Kapitel 6 Børns sygelighed
6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er andet og mere end fravær af sygdom, betyder sygdom alligevel meget for børn og børnefamilier, især for de børn, som ofte er syge eller som er hæmmet af sygdom i deres udvikling og dagligdag. Sygeligheden hos børn er anderledes end hos voksne, idet børns sygdomme overvejende består af akutte infektionssygdomme, som er kortvarige, og hos nogle børn hyppige og tilbagevendende. Sygeligheden varierer stærkt med børnenes alder. De nyfødte har særlige sygdomme, ofte i forbindelse med en for tidlig fødsel. De yngste småbørn har hyppigt infektioner, men gennem småbarnsalderen aftager sygeligheden og er relativt lav i skolealderen. Forekomsten af langvarige sygdomme stiger med alderen, men sygdomme som cancer, hjertesygdom, psykiske sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet er sjældne hos børn, mens de dominerer i billedet af alvorlige og langvarige sygdomme hos voksne. I det følgende opsummeres nogle resultater om forekomst og udvikling i børns sygelighed og dødelighed. Som det fremgår af nedenstående, er der sket et fald i dødeligheden og i forekomsten af alvorlige børneulykker og nogle langvarige sygdomme, mens andre langvarige sygdomme har vist en stigende forekomst. Udviklingen i børnedødelighed i Danmark Udviklingen i børnedødeligheden kan følges i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. Kun ca. 500 børn under 16 år dør hvert år i Danmark. Langt den største del af dødsfaldene sker hos børn under 1 år, og størstedelen heraf i 1. leveuge. Dødeligheden hos drenge er i alle aldersklasser noget større end hos piger. Mellem 1975 og 1995 er børnedødeligheden halveret (Nielsen et al 1998). Faldet i dødelighed har fundet sted inden for de fleste store grupper af dødsårsager. For børn i første leveår har der først og fremmest været tale om et fald i dødeligheden forårsaget af særlige sygdomme hos nyfødte, vuggedød og medfødte misdannelser. For børn over et år er dødeligheden delt op på fem dødsårsagsgrupper: Ulykker, infektioner, kræft, medfødte misdannelser og andre årsager. For de 1-5 årige er der sket et fald i dødeligheden af ulykker, infektioner, andre årsager og - for drenge desuden af medfødte misdannelser. For de 6-15 årige er der sket et fald i dødeligheden af ulykker, andre årsager - og hos piger desuden af kræft. Der var kun få dødsfald af infektioner og misdannelser i denne aldersgruppe. Udviklingen i indlæggelser og langvarige sygdomme Udtræk fra Landspatientregisteret har vist, at 29% af de 0-årige, 12% af de 1-2 årige, 7% af de 3-5 årige og 5% af de 6-15 årige havde været indlagt mindst en gang i 1995 (Nielsen et al 1998). Andelen af børn under 3 år, som havde været indlagt, var steget fra 1978 til 1995. En stor del af stigningen gjaldt indlæggelser for infektioner, især luftvejs- mellemøre- og mave-tarminfektioner. For børn over tre år var andelen stagneret eller faldet svagt i perioden. Færre børn i alle aldersklasser blev indlagt for ulykker i 1993 end i 1978. En undersøgelse af børn født i 1995 viste, at i løbet af de første 3½ leveår havde 30% af børnene været indlagt - udover indlæggelser ved fødslen eller umiddelbart efter. To trediedele af indlæggelserne skyldtes infektioner og komplikationer hertil (Jeppesen & Nielsen 2001). Ved en meget grundig undersøgelse i Frederiksborg Amt i 1984 fandt man, at 1% af alle fire-års børn havde et alvorligt handicap (Andersen et al 1990). Når det gælder langvarige sygdomme og handicap er der for de fleste sygdomme ikke så god en statistik, og det kan heller ikke samlet vurderes, om andelen af børn med alvorlige handicap er steget eller faldet. En undersøgelse fra Fyns Amt viser, at andelen af børn med medfødte misdannelser er faldet lidt gennem 1980 erne, og en undersøgelse af børn under 15 år i fire amter viser, at forekomsten af insulinkrævende diabetes er steget en anelse fra 1970 erne til begyndelsen af 1990 erne. De alvorlige, smitsomme 168
sygdomme, som der vaccineres mod, er blevet sjældne efter indførsel af vaccination, med undtagelse af kighoste. Indlæggelser for mæslinger og fåresyge er ligeledes blevet sjældne (Nielsen et al 1998). Fra udenlandske undersøgelser i de vestlige lande ved man, at forekomsten af astma og høfeber hos børn er steget, og sammenligning af tidligere og aktuelle oplysninger om forekomsten af de to sygdomme tyder også på dette i Danmark (von Mutius 1998, Nielsen et al 1998). Andelen af børn under syv år, der har eller har haft børneeksem, er steget fra 3% af børn født i første halvdel af 1960 erne til 12% af børn født i sidste halvdel af 1970 erne (Larsen 1985, Larsen 1996). Udviklingen i sygelighed og symptomer De eneste sammenlignelige landsrepræsentative undersøgelser, der findes, om børns almindelige sygelighed og symptomer er sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 1994 og 2000. Andelen af børn, der havde været syge i de seneste 14 dage, var på 13,4% i 1994 og på samme niveau,14,0% i 2000. Desuden er børns symptomer, selvvurderet helbred, trivsel og sundhedsadfærd fulgt i HBSC-undersøgelserne fra 1984-1998 om skolebørns sundhedsadfærd; disse undersøgelser viser, at den samme andel - ca. 75% af børnene - har mindst ét symptom om ugen. (Due 1997, Rasmussen 2000). Herudover er der landsrepræsentative undersøgelser, som giver et billede af forekomsten af sygdom på et bestemt tidspunkt, f.eks. en undersøgelse af spæd- og småbørns almindelige sygelighed i 1983 (Uldall 1986). Uldalls undersøgelse viste, at børn fra 10 mdr. - 4 år i gennemsnit var syge 80 dage om året, heraf 23 dage hvor de ikke kunne lege normalt. Børn, der blev passet hjemme, var mindre syge end børn i dagpleje, som igen var mindre syge end børn i daginstitutioner (Uldall 1986). Helbredsindikatorer i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen De fem indikatorer om børns sygelighed, der præsenteres på de følgende sider er: Andelen af børn, der har - været syge inden for de seneste 14 dage - anvendt medicin inden for de seneste 14 dage - en langvarig sygdom eller handicap - haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år - skrantet eller været syge det meste af tiden i det seneste år. Børnene, der indgår, er interviewpersonernes hjemmeboende børn under 16 år. I de få familier i stikprøven, hvor der er flere end fire børn under 16 år, indgår kun de fire ældste børn. Sygdom inden for de seneste 14 dage Tabel 6.1.1 giver et generelt overblik over forekomsten af sygdom i de seneste 14 dage og dens konsekvenser i forskellige aldersgrupper. De 1-2 årige er den aldersgruppe, hvor den højeste andel af børnene har været syge, fået medicin og været fraværende fra dagtilbud pga. sygdom. Den højeste andel af børn, der har været indlagt, er blandt de 0- årige. Nogenlunde lige store andele af de 0- årige og de 1-2 årige har haft lægekontakt Alder 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år 13-15 år 0-15 år Været syg 21,2 29,0 15,7 9,3 9,3 11,5 14,0 Sygefravær fra skole/ daginstitution 4,8 15,6 12,8 10,1 9,2 11,0 11,0 Kontakt til læge pga. sygdom 18,4 18,9 11,3 6,3 6,1 8,0 9,7 Fået medicin 9,8 13,9 8,5 5,9 5,4 6,7 7,6 Indlagt på hospital 1,8 1,1 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6 Tabel 6.1.1. Andel af børn, der inden for de seneste 14 dage har været syge, haft sygefravær, haft kontakt til læge, fået medicin eller været indlagt. Procent. 169
pga. sygdom, andelen falder med stigende alder. Efter 1-2 års alderen falder forekomsten af sygdom, lægekontakter, indlæggelser og brug af medicin, og den falder endnu mere, når barnet når skolealderen, helt frem til puberteten, hvor der er en tendens til øget forekomst af de nævnte forhold. Når andelen af børn, der har været syge, er størst blandt de 1-2 årige, kan det skyldes flere forhold: at børnene endnu kun kender og har antistoffer mod et begrænset antal infektionssygdomme, at de har en adfærd, der gør, at de nemt bliver smittet og smitter andre, at de udsættes for massiv smitte i pasningsordningerne, og at rørene i deres luftveje nemt stopper til, fordi de er snævre. En stor del af de akutte sygdomstilfælde hos de 1-2 årige er forkølelser, luftvejs- og mellemørebetændelser og febersygdom uden kendt årsag (Uldall 1986, Nielsen et al 1998). En anden hyppigt forekommende sygdomsgruppe er mave-tarminfektioner; forekomsten heraf falder kun lidt med stigende alder. Der var kun ganske få tilfælde af børnesygdomme i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 1994, først og fremmest skoldkopper, hvorimod knap 10% af spæd- og småbørns sygdomme i Uldalls undersøgelse i 1983 skyldtes børnesygdomme (Uldall 1986). Medicin Som det fremgår af tabel 6.1.1 har 7,6% af alle børn anvendt medicin inden for de seneste 14 dage. Både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin er omfattet af spørgsmålet. De yngste havde hyppigst fået medicin. Andelen, der havde fået medicin, var på samme niveau - 9,1% i 1994. Brug af medicin afhænger både af sygdommens natur og alvor og af forældrene, barnet og lægen. En ting mere, der kan spille ind, er medicintilskudsreglerne, som blev ændret i marts 2000. Efter ændringerne kan børn under 18 år dog fortsat få tilskud til receptpligtig medicin, tilskuddet er på 50% af prisen. Da den største del af børns sygelighed udgøres af infektionssygdomme - hvoraf størstedelen igen skyldes forskellige vira, vil der ofte kun være tale om symptombehandling, f.eks. smertestillende medicin og næsespray. Hvor det drejer sig om infektioner med bakterier, vil der hyppigt være brugt antibiotika, f.eks. ved øjenbetændelse, mellemørebetændelse og lungebetændelse. Og endelig bruges der hyppigt forebyggende hormonpræparater og antihistaminer ved astma og høfeber, bronkieudvidende medicin ved astma og astmatisk bronkitis, og hudmidler ved eksem. Langvarig sygdom Langvarige sygdomme er sjældnere hos børn end hos voksne, men - som de følgende undersøgelser viser - er de heller ikke sjældne hos børn. I en undersøgelse af børns sundhed ved skolestart i 1988/89 fandt man, at næsten alle børn var i god almen tilstand, men samtidig havde skolelægen beskrevet en eller flere lægelige diagnoser for 60% af børnene, og 15% af børnene syntes at være belastet heraf (Madsen et al 1991). I en undersøgelse af børns sundhed ved slutningen af skolealderen i 1996/97 havde 42% af børnene fået en eller flere diagnoser af skolelægen, og 22% havde nogen funktionsbegrænsning pga. sygdommen (Petersen et al 2000). Ved en spørgeskemaundersøgelse til forældrene til 2-17 årige børn havde 37% af børnene mindst én langvarig sygdom, og 14% havde mindst én langvarig sygdom i middel eller svær grad (Nielsen et al 2001). I denne undersøgelse er der for hvert af børnene spurgt: Har Deres barn nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen i 1994, og kan heller ikke direkte sammenlignes med andre danske undersøgelser. 16,4% af børnene havde en langvarig lidelse, og der var tendens til en stigende forekomst med alderen. Kun 2,6% af børnene havde mere end én langvarig sygdom. Astma og astmatisk bronkitis Astma er en af de alvorligste, langvarige sygdomme, der er almindelig hos børn. Sammenlignet med 1994 har der været en svagt stigende tendens, idet forekomsten af astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år var 6,2% i 1994 og 7,6% i 2000, men der er ikke tale om en sikker forskel. Astmatisk 170
bronkitis kan være udtryk for astma. Derfor er der set på de to sygdomme samlet. Hos de 0-1 årige vil bronkitis dog ofte få et astmatisk præg, idet børnene har små diametre i luftvejene, som derfor nemt stopper til, også selv om en del af børnene ikke udvikler astma. Prahl et al (1997) fandt en forekomst af astma hos 6,6% af børn i 8-10 års alderen og Mortz et al (2001) fandt en livstidsforekomst af astma hos 9,4% og af allergisk astma hos 6,9% af børn på 12-16 år. Hos mange børn forsvinder astmaen ved skolealderen men kan komme igen senere. Med forebyggende medicin og sanering af miljøet kan anfaldene ofte holdes nede eller helt væk. Børn der skranter Det meste af det, børn fejler, er noget der går over igen: børnene vokser sig fra sygdommene. Man kan så spørge, hvorfor man egentlig skal interessere sig for de almindelige sygdomme. Men det er der flere grunde til: for det første fordi sygdommene medfører lidelse her og nu for barnet. Og for det andet: hvis barnet hyppigt er sygt, kan det betyde længere perioder med smerter, feber, træthed, hæmmet vækst og sproglig og motorisk udvikling, indskrænkning af daglige aktiviteter, og barnet kan evt. have en pjevset, småbarnlig adfærd. Efter en sygdom vil barnet ofte være svækket og mere modtagelig for nye infektioner. Den voksne er blevet bedt om at vurdere barnets generelle helbredstilstand inden for det seneste år. På denne måde kan man få et mere generelt billede af barnets helbred og se hvilke børn, der er så plaget af sygdom, at de aldrig er rigtigt raske: børn, der skranter. Svarmulighederne fremgår af tabel 6.1.2. Kun 39,4% har været raske hele det seneste år, mens godt halvdelen har haft enkelte sygdomsepisoder, og 5,1% har haft symptomer, været sløje eller skrantet indimellem sygdomsepisoderne. 0,7% har været syge det meste af tiden. De to sidstnævnte grupper er slået sammen og omtales i tabelopslaget som børn, der skranter. Den største andel af børn, der skranter, ses blandt de 1-2 årige. Forekomsten er kun halvt så stor blandt de 3-5 årige og endnu lavere blandt skolebørnene. Endvidere ses betydelige geografiske og socioøkonomiske forskelle. Ser man derimod på børn, der har været raske hele tiden det seneste år, er det kun alderen, der ses at betyde noget: knap halvdelen af børn over 9 år har været raske hele tiden, mod kun 18,4% af de 1-2 årige og 29,1% af de 3-5 årige. Aldersgruppe 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år 13-15 år 0-15 år Rask hele tiden 59,3 18,4 29,1 42,5 47,9 46,8 39,4 Enkelte sygdomsepisoder 35,4 67,3 63,6 54,0 48,6 48,3 54,6 Haft symptomer/skrantet mellem sygdomsepisoderne 3,2 12,3 6,4 2,9 3,2 4,1 5,1 Syg det meste af tiden 0,5 2,0 1,0 0,4 0,3 0,6 0,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 6.1.2 Børns generelle helbredstilstand i det seneste år. Fordelt på aldersgrupper. Procent. 171
Andel der har været syge inden for de seneste 14 dage Percentage of children who have been ill within the past 2 weeks 172
Børn der har været syge inden for de seneste 14 dage 14,0% af børn under 16 år har været syge inden for de seneste 14 dage. Den højeste andel af børn, der har været syge, findes blandt de 1-2 årige. Herefter falder andelen, hos drenge indtil 13-års alderen og hos piger indtil 9-års alderen. Socioøkonomisk gruppe: Børn af selvstændige med ansatte har en lavere sygelighed end de øvrige børn. Der er ikke forskel blandt de øvrige grupper. Samlivsstatus: Børn af eneforsørgere har en større sygelighed end børn af gifte og samlevende forældre. Forekomsten af sygdom i de seneste 14 dage er på samme niveau som i 1994. Barnets køn og alder: 14,0% af børn under 16 år har været syge inden for de seneste 14 dage. Der er imidlertid stor forskel i sygeligheden i de forskellige aldersgrupper; størst andel af børn, der har været syge ses hos børn under skolealderen, hvor den topper med 31,9% hos de 1-2 årige drenge. Sygeligheden falder med stigende alder således at andelen af børn, der har været syge, når et minimum på ca. 8,5% hos drengene i 9-12 års alderen, og hos pigerne i 6-8 års alderen. Herefter er der igen en svagt stigende tendens. Uddannelse: Sygeligheden er højest hos børn af forældre med en relativt kort uddannelse på 10 år. Der er ingen forskelle efter længden af uddannelsen blandt de øvrige grupper. Amt: Der er ret store forskelle mellem amterne. Således er sygeligheden kun godt halvt så stor i Ringkøbing Amt og i Vestsjællands Amt som på landsplan. I Københavns Amt, Storstrøms Amt og Århus Amt er den derimod højere end landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten af sygdom i de seneste 14 dage er på samme niveau som i 1994. Andel der har været syge inden for de seneste 14 dage i 1994 og 2000. Procent. 173
Andel der har fået medicin inden for de seneste14 dage Percentage of children who have used medication within the past 2 weeks 174
Børn der har fået medicin inden for de seneste 14 dage 7,6% af børn under 16 år har fået medicin - receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin - inden for de seneste 14 dage. Andelen af børn, der har anvendt medicin, er størst blandt de yngste og her blandt de 1-2 årige. Andelen falder med stigende alder indtil 9-12 års alderen. Socioøkonomisk gruppe: En mindre andel af børn af selvstændige end af de øvrige socioøkonomiske grupper har anvendt medicin. Samlivsstatus: En større andel af børn af eneforsørgere end af børn af gifte og samlevende har anvendt medicin. Barnets køn og alder: 7,6% af alle børn under 16 år har brugt medicin - receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin - inden for de seneste 14 dage. Andelen af børn, der har brugt medicin, er højest blandt de 1-2 årige. Der er tendens til faldende brug af medicin med alderen; lidt flere 1-2 årige end 0-årige har dog brugt medicin. Andelen, der har brugt medicin er hos drengene lavest blandt de 6-8 årige og hos pigerne blandt de 9-12 årige. Uddannelse: Der er kun ringe forskelle i brugen af medicin i forhold til forældrenes uddannelse. Andelen af børn, der har brugt medicin, er mindst hos børn af forældre med 11-12 års uddannelse. Amt: Der er forskelle mellem amterne, således har en mindre andel i Sønderjyllands Amt og Ringkøbing Amt end i hele landet fået medicin, mens en større andel i Fyns Amt end i hele landet har fået medicin. Udvikling: 9,1% havde anvendt medicin i 1994 mod 7,4% i 2000, men der er ikke tale om en sikker nedgang. Andel børn, der har fået medicin inden for de seneste 14 dage i 1994 og 2000. Procent. 175
Andel med en eller flere langvarige sygdomme Percentage of children with long-standing illness 176
Børn med langvarig sygdom 16,4% af børn under 16 år har mindst én langvarig sygdom. Forekomsten er højest hos drenge mellem 6 og 12 år og hos piger mellem 13 og 15 år. Forekomsten stiger hos drengene med alderen indtil 9-12 års alderen. For pigerne stiger den indtil 3-5 års alderen, hvorefter den stagnerer eller falder svagt, men stiger igen i 13-15 års alderen. Antal langvarige sygdomme hos børn. Procent. Ingen sygdom 83,6% 1 sygdom 13,8% 2 sygdomme 2,1% 3 sygdomme 0,3% 4 sygdomme 0,1% I alt 100,0% Barnets køn og alder: 16,4% af børnene har mindst én langvarig sygdom, det gælder 17,5% af drengene og 15,1% af pigerne. Forekomsten af langvarig sygdom stiger hos drengene med alderen indtil 9-12 års alderen. Hos pigerne stiger forekomsten i småbarnsalderen for derefter at stagnere eller falde svagt i skolealderen. Hos de 13-15 årige er sygeligheden dog igen højere, her er forekomsten den højeste overhovedet. Uddannelse: Forekomsten af langvarig sygdom er højest hos børn af forældre med 10 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Den laveste forekomst af langvarig sygdom ses hos børn af selvstændige og børn af funktionærgruppe I. Samlivsstatus: Der er ikke forskel i forekomsten af langvarig sygdom mellem børn af gifte, samlevende og eneforsørgere. Amt: Der er ikke forskel mellem amterne. Andel børn med langvarig sygdom i 2000. Procent. 177
Andel børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år Percentage of children with asthma or asthmatic bronchitis within the past year 178
Børn med astma eller astmatisk bronkitis 7,6% af børn under 16 år har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen af drenge med astma eller astmatisk bronkitis større end andelen af piger med sygdommen. Andelen af børn med astma eller astmatisk bronkitis falder fra 1-2 års alderen, for pigerne dog kun frem til 9-12 års alderen. Barnets køn og alder: For alle aldersklasser under ét har 7,6% af børnene haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år; andelen er højest hos drengene, hvor 9,2% har haft astma eller astmatisk bronkitis mod 5,7% af pigerne. Uddannelse: Der er ingen sikre forskelle i forhold til forældrenes uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Den laveste forekomst af astma eller astmatisk bronkitis ses blandt børn af funktionærgruppe I. Der er tendens til at forekomsten stiger med forældrenes faldende socioøkonomiske placering. Samlivsstatus: Der er ingen sikre forskelle i forhold til om forældrene er gifte, samlevende eller eneforsørgere. Amt: Der er ikke sikre forskelle mellem amterne. Udvikling: Andelen af børn med astma eller astmatisk bronkitis var 6,2% i 1994 mod 7,6% i 2000, men forskellen er ikke statistisk sikker. Andelen af børn med astma eller astmatisk bronkitis falder generelt med alderen. Hos drenge har 12,7% af de 1-2 årige mod 6,5% af de 13-15 årige haft astma eller astmatisk bronkitis det seneste år. Hos piger falder andelen fra 8,5% af de 1-2 årige til 4,2% af de 9-12 årige. Andel børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år i 1994 og 2000. Procent. 179
Andel børn der skranter Percentage of children who are ailing 180
Børn der skranter 5,8% af børnene har i det seneste år skrantet: haft enkelte sygdomsepisoder og har haft symptomer/været sløje i den mellemliggende tid eller været syge det meste af tiden. Den absolut største andel af børn, der har skrantet, ses blandt de 1-2 årige, hvorefter andelen falder med stigende alder. Barnets køn og alder: For alle aldersklasser under ét har 5,8% af børnene i det sidste år skrantet: haft enkelte sygdomsepisoder og skrantet, været sløje eller haft symptomer i den mellemliggende tid - eller været syge det meste af tiden. Uddannelse: Den højeste andel af børn, der har skrantet, ses blandt børn af forældre med en kort uddannelse på 10 år eller derunder. Den laveste andel findes blandt børn af forældre med en uddannelse på over 15 år. Socioøkonomisk gruppe: Andelen af børn, der har skrantet, er lavest blandt børn af selvstændige med ansatte, og højest blandt børn af ufaglærte arbejdere og blandt børn af arbejdsløse. Forældrenes samlivsstatus: En større andel af børn af eneforsørgere, end af gifte og samlevende forældre, har skrantet det seneste år. Stort set lige store andele af drengene og af pigerne har skrantet, men der er store forskelle mellem aldersgrupperne. Den absolut største andel af børn, der har skrantet, ses blandt de 1-2 årige, hvor den er på 15,0% af drengene og 13,4% af pigerne. Hos drengene falder andelen af børn, der har skrantet, gennem småbarnsalderen ned til et niveau på under 3% i skolealderen. Hos pigerne falder andelen også kraftigt fra småbarnsalderen, og andelen er lavest hos de 6-12 årige, ca. 4%. Amt: Der er ret store forskelle mellem amterne. Således er andelen af børn, der har skrantet, betydeligt lavere i Ringkøbing Amt og i Viborg Amt end på landsplan, hvorimod den i Storstrøms Amt, Fyns Amt og Frederiksborg Amt er højere end på landsplan. Andel drenge og piger i forskellige aldersgrupper der skranter i 2000. Procent. 181