Studieintro, efteråret 2005 annoteret litteratur Jan Tønnesvang Bertelsen, P. (2000). Antropologisk Psykologi. kap. 1 og 2. København: Frydenlund. (32 sider). De to kapitler præciserer hvad almenpsykologi er og hvad den antropologiske psykologi som en almenpsykologisk forskningsbestræbelse går ud på. Mens almenpsykologien beskæftiger sig med det almene ved psyken hos både mennesker og dyr, beskæftiger den antropologiske psykologi sig med det almene ved den særligt menneskelige psyke. Med denne interesse søger man at integrere praksisbaseret og forskningsbaseret viden fra så mange områder af menneskevidenskaberne som muligt. Bertelsen, P. (2002). Universitet og samfund. Psykolog Nyt, 56 (11): 14-19. (5 sider) Et kritisk indlæg om universitet i det moderne samfund og ikke mindst psykologiens stilling. Herunder et forsvar for det synspunkt at kommende psykologer ikke bare uddannes (hhv. bør uddanne sig) snævert til klinisk anvendte specialer men også til mere bredt at være bærere af kultur og til at være kritiske samfundsdebatører. Dette gør bredden og det almenpsykologiske indhold i psykolog-uddannelsen desto mere relevant. Bremner, J. G. (1994). Introduction. I: Infancy, 2. udg. Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell (20 sider). Dette kapitel er en kort introduktion til moderne spædbarnsforskning og dens problem-stillinger og metoder. Selvom teksten ikke omhandler udviklingspsykologiens generelt, men kun de første to år af ontogenesen, så er de problemstillinger, der omtales og disku-teres, centrale og relevante for hele udviklingpsykologien. Drenth, P.J.D. et al (eds.). (1998). Handbook of work and organizational psychology, kap. 1 & 4 (p. 1-5; 56-60; 71-88). Hove: Psychology Press. (26 sider) De udvalgte afsnit giver en beskrivelse af 1) arbejds- og organisationspsykologiens videnskabelige genstandsområde og relationer til andre discipliner, 2) AO-psykologi som profession (arbejdsområder og roller) samt 3) hvilke omstændigheder og udfordringer, der har betinget fagets historiske udvikling.
Elmholdt, C. (2003). A case study of the danish ph.d. education seen from a student s viewpoint. Nordisk Pedagogik, 4: 197-204 (7 sider) Artiklen er et case studie om ph.d. studerendes oplevelser af ph.d. studiet og fokuserer især på fremmende og hæmmende faktorer, der synes at være af betydning for den studerendes succes i uddannelsen som forsker. Fog, J. (2002). Indlevelse. Empatiens to dobbeltheder. I: O. Løw & E Svejgaard (red). Psykologiske grundtemaer (pp.120-135). KVAN (15 sider) Empatien er et fænomen, vi kender fra hverdagen, den behandles i almenpsykologien og kan her ses som en psykologisk forudsætning for moral. Også for psykoterapeuter er den vigtig. I den professionelle brug kan den fungere både som fejlkilde og som informations-giver. For terapeuten er spørgsmålet altid, hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, og det er her i hendes 'moralske sans' for empatiens to sider, at det afgøres om hendes handlinger er moralsk forsvarlige. Hart, C. (1998). Classifying and reading research. I: Doing a literature review (kap. 3, p. 44-58). Sage Publications (14 sider) The chapter covers four key topics: 1) What are the elements of research?; 2) How does one read analytically?; 3) How can information gleaned from reading be managed effectively?; and 4) What does a review look like? The chapter gives an overview of research design, looks at the process of reading scientific literature and provides examples of varying types of literature review. Huff, D. (1964). Hvordan man lyver med statistik: kap. 3. (pp. 33-45). Vintens Forlag (12 sider) Statistiske vurderinger bruges - og misbruges - i vidt omfang. Hensigten med denne lille introduktion til emnet er at præsentere principper for statistisk tankegang og test. Jørgensen, C. R. (2002). Psykologiens kulturkritiske stemme. I: Psykologien i senmoderniteten (del IV, pp. 301-330). København: Hans Reitzel (29 sider) Uddrag af en bog som fokuserer på hvorledes kulturelle faktorer kan have indflydelse på menneskets psykologiske udvikling og udviklingen af forskellige former for psykiske lidelser. I kapitlet skitseres, hvordan forekomsten af en række psykiske forstyrrelser har forandret sig i de seneste årtier, ligesom der
argumenteres for, at psykologer ikke blot skal være behandlere men også kulturkritikere Kendler, H. H. (1998). Cognitive Psychology. I: R. P. Honeck (ed) (1998). Introductory readings for cognitive psychology. (pp. 6-14) Guilford: Dushkin/ McGraw-Hill. (8 sider) Artiklen opridser nogle problemstillinger, som er væsentlige for forståelsen af baggrunden for moderne kognitionspsykologi, herunder den antagelse at der ved hjælp af computerbaserede programmer kan opbygges modeller over kognitive processer i mennesket (for eksempel sprog, problemløsning, opmærksomhed, og hukommelse). Kjærgaard, P. C. & Kristensen, J. E. (2003). Universitetets idéhistorie. I: H. Fink m. fl. (red.). Universitet og videnskab: Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik. (pp. 31-142). København: Hans Reitzels Forlag. (111 sider). Artiklen gør rede for universitetets organisatoriske og funktionsmæssige udvikling fra etableringen af de første europæiske universiteter til vor tids moderne forsknings-universiteter. Der gives et velfunderet indblik i den oprindelige idé med universitetet og den senere udvikling af denne. Endvidere afdækkes forhold vedrørende universitetets samfundsmæssige funktion og legitimitet. Artiklen giver et solidt historisk grundlag for at forholde sig til, hvad universitetet er for en størrelse og hvad det vil sige at studere og være ansat på dette. Larsen, S.E. (2003). Den besværlige dannelse. Kronik i Politiken, d. 27.06.03. (2 sider). Kronikken afklarer, hvorfor kompetenceudvikling ikke kan erstatte dannelse men må være en integreret del af dette. Begrundelsen er, at man indenfor kompetencetænkningen ikke kan specificere mål for den menneskelige eksistens, som rækker ud over kompetencerne selv, og dermed mangler et begreb om kompetencernes forankring. Begrebet om dannelse kan være et sådant forankringsbegreb. Lunt, I. (1997). Psychology and education. I: R. Fuller, P.N. Walsh & P. McGinley. A century of psychology. London: Routledge. (p. 123-138). (15 sider). Denne artikel ridser den pædagogisk psykologis historie og dens iboende problemer op. Lunt drøfter den kritiske anvendelsesværdi af forskningsrettet
akademisk pædagogisk psykologi i forhold til det arbejde, pædagogiske psykologer udfører i deres professionelle praksis. Moghaddam, F. M. (2005): The staircase to terrorism. A psychological exploration. American Psychologist, 60 (2): 161-169 (8 sider) I denne korte artikel sammenfatter Fathali Moghaddam psykologisk viden om vor tids svøbe; terrorisme. Artiklen er en socialpsykologisk analyse af terror og de psykologiske mekanismer, der er forbundet med udvikling af terrorisme. Moghaddam trækker på sin omfattende socialpsykologiske indsigt og inddrager bl.a. forskning om uretfærdigheds-plevelser, forskydning af aggression, isolation fra fællesskaber og os-versus-dem tænkning. Artiklen rundes af med psykologens forslag til politiske initiativer. Nielsen, P. (1999) Et anderledes blik på magten, sandheden og undervisningen: Michel Foucault. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s. 44-65. (21 sider). Teksten giver en introduktion til den franske filosof og psykolog Foucaults begreber og analyser. Disse analyser åbner for en række provokerende og alternative forståelser af centrale problemstillinger i tidens pædagogiske praksis. Det drejer sig særligt om analyser af de magt og kontrolformer, som den moderne progressive pædagogik og psykologi implementerer i dagens uddannelsessystemer. Nolen-Hoeksema, S. (2001). Abnormal Psychology, 2. udg. (p. 3-25; 43-60). New York: McGrawe-Hill (29 sider) Forfatteren redegør for, hvordan synet på - og håndteringen af - psykiske lidelser og normalitet/det abnorme har forandret sig over tid. Rienecker, L. (1998). Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Samfundslitteratur. (pp. 5-38). (33 sider) Problemformuleringen har en helt central status i akademiske genrer. Med en afgrænset og fokuseret problemformulering bliver skriveprocessen mere overskuelig, og opgaven bliver bedre bedømt. Hæftet introducerer til, hvordan man kommer frem til en problemformulering, hvilke forskellige typer der findes, og hvilke krav en god problemformulering skal leve op til. Hæftet indeholder mange konkrete eksempler.
Taylor, C. (2002). The Ethics of Autenticity. Kapitlerne I (p. 1-12); VI (p. 55-69); VII (p. 71-80) + p. 81-82 i kap. VIII. Cambridge: Harvard University Press. Alternativt kan bruges de samme kapitler + de to første sider i kapitel VIII fra den danske udgave Modernitetens ubehag Autenticitetens etik. Philosophia, 1997. (37 sider). Kapitel 1 idenficerer modernitetens tre onder som hhv. ensidig individualisme, instrumentalisme og tab af frihed. De øvrige kapitler diskuterer dernæst, hvorledes man med en autentisk livsførelse kan søge at finde mening og værdi i en moderne verden gennem en individuelt skabende og original måde at forvalte sig selv i forhold til såkaldte betydningshorisonter, der er større end én selv. Tønnesvang, J. (2002). Rids til en dannelsestænkning. I: Selvet i pædagogikken (del 1, pp. 19-74). Forlaget Klim. (55 sider). Kapitlerne identificerer målet og problemerne i nogle klassiske dannelsespositioner og argumenterer for, at dannelse må forstås som en dialektisk proces. Det karakteristiske ved en sådan dannelsesforståelse er, at menneskets selv- og tilværelsesforståelse indgår i et dialektisk udviklingsforhold med dets mestringsevner og tilværelseskompetencer som omdrejningspunkt. Begrebet om kvalificeret selvbestemmelse foreslås som overordnet dannelsesbegreb for bestemmelse af fire centrale tilværelseskompetencer. I alt 479 sider