stigende udgifter til især integrationsydelse og jobcentrets løn og drift som konsekvens Inden for bevillingsrammen er der følgende udfordringer, som kan have påvirkning for udviklingen fremadrettet: Der er væsentlig usikkerhed omkring udgifter til tilgangen af flygtninge og familiesammenførte i år og de kommende år Der er fortsat nogen usikkerhed omkring statsrefusionerne som følge af refusionsreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet Side 2
Det hidtidige niveau for bevilling og igangsættelse af eksterne vejledningstilbud er ikke holdbart indenfor budgettet på aktiveringsområdet Administrationen vurderer, at der kan iværksættes følgende korrigerende handlinger til at imødegå udfordringerne: Der er gennemført og gennemføres en række tiltag for at reducere behovet for eksterne vejledningstilbud, som beskrives nærmere under Aktivering mv. Der foretages løbende og intensiv overvågning vedrørende de nævnte usikkerhedsfaktorer flygtningetilstrømningen og statsrefusionerne Uddybende vedrørende tillægsbevillinger De foreslåede tillægsbevillinger for hvert år er baseret på forventede mer- og mindreforbrug på en række områder, som fremgår af nedenstående tabel og uddybes nedenfor efter de tværgående redegørelser vedr. konsekvenserne af større flygtningetilstrømning og større tilgang til førtidspensionister. Tabel 1: Tillægsbevillinger fordelt på udgiftsområder Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 Forsikrede ledige (a-dagpenge mv.) -4,592-5,569-6,421-6,452-6,451 Kontant- og uddannelseshjælp -7,022-8,398-9,341-9,332-9,621 Sygedagpenge 0,772 0,622 0,623 0,624 0,623 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 0,010 0,010 0,009 0,009 0,009 Revalidering 0,000-0,001 0,000-0,001 0,000 Fleksjob og ledighedsydelse -1,790-0,960-0,029 0,136-0,346 Seniorjob 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Integrationsydelse mv. -0,383 0,004 2,635 2,943 0,639 Integrationsprogram -0,068 0,115 0,856 0,997 0,742 Aktivering mv. 0,000 0,000 0,000-0,060 0,002 Uddannelsesaktiviteter for unge 1,400 0,000 0,000 0,000 0,000 Jobcenterets løn og drift -0,161 1,312 4,309 2,347 2,304 Jobrotation 0,000-1,611-1,613-1,607-1,607 Andet 0,000 1,611 1,613 1,607 1,607 I alt -11,834-12,863-7,359-8,788-12,101 Som nævnt kan en del af ændringerne i Tabel 1 henføres til større flygtningetilstrømning og større tilgang til førtidspensionister. Dette er sammenfattet i nedenstående Tabel 2 og uddybes i det følgende. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er det samlede mindreforbrug i 2016 mindre end nævnt ovenfor, når effekten af disse eksterne faktorer udelades (jf. Øvrigt i tabellen). Det forholder sig modsat i budgetoverslagsårene. Tabel 2: Tillægsbevillinger fordelt på årsager Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 Modtagelse, integrationsprogram og forsørgelse til flere nye flygtninge -0,663 1,693 6,737 7,022 3,688 Større tilgang til førtidspension -1,204-1,190-1,181-1,181-1,181 Øvrigt -9,966-13,367-12,916-14,629-14,608 I alt -11,834-12,863-7,359-8,788-12,101 Modtagelse, integrationsprogram og forsørgelse til flere nye flygtninge Udgifterne til indsatsen i integrationsprogrammet (danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud) samt forsørgelse mv. af flygtninge har indgået i en Side 3
samlet sag i Økonomiudvalget vedr. udgifter forbundet med tilgangen af flygtninge i 2015-2016 og deres familiesammenførte (den 23. februar 2016). Konsekvenserne heraf blev indarbejdet ved første budgetopfølgning. Siden første budgetopfølgning er den generelle opgave vedrørende modtagelse af flygtninge flyttet fra Center for Social og Sundhed (ramme 60.62) til jobcentret (nærværende ramme 20.02). Budgettet hertil som i forlængelse af ovennævnte beslutning i Økonomiudvalget blev opskrevet ved første budgetopfølgning omplaceres ved denne budgetopfølgning til nærværende ramme 20.02. Samtidig er der siden første budgetopfølgning udmeldt en foreløbig flygtningekvote for Ballerup i 2017, mens det forventede antal flygtninge i 2016 er nedjusteret fra 72 til 50, og antallet af familiesammenførte per flygtning er nedjusteret fra 2017. Konsekvenserne heraf indarbejdes ved denne budgetopfølgning både vedrørende integrationsprogram og forsørgelse samt jobcentrets nye opgave med at modtage flygtninge. De samlede konsekvenser udgør -0,7 mio. kr. i 2016 pga. færre flygtninge i 2016, mens den samlede konsekvens i 2017-2020 er 1,7-7 mio. kr., og dette forventede mer-/mindreforbrug indgår i det forventede mer-/mindreforbrug på de enkelte ydelser nedenfor. Tabel 3: Tillægsbevillinger til modtagelse, integrationsprogram og forsørgelse af nye flygtninge Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 Integrationsydelse mv. -0,383 0,004 2,635 2,942 0,639 Særlig støtte -0,051 0,001 0,352 0,400 0,110 Helbredsundersøgelse, tolkeudgifter, danskuddannelse, grundtilskud og resultattilskud Beskæftigelsesrettede tilbud under integrationsprogram Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsprogram Lønsumstilførsel på baggrund af jobcentrets generelle lønsumsmodel, inkl. ekstra virksomhedsrettet indsats under integrationsprogram 0,080 0,114-0,169-0,410-0,497-0,147 0,001 1,025 1,406 1,238 0,000 0,000 0,000-0,060 0,002 0,000 1,179 2,084 2,140 1,791 Lønsumstilførsel vedr. modtageteam pga. det ændrede antal flygtninge og familiesammenførte -0,161 0,395 0,810 0,603 0,404 I alt -0,663 1,693 6,737 7,022 3,688 Større tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension har i årets første måneder været lidt større end tidligere forventet, svarende til ca. 10 helårspersoner. Det svarer alt andet lige til en besparelse vedrørende ressourceforløb og jobafklaringsforløb på ca. 1,2 mio. kr. Forsikrede ledige (a-dagpenge mv.) Der er vedtaget et budget for a-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse (inkl. løntilskud) på 92,6 mio. kr. i 2016 (nedjusteret ved de seneste budgetopfølgninger). Regnskabsforventningen er 88,0 mio. kr., der er således en afvigelse svarende til et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en forventning om færre ledige, i alt ca. 35 helårspersoner. Heraf er ca. 15 helårspersoner på baggrund af Finansministeriets seneste konjunkturforventning. Det forventede mindreforbrug stiger til 6,4 mio. kr. i 2018 på grund af yderligere konsekvenser af Finansministeriets konjunkturforventning. Side 4
Det aktuelle lovforslag i Folketinget om ændring af dagpengesystemet (lovforslag L181) med virkning fra 2017 er ikke indarbejdet i budgettet. Såfremt lovforslaget vedtages ventes det indarbejdet i forbindelse med DUT i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Kontant- og uddannelseshjælp Der er vedtaget et budget for kontanthjælp, uddannelseshjælp og forrevalidering på 131,4 mio. kr. i 2016 (opjusteret marginalt ved første budgetopfølgning 2016). Regnskabsforventningen er 124,4 mio. kr., der er således en afvigelse svarende til et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels en forventning om færre ledige: Ca. 9 helårspersoner på kontanthjælp (ca. 1,1 mio. kr.). På baggrund af Finansministeriets seneste konjunkturforventning forventes ca. 19 færre helårspersoner på kontanthjælp, men faldet er reduceret med 10 helårspersoner, fordi et stort ledighedsfald allerede er indregnet ved tidligere budgetopfølgninger. Ca. 30 helårspersoner på uddannelseshjælp (20 med ret til aktiveringstillæg), heraf ca. 10 på baggrund af Finansministeriets seneste konjunkturforventning (ca. 2,3 mio. kr.) Endvidere nedjusteres enhedspriserne til kontant- og uddannelseshjælp på baggrund af udbetalingerne i årets tre første måneder, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt har været gældende. I overslagsårene forventes også et mindreforbrug, som stiger til 8,2 mio. kr. i 2018 og 9,5 mio. kr. i 2020. Stigningen skyldes yderligere konsekvenser af Finansministeriets konjunkturforventning. Omvendt reducerer det stigningen, at konsekvenser af nedjusteringen af enhedsudgifterne til uddannelseshjælp aftager, ligesom der budgetteres med udgifter til særlig støtte til et større antal flygtninge og familiesammenførte især i 2018-2019, jf. nedenfor. Lovændring vedrørende vilkårene for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp (kontanthjælpsloft mv.) med virkning fra 1. april 2016 (lovnr. 296), som indgik i aftalen om Finanslov 2016, er ikke indarbejdet i budgettet. Dette ventes at ske i forbindelse med DUT i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Sygedagpenge Der er vedtaget et budget for sygedagpenge på 75,8 mio. kr. i 2016 (opjusteret ved de seneste budgetopfølgninger). Regnskabsforventningen er 76,6 mio. kr., der er således en afvigelse svarende til et merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget skyldes forventning om lavere regresindtægter vedrørende sygedagpenge. Regresindtægter forekommer, når kommunen kan gøre krav på erstatning over for en skadevolder (eller dennes forsikringsselskab) for sygedagpengeudgifterne grundet lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder. Halvdelen af regresindtægterne tilfalder staten. Nettobudgettet for regresindtægter har hidtil udgjort ca. 1,2 mio. kr. og nedjusteres til 0,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene, svarende til det gennemsnitlige Side 5
indtægtsniveau siden 2010. I 2016 nedjusteres indtægtsbudgettet til ca. 0,4 mio. kr. grundet et meget lavt niveau i årets første måneder. Side 6
Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Der er vedtaget et budget for ressourceforløb og jobafklaringsforløb på 39,1 mio. kr. i 2016 (opjusteret ved de seneste budgetopfølgninger). Regnskabsforventningen er uændret 39,1 mio. kr. i 2016, og også i de følgende år fastholdes budgetoverslagene. Personer i jobafklaringsforløb har opbrugt retten til sygedagpenge, mens det typisk er kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til ressourceforløb (tidligere ville mange have fået førtidspension). Det uændrede budget er hjulpet på vej af en lidt større tilgang til førtidspension (på Social- og Sundhedsudvalgets ramme 50.44) i årets første måneder end ventet, svarende til ca. 10 helårspersoner i alt. Revalidering Der er vedtaget et budget for revalideringsydelse på 4,2 mio. kr. i 2016 (nedjusteret ved de seneste budgetopfølgninger). Regnskabsforventningen er uændret 4,2 mio. kr. i 2016, og også i de følgende år fastholdes budgetoverslagene. Fleksjob og ledighedsydelse Der er vedtaget et budget for fleksjob og ledighedsydelse på 53,3 mio. kr. i 2016 (opjusteret ved første budgetopfølgning 2016). Regnskabsforventningen er 51,5 mio. kr., der er således et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det særlige fleksbidrag fra staten vedrørende fleksjobbere ansat i fleksjob efter den nye ordning, som blev indført med refusionsreformen, hidtil ikke har været indregnet i budgettet. Fleksbidraget fra staten er et særligt tilskud til kommunerne ved etablering af nye fleksjob, som blev indført i sammenhæng med refusionsreformen, fordi reformen især sænkede statsrefusionen på nye fleksjob. I budgetoverslagsårene er det forventede mindreforbrug lavere (i 2019 forventes et merforbrug på ca. 0,1 mio. kr.). Forskellene skyldes, at der korrigeres for en regnefejl vedrørende ledighedsydelse i budgetoverslagsårene, som skete ved første budgetopfølgning. Seniorjob Der er vedtaget et budget for seniorjob på 4,6 mio. kr. i 2016 (nedjusteret ved første budgetopfølgning 2016). Regnskabsforventningen er uændret 4,6 mio. kr. i 2016, og også i de følgende år fastholdes budgetoverslagene. Side 7
Integrationsydelse mv. Der er vedtaget et budget for integrationsydelse mv. på 5,8 mio. kr. i 2016 (nedjusteret ved første budgetopfølgning 2015). Regnskabsforventningen er 5,4 mio. kr., der er således et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det forventede antal modtagne flygtninge i 2016 er sænket fra 72 til 50 personer. Det forventede antal familiesammenførte i 2016 og enhedsudgifterne til flygtninge og familiesammenførte er uændrede. I budgetoverslagsårene forventes derimod et merforbrug på grund af: Prognosen for antallet af flygtninge i 2017 er modtaget fra Integrationsministeriet og indarbejdet i budgetforudsætningerne der forventes 97 flygtninge i 2017, heraf 75 voksne Prognosen for antallet af familiesammenførte med flygtningene, som er ankommet i 2016 eller senere, er revideret på KL s anbefaling. Tidligere forventedes 1,2 familiesammenført per flygtning, nu forventes 8 familiesammenførte per 15 flygtninge, hvilket svarer til landsprognosen på i alt 15.000 flygtninge og 8.000 familiesammenførte i år. Det forventes fortsat, at de familiesammenførte fordeler sig med 50 pct. børn og 50 pct. voksne. På den baggrund forventes uændrede udgifter i 2017 og derefter merudgifter på 0,7 til 3 mio. kr. Lovændring med virkning fra 1. juli 2016 om blandt andet Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse frem for kontanthjælp (lovnr. 300) er ikke indarbejdet i budgettet. Dette ventes at ske i forbindelse med DUT i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Integrationsprogram Der er vedtaget et budget for integrationsprogrammet på 1,2 mio. kr. i 2016 (nedjusteret marginalt ved seneste budgetopfølgning). Regnskabsforventningen er 1,1 mio. kr., der er således et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes det lavere antal flygtninge i 2016. Området omfatter udgifter til integrationsprogrammet, dvs. danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, samt tolkeudgifter og helbredsundersøgelse. Endvidere indgår et fast grundtilskud per person fra staten samt resultattilskud ved beståede danskkurser. De ændrede forudsætninger vedr. flygtninge og familiesammenførte i budgetoverslagsårene, jf. ovenfor, har betydning for de forventede udgifter i budgetoverslagsårene. I 2017-2020 forventes merforbrug på 0,1-1,0 mio. kr. Forskellene mellem overslagsårene skyldes, at en række udgifter vejer tungt i de første år (helbredsundersøgelser og tolkeudgifter), mens indtægten fra resultattilskud forventes senere. Det aktuelle lovforslag i Folketinget om blandt andet ændring af integrationsprogrammet (lovforslag L189) med virkning fra 1. juli 2016 er ikke indarbejdet i budgettet. Såfremt lovforslaget vedtages ventes det indarbejdet i Side 8
forbindelse med DUT i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Aktivering mv. Det ajourførte budget for aktivering og mentor mv. er på 41,5 mio. kr. i 2016 (fastholdt ved seneste budgetopfølgning). Regnskabsforventningen er et forbrug svarende til budgettet. Budgettet er inklusiv Tilbudsservice og statsrefusionsindtægter vedrørende aktivering og mentor. Som følge af de ændrede forventninger vedr. flygtninge og familiesammenførte (jf. ovenfor) er der en ændring i det forventede antal flygtninge, som fra 2019 har afsluttet det 3-årige integrationsprogram. Jf. Økonomiudvalgets beslutning (februar 2016) reduceres aktiveringsrammen derfor med ca. 0,1 mio. kr. i 2019. Forbrugsprocent og bevillingsniveau I perioden indtil maj 2016 er der afholdt og igangsat aktiviteter svarende til 75,5 pct. af aktiveringsbudgettet i 2016 samt 46 pct. på mentordelen. Det regnskabsmæssige årshjul gør, at en del af disse aktiviteter er påbegyndt i 2015 men bliver afholdt på 2016-regnskabet, primært i første halvår af 2016. Udfordringer og igangsatte løsninger Det ovennævnte hidtidige aktivitetsniveau er for højt med henblik på overholdelse af budgettet. De særligt udfordrede områder er kontanthjælp (primært aktivitetsparate borgere), uddannelseshjælp samt borgere på ressourceforløb og i jobafklaring. Udfordringen på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet er et for højt niveau af eksterne vejlednings- og opkvalificeringsforløb, mens udfordringen på ressourceforløb og jobafklaring skyldes, at antallet af borgere er større end antaget ved året begyndelse. For at afhjælpe områderne er der igangsat forskellige indsatser: Kapaciteten i Tilbudsservice (Jobcentrets interne aktiveringsindsats) udvides i resten af 2016 med 10 pladser (løbende). Ligeledes kan der, ved en omlægning af pladsanvendelsen hos eksterne aktører, opnås en kapacitetsforøgelse på 15 pladser i resten af 2016. Som følge af den gældende kontrakt mellem Ballerup Kommune og Grantoftegaard øges antallet af aktiveringspladser i 2016, med tilbagevirkende kraft. Underbelægningen i 1. kvartal 2016 gør, at der overbelægges i resten af året, svarende til 5-10 ekstra pladser løbende i resten af 2016. Arbejdet med at få de aktivitetsparate borgere afklaret til virksomhedsrettede tilbud, bliver intensiveret internt i Jobcentret. Der arbejdes med en model hvor der er plads til, at 30 borgere løbende kan blive vurderet og bevilget en virksomhedspraktik. Budgetopfølgning Fra 2016 arbejder alle sektioner i Jobcentret ud fra sektionsopdelte aktiveringsbudgetter (inkl. mentor). Dette gør, at både sektionslederne, de faglige koordinatorer og andre medarbejdere løbende får opdaterede dataudtræk på forbruget og aktivitetsniveauet samt evt. ændringer i budgettet. Ligeledes holdes der månedsvise opfølgningsmøder med alle sektionsledere, og ugentligt følges der op på tværs af jobcentret. Side 9
Uddannelsesaktiviteter for unge Der er vedtaget et budget for uddannelsesaktivitet for unge på 12,3 mio. kr. i 2016 (fastholdt ved seneste budgetopfølgning). Regnskabsforventningen er 13,7 mio. kr., der er således en afvigelse svarende til et merforbrug på 1,4 mio. kr. Merforbruget skyldes større udgifter til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, til udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Det nuværende budget lyder på 5,5 mio. kr., men der er igangsat forløb, som indebærer udgifter i 2016 for over 6 mio. kr. Dertil kommer yderligere 7 unge, som forventes at påbegynde STU i efteråret 2016, og det ventes at bringe de samlede udgifter i 2016 op på ca. 6,9 mio. kr. I budgetoverslagsårene fastholdes ved denne budgetopfølgning det nuværende budget, selvom budgettet på nærværende ramme 20.02 isoleret set vil være utilstrækkeligt til de igangværende og forventede forløb i 2017 og formentlig 2018-2020. Det hænger sammen med, at kommunens samlede udgifter til STU er fordelt på fire budgetrammer, hvorfor der frem mod budgetvedtagelsen (alternativt tredje budgetopfølgning) administrativt forberedes en samlet sag om STU, herunder det økonomiske aspekt. Jobcenter løn og drift Der er vedtaget et budget for jobcentrets løn og drift på 49,9 mio. kr. i 2016 (opjusteret ved seneste budgetopfølgning), heraf budgetteres der med 7,9 mio.kr. til driftsudgifterne (ejendomsudgifter mv.). Dertil kommer udgifter til jobcentrets nye opgave med den generelle flygtningemodtagelse, som finansieres via budgetomplacering fra Center for Social og Sundhed (godt 2 mio. kr. i 2016) samt nedenstående tillægsbevillinger. Baggrunden herfor er, at flygtningemodtagelsen hidtil har været varetaget af Center for Social og Sundhed og finansieret på ramme 60.62, men per 1. juli 2016 varetages flygtningemodtagelsen af jobcentret. Som følge af det lavere antal flygtninge i 2016 reduceres jobcentrets løn- og driftsbudget til den generelle flygtningemodtagelse i 2016 med knap 0,2 mio. kr. Der forventes balance mellem jobcentrets samlede bevilling og forbrug, som gør, at det overførte underskud på 1,5 mio. kr. fra 2015 overføres fra 2016 til 2017. For budgetoverslagsårene anmodes om tillægsbevillinger i størrelsesordenen 1,3-4,3 mio. kr. på baggrund af dels den generelle model for jobcentrets lønsum (A) og dels tillægsbevilling vedrørende modtagelse af det større antal flygtninge og familiesammenførte (B), som ikke indgår i jobcentrets lønsumsmodel. De anmodede tillægsbevillinger sammenfattes i nedenstående tabel og uddybes vedr. budgetoverslagsårene i det følgende. Også omplaceringerne vedr. jobcentrets løn og drift fremgår af tabellen. Side 10
Tabel 4: Tillægsbevillinger og omplaceringer vedr. jobcentrets løn og drift 2016 2017 2018 2019 2020 Tillægsbevilling A: Generel lønsumsmodel for jobcentret, heraf: 0,917 3,499 1,745 1,899 - Pga. ændret målgruppe-forventning ift. seneste budgetvedtagelse, heraf: 1,230 2,327 1,737 1,899 - Forventet antal flygtninge og familiesammenførte 1,179 2,084 2,140 1,791 - Øvrige målgrupper 0,051 0,244-0,403 0,108 - Efterregulering pba. 2015-målgruppe -0,313 0,000 0,000 0,000 - Forventet efterregulering pba. 2016-målgruppe 0,000 1,171 0,000 0,000 Tillægsbevilling B: Modtageteam -0,161 0,395 0,810 0,603 0,404 Tillægsbevillinger i alt (A+B) -0,161 1,312 4,309 2,347 2,304 Omplaceringer 2,260 3,488 3,369 2,997 2,565 Budgetforøgelse i alt 2,099 4,800 7,678 5,344 4,869 Lønsumstilførsel i budgetoverslagsårene på baggrund af jobcentrets generelle lønsumsmodel (A) I forbindelse med Økonomiudvalgets beslutning om jobcentrets fremtidige lønsum (december 2014) blev det besluttet, at jobcentrets lønsumsbevilling fremadrettet også skal justeres systematisk på baggrund af udviklingen i målgruppestørrelsen. Modellen herfor er beskrevet i et særskilt notat (sagsnr. 00.15.00-A00-22-14) og er baseret enhedspriser og den forventede målgruppestørrelse med efterregulering for den realiserede målgruppestørrelse i det forgangne år. Justering af jobcentrets lønsum sker for budgetoverslagsårene ved anden budgetopfølgning med henblik på endelig vedtagelse af budgettet for det kommende år ved den efterfølgende budgetvedtagelse. Jobcentrets nuværende budgetoverslag for 2017 udgør 50,9 mio. kr., hvoraf 43,0 mio. kr. udgøres af lønsummen. Budgetoverslaget for 2017 opjusteres med 0,9 mio. kr., som skyldes: Opjustering af den forventede målgruppestørrelse i 2017 ift. grundlaget for seneste justering af budgetoverslaget for 2017 ved vedtagelsen af budget-2016 (1,2 mio. kr.). Det hænger primært sammen med de allerede ankomne flygtninge og den forventede fortsatte tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte i 2016-2017. I forhold til det hidtidige grundlag opvejer de øvrige målgruppeændringer hinanden, herunder det faldende antal ledige og det stigende antal sygemeldte. Negativ efterregulering på baggrund af den realiserede målgruppestørrelse i 2015 ift. grundlaget for vedtagelsen af 2015-budgettet (-0,3 mio. kr.). Det hænger primær sammen med færre ledige, som kun til dels opvejedes flere modtagere af sygedagpenge. På baggrund af de forventede målgruppestørrelser i 2018 opjusteres budgetoverslaget for 2018 med 3,5 mio. kr., som primært skyldes flygtningetilstrømningen frem mod 2018 (2,1 mio. kr.), og en stor forventet efterregulering på baggrund af 2016-målgruppen (1,2 mio. kr.). Den forventede efterregulering i 2018-budgettet på baggrund af 2016-målgruppen skyldes, at den nuværende prognose for 2016-målgruppen er større end forudsat ved vedtagelsen af 2016-budgettet på trods af nedjusteringer af 2016-målgruppen ved nærværende budgetopfølgning. Dette skyldes, at den forventede 2016- målgruppe ved de foregående budgetopfølgninger er blevet opjusteret på grund af især flere sygemeldte og flere flygtninge samt sammenhæng til førtidspensionsområdet. Side 11
Budgetoverslagene for 2019-2020 opjusteres med 1,7-1,9 mio. kr., primært på grund af den forventede tilstrømning af flygtninge (1,8-2,1 mio. kr.). Lønsumstilførsel vedrørende modtageteam pga. det større antal flygtninge og familiesammenførte (B) I ovennævnte lønsumstilførsel på baggrund af jobcentrets generelle lønsumsmodel (A) indgår finansiering af beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge og familiesammenførte, herunder det forventede øgede antal fra 2017, jf. ovenstående afsnit om Integrationsydelse mv. Men tillægsbevillingen vedrørende jobcentrets nye opgave med den generelle modtagelse af disse ekstra flygtninge og familiesammenførte indgår ikke i ovenstående (A). På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om enhedsomkostninger til flygtningemodtagelsen (februar 2016) og ovennævnte antal ekstra flygtninge og familiesammenførte udgør budgettilførslen hertil 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 faldende til 0,4 mio. kr. i 2020. Jobrotation og Andet Budgetposten Andet Under posten Andet i budgettet (jf. mål- og rammebeskrivelsen 2016 for 20.02) indgår et negativt budget på 1,6 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Der er tale om sparekrav på ramme 20.02 af ældre dato, som ikke tidligere er teknisk effektueret. Det vurderes, at budgetbehovet for jobrotation kan nedskrives (uddybes nedenfor). Således foretages der en teknisk budgetomplacering indenfor ramme 20.02 på 1,6 mio. kr. i budgetoverslagsårene fra jobrotation til budgettet under Andet, hvorefter budgettet under posten Andet er 0 kr. Da sparekravet oprindeligt er indenfor servicerammen men budgettet for jobrotation ligger uden for servicerammen, medfører den tekniske omplacering en øget belastning af servicerammen. Jobrotation Det nuværende nettobudget for jobrotation i budgetoverslagsårene er 3,6 mio. kr. Det vurderes, at budgetoverslaget generelt kan reduceres med 1,6 mio. kr. til 2,0 mio. kr. på baggrund af de seneste års udvikling i ledigheden og beskæftigelsen. Det skyldes, at jobrotation er en konjunkturfølsom ordning, der især anvendes når virksomhederne har gode muligheder for at finde vikarer blandt ledige, mens de fastansatte deltager i efteruddannelse. Side 12