Kortlægning af akutte somatiske indlæggelser på børneområdet i Glostrup Kommune

Transkript

1 Kortlægning af akutte somatiske indlæggelser på børneområdet i Glostrup Kommune 29. juni 2017

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Kortlægning og analyse De 6 dyreste diagnosegrupper ift. den kommunale medfinansiering 0-6 mdr De 6 dyreste diagnosegrupper ift. den kommunale medfinansiering 7-24 mdr Den dyreste diagnosegruppe ift. den totale medfinansiering 0-16 år Nationale erfaringer af indlæggelser på børneområdet Opsamling

4 1. Indledning Den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet blev indført i 2007 med det formål, at kommunerne skal finansiere dele af deres borgeres udgifter på sundhedsområdet herunder også indlæggelser. I 2015 udarbejdede administrationen i Glostrup Kommune en rapport der undersøgte, hvilke diagnose- og aldersgrupper af Glostrups borgere der hyppigst indlægges på hospital. Analysen viste, at aldersgruppen 0-6 år var markant repræsenteret af de samlede akutte somatiske indlæggelser i Glostrup Kommune. Indlæggelserne for de 0-6 årige udgjorde 10,5 % og for de 7-18 årige udgjorde de 4,8 % af de samlede akutte indlæggelser i Glostrup Kommune i Primo 2018 træder regeringens og Kommunernes Landsforenings justering af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i kraft. Justeringen vil betyde, at medfinansiering fremover bliver aldersafhængig, således at den laveste grad af medfinansiering afregnes for de 3-64 årige. For de 0-2 årige samt årige vil der blive en højere grad af medfinansiering og den højeste grad vil blive afregnet for borgere over 80 år. Det vil således blive dyrere for kommunerne, når deres 0-2 årige samt +65 årige borgere indlægges på hospital, hvilket tydeligt ses i figur 1. Figur 1. Kommunal medfinansiering før og efter aldersdifferentieringen Kilde: se ØP bilag Note: Bemærk, at de akutte somatiske indlæggelser er kategoriseret under stationære indlæggelser Denne ændring omkring medfinansiering, samt opmærksomheden på omfanget af indlæggelser på børneområdet giver anledning til at få kortlagt akutte somatiske indlæggelser på børneområdet i Glostrup Kommune. Formålet med denne kortlægning af indlæggelser blandt børn er at identificere 4

5 typiske og hyppige indlæggelsesdiagnoser, og deraf vurdere, om der kan være mulighed for og værdi i at iværksætte forebyggende indsatser i relation hertil. Det er væsentligt at pointere, at man på børneområdet i modsætning til ældreområdet ikke har prædefinerede forebyggelige indlæggelser, som man kan eller skal iværksætte indsatser ud fra. Børn har behov for indlæggelse når de er i mistrivsel, eller viser atypiske reaktioner og symptomer i en sådan grad, at der er grund til bekymring for deres helbred. Yderligere kompliceres tanken omkring forebyggelige indlæggelser af, at Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger for forebyggende undersøgelser af børn, netop foreskriver, at barnet ved særlige tegn, signaler og eller symptomer skal indlægges til yderligere udredning eksempelvis ved stort vægttab, stor vægtstigning, gulsot osv. Børn er sårbare og muligheden for handling, og dermed forebyggelse af varig skade, er relativ lille - særligt i barnets første levemåneder til første leveår. Derfor kan indlæggelser ofte være helt nødvendige og ikke mulige at forebygge. 5

6 2. Metode Kortlægningen belyser de områder, hvor medfinansieringen er størst og flest børn bliver indlagt. Der er anvendt data fra Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) fra perioden Det er vigtigt at pointere, at kortlægningen udtrykker det samlede antal af akutte indlæggelser og ikke antallet af unikke personer som har været indlagt. Det kan således være samme eller relativt få personer, som har været indlagt flere gange, der er repræsenteret i opgørelserne. 6

7 3. Kortlægning og analyse Data viser generelt set, at antallet af akutte indlæggelser på børneområdet i Glostrup Kommune er faldende, hvilket betyder at den kommunale medfinansiering på børneområdet også falder. Tabel 1, 2 og 3 viser denne positive udvikling fra Tabel 1. Kommunal medfinansiering opgjort i årets kroner, 0-2 årige (samlet børnetal ca. 900): Antal akutte indlæggelser 1 Kommunal medfinansiering, opgjort i årets kr Tabel 2. Kommunal medfinansiering opgjort i årets kroner, 3-6 årige (samlet børnetal ca. 1200): Antal akutte indlæggelser 1 Kommunal medfinansiering, opgjort i årets kr Tabel 3: Kommunal medfinansiering opgjort i årets kroner, 7-16 årige (samlet børnetal ca. 1200): Antal akutte indlæggelser 1 Kommunal medfinansiering, opgjort i årets kr Som det fremgår af tabel 1, er det aldersgruppen fra 0-2 år, som tegner sig for langt den største del af indlæggelserne og tilhørende medfinansiering. Fremadrettet vil denne aldersgruppe være forbundet med flere udgifter ift. justeringen af den kommunale medfinansiering, og det er derfor relevant at undersøge nærmere, hvilke diagnoser børnene indlægges med, for at se om nogle af disse kan forebygges, således at indlæggelse undgås. Administrationen har valgt at skelne mellem børn fra 0-6 måneder og børn fra 7-24 måneder, idet diagnosebilledet og det kommunale handlerum er væsentlig forskelligt for de to aldersgrupper. 1 Antal akutte indlæggelser og ikke antal unikke personer 7

8 Figur 1 og 3 illustrerer opdelingen af aldersgrupperne og de forskellige diagnosebilleder der kan ses heri. Der vil i de kommende afsnit fokuseres på aldersgruppen 0-2 år, og afslutningsvis præsenteres 0-16 års området ganske kort De 6 dyreste diagnosegrupper ift. den kommunale medfinansiering 0-6 mdr. I barnets første 0-6 måneder relaterer indlæggelser sig primært til sygdomme og mistrivsels problematikker i forlængelse af kompliceret eller for tidlig fødsel, barnets omstilling til livet uden for moderen, samt problematikker i forhold til barnets trivsel og vækst fx ammeproblematikker, som figur 1 viser. Figur 1 viser endvidere, at der er en relativ stor gruppe med diagnosen faktorer af betydning for sundhedstilstanden. Sundhedsplejen har forholdsvis tæt kontakt til denne børnegruppe, og herfra genkendes det ikke, at en så stor del af denne børnegruppe har været indlagt akut. Man kan derfor frygte, at kategorien også dækker over mere ambulante kontroller eller længerevarende hospitalsophold, fordi familien har skullet vente på en børnelæge. Administrationen har søgt at få nærmere kendskab til konkrete diagnoser i denne kategori, men det har frem til nu ikke været muligt. Dette arbejde fortsætter i forlængelse af det eksisterende samarbejde mellem region, kommune og almen praksis. Figur 1. Samlet antal akutte indlæggelser med udvalgte diagnosegrupper, 0-6 mdr. De 6 mest omkostningstunge diagnosegrupper ift. den kommunale medfinansiering. Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds Visse sygdomme der opstår i perinatalperioden Medfødte misdannelser og kromosomanomalier Sygdomme i åndedrætsorganer Visse infektiøse og parasitære sygdomme Kilde: KØS Note: Figuren viser antal indlæggelser og ikke antal unikke personer. En tilbagevendende debat i forhold til indlæggelser af børn har handlet om mængden af genindlæggelser som følge af for tidligt udskrevne nyfødte i forbindelse med fødslen. Figur 2 viser, at antallet af indlæggelser som følge af amme- og ernæringsproblematikker er faldet markant over de sidste 5 år. 8

9 Figur 2. Faldende antal akutte indlæggelser med ernæringsproblematikker hos nyfødte indtil én måned. (fx ammeproblematikker, ernæringsproblematikker generelt) Underernæring hos nyfødt Ammeproblemer hos nyfødt Problem med fødeindtagelsen hos nyfødt Kilde: KØS Note: Figuren viser antal indlæggelser og ikke antal unikke personer. Underernæring hos nyfødt kan ikke ses på figuren, da der ikke figurerer indlæggelser med denne diagnose i perioden. Glostrup Kommune har i sundhedsplejen et velfungerende tilbud om barselsbesøg i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg og prioriterer tidlig personlig kontakt til nybagte forældre, allerede mens familien er på hospitalet. Aktuelt modtager 69 % barselsbesøg og 12½ % tidlig etablering mellem 7-10 dage efter fødslen. Endvidere aflægger sundhedsplejersken behovsbesøg, da en hurtig og intensiv indsats forebygger mange ekstra besøg og formodentligt også genindlæggelser. Sundhedsplejens serviceniveau omfatter yderligere 5 hjemmebesøg, åbenkonsultation samt daglig telefontid, hvor forældre kan få vejledning og kontakt ved behov. Ydermere har alle familier mulighed for direkte kontakt til deres sundhedsplejerske via mobil og sms, hvilket ofte benyttes af familierne. Denne tætte tidlige og behovsorienterede kontakt til den nybagte familie kan formodes at være af betydning for det faldende antal akutte indlæggelser for børn 0-6 md. Det er dog væsentligt at påpege, at sundhedsplejen ud over at fremme barnets og forældrenes mestring af sundhed og trivsel, også er sat i verden for at opspore tegn på sygdom og mistrivsel. Sundhedsplejen er således forpligtiget til at henvise til almen praksis og hospital ved tegn på mistrivsel eller abnorme symptomer hos både barn og mor med henblik på udredning og forebyggelse af skade fremover De 6 dyreste diagnosegrupper ift. den kommunale medfinansiering 7-24 mdr. Figur 3 viser, at det generelt set er i barnets 7. til 24. levemåned, at akutte indlæggelser hyppigst relaterer sig til sygdomme i åndedrætsorganer og infektiøse og parasitære sygdomme. Igen fremtræder en pæn gruppe af indlæggelser grupperet som abnorme fund og symptomer, som administrationen ikke har kunnet få videre afklaring og detaljering af. Administrationen vil fortsat søge at få mere klarhed over, hvad denne gruppe omfatter. Barnets liv er i perioden 7 til 24 mdr. karakteriseret af barnets tiltagende bevægelighed, samt mødet med og de første år i dagtilbud. Det er således en periode, hvor børn naturligt introduceres 9

10 til adskillige nye bakterier og vira. Samtidig er det en aldersgruppe med relativt begrænset sprog, og som ofte viser et noget mudret symptombillede med fx meget høj feber, hvorfor indlæggelse med henblik på udredning eller afklaring ofte er at foretrække, af hensyn til både børn og forældre. Dette understøtter Sundhedsstyrelsens anbefalinger: at barnet ved særlige tegn, signaler og eller symptomer skal indlægges til yderligere udredning. Figur 3. Samlet antal akutte indlæggelser med udvalgte diagnosegrupper, 7-24 mdr. De 6 mest omkostningstunge diagnosegrupper ift. den kommunale medfinansiering. Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygdomme i åndedrætsorganer Visse infektiøse og parasitære sygdomme Kilde: KØS Note: Figuren viser antal indlæggelser og ikke antal unikke personer. Årsagen til det kraftige fald i indlæggelser under Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds fra , kan forklares af en ændret registreringspraksis på hospitalerne. 10

11 3.3. Den dyreste diagnosegruppe ift. den totale medfinansiering 0-16 år Figur 4 viser, at sygdomme i åndedrætsorganet er den mest omkostningstunge diagnosegruppe blandt alle børn fra 0-16 år i Glostrup Kommune, både når der henvises til medfinansiering og antal af akutte indlæggelser. Denne diagnosegruppe henviser til sygdomme i øvre og nedre del af luftvejene med sygdomme som; halsbetændelse, bihulebetændelse, akut bronkitis, astma og andre infektioner. Figur 4. Mest omkostningstunge diagnosegruppe ift. den totale medfinansiering er 'sygdomme i åndedrætsorganer', 0-16 år (Fx lungebetændelse, forkølelse, akut bronkitis mv.) 7-16 årige 3-6 årige 2 årige 1 årige mdr. 7-9 mdr. 4-6 mdr. 1-3 mdr. 0-1 mdr Kilde: KØS Note: Antal indlæggelser og ikke antal unikke personer Figur 4 viser ikke noget om indlæggelsernes varighed eller, om de kunne have været forebygget. Figuren viser udelukkende antallet af akutte somatiske indlæggelser. Dog er det tydeligt at se, at gruppen af 1 og 2 årige er den gruppe som oftest indlægges akut under diagnosen sygdomme i åndedrætsorganer. Det vil derfor være relevant at øge opmærksomheden og indsatsen i forhold til fremme af forældrenes mestring af overgangen til dagtilbud og arbejdsliv, særligt i forhold til deres rutiner og handlinger i forbindelse med de mange og forventelige sygeforløb. Endvidere vil det synes relevant igen at sætte fokus på hygiejne, hygiejneremedier, hygiejnerutiner, sygdomsadfærd og kultur i kommunens dagtilbud, med særligt fokus på vuggestue og dagpleje. 11

12 3.4. Nationale erfaringer af indlæggelser på børneområdet Læger på børneafdelinger i Region hovedstaden lavede i 2016 en undersøgelse af indlæggelser på børneområdet. Resultatet blev fremlagt på KKR Somatik Syd i oktober Der blev her langt vægt på følgende: 1. Omfang af indlæggelser i Region Hovedstaden vurderes ikke at stige Reelt set er der ikke flere indlæggelser i 2016 end i 2007, men typen af indlæggelser er forandret. I dag ses langt kortere indlæggelsestid, typisk af 1 døgns varighed, end i Det bør bemærkes, at varigheden af indlæggelsen ikke betyder noget for graden af medfinansieringen, da der afregnes pr. indlæggelse uafhængigt af, om indlæggelsestiden er 1 eller flere dage. 2. Børn indlægges primært via praktiserende læger og 1813 Kontakt til 1813 omhandlende børn sker typisk efter kl. 16 (der beskrives eksplosiv aktivitet i tidsrummet 16-20). Analyse af telefonsamtaler på 1813 viste, at vurderingen behov for indlæggelse var det rigtige valg ud fra de givne oplysninger. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at indlæggelse via sundhedsplejen i Glostrup, typisk sker efter dialog med almen praksis eller læge/jordemoder på barselsgangen eller børneafdelingen. 12

13 4. Opsamling Formålet med denne kortlægning af indlæggelser blandt børn var at identificere typiske og hyppige indlæggelsesdiagnoser og deraf vurdere, om der kunne være mulighed for og værdi i at iværksætte forebyggende indsatser i relation hertil. Analysen viser, at Glostrup Kommune gennem de sidste år har haft et faldende antal akutte indlæggelser på børneområdet, samt at den kommunale medfinansiering er faldet tilsvarende. Generelt set er der ikke mange indlæggelser og dem der er, er som sådan ikke forebyggelige, da indlæggelser af børn med henblik på udredning, i sig selv er at se som forebyggelse. Da undersøgelsen der blev fremlagt i KKR viste, at indlæggelser primært sker fra almen praksis og 1813, vurderer administrationen ikke, at Sundhedsplejen på nuværende tidspunkt bør iværksætte nye konkrete tiltag, som vil kunne forhindre ikke relevante indlæggelser af børn. Ikke desto mindre efterlader analysen administrationen med følgende opmærksomhedspunkter, som det kun være relevant at arbejde videre med: Behov for uddybning og drøftelse af handlemuligheder mellem hospital og kommune Større viden om, hvad der ligger i diagnosegrupper som Faktorer af betydning for sundhedstilstanden og kontakter med sundhedsvæsnet samt symptomer og abnorme fund som ikke klarificeret andet steds. Måske der her kan identificeres kontakter som reelt ikke er indlæggelse, men blot kontakter eller kontroller som med rette også kunne finde sted i kommunalt regi, såfremt hospitalet henviste eller kontaktede kommunen om behov. Kommunikationen mellem hospitaler, almen praksis og kommune i forbindelse med børn som har været indlagt Der er aktuelt ikke kommunikation, som involverer kommunen, når det drejer sig om syge børn eller børn som har været indlagt. Der sendes automatisk en epikrise (kort sammendrag af en patients sygehistorie) til almen praksis, som forventes at varetage opfølgningen herpå. Særligt i relation til indlagte børn, 0-1 år, samt til børn med gentagende indlæggelser, fx pga. astma, kunne der være potentiale i at indgå samarbejde om mere optimal kommunikation, således af man som kommune kunne indgå som understøttende faktor for forældrenes mestring af forældreopgaven med syge børn. Hospitaler og praktiserende læger kan kommunikere med den kommunale sundhedspleje via korrespondancemodulet. Korrespondancemodulet anvendes naturligt i kommunikationen imellem almen praksis, hospital og kommune, når det drejer sig om de ældre borgere. 13

14 Kommunalt tilbud om besøg som alternativ til indlæggelse, når behovet reelt er tilsyn på lørdage og helligdage Særligt i relation til børn 0-1 år er der potentiale i, at praktiserende læger og fødesteder ser den kommunale sundhedspleje som alternativ til indlæggelse pga. behov for tilsyn i weekend og helligdage. Dog skal det bemærkes, at der er kommunale forskelle i hvad sundhedsplejen benytter vagter på lørdage og helligdage til. I Glostrup dækker Sundhedsplejen både barsels og behovsbesøg på lørdage og helligdage. Det kræver oplysning af almen praksis om mulighed for en kommunal indsats. Aktuelt vurderes dette at kunne ske inden for sundhedsplejens eksisterende rammer, men stiger behovet for besøg markant, kan det medføre behov for ekstra finansiering. Forstærket fokus på fremme af forældres mestring af syge børn i småbørnsperioden Eksempelvis ved besøg af sundhedsplejen når barnet er mellem 10 md og 1½ år samt ved 2 år. Aktuelt er det kun risikobørn som tilbydes besøg når barnet er mellem 10md og 1½ år. Yderligere er det også kun risikobørn som tilbydes 2 årsbesøg. Revidering og opdatering af hygiejneprocedurer og instruktioner Der skal kigges nærmere på hygiejneprocedurerne og instruktionerne i dagtilbud og skole. Manglende hygiejne kan medføre et øget antal sygdomstilfælde blandt børn (og personale), der kan være årsag til hyppigere kontakter til almen praksis og hospital, og dermed potentielt flere indlæggelser. Øget fokus på Sygdomme i åndedrætsorganer Denne diagnosegruppe er for alle børnegrupper den hyppigste indlæggelsesårsag. Det er derfor relevant at afsøge, om vi fra kommunalt regi på nogen måde kan blive bedre til at opspore og understøtte børn og familier i risiko for astma og allergi. Sundhedsplejen har allerede fokus på rygning i hjemmet blandt de nyfødte, men undersøgelser viser, at en relativt stor del af børn i Glostrup Kommune vokser op i hjem, hvor mindst en af de voksne ryger. Sundhedsplejen søger i deres dialog med forældre som ryger at motivere forældre til rygestop. I forhold til børn i dagtilbud og skole har Sundhedsstyrelsens netop udgivet et undersøgelsesprogram for tidlig opsporing af børn og unge med astma. Administrationen er med udgangspunkt heri ved at sammensætte og tilpasse en ny opsporende og forebyggende indsats i dagtilbud og skole. 14