for implementering i kommunerne?

Relaterede dokumenter
Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Vejledning til dataindsamling 2017

Tids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene

IMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

IMPLEMENTERINGS- MODEL

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Handleplan for opfølgning på tilsynsrapport

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

Bilag 3. Opkvalificering af Ungdomssanktionens

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Rasmus Frey Forretningsleder

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Rammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017

Statusrapport : 6. sept. 2016

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Puljen: Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger. Ét projektsamarbejde 9 projekter med lokal forankring!

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Morsø Hjemmepleje. December 2018

Fælles Sprog III (FSIII)

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

Internt metodekursus. -For dig der vil øge dine kompetencer indenfor kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejde

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

MØD AARHUS UNIVERSITET

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Politisk udvalg: Socialudvalg

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

Klyngesamarbejdet på voksenspecialundervisningsområdet Februar Årsrapport 2015

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Kom godt i gang med social kapital

Struer Statsgymnasium Aug 15

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Tak for invitationen. Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer. Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads.

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

Erfaringsopsamling fra pilotundersøgelsen på Amager Hvidovre Hospital

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Implementering af opfølgende hjemmebesøg

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsaftalen :

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009

ARBEJDSMILJØ IKM VERSUS AUH

Konsulent Hans Jessen, Sundhedskartellet

Transkript:

Katrine Bindesbøl Holm Johansen Projektleder Morten Hulvej Rod Forskningsleder Tine Tjørnhøj-Thomsen Professor Hvilke forhold har betydning for implementering af kliniske retningslinjer i kommunerne? - konklusioner fra evalueringen

Agenda - Formål og metode - Resultater - Anbefalinger

Formål og metode Formål: At undersøge hvordan kommunerne implementerer instrukserne, og hvilke forhold der har betydning herfor Metoder: observationer, fokusgruppeinterview og individuelle interview samt indsamling af dokumenter

Resultater Forhold af betydning for implementeringsprocessen Implementeringstilgang Aktører Kontekst Implementeringsproces

Aktører

Ledelsesengagement De organisatoriske rammer De stemningsskabende rammer Min rolle har også været at inspirere og rose og anerkende og spørge ind til projektet i sygeplejegruppen, så der er interesse og vedligeholde interessen. Så har det været at bane vejen, hvis tovholderen har mødt udfordringer, for så er det mig, hun kom til, så vi kunne løse det sammen. (Leder)

Tovholderfunktionen Grundlaget for at udvælge Måden at udvælge på Ildsjælefaktoren Billede: http://eeagrants.org

Medarbejderne Billede: Fysio.dk De [SSA/SSH] skal indlære vores måde at arbejde på, og terapeuterne skal lære at give ansvar fra sig og videregive viden på en god måde til hjemmeplejen. (Ergoterapeut) Så pludselig fik de [SOSUhjælpere] en bedre og skarpere dialog med SSAgruppen eller sygeplejerskerne. Deres sprog, når de skulle melde tilbage, er blevet meget bedre. De fik et fagligt sprog til at italesætte nogle af deres observationer (Leder)

Implementeringstilgang

Informationsflow Timing Niveau Udbredelse Billede: Prosa.dk.

Praksisnær, dialogbaseret undervisning Fokus på konkret anvendelse Virkelighedsnære øvelser Sidemandsoplæring Vi har været til undervisningsdagene. Jeg synes faktisk ikke, at jeg fik så meget med derfra. Jeg synes, at det var rigtig svært, fordi det var så ukonkret. [ ] Jeg har brug for at vide, hvordan forløbet er, og hvad jeg skal gøre, og hvem der har ansvaret. (Sygeplejerske)

Kontekst

Resurser & timing Projekttræthed blandt medarbejdere Fleksibilitet i forhold til timing Sammenhæng med andre projekter Man kan godt have det med i sin tidsplan, men så kommer der noget andet i vejen. Man ser det [implementeringen] ikke som ligeså vigtigt, som det andet man skal f.eks. besøge en borger, skifte kateder så er sådan et skema måske ikke så vigtigt. (Sygeplejerske)

Kongruens & behov Overensstemmelse med eksisterende praksis Mening for medarbejderne Billede: Metrictools.se Tilføre noget nyt, som der er behov for

Projekt- og samarbejdskultur Tidligere projekterfaring Struktur for igangsættelse, opfølgning og evaluering Samarbejde på tværs af enheder Lederen forklarer, at det tager tid at implementere, og at der derfor godt kan være lidt modstand blandt medarbejderne og lederne mod nye projekter, fordi de tidligere har oplevet, at det kort tid efter bliver fjernet igen, og så har de jo spildt tid på at implementere det. (Observationer)

Anbefalinger

Forberedelse 1. Informer og involver så tidligt som muligt 2. Informer medarbejderne kontinuerligt om instruksernes formål, baggrund og behov 3. Involver medarbejderne i tilrettelæggelsen 4. Tydeliggør organiseringen og projektstyringen for medarbejderne 5. Sammentænk instrukserne med praksis, arbejdsmetoder og organisatoriske vilkår

Igangsættelse 6. Nedsæt lokal projektgruppe med repræsentanter fra samtlige faggrupper 7. Udpeg en lokal tovholder med viden/interesse indenfor instruksernes område 8. Giv praksisnær, dialogbaseret undervisning i instrukserne 9. Etabler en fast ramme for kontinuerlig opfølgning på implementeringsprocessen 10. Overvej hvordan instrukserne kan tilpasses de lokale forhold