Modulbeskrivelse 10 Ugers Tværprofessionelt Modul Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Vi udvikler velfærd sammen lokalt 15 ECTS Deltagende uddannelser: Ergoterapeutuddannelsen Ernæring- og sundhedsuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Katastrofe- og risikomanagementuddannelsen Læreruddannelsen Professionsbachelor i offentlig administration Socialrådgiveruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Godkendt den 27. juni 2016
Indhold 1.0 Modulets formål 3 2.0 Modulets rammer 3 3.0 Modulets læringsmål 3 4.0 Modulets tilrettelæggelse 4 5.0 Temaets praksisproblemstilling 4 6.0 Temaets indhold 5 7.0 Temaets tilrettelæggelse 6 8.0 Temaets studieaktiviteter 8 9.0 Modulets bedømmelse 8 2
1.0 Modulets formål Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner og sektorer. De studerende skal træne og øve sig i at indgå i tværprofessionelle samarbejdsrelationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumentere ud fra egen professionsfaglighed i den fælles opgaveløsning. Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor: Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov og livssituation. To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave inden for naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0). Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. 2.0 Modulets rammer På modulet indgår studerende fra Metropols 12 professionsbacheloruddannelser. Modulet er på 10 uger og udbydes to gange årligt med start henholdsvis uge 6 og uge 35. Modulets placering og uddannelsernes deltagelse henholdsvis forår og efterår fremgår af nedenstående oversigt: Uddannelser Placering på uddannelsen Deltagelse Bioanalytiker Modul 5 Forår og efterår Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Jordemoder Sygeplejerske Radiograf Katastrofe- og risikomanager Modul 7 Forår og efterår Socialrådgiveruddannelsen Modul 10 Forår og efterår PB i offentlig administration Modul 7 Forår Global Nutrition and Health Modul 9 Efterår Læreruddannelsen Start af 3. semester Efterår 3.0 Modulets læringsmål Den studerende har ved modulets afslutning opnået Viden om: aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Færdigheder i at: arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter 3
Kompetencer til at: planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. Med afsæt i modulets læringsmål er der udarbejdet et Fælles videngrundlag for 10 ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumentet Fælles videngrundlag kan findes på IntraPol under hvert tema. 4.0 Modulets tilrettelæggelse Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessionel læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv og sin profession i spil i samarbejdet med andre. Der er i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i tværprofessionelle studiegrupper, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring. Som ramme for studiegruppens samarbejde udarbejder de studerende en gruppekontrakt. Se pkt. 7.5. Hvis der opstår samarbejdsproblemer i studiegruppen, skal studiegruppen hurtigst muligt kontakte deres vejleder for at løse problemet. Hvis der er brug for yderligere hjælp, kontaktes Studievejledningen på den lokation, hvor temaets undervisning finder sted og / eller Uddannelsesleder i Enhed for Tværprofessionel Uddannelse. 5.0 Temaets praksisproblemstilling Til temaet "Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Vi udvikler velfærd sammen lokalt" er der knyttet en række problemstillinger i velfærdssamfundet. Den danske regering lancerede i 2013 det nationale frivillighedscharter sammen med KL og en lang række frivillige foreninger. Kommuner, interessegrupper og civilsamfund afprøver nu forskellige former for medborgerskab, frivillighed og samskabelse jf. bl.a. www.kl.dk/samskabelse. Visionen er mere demokratiske og effektive samfundsløsninger, som er skabt af eller med lokalsamfundets aktører ikke for dem. Debatten er igangsat af ønsket om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv og bidrage til fællesskaberne. Det udbredte krav om bedre velfærd og stærkere lokalsamfund handler ikke kun om at finansiere velfærden, men om at blive bedre til at arbejde og udvikle lokale velfærdsløsninger sammen. Når vi fx vil lighed i sundhed, skal de sundhedsprofessionelle virke sammen med borgerens egen aktivitet, netværk, frivillige organisationer mv. Skolereformen taler om, at skolerne åbner sig ud mod det lokale samfund, og lærerne skal styrke samarbejdet med lokale foreninger, virksomheder og andre af skolens aktører. Ligeledes er velfærdsprofessionelle aktive i etablering af flere institutioner, partnerskaber og andre former for tæt samarbejde i såkaldte velfærdsalliancer. Disse alliancer er væsentlige for at styrke lokalsamfundets sociale kapital. Der er fokus på de offentlige medarbejdere i fronten; de er tættest på borgerne, og de rummer derved værdifuld viden, ejerskab i implementeringen og et stort innovationspotentiale. De mange og forskellige civilsamfundsstrategier forudsætter nye kompetencer hos de fagprofessionelle. De fagprofessionelle skal kunne: iværksætte samarbejde mellem målgrupper, professionelle, private virksomheder og frivillige organisationer tænke innovativt, åbent og på tværs af fag, sektorer og organisationer 4
forholde sig kritisk til kvalitet og bevæggrunde for de velfærdsydelser der skabes imødekomme stigende krav til koordinering og projektorganiseret samarbejde i et tværprofessionelt samarbejde indgå i lokalsamfundsarbejde med afsæt i den konkrete borgergruppe afprøve initiativer for udvalgte velfærdsydelser i samspil med lokalmiljøet agere i en professionel verden, hvor afgivelse af kontrol er en forudsætning samtidig med, at man som professionel sikrer kvaliteten tage udgangspunkt i lokalsamfundets udfordringer (ikke i de aktører, der skal tage del i løsningerne) agere som matchmakere, der bringer aktører sammen på tværs af sektorer om en fælles løsning skabe platforme og gunstige miljøer for social innovation 6.0 Temaets indhold Temaet tager afsæt i lokalsamfunds ønske om at udvikle velfærd. Dette ønske skal de studerende identificere, koble sig på og via en tværprofessionel indsats bidrage til at realisere. Forløbet er inddelt i følgende områder: 1. Professionernes kernefaglighed og tværprofessionelt samarbejde 2. Tværsektorielt samarbejde og medborgerskab - inkl. hvordan professionerne kan bruge deres kompetencer i lokalsamfundet 3. Juridiske og etiske aspekter knyttet til samskabelse og medborgerskab 4. Kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge knyttet til temaet - inkl. sociale mediers betydning for lokale fællesskaber 5. Lokalsamfund, institutioner, foreninger - typer - roller - organisationer 6. Demokrati og medborgerskab i professionernes lokalsamfundsarbejde inkl. samspillet mellem professionernes faglighed og civilsamfundets autonomi 7. Inddragelse, samarbejde eller samskabelse - Hvem definerer udfordringen? - Hvilke aktører er i spil? - Hvordan finder aktørerne en løsning? - Hvad sker der efter forløbet? 8. Social entreprenørskab inkl. social kapital og mobilisering 9. Feltarbejde - valg af lokalmiljø - deltagerobservation - kulturanalyse - metoder til intervention 5
7.0 Temaets tilrettelæggelse 7.1 Generelt om undervisningen Temaet bygger på dialogbaseret undervisning om bl.a. en vifte af metoder og teorier, intensivt gruppearbejde, målrettet vejledning af grupperne samt øvelser som forberedelse til gruppernes projekter. De enkelte grupper finder og kontakter selv et lokalmiljø, der fungerer som gruppens case. Grupperne skal gennem samarbejdet med deres respektive lokalmiljøer få indblik i konkrete udfordringer og mulighed i lokalsamfundet samt indblik i at kortlægge aktør- og interessentgrupper. De studerende skal omsætte teorier og begreber i konkrete observationer og anden empiri, som gruppen analyserer i relation til temaets områder, så gruppen kan formulere et brugerdrevet udviklingsprojekt i et lokalmiljø. 7.2 Tværprofessionelle gruppe De studerende er fordelt i klynger á ca. 35 studerende, og der er 4-7 studerende pr. gruppe. Grupperne sammensættes administrativt og både klynger og grupper er sammensat af studerende fra de forskellige uddannelser. Hver klynge har to gennemgående undervisere, der fungerer som klyngens undervisere og/eller vejledere. Hver gruppe har en vejleder, som er 1. bedømmer ved den afsluttende gruppeprøve. 7.3 Samarbejde i 2. potens Gruppernes samarbejde er et centralt, gennemgående element. I dette tema handler det ikke alene om samarbejdet i de tværprofessionelle grupper, men også gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab. Det er altså gruppens samarbejde med et lokalt fællesskab, der er i fokus. De enkelte grupper er selv ansvarlige for at finde et lokalmiljø at samarbejde med. Det vil sige, at gruppen skal overveje et potentielt interessant lokalmiljø, som de kan drøfte med deres vejleder (se afsnit 7.4 Feltarbejde). 7.4 Aktiviteter Vekslen mellem klyngeundervisning og fælles forelæsninger sætter rammen og præsenterer en vifte af metoder, begreber og teorier. Klyngeundervisningen forestås hovedsageligt af de gennemgående undervisere, mens flere af de fælles forelæsninger gennemføres af enten eksterne oplægsholdere eller andre undervisere fra Metropol. Workshops: Nogle fælles forelæsninger har karakter af workshop Øvelser knyttet til at anvende teorier og metoder i forbindelse med undervisning fx feltstudie' light' og pitstoppet Vejledning: Facilitering af gruppens samarbejde, udviklingsprojekt med lokalmiljøet og refleksion over de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger. Vejledningen vil hovedsageligt foregå mundtligt Feedback: Der er løbende feedback på de studerendes refleksioner, dels i klyngeundervisningen og dels i gruppens vejledningssessioner. Feltarbejde: 1) gruppen vælger og tager kontakt til et lokalmiljø på baggrund af gruppens engagement og nysgerrighed; det kan være fx en klasse på en skole, en patientorganisations lokale afdeling, en idrætsforening, en kommunal fritidskonsulent, en bolig- eller ejerforening, en lokal forretningsdrivende med ønsker om lokal udvikling etc. 2) gruppen aftaler aktiviteter/møder med (repræsentanter fra) det valgte lokalmiljø og gennemfører aktiviteterne 3) gruppen fremlægger skriftligt sine foreløbige refleksioner om samarbejdet som et oplæg til drøftelse på et pitstop med deltagelse af vejleder 4) gruppen planlægger videooptagelser af lokalmiljøets vurdering af samarbejdet og gennemføre optagelserne, der redigeres til en webvideo på maks. tre minutter 5) afsluttende skal gruppen reflektere over det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og perspektivere for professionernes samskabelse med et lokalmiljø 6
Studiedage, hvor grupperne arbejder. 7.5 Obligatoriske studieelementer Den studerende skal gennemføre og have godkendt alle obligatoriske studieelementer inden udgangen af modulets 8. uge, for at være indstillet til den afsluttende prøve. Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i IntraPol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Den studerende aftaler erstatningsopgavens indhold og form med underviser og opgaven relateres til det enkelte obligatoriske studieelement. Hvis den studerende ikke er indstillet til den afsluttende prøve, giver Studieservice den studerende besked i modulets 9. uge. Temaet Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde "Vi udvikler velfærd sammen lokalt" indeholder følgende obligatoriske studieelementer: Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en skriftlig gruppekontrakt, der godkendes af vejlederen efter første vejledning. Gruppen og vejlederen tager udgangspunkt i gruppekontrakten fx ved håndtering af uenigheder i gruppen Hele gruppen forventes at deltage i * alle skemalagte vejledninger * feltstudiet light, hvor de studerende observerer i felten og fremlæggelse af en feature herom * pitstoppet med mindre gruppen udtrykkeligt har aftalt andet og informerer og får godkendt af vejleder inden aktiviteten Alle studerende deltager aktivt i fremlæggelsen af professionens kernefaglighed Aktivt bidrage til udarbejdelse af gruppens video og det skriftlige produkt (det skriftlige produkt skal uploades inden prøven). For sygeplejestuderende er deltagelse i monofaglig undervisning i sundhedsinformatik obligatorisk og en forudsætning for at gå op til prøve. Information herom findes på IntraPol i gruppen "10 ugers tvær Sygeplejerske". 7.5.1. Plagiat Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10 % fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: https://intrapol.phmetropol.dk/information-ogvejledning/hjaelp_til/opgaveaflevering/undervisere/plagiatkontrol_i_intrapol.aspx 7
8.0 Temaets studieaktiviteter De studerende deltager aktivt i alle temaets studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledning, fremlæggelser, praksisbesøg, workshops, forelæsninger, undervisning og projektudarbejdelse etc. 8.1 Studieaktivitetsmodel: De 15 ECTS fordeler sig således: 9.0 Modulets bedømmelse Der er fælles retningslinjer for prøven på 10 ugers tværprofessionelt modul. 9.1 Prøveform Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe. Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. To interne bedømmere fra to forskellige professioner. For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.5. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se IntraPol og/eller www.phmetropol.dk 8
9.2 Prøve- og bedømmelsesgrundlag Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.5, synopsis og videoen til prøven. Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes præstation ved prøven relateret til modulets læringsmål. Der lægges vægt på at den studerende kan argumentere for og reflektere over: de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger, der er arbejdet med på modulet egen ageren i gruppen, gruppeprocessen og gruppens indbyrdes tværprofessionelle samarbejde 9.3 Prøven Prøven tager udgangspunkt i en synopsis og en video af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen er fra det afsluttende møde med repræsentanter fra gruppens lokalsamfund, og skal illustrere lokalsamfundets vurdering af samarbejdet. Alle studerende i gruppen skal være til stede under hele prøven. Prøven afvikles på følgende måde: Hvad: Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, de ønsker at illustrere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende. Problemstillingerne skal relateres til modulets læringsmål (jf. afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag for en individuel bedømmelse af de studerende. Bedømmerne voterer. De studerende får en fælles feedback, efterfulgt af individuel karaktergivning, beskrevet under afsnit 9.6. Tid: 15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 40 minutter: 4 stud. 50 minutter: 5 stud. 60 minutter: 6 stud. 70 minutter: 7 stud. 15 minutter 20 minutter. 9.4 Prøvens varighed 4 studerende 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter 5 studerende 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 6 studerende 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter 7 studerende 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning. 9.5 Videoklip De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal derfor medbringe en computer, i tilfælde af at der ikke er computer og projektor i lokalet. 9.6 Feedback og karaktergivning Ved den fælles tilbagemelding og den individuelle karaktergivning er alle studerende til stede. Hver studerende får en individuel begrundelse. 9
Hvis en studerende ikke ønsker at få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse. 9.7 Bedømmernes rolle og opgave Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3.). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål. 9.8 Individuel feedback Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie og læringsmål. Ønske om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøves afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 14 dage efter prøvens afholdelse. 9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel. 9.9.1 Ved sygdom Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven. Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et prøveforsøg. I uge 45/uge 16 afvikles så vidt muligt reprøve. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på baggrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip. Den individuelle prøve afvikles på følgende måde: Hvad: Den studerende præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Problemstillingerne skal relateres til modulets læringsmål (jf. afsnit 3.0), og den studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag. Bedømmerne voterer. Den studerende får sin karakter og feedback. Tid: 8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 15 minutter 10 minutter 5 minutter Fra Metropols side kan prøver blive aflyst på baggrund af bedømmers/medbedømmers akutte sygdom eller force majeure. Aflyste prøver bliver som udgangspunkt fastlagt i uge 45/uge 16 eller snarest muligt herefter. 10
9.10. Ved ikke bestået prøve Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16, eller følger temaets prøveafvikling på næste semester. Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit 9.9.1. Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit 9.3. 9.11 Dispensation Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer. 9.12. Uredelighed og snyd ved prøven Hvis der under prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed eller snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se IntraPol og og/eller www.phmetropol.dk. 11