Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1

Relaterede dokumenter
Introduktion. Konklusion & diskussion

Baseline. Sverigesprogrammet

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Fælles Indsats status november 2018

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

Politisk Ledelsesinformation

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Baseline Fælles indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Afsluttet grundskolen august Status januar 2014

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Familieafdelingen hvem er vi?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Bilag A. Analyse af underretninger.

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

Baseline Fælles indsats

Placering af unge mellem 15 og 17 år Denne tabel viser, hvad den samlede sum af unge mellem 15 og 17 år i kommunen er i gang med pt.

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

Fælles Indsats status maj 2019

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Børns diagnoser og skoletyper

ÅRSRAPPORTER Dato

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Standarder for sagsbehandlingen

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Politisk Ledelsesinformation

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Inklusionsstrategi for område- distrikt Løgumkloster - udkast

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Baseline. Sverigesprogrammet

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Løbende evaluering i kommuner

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Forandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Forældre til børn med handicap

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Kilde: CSC Scandihealth

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Status på Projekt Fælles Indsats november 2017

AKT-FORLØB FOR DAGTILBUD

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

Haderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

Underretningsanalyse. Vesthimmerlands Kommune Familieafdelingen. November 2018

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Transkript:

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Analyse, HR & Udvikling maj 2016

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Del 1 af den samlede evaluering af fase 2 omhandler de kvantitative data, der er samlet ind i evalueringsperioden. Den kvantitative evaluering skal danne grundlag for evalueringens del 2, som gennemføres i efteråret 2016 og primært vil bygge på kvalitative data. Samlet skal evalueringen give et bud på, hvordan implementeringen af fase 2 har fundet sted, og hvorvidt målene med fase 2 er opnået; her i blandt hvorvidt det tværfaglige samarbejde i de fire kompetenceteams giver sammenhæng, helhed og fokus, hvorvidt den nye praksis fremmer inklusion og hvorvidt problematikker om børn og unge løses lokalt. Evalueringen omhandler tiden før udflytning kontra tiden efter udflytning af kompetenceteams fra 1. august 2014-1. maj 2016. 1. Underretnings- og foranstaltningsmønster Tønder Kommune skal gerne have samme serviceniveau i alle distrikter. Forskelle på arbejdsfokus søges kortlagt ved at observere mønstrene i de enkelte distrikter på følgende fire områder: Underretninger Aflastninger Anbringelser Efterværn Datagrundlag Foranstaltninger og underretninger (løber fra 1. april- 31. marts dvs. 2013 data løber fra 1. april 2013 til 31. marts 2014 osv.). Bopælsdistrikt er trukket i slutningen af hver foranstaltningsperiode dvs. d. 31. marts (hhv. 2014, 2015 og 2016). Børnetal i kommunens distrikter pr 1. januar (hhv. 2013, 2014 og 2015). Overordnet udvikling i Tønder Kommune Figur 1.1 Underretninger og foranstaltninger pr 1.000 indbyggere i målgruppen 1

Figur 1.5 viser den overordnede udvikling i underretninger og foranstaltninger fra 2013-2015 i Tønder Kommune. Der er sket en mindre stigning i antal underretninger per indbygger under 18 år. Niveauet for anbringelser er nogenlunde konstant i perioden, mens der er et mindre fald i antallet af efterværn og aflastniger. Distriktsinddeling I forhold til distriktsinddeling blev underretninger og foranstaltninger koblet gennem CPR med en adresse i Tønder kommune 31. marts (hhv. 2014, 2015 eller 2016). Der fandtes dog ikke et match til alle foranstaltninger, da nogle borgere ikke havde bopæl i Tønder på det valgte tidspunkt. Tabel 1.1 illustrerer antallet af flytninger for underretninger og foranstaltninger gennem tiden. Da at niveauet er nogenlunde konstant over tid er det muligt at sammenlige udviklingen i distrikterne. Dog vil estimaterne være mindre på distriktsniveau, end de samlede estimater for Tønder Kommune (figur 1.1), da de ikke inkludere flytninger. Tabel 1.1 Flytninger forbundet med underretninger og foranstaltninger i Tønder kommune i 2013-2015. Underretninger Efterværn Anbringelser Aflastninger Årstal Total Flytninger Total Flytninger Total Flytninger Total Flytninger 2013 774 90 (12%) 80 32 (40%) 214 77 (36%) 105 11 (10%) 2014 778 93 (12%) 77 28 (36%) 209 59 (28%) 87 6 (7%) 2015 789 108 (14%) 67 25 (37%) 202 68 (34%) 79 7 (9%) Figur 1.2 Underretninger pr 1.000 indbyggere under 18 år i distriktet Af figur 1.2 kan vi læse, at der i 2013 var en større spredning i antallet af underretninger mellem distrikterne. Toftlund lå langt under de øvrige distrikter i 2013, men ligger i 2015 på niveau med de øvrige distrikter. 2

Figur 1.3 Aflastninger pr 1.000 indbyggere under 18 år i distriktet Figur 1.3 viser at antallet af aflastninger pr 1.000 børn og unge under 18 var mere spredt mellem distrikterne i 2013 i forhold til 2015. Desuden kan vi se, at Skærbæk havde meget færre aflastninger i 2013 end de øvrige distrikter. Fra 2013 til 2015 har der været en nedgang i antallet af aflastninger i Løgumkloster, Toftlund og Tønder. Figur 1.4 Anbringelser pr 1.000 indbyggere under 18 år i distriktet Figur 1.4 viser igen, at spredningen mellem antallet af anbringelser i de forskellige distrikter er mindre i 2015, end den var i 2013. Der har været store udsving i perioden, hvor Tønder klart har ligget over de øvrige distrikter og Toftlund lå i bunden. I 2013 ligger Tønder lavest i forhold til antallet af anbringelser. 3

Figur 1.5 Efterværn pr 1.000 indbyggere mellem 18 og 22 år i distriktet I figur 1.5 ses det, hvordan Skærbæk, Toftlund og Tønder har nærmet sig hinanden over perioden og i 2015 ligger på niveau. Løgumkloster ligger gennem de tre år under de øvrige distrikter, men er gået lidt op i slutnigen af perioden. Spredning mellem antal efterværn er mindre i 2015 end den var i 2013. 4

2. Personaleflow Personaleskift kan give en vis urolighed i et team under etableringsfasen. Ved at belyse personaleflow har vi fakta til at underbygge individers oplevelser, som vil blive belyst i evalueringens del 2. Derudover kan både ledelsesflow og medarbejderflow være med til at kaste lys over, hvilke kompetenceteams der har haft størst udfordringer i forhold til kontinuitet. Ledelsesflow: Antal forskellige 1/8 2013 9/3 2015 1/6 2015 1/8 2015 1/3 2016 ansatte i perioden Fagchef for Børn & Unge 1/8 2015 1/3 2016 3 Myndighed 1/8 2013 1/6 2015 2 Foranstaltning 1/8 2013 1 PPR 1/8 2013 1 Sundhedsplejen 9/3 2015 2 UU 1 Medarbejderflow: Tabel 2.1 Detaljer vedrørende antallet af stillinger og nyansættelser i kompetenceteams Skærbæk Løgumkloster Toftlund Tønder Tønder Grundskole Overbygning Team størrelse ved start* 9 10 11 9 7 Team størrelse 1. maj 2016 8 10 11 7 7 Gennemgående medarbejdere Stillinger uden skift i perioden 7 af 9 5 af 10 8 af 11 7 af 9 6 af 7 Antal Stillingsskift i perioden 3 5 3 5 2 Antal stillinger hvor der har været 2 skift 5 3 2 1 * Start er som udgangspunkt sat til august 2014, hvor udflytningen skete, men varierer lidt, da faggruppen handicap først flyttede ud i august 2015, desuden startede teamet i Skærbæk først op i juni 2015. Uddybning af Tabel 2.1 Tabellen viser forskelle i medarbejderflow i de forskellige teams og skal give et indtryk af kontinuiteten indenfor teamene. Udredning af hvordan udskiftninger og kontinuitet opleves af medarbejderne i de enkelte teams, vil blive afdækket i interviews i evalueringens del 2. Første række viser Team størrelsen ved analysens start. Starten varierer lidt mellem de enkelte teams og faggrupper. Som beskrevet ovenfor startede Skærbæk først op i juni 2015 og handicap flyttede først ud i august 2015. Hvis teamet er udvidet undervejs, tælles disse nye medlemmer med i Teamstørrelse ved start. Team størrelse 1. maj 2016 er størrelsen af teamet ved analysens slutning. Det fremgår af tabellen at teamstørrelserne er blevet mindre i hhv. Skærbæk og på Tønder Grundskole. 5

Gennemgående medarbejdere Stillinger uden skift i perioden viser antallet af stillinger, hvor der ikke har været udskiftninger i perioden. Medarbejdere som har siddet i en stilling indtil denne ophørte tæller som en gennemgående medarbejder. Antal stillingsskift i perioden viser antallet af nye medarbejdere, der har været gennem teamet før 1. maj 2016. Det vil sige, at hvis en medarbejder i teamet f.eks. går på barsel, er barselsvikaren en ny medarbejder =1 stillingsskift. Når den barslende medarbejder vender tilbage fra barsel tæller denne IKKE som ny medarbejder. Hvis en barselsvikar når at have flere barselsvikariater i det samme team tæller denne kun med som ny medarbejder én gang. Optræder den samme person derimod i vikariater i flere teams indenfor perioden, tæller hun som en ny medarbejder = 1 stillingsskift i hvert team. Dette er gjort, fordi det er kontinuiteten indenfor teamet, der evalueres på. I sidste række Antal stillinger hvor der har været skift, vises forskellen på antallet af gennemgående medarbejdere og antal medarbejdere ved start. Sammen med Antal stillingsskift viser det, at der i nogle teams har været stor udskiftning i få stillinger (Tønder Grundskole har haft 5 skift i 2 stillinger), og at andre har haft stor udskiftning, men i flere stillinger (f.eks. Løgumkloster, hvor der har været 5 stillingsskift i 5 stillinger). Uddybning af Tabel 2.2 Tabel 2.2 uddyber Tabel 2.1 med hensyn til stillingsskift. Det vil sige, at man kan se indenfor hvilke faggrupper der har været stillingsskift i de enkelte teams. F.eks. ses det, at de 5 stillingsskift på Tønder Grundskole alle har fundet sted i socialrådgiverfaggruppen (fra tabel 2.1 ved vi, at det drejer sig om skift i 2 stillinger). Tabel 2.2 - Antal stillingsskift pr. faggruppe i de enkelte kompetenceteams. Fra udflytning til 1. maj 2016 Skærbæk Løgumkloster Toftlund Tønder Tønder Grundskole Overbygning PPR 0 0 1 0 0 Sundhedsplejen 0 1 1 0 0 Socialrådgivere (Social/handicap) 3 4 2 5 2 UU 0 0 0 0 0 6

3. Åben rådgivning Et af formålene med fase 2 var at øge inklusion og lokale løsninger af problematikker. I forhold til åben rådgivning betyder det, at alle borgere har mulighed for at komme med spørgsmål, tvivl osv. i åbningstiden. Antallet af besøg kan afklare hvor benyttet rådgivningen er, men ikke hvad udnyttelsesgraden skyldes. Data er indsamlet af de enkelte medarbejdere i hvert team, og tovholderen har været ansvarlig for at indsamle skemaer i slutningen af perioden. Nogle teams er startet med registrering før andre, derfor er det valgt udelukkende at medtage perioden fra uge 45 til uge 17 (1. nov. 2015-1. maj 2016). Ligeledes varierer indsamlingsmåden mellem teams. F.eks. har Skærbæks tovholder som supplement foretaget en komplet registrering af indkomne besøg i åbningstiden. Figur 3.1 giver et overblik over antallet af konsultationer i de forskellige teams og fordelingen på faggrupper. I alle teams er PPR mest benyttet. Det ser ud til, at Skærbæk er det team, som favner bredest i forhold til brug af forskellige faggrupper. Der har været færrest henvendelser i Løgumkloster og på Tønder Grundskole. Figur 3.1 Antal konsultationer i de enkelte teams - fra uge 45 til uge 17, i alt 22 arbejdsuger 7

Tabel 3.1 uddyber figur 3.1 med hensyn til udnyttelse af åben rådgivning. Her vises 1) hvor mange medarbejdere, der har været til rådighed indenfor hver faggruppe i de enkelte teams. 2) Tilstedeværelses timer for hver faggruppe indenfor de enkelte teams. Åbningsstiden er 3 timer 1 dag om ugen, og perioden 22 uger, det vil sige at hver gang der er 1 medarbejder i en faggruppe har der været 3*22 =66 mandetimer til rådighed. 3) Antal konsultationer i perioden. 4) Udnyttelsesgrad, forstået som antal konsultationer / antal rådighedstimer i perioden. Det vil sige at procentsatsen angiver hvor mange % af de timer en medarbejder har været til rådighed hun har haft en konsultation. Tabel 3.1 Konsultationer i de enkelte distrikter fordelt på faggruppe. Registreringer foretaget fra uge 45 til uge 17 = 22 arbejdsuger PPR - Psykolog Løgumkloster Skærbæk Toftlund Tønder Overbygning Tønder Grundskole Deltager i åben rådgivning 1 1 2 1 1 6 Tilstedeværelse (timer) 66 66 132 66 66 396 Konsultationer (antal) 14 39 49 41 12 155 Udnyttelsesgrad 21% 59% 37% 62% 18% 39% PPR - Tale-høre Deltager i åben rådgivning 1 1 1 1 4 Tilstedeværelse (timer) 66 66 66 Ingen 66 264 Konsultationer (antal) 0 8 1 dækning 3 12 Udnyttelsesgrad 0% 12% 2% 5% 5% Sundhedsplejen Deltager i åben rådgivning 3 2 3 1* 2 11 Tilstedeværelse (timer) 198 132 198 66 132 726 Konsultationer (antal) 1 11 4 0 4 20 Udnyttelsesgrad 1% 8% 2% 0% 3% 3% Socialrådgivere Deltager i åben rådgivning 4 4 4 3 4 19 Tilstedeværelse (timer) 264 264 264 198 264 1254 Konsultationer (antal) 4 9 0 5 Uoplyst 14 Udnyttelsesgrad 2% 3% 0% 3% 1% UU Deltager i åben rådgivning 1 1 1 1 1 5 Tilstedeværelse (timer) 66 66 66 66 66 330 Konsultationer (antal) 1 10 2 8 Ingen valide 21 Udnyttelsesgrad 2% 15% 3% 12% data 6% Oveordnet Udnyttelsesgrad* 3% 13% 8% 14% 7%** 7% * Der er 2 Sundhedsplejersker ansat i kompetenceteamet, men kun 1 til rådighed i åben rådgivning. **Uoplyste data og data med manglende validitet er ikke med i denne opgørelse. -Antallet af konsultationer er baseret på egen registrering i de enkelte kompetenceteams. Total 8

Tabel 3.2 Konsultationer fordelt på hvem henvendelsen kommer fra. HenvendelserLøgumkloster Skærbæk Toftlund Tønder Overbygning Tønder Grundskole Hovedtotal Forældre* 13 (81,3%) 55 (71,4%) 30 (53,6%) 28 (51,9%) 140 (63,1%) Barn/ung 2 (12,5%) 10 (13,0%) 17 (30,4%) 21 (38,9%) Ingen valide 50 (22,5%) Professionel 1 (6,3%) 11 (14,3%) 9 (16,1%) 4 (7,4%) data 30 (13,5%) Anden 0 (0,0%) 1 (1,3%) 0 (0,0%) 1 (1,9%) 2 (0,9%) Hovedtotal 16 (100,0%) 77 (100,0%) 56 (100,0%) 54 (100,0%) 19 222 (100,0%) *Forældre dækker over; én forælder eller flere forældre, forældre ifølge med barn/ung, samt plejeforældre. Figur 3.2 Visuel fremstilling af den procentvise fordeling hvem der henvender sig 9

Tabel 3.3 Konsultationer fordelt på tema for henvendelsen Tønder Tønder Løgumkloster Skærbæk Toftlund Rækkenavne Overbygning Grundskole Hovedtotal Trivsel 9 (56%) 24 (31%) 45 (80%) 43 (80%) 14 (74%) 135 (61%) Udvikling 3 (19%) 18 (23%) 14 (25%) 13 (24%) 9 (47%) 57 (26%) Opdragelse 4 (25%) 6 (8%) 13 (23%) 8 (15%) 1 (5%) 36 (16%) Undervisning 2 (13%) 7 (9%) 11 (20%) 7 (13%) 2 (11%) 29 (13%) Kost 1 (6%) 6 (8%) 1 (2%) 0 (0%) 1 (5%) 9 (4%) Sum 19 (119%) 61 (79%) 84 (150%) 71 (131%) 27 (142%) 266 (120%) Bemærk: -En konsultation kan have flere emner eller intet emne, hvilket er tilfældet for mange registreringer i Skærbæk. Summen giver derfor ikke 100%. -UU er ikke en del af opgørelsen, da de ikke registrere temaer. Figur 3.3 Visuel fremstilling af den procentvise fordeling af henvendelses temaer 10