udvikling af terminal og superstoppesteds koncept til understøttelse af NT s x-bus net

Relaterede dokumenter
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Regelmæssig og direkte

Opgradering af stoppestedsfaciliteter i Frederikshavn Kommune

Effekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, Henrik Severin Hansen,

Strategisk opgradering af stoppesteder i Nordjylland

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

Evaluering Regionalbuskørsel via Aalborg Lufthavn

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann,

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder

Overraskende hurtig 1

Sammenhængende terminalområde i Hjørring

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse

En lovpligtig opgave. 9 i Lov om trafikselskaber:

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Notat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé

AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Indførelses af Pendlernettet i Movias område

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde

Implementering af korrespondancesikring i X Bus

FynBus strategi for baserer sig på tre værdier: KUNDEN I CENTRUM SIKKER DRIFT KONTINUERLIG KVALITETSUDVIKLING

Fremkommelighedspuljen. Tildeling af puljemidler i 1. ansøgningsrunde

Forprojekt, Frederikshavn Busterminal;

Trafikplan Ålborg Trafikdage d. 27. august 2013 Civilingeniør, Thomas Damkjær Petersen

15.1 Fremtidens buskoncepter

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Oprettelse af Pendlernettet i Movias område

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

Hvem taler. Casper Jul Nielsen Projektleder BeKTra

Resumé af Trafikplan for Nordjylland

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

14 Orientering om ansøgninger til statslige buspuljer fra Movias område primo 2013

Potentialer i Randers bybusser

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

FAGLIGT FORUM TRAFIKPLAN November 2016

Mere kollektiv trafik i Rebild Kommune

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Count down til Pendlernettet

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

Forbedrede forhold for bybuspassagererne

Referat Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Busstoppesteders serviceniveau

Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen

Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Landsbyruter i Faxe

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

Bussen holder Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

mobil billet Nordjylland

Trafikplan 2013 Opfølgning Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber

Stadig DET SKAL VÆRE NEMT

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale

Movias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.

Sammenhængskraft i Nordjylland

Denne hjemmel udgør den formelle baggrund for etableringen af en anlægspulje i Movia.

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR

Trafikplan. Trafikplan For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Politisk fællesmøde 13. juni 2018

Samarbejds- og serviceaftale mellem FynBus og Svendborg Kommune om udførelse af kollektiv trafik

Indholdsfortegnelse. Implementeringsplan. Region Sjælland. Notat. 1 Baggrund

Introduktionsmøde. Busborgergruppen mødes for første gang 26. februar

Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland.

Fremkommelighedspuljen. Tildeling af puljemidler i 1. ansøgningsrunde

Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.

Mobilitet i Nordjylland - Kombineret mobilitet. Danske Busvognmænd Korning kro, 16. januar 2018

Udvikling af et BRT buskoncept

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Transkript:

udvikling af terminal og superstoppesteds koncept til understøttelse af NT s x-bus net ansøgning fremkommelighedspuljen resumé Formålet med projektet er at udvikle et nyt moduleret superstoppesteds- og busterminalkoncept for X-bus nettet i Region Nordjylland. Konceptet skal understøtte NT s kollektive trafikplan, hvor der lægges op til en massiv satsning på flere og hurtigere X-bus forbindelser mellem regionens hovedbyer. Udviklingsperspektivet i projektet er, at drift og vedligeholdelse af terminaler og superstoppesteder skal outsources til private aktører - på hele sammenhængende strækninger og i hele områder. Dette vil sikre en tiltrængt ensartethed og et højere kvalitetsniveau i den kollektive trafik. Hvis projektet falder positivt ud vil det være muligt at brede konceptet ud i hele regionen og evt. i hele Jylland. Projektet skal være medvirkende til at udarbejde og kvalificere en senere projektansøgning, i en senere ansøgningsrunde, om implementering af konceptet på en konkret forsøgsstrækning på X-bus ruten 970X Aalborg - Thisted - Nykøbing Mors, som udgør etape 1 i implementeringen af den kollektive trafikplan for Region Nordjylland.

projektbeskrivelse X-busser og den Kollektive Trafikplan I den Kollektive Trafikplan 2009 2012 er det planen at udvikle X-busnettet. Planen implementeres i flere etaper, hvor 1. etape vil være at sikre flere og hurtigere forbindelser mellem Aalborg Thisted Nykøbing Mors. Planen skal give bedre kollektiv trafik og flere passagerer gennem bedre kvalitet, større frekvens og hurtigere og mere direkte ruter. X-bus nettet vil være kendetegnet af hurtige og højfrekvente forbindelser, der transporterer pendlere mellem regionens større byer. Den kollektive bustrafik er kendetegnet ved ikke at være et dør til dør trafiksystem og brugen af kollektiv trafik er således betinget af transport til og fra busterminaler og stoppesteder, ligesom at der på rejsen kan være behov for at skifte til andre busser eller tog. Oplevelsen af den kollektive trafik starter så at sige ved stoppestedet eller på busterminalen. I Trafikplanen er det ønsket, at give den kollektive bustrafik et løft både i forhold til selve busrejsen (frekvens, rejsetid), og i forhold til de øvrige parametre som komfort, sikkerhed, information, vente- og stoppestedsfaciliteter osv. Traditionelt set er NT s rutenet etableret med mange stop og stor geografisk dækning. Strukturen for stoppesteder og busterminaler har understøttet denne struktur, med mange busterminaler og stoppesteder til følge. Det høje antal af stoppesteder og busterminaler giver i sig selv mindre fremkommelighed og langsomme forbindelser, ligesom at det i selv er udfordring at sikre et højt serviceniveau og en høj kvalitet på disse parametre. Udvidelsen af NT s X-bus net vil betyde flere passagerer de steder hvor bussen stopper. Dette giver samtidig mulighed for at forbedre de fysiske forhold disse steder - og sikre at kundens oplevelse af busrejsen svarer til kerneproduktet: Effektive X-bus hovedruter der hurtigt, sikkert og med god komfort transporterer passagerne mellem de større byer.

Superstoppestedet som erstatning for busterminaler NT s nuværende busterminal-struktur er bygget på forudsætningen om, at større købstæder har busterminaler med et højt serviceniveau (ventefaciliteter, toiletter, cykelparkering, personlig betjening osv.) kombineret med en række almindelige stoppesteder, der binder købstæderne sammen. De almindelige stoppesteder er kendetegnet ved et lavt serviceniveau. I bedste fald er der et læskur og en afgangstavle. Modsat togdrift er fordelene ved den kollektive bustrafik at man relativt let kan tilpasse standsningsmønsteret således at det matcher kundernes behov. Derfor står en stor del af buspassagererne på busserne uden for de større busterminaler. Disse passagerer oplever en væsentlig lavere kvalitet end på busterminalerne. I dette lys kan man sige at nogle busterminalerne servicemæssigt er overdimensionerede, mens centrale stoppesteder er underdimensionerede. Det er visionen at skabe en bedre sammenhæng på den del afrejsen der starter ved stoppestedet. X-bus nettet skal derfor bindes op af superstroppesteder i flere mindre byer eller på de destinationer, hvor der er mange af- og påstigende passagerer i stedet for at køre fra busterminal til busterminal. I stedet for at betragte busterminaler som adskilte øer er det ønskeligt at busterminaler og superstoppesteder, både i sin fysiske udformning og serviceniveau, skal binde ruterne sammen. Fleksible superstoppesteder er lettere at etablere og vil ofte kunne komme tættere på kunden end større busterminaler. Superstoppesteder kan anvendes overalt, hvor der er større passagerermængder (gymnasier, virksomheder osv.) Med andre ord der hvor passagerertilvæksten skal komme fra i de kommende år. Uden af lægge sig fast på et koncept er det forestillingen at et superstoppested (basis) vil være et moderne læskur (lukket) med informationsskærm (realtid og ad-hoc driftmeldinger). Der vil typisk være cykelparkering og bilparkering i tilknytning til superstoppestedet. Afhængig af passagererantallet vil der være mulighed for at koble yderligere moduler til superstoppesteder. F.eks. toiletter, rejsekort-salgsautomat, chaufførfaciliteter, kiosk, videoovervågning osv. Vurderingen er i væsentlig grad, at der i dag, er nøglefærdige modulerede løsninger, hvad angår superstoppestedernes fysiske og arkitektoniske udformning.

Behov for udvikling af sammenhængende driftsmodeller I dag er ansvaret for stoppesteder placeret hos vejmyndighederne, der er ansvarlige for etablering og drift af stoppesteder. NT s rolle er i denne sammenhæng koordinerende. Busterminalerne er derimod drevet af NT efter en forpagtermodel. Modellen er i hovedtræk følgende: Busanlægget (asfalt) er kommunens ansvar. NT lejer evt. lokaler af kommunen. NT ansætter en forpagter der står for billetsalg, kiosk, rengøring, toiletter mv. Forpagteren får et driftstilskud af NT, der kombineret med kiosksalg og provision for salg af kort og billetter, giver forpagteren et forretningsgrundlag. Driftstilskuddet finansieres af kommunerne og regionen. Modellen har i de første år været en succes. I de senere år er modellen kommet under pres. Det er vanskeligere at få forpagtere til at varetage opgaven, uden at NT og kommunerne øger deres driftstilskud. Med rejsekortet vil færre og færre kunder have behov for personlig billetsalg hvorfor grundlaget for forpagtermodellen vil være stadigt vanskeligere. Derfor ønskes der i højere grad at busterminaler kan drives uden personlig betjening, og at busterminalerne i de mindre byer i højere grad bliver superstoppesteder. Ansvarsfordelingen mellem NT, kommuner og regionen er væsentligt at opretholde i lyset af ansvarsfordelingen mellem trafikindkøber og trafikudbyder. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om trafikselskabet eller kommunen er de bedste til at drive busterminaler og superstoppesteder. Med det blotte øje er de mest velfungerende stoppesteder i dag dem, som drives og vedligeholdes af private operatører og som ofte kombinere stoppestedsløsninger og outdoor-faciliteter med trafikreklame. Derfor ønskes det undersøgt om der kan udvikles modeller hvor flere offentlige og private aktører i et partnerskab driver hele strækninger eller områder på tværs af kommunegrænser. Kan private aktører både drive busterminaler, superstoppesteder og almindelige stoppesteder i ét sammenhængende system? Case Konkret ønskes det undersøgt (forundersøgelse) om det på X-bus strækningen mellem Nykøbing Mors - Thisted Aalborg, er mulig at udvikle et sammenhængende busterminal- og superstoppestedskoncept hvor private operatører i samarbejde med NT og kommuner, både driver alm. stoppesteder, superstoppesteder og busterminaler. Altså en model hvor NT, kommunerne på den pågældende strækning (Morsø, Thisted, Jammerbugt og Aalborg kommuner samt Region Nordjylland) i fællesskab outsourcer driften af busterminaler, superstoppesteder og alm. stoppesteder til private operatører. (Busterminalen i Nykøbing Mors, Fjerritslev, Brovst, Aabybro)

projektdefinition Forundersøgelse af et nyt superstoppestedskoncept, der skal understøtte X-bus nettet i Region Nordjylland. Projektet indgår i en samlet massiv satsning (den kollektive trafikplan) om flere, bedre og hurtigere busruter mellem hovedbyer i regionen. Etablering af superstoppesteder som erstatning for mange mindre stoppesteder og busterminaler skal gøre det muligt at rette de ruter ud, som X-bus nettet omfatter. Hermed kan fremkommeligheden øges og rejsetiden sænkes. X-bus nettet kan dermed blive et endnu bedre alternativ og bidrage til flere passagerer i den kollektive trafik. Udviklingsperspektivet og det der nærmere søges undersøgt er om modellen for drift og vedligeholdelse af busterminaler, superstoppesteder og alm. stoppesteder, kan ændres fra at være en kommunal driftsopgave til at blive varetaget af private aktører på hele X-bus strækninger frem for, som i dag, fra kommune til kommune. Dette vil sikre en tiltrængt ensartethed og et højere kvalitetsniveau, der i regionen skal være medvirkende til at synligheden og genkendeligheden af den kollektive trafik bliver bedre. Superstoppesteder skal visuelt understøtte at X-bus nettet er et kvalitetsprodukt, og her kan stoppestederne stå som lysene fyrtårne i de mellemstore provinsbyer som udgør passagerunderlaget i X-bus nettet Mål Formålet med projektet er at udvikle et nyt stoppesteds- og busterminalkoncept for X-bus nettet i Region Nordjylland. Konceptet skal understøtte en bedre fremkommelighed og sikre at rejsetiden mellem regionens mindre provinsbyer ind mod Aalborg kan optimeres med flere passagerer til følge. Et væsentligt output i projektet er at udarbejde og kvalificere en senere projektansøgning, i en senere ansøgningsrunde, om implementering af konceptet på en konkret forsøgsstrækning på X-bus ruten 970X Aalborg Thisted Nykøbing Mors, som udgør etape 1 i implementeringen af den kollektive trafikplan for Region Nordjylland. Omfang Undersøgelsen skal overordnet fastlægge hvor og med hvilke faciliteter, der kan/skal etableres alm. stoppesteder, superstoppesteder og evt. busterminaler i hele Region Nordjylland. Mere specifikt ønskes det i forundersøgelsen afdækket hvordan projektet mere specifikt kan implementeres og projekteres på en forsøgsstækning. Forsøgsstrækningen omfatter 4 kommuner på strækningen Nykøbing Mors Thisted Fjerritslev Brovst - Aalborg. Som en væsentlig del af forundersøgelsen ønskes det afdækket hvordan et driftsfællesskab på stoppesteds/ terminalområdet, mellem de berørte kommuner på forsøgsstrækningen, kan etableres og hvordan driftsøkonomien kan forbedres ved driftssamarbejde. Der ønskes således udarbejdet et egentlig business case på forsøgsstrækningen. Konceptet og business case skal derfor danne best practise for implementeringen af den kollektive trafikplan i den øvrige del af regionen. Erfaringerne her må forventes at kunne anvendes i den øvrige del af Jylland, hvor X-busserne kører. r

resultater og leverancer Der søges støtte til en forundersøgelse, der skal gennemføres i samarbejde med en konsulentvirksomhed. Forundersøgelsen består af en generel, konceptudviklingsdel og en specifik del, hvor der udarbejdes en implementeringsplan for forsøgsstrækningen Nykøbing Mors Thisted Fjerritslev Brovst Aalborg. De to dele er kort beskrevet i nedenstående: Generel del: Konceptudvikling 1. Udarbejdelse af et hardware koncept for terminaler, superstoppesteder og stoppesteder. Der udarbejdes et terminal- og superstoppestedskoncept for X-busnettet i Region Nordjylland. Fokus er at anvende nøglefærdige terminal og stoppestedsfaciliteter (moduler) inkl. faciliteter for bil- og cykel parkering (hardware). Dette vil bl.a. omfatte: a. Vurdering af hvilke faciliteter der kan indgå i et stoppestedskoncept, herunder: Faciliteter, der skal være gennemgående elementer, i både terminaler, superstoppesteder og stoppesteder, f.eks perron, læskærm/læhus, destinationsskiltning m.v. Faciliteter, der kan gøre det mere attraktivt at tage bussen, f.eks cykel- og bilparkering, tilbringermulig heder (park&ride/ kiss&ride), belysning, køretidsinformation, information om tilbud, priser m.v. Muligheder for særlige chaufførfaciliteter på superstoppesteder. Faciliteter, der kan indgå i et fremtidigt driftskoncept, f.eks levende reklamer, lysavis/reklamer mv. b. Udarbejdelse af et samlet, modulopdelt koncept for terminaler, superstoppesteder samt almindelige stoppesteder og udvikling af kriterier for anvendelse af de konceptuelle løsninger på forskellige lokationer. c. Vurdering af hvordan konceptet skal udformes i forbindelse med motorvejskørsel. d. Afklaring af hvilke faciliteter, der findes som nøglefærdige løsninger og for hvilke, der skal ske en udvikling/ tilretning. Prissætning af faciliteterne. Prissætning af drift og vedligeholdelse. e. Vurdering af hvilken effekt de enkelte elementer vil have for passagerer. f. Udarbejdelse af konceptrapport med anvisning på hvordan de enkelte dele af konceptet foreslås anvendt. 2. Udarbejdelse af overordnet plan Udarbejdelse af en overordnet plan for hvor og med hvilke faciliteter konceptet kan etableres på X-bus nettet, der også omfatter motorvejsstrækninger:

a. Overordnet gennemgang af de enkelte X-bus strækninger og terminal- og stoppestedsforhold på disse. Dette gennemføres primært på basis af kort- og billedmateriale samt passagertal for de enkelte stræk ninger og stoppesteder. b. Vurdering af mulighederne for ruteændringer i forbindelse med ændret stoppestedsplacering. c. Vurdering af hvilke konceptuelle løsninger, der kan anvendes de enkelte steder. 3. Udarbejde af et driftskoncept Der udarbejdes et koncept for drift og vedligeholdelse af busterminaler, superstoppesteder og alm. stoppesteder, baseret på outsourcing til private aktører. Projektet omfatter trafikreklame og mulighed for at NT også selv kan anvende out-door reklamer rettet mod bilister. a. Gennemgang og vurdering af mulige organisatoriske modeller for driften af busterminaler og stoppeste der, og herunder modeller baseret på outsourcing til private aktører. Herunder udvikling af kommer cielle muligheder i form af reklame o.l., samt en vurdering indtægtsmuligheder. b. Analyse af gennemførlighed af de opstillede driftskoncepter og organisatoriske modeller med henblik på en vurdering og prioritering. c. Udvikling af en overordnet model for drift af terminaler, superstoppesteder og alm. stoppesteder på X- bus nettet. 4. Udarbejde af model for driftssamarbejde Der udvikles en model for driftssamarbejde mellem NT, kommuner og private aktører, således at stop pestedskonceptet kan drives og outsorces som hele sammenhængende strækninger eller områder. Der ønskes en afklaring af muligheder for driftsfællesskaber. a. Gennemgang og vurdering af mulige organisatoriske modeller og økonomiske fordele ved samkøring af driften af stoppestedskonceptet for områder af forskellig størrelse og med forskelligt omfang på X- bus nettet. b. Udvikling og vurdering af mulighederne for etablering af driftsfællesskaber til varetagelse af operatørrollen for stoppestedskonceptet for hele ruter eller geografiske områder. c. Analyse af gennemførlighed af de opstillede driftskoncepter og organisatoriske modeller med hen blik på en vurdering og prioritering. Den generelle del afsluttes med en afrapportering i form af et første rapportudkast, der danner grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af implementeringsplan for en forsøgsstrækning i forundersøgelsens specifikke del. Efter afslutningen af den specifikke del, vil det være relevant at gennemgå resultaterne af den generelle del, med henblik på en revidering og evt. justering heraf.

Specifik del: Implementeringsplan for forsøgsstrækning Der udarbejdes en samlet implementeringsplan af forsøgsstrækningen Nykøbing Mors Thisted Fjerritslev Brovst Aalborg, gennem følgende skridt: 1. Projektering for forsøgsstrækningen Der foretages en projektering af det samlede koncept på forsøgsstrækningen, således at projektets samlede økonomi er udredt og kendt. Det forventes at implementeringsplanens specifikke del danner grundlag for en justering af forundersøgelsens generelle del. a. Med udgangspunkt i den generelle del og en gennemgang af forsøgsstrækningen, foretages en kon kret vurdering for valg af konceptuelle løsninger, herunder ruteføringen i byer hvor der etableres super stoppesteder i kombination med, eller som erstatning for busterminaler. b. Der udarbejdes konkrete forslag til placering og skitseprojektering af de enkelte superstoppesteder/ stoppesteder. c. Prissætning af de foreslåede (super)stoppesteder, baseret på erfaringstal og indhentede priser fra po tentielle leverandører. 2. Business Case Der opstilles en samlet business case for konceptet på forsøgsstrækningen med henblik på en belysning af, hvordan konceptets samlede økonomi er på forsøgsstrækningen i forhold til summen af de enkelte kommuners aktiviteter på området. Udover beskrivelsen af forslagene til placering og projek tering af (super)stoppesteder og de estimerede anlægsomkostninger skal Business Casen indholde følgende: a. Opgørelse af de samlede driftsomkostninger og indtægter b. Opgørelse af forventede passagerindtægter og andre indtægter (f.eks. trafikreklame). c. Belysning af, hvilke driftsbesparelser, der følger af bedre fremkommelighed og mere direkte ruteføring på forsøgsstrækningen. d. Opstilling af et cash-flow budget for NT og for den eventuelle operatør, såfremt dette er en anden end NT. Budgettet opgøres som udgangspunkt i faste priser for en 10 års periode. e. Sammenligning af den samlede økonomi i det forslåede koncept på forsøgsstrækningen i forhold til den nuværende økonomi på forsøgsstrækningen. f. Beskrivelse af forslag til organisatorisk model og planlagt involvering af private operatører på denne strækning i forsøgsperioden og på længere sigt. 3. Udarbejdelse af en kommende projektansøgning Der udarbejdes afslutningsvist en projektansøgning til en senere ansøgningsrunde af fremkommelighedspuljen/ flere passagerer puljen, hvor der specifikt støtte til etablering af konceptet på forsøgsstræk ningen og evt. andre strækninger på X-busnettet. Målet er at forsøgsstrækningen kan etableres med fødselshjælp fra puljerne, således at strækningen kan etablere et erfaringsgrundlag og danne best practice for den øvrige del af regionen og resten af landet. Derfor forventes en senere ansøgning at indeholde en evaluering af forsøgsstrækningen på både kvalitative og kvantitative parametre, herunder flere og mere tilfredse passagerer. 970 X 970 X 970 X

grænseflader Projektet forventes at få klare snitflader til et senere projekt og puljeansøgning fra de jyske trafikselskaber om relancering af X-bus nettet i Jylland koordineret i regi af X-bus sekretariatet.

tidsplan

budget