Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb Baggrund Kommissorium Arbejdsgruppen arbejdsform Strukturering af arbejdet Håndtering af dilemmaer Eksempler: lette og svære (Forløb efter aflevering)

21-11-2016 3 Tidsforløb 28. februar 2006: Det Dyreetiske Råds udtalelse: Anbefaler nedsættelse af lovforberedende arbejdsgruppe. Høring 12. december 2006: Kommissorium for arbejdsgruppen Januar 2007: Arbejdsgruppen udpeges 15. januar 2007: Pressemeddelelse om nedsættelse af arbejdsgruppen 1. marts 2007: Første møde i arbejdsgruppen 6. November 2008: 17. og sidste møde i arbejdsgruppen 19. februar 2009: Aflevering af arbejdsgruppens rapport 2. December 2009: Lovforslaget fremsættes 11. December 2009: 1. behandling af lovforslag 27. April 2010: 2. behandling af lovforslag 29. April 2010: 3. behandling og vedtagelse af lovforslag

21-11-2016 4 Arbejdsgruppens kommissorium Baggrund: Voksende produktionspres, Udtalelse fra dyreetisk Råd Undersøge og vurdere behovet for regler Udgangspunkt i videnskabelige forskning, herunder DJF rapport Problemstillinger beskrevet i Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd Udarbejde forslag til regler

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Arbejdsgruppen vedr. hold af malkekvæg Sammensætning (10 personer) Formand (justitsministeriet) Indstilling fra: Den Danske Dyrlægeforening Dyrenes Beskyttelse Dansk Kvæg Landbrugsrådet Det Dyreetiske Råd Dyreværnsrådet Fødevareministeriet DJF Ministeriet for Familie og Forbr.anl. FVST Justitsministeriet

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Arbejdsgruppens arbejde 17 møder ofte med eksterne oplægsholdere Besøg i 4 forskellige besætninger: Økologisk, robot, helårsopstaldning, kviehotel Foranlediget rapport om velfærd hos ungkvæg Inddraget økonomiske konsekvensberegninger Udarbejdet rapport med udkast til regler Afbalanceret kommunikation om arbejdet

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Arbejdsform - strukturelt Kapitler i rapporten 1. Indledning 2. Eksisterende lovgivning 3. Hold af malkekvæg i Danmark 4. Fysiske rammer 5. Avl 6. Fodring 7. Malkning 8. Afgræsning og Motion 9. Kloveftersyn 10. Ko-kalv relation og kalve 11. Kalve og Ungdyr 12. Velfærdsindikatorer 13. Overgangsregler 14. Udkast til regler

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Arbejdsform - strukturelt Kapitler i rapporten 1. Indledning 2. Eksisterende lovgivning 3. Hold af malkekvæg i Danmark 4. Fysiske rammer 5. Avl 6. Fodring 7. Malkning 8. Afgræsning og Motion 9. Kloveftersyn 10. Ko-kalv relation og kalve 11. Kalve og Ungdyr 12. Velfærdsindikatorer 13. Overgangsregler 14. Udkast til regler Eksisterende forhold Eksisterende viden Praktiske erfaringer Gældende ret Overvejelser og anbefalinger

Nogle beslutninger lettere end andre - Sygebokse - Ko-kalv adskillelse - Afgræsning

Bovilogisk November 2007 Nogle beslutninger lettere end andre Forsigtig udmelding til omverden undervejs

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Og vi tog også ud i den virkelige verden

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Opsyn, behandling, pasning og pleje Sikre at syge dyr opdages og efterfølgende behandles -Tilsyn mindst én gang daglig, 7 -Syge dyr tilsyn 2 gange daglig, 7 stk. 2 -Mindst én sygeplads per 100 køer, 24 - Enkeltsygeboks om nødvendigt, 24 stk. 2 - Tilstedeværelse af en behandlingsfacilitet, 12

Foto: H. Andersen

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Kælvning og den nyfødte kalv Sikre skånsomt og hygiejnisk kælvningsmiljø 27 Kælvning i enkeltkælvningsboks 4 kælvningspladser per 100 dyr Halvdelen som enkeltkælvningsbokse 28 Ko kalv sammen i mindst 12 timer

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Kælvning og den nyfødte kalv 28 Ko kalv sammen i mindst 12 timer Afvejninger: Længere tids samvær op til 24 timer Større bevægelighed Hurtigere til at afsætte gødning Øget tilvækst; mindre diarré (>4 døgn) MEN Længere tids samvær øger belastning ved adskillelse. Øget eksponering for smitstoffer Anbefaling: Minimumsgrænse på 12 timer Undtagelse efter dyrlæges vurdering Foto: Liza R. Nielsen

21/11/2016 17 Afgræsning: Mange fordele Motion Foderoptagelse /foder Hygiejne Sollys Frisk luft Temperatur Underlag Pladsforhold Ulempe: Praktiskeforholdog økonomi

0,08 ha/ko Emne: Afgræsning og velfærd Sted og dato: Justitsministeriet 26 juni 2007

0,45 ha/ko Emne: Afgræsning og velfærd Sted og dato: Justitsministeriet 26 juni 2007

Drivveje, et reelt problem! Emne: Afgræsning og velfærd Sted og dato: Justitsministeriet 26 juni 2007

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Økonomiske konsekvenser (Bilag 1) Tabel 6.1 i økonomi-rapporten: Overgangsperiode, år 0 5 10 15 Investeringer, mio. kr. Staldændringer 13.963 13.565 12.620 10.024 Tvungen afgræsning 4.524 4.524 4.524 4.524 I alt 18.487 18.089 17.144 14.546 Årlige omkostninger, mio. kr. Staldændringer 931 743 569 372 Tvungen afgræsning 697 572 470 387 I alt 1.628 1.315 1.039 759 Overgangsordninger meget vigtige Krav om afgræsning ville afvikle mange besætninger

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Overgangsordninger Principper: Billige ændringer: Kort overgangsperiode Dyre ændringer: Lang overgangsperiode Tre grupper af besætninger: Bygninger i brug: længere overgangsordning Bygninger under ibrugtagning: lov gælder ved ibrugtagning eller kortere overgangsperiode Bygninger i brug efter ikrafttræden: Lov gælder ved ibrugtagning

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Velfærdsindikatorer Mindstekrav bør kombineres med et dyrebaseret indikatorsystem Overvejelser: Dødelighed Slagtefund Klovlidelser Andre Samtidig erkender arbejdsgruppen, at udviklingen af systemer til vurdering af dyrevelfærd på besætningsniveau både forskningsmæssigt og som redskab for myndighedernes velfærdskontrol ikke er færdigudviklet

Velfærdsindikatorer- faldgrupper Peter Thomsen, 2016 Thomsen et al. Flere aflivninger af kronisk syge dyr kan være en forbedring af velfærden

Rangering af 20 malkekvægbesætninger på baggrund af tre velfærdsindeks baseret på tre forskellige informationsniveauer. Tallene i de tre kolonner for velfærdsindeks er besætningsnumre. Rangering inden for det pågældende velfærdsindeks Registerdata Velfærdsindeks Systemoplysning er Kliniske observationer og adfærdsobservationer 1 1 4 1 2 14 6 4 3 5 13 13 4 10 2 16 5 12 14 6 6 7 1 3 7 13 10 8 8 19 18 5 9 11 11 19 10 2 5 11 11 20 9 14 12 17 8 7 13 16 17 18 14 15 15 20 15 6 16 2 16 18 3 10 17 4 7 12 18 8 19 17 19 9 12 15 20 3 20 9 Otten et al., 2013

<Udfyld sidefod-oplysninger her> Velfærdsindikatorer - problemer - Usikkerhed mht. hvad der egl. måles - Pålidelighed af data (medicinforbrug) God registrering høj sygdomsforekomst Dårlig registrering lav sygdomsforekomst Rettidig behandling høj sygdomsforkomst Mangelfuld behandling lav syggdomsforekomst Generelt stor variation mellem observatører - Styring efter disse data kan påvirke registrering Krav til rammer er lette at måle og giver god retssikkerhed

21-11-2016 30 Tak til Arbejdsgruppen for godt samarbejde og humoristisk sans når nødvendigt De mange eksperter, som har bidraget med viden på og imellem møder Landmænd der velvilligt har åbnet dørene for besøg Særlig tak til Peter Sandøe for faglig sparring

Dias 32 Department of Large Animal Science Thank you for your attention! Tak for opmærksomheden Anne Braad Kudahl: AnneB.Kudahl@agrsci.dk Foto: Anne Mette Graumann Liza Rosenbaum Nielsen: liza@sund.ku.dk Funded by the Danish Cattle and Milk Levy Funds Department of Large Animal Sciences