Indhold. Figur 1: Blokdiagram over regulatorprincip

Relaterede dokumenter
Indhold. Figur 1: Blokdiagram over regulatorprincip

Figur 1.1: Blokdiagram over regulatorprincip

Figur 1.1: Blokdiagram over regulatorprincip

Indhold. 0.1 Beskrivelse af regulatorer

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

Elektroniske Kredsløb og Dynamiske Systemer

Elektroniske Kredsløb og Dynamiske Systemer

Indsvingning af 1. ordens system

3 Overføringsfunktion

Skriftlig prøve i KDS

Notesæt - Eksempler på polær integration

P-regulering med bias - PID-regulator

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer)

Eksamen i Matematik F2 d. 19. juni Opgave 2. Svar. Korte svar (ikke fuldstændige)

Bilagsrapport til READY: VPP Styring

SYNOPSIS: Mads Smed Christensen. Rasmus Juul. Andreas Emil Kunwald. Emil Brink Kruse Olsen. Nelson Sabbath Vuga. Jonas Weiss Mortensen

EMSD 7 Gr. 15 Aalborg Universitet

REGULERING AF ROBOTARM

Total systembeskrivelse af AD1847

1. INDLEDNING Projektafgrænsning Kravspecifikation BESKRIVELSE AF SYSTEMET...2

Bremseventiler - hvor skal blenden sidde

J. Christian Andersen DTU Electrical Engineering Automation and Control 326/008. DTU Electrical Engineering, Technical University of Denmark

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.

Figur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Besvarelse til eksamen i Matematik F2, 2012

Sampling. Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6. Jan Bendtsen

Eksamen i Signalbehandling og matematik

Plc'en som regulator i hydrauliske servosystemer

Lineære systemer med hukommelse.

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Øvelse i Feed forward af 1. ordens system med PLC

(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Analogregnemaskinen. Datahistorisk Forening 30/8 2007

Kortfattet svar til eksamen i Matematik F2 d. 21. juni 2017

Note om Laplace-transformationen

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

MATEMATIK 3 EN,MP 17. september 2014 Oversigt nr. 1

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Udledning af Keplers love

Dimensionering af samling

TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad

DSP Digitale signal behandling Lkaa

Anvendelse af den diskrete fouriertransformation

Feedback control for surveillance camera. Tilbagekoblede Realtidssystemer. Titel: Tema: Projekt periode: 1/9 19/ Synopsis: Gruppe: E5 505

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Taylorpolynomier og Taylors sætning

Den todimensionale normalfordeling

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

Danmarks Tekniske Universitet

Matematik F2 Opgavesæt 6

Opgave 1 Opskriv følgende vinkler i radianer 180, 90, 135, 270, 60, 30.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Vektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

Noter om komplekse tal

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program nr. 1 Software version PI-regulering

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Forside ligger i andet dokument

Svar til eksamen i Matematik F2 d. 23. juni 2016

DesignMat Lineære differentialligninger I

VLT AutomationDrive FC300. Tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

Elementær Matematik. Trigonometriske Funktioner

3V 0 7V. (der mangler dokumentation for at det virker, men jeg mangler databladene for relæerne)

Modellering og styring af mobile robotter

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

En sumformel eller to - om interferens

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan

MX2 Applikationsguide

Øvelse i Ziegler-Nichols på drøvle processer

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Projekt. Analog Effektforstærker.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Tilslutning- og programmeringseksempler

Rapport uge 48: Skråplan

Fysik 2 - Oscillator. Amalie Christensen 7. januar 2009

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Taylorpolynomier. Preben Alsholm. 17. april Taylorpolynomier. Funktion af ere variable. Preben Alsholm. Taylorpolynomier

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

DesignMat Lineære differentialligninger I

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Installations- og idriftsættelsesvejledning. Synkroniseringsrelæ type FAS-125DG uni-line B (DK) Med spændingssammenligning

Digitale periodiske signaler

Prøveeksamen nr. 2: Signalbehandling og matematik

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4

Projekt. HF-forstærker.

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion

Erhvervsakademiet Fyn Signalbehandling Aktivt lavpas filter Chebyshev Filter

Transkript:

Indhold.1 Beskrivelse af regulatorer............................. 2.2 Krav til regulator................................. 2.2.1 Integrator anti-windup.......................... 4.3 Overføringsfunktion for det samlede system................... 4.3.1 Rodkurveundersøgelse.......................... 4.4 Digital implementering af PI-regulator..................... 7.4.1 Valg af samplefrekvens.......................... 8.4.2 Diverse plots............................... 8 Der skal designes en regulator, der kan regulere DC-motoren til at køre med en konstant vinkelhastighed ud fra input fra omdrejningsmåleren i såvel generator- som motordrift. Regulatoren indgår som en del af et lukket kredsløb, se gur 1. Regulatoren reagerer på fejlen e(s), der er dierensen mellem referencesignalet r(s) og det tilbagekoblede signal. Styresignalet, u(s), justeres så fejlen bliver mindre, og når der ikke er nogen fejl kører processen stationært. Figur 1: Blokdiagram over regulatorprincip En regulator kan opbygges af et eller ere led, afhængig af de krav, der stilles til reguleringen. De enkelte led vil blive beskrevet, derefter opstilles der krav til regulatoren, og der vælges den type regulator, der kan opfylde kravene [?, side 216-22]. 1

INDHOLD.1 Beskrivelse af regulatorer Den simpleste regulator er en P-regulator, hvor udgangssignalet, u, er proportionalt med indgangssignalet, e, med proportionalitetsfaktoren, k P : Ved Laplace-transformation fås: u = k P e U(s) E(s) = k P En P-regulator kan reducere stigetiden og stationærfejlen, men kan forøge oversvinget. For at opfylde de stillede krav kan det være nødvendigt at give P-regulatoren en stor k P -værdi. Dette kan dog medføre, at systemet bliver ustabilt, og der kan stadig forekomme en vis stationær fejl. En måde at forbedre dette på er at tilføje et integratorled, der integrerer over fejlsignalet så regulatoren bliver en PI-regulator. Udgangssignalet kan beskrives som: Ved Laplace-transformation fås: t u(t) = k P e + k I e(τ)dτ U(s) E(s) = k P + k I s = k P τis + 1 τ i s hvor τ i er integraltiden, τ i = kp /k I. Regulatoren har et nulpunkt i s = 1 /τ i og har en pol i origo. PI-regulatoren kan reducere stigetiden, forøge oversvinget og indsvingningstiden, og eliminerer stationærfejlen. For at kompensere for de ulemper, som de to ovennævnte reguleringsled har, kan der indsættes et dientialled, så regulatoren kaldes en PID-regulator. Dientialleddet medfører, at regulatoren kan reagere hurtigere på små ændringer. Regulatoren får en hurtigere stigetid, mindre oversving og ingen stationær fejl. Udgangssignalet kan beskrives som: Ved Laplace-transformation fås: u(t) = k P e + k I t e(τ)dτ + k D de(t) dt U(s) E(s) = k P + k I s + k Ds Afhængig af de krav, der stilles til regulering af systemet kan regulatoren kombineres som en P-, PI-, PD- eller PID-regulator..2 Krav til regulator Kravene til regulatoren baseres på nogle tidskrav, der har indydelse på systemets dynamik, nogle krav til systemets stabilitet og et krav til systemets stationære tilstand. 2

.2. KRAV TIL REGULATOR Stigetiden, t r, er den tid, det tager for systemet at nå fra 1% til 9% af den ønskede sluttilstand. Indsvingningstiden, t s, er den tid, det tager systemets transienter at ligge indenfor et bånd omkring den ønskede sluttilstand. Den margin, som systemet må svinge omkring, vælges typisk til enten 1 %, 2 % eller 5 %. Oversvinget, M p, er den maksimale værdi, som systemet overstiger den ønskede sluttilstand. Stationærfejlen, e s s, angiver, hvor meget systemet må afvige fra den ønskede sluttilstand. Kravene til dynamik og stabilitet fremgår af gur 2 Figur 2: Denition af t r, t s og M p Tidskravene til t r og t s fastsættes på baggrund af den mekaniske tidskonstant, τ m, der i kapitel?? på side?? blev beregnet til 1, 87 s. t r vælges til cirke 5 gange denne værdi, og t s til godt 1 gange denne værdi. Der kan opstilles følgende krav til regulatoren: Stigetid, t r 9 s Indsvingningstid, t s 2 s ved ±2 % Oversving, M p 1 % Stationær fejl, e ss 1 % Til regulering af motoren vælges en PI-regulator, D-reguleringen fravælges, da det mekaniske system er meget langsommere end det elektriske system. Derfor er der ikke et behov for en så hurtig stigetid og regulering på små udsving, som D-reguleringen kan give. 3

INDHOLD.2.1 Integrator anti-windup (Der skal skrives noget mere) Et integrator anti-windup kredsløb, der afbryder og nulstiller integrationen kan let implementeres digitalt ved at inkludere et statement á lá hvis u = u max, k I = [?, side 227-23]..3 Overføringsfunktion for det samlede system Der kan opstilles nedenstående overføringsfunktion for det samlede system i gur 1 på side 1: G system (s) = = = G r G e G m 1 + G r G e G m H T G r T Ge T Gm N Gr N Ge N Gm 1 + T Gr TGe TGm T H N Gr N Ge N Gm N H T Gr T Ge T Gm N H (1) N Gr N Ge N Gm N H + T Gr T Ge T Gm T H Nedenstående overføringsfunktioner indgår i lukketsløjfesystemet på gur 1 på side 1: G r (s) = k P τis + 1 τ i s G e (s) = 2 G m (s) = H(s) = 1 7 s +, 92 Ved indsættelse i formel 1 fås overføringsfunktionen, hvori der indgår de ubekendte parametre til PI-regulatoren: G system (s) = = k P (τ i s + 1) 2 7 1 τ i s 1 (s +, 92) 1 + k P (τ i s + 1) 2 7 1 14k P s + 14 k P τi s 2 + (, 92 + 14k P )s + 14 k P τi (2) For at beregne k P og τ i gennemføres en rodkurveundersøgelse..3.1 Rodkurveundersøgelse I dette afsnit laves en rodkurveundersøgelse for at kunne fastlægge systemets overføringsfunktion ud fra de opstillede krav, samt de målte og beregnede værdier. Nedenstående formler anvendes kun som retningslinier i forbindelse med dimensionering af PI-regulatoren, idet de kun er nøjagtige for andenordens systemer uden nulpunkter. 4

.3. OVERFØRINGSFUNKTION FOR DET SAMLEDE SYSTEM Overføringsfunktionens karakteristiske ligning fremgår af nævneren i formel 2 på modstående side: s 2 + (, 92 + 14k P )s + 14 k P τi, hvor førstegradsleddet, (, 92 + 14k P ) er bestemmende for placeringen af realdelen af overføringsfunktionens poler, og nultegradsleddet er et udtryk for den naturlige egenfrekvens, ω n, der blandt andet er bestemmende for placeringen af imaginærdelen af overføringsfunktionens poler. Der kan opstilles følgende formler for disse udtryk: 2ξω n = (, 92 + 14k P ) (3) ω 2 n = 14 k P τ i (4) Dæmpningsfaktoren, ξ, ndes ved hjælp af formel 5 ud fra kravet om M p 1 % [?, side 147]: M p = e ( πξ/ 1 ξ 2), ξ 1. (5) Ved indsættelse ndes, at ξ skal være, 6. I det komplekse plan indtegnes ξ som to rette linier i s-planets venstre halvplan med start i origo, og vinklen φ ξ = sin 1 ξ med imaginæraksen, se gur 3 på den følgende side. For ξ =, 6 er φ ξ 37. Overføringsfunktionens poler skal ligge mellem linerne med hældningskoecienten, α = ± cos(37 ) = ± 1, 33. sin(37 ) Indsvingningstiden, t s, skal være 2 s ved ±2 %. Dette er bestemmende for placeringen af den negative realdel af polerne, σ = ξω n. σ ndes ved hjælp af formel 6:, 2 = e ξωnts (6) σ = 3, 912 t s Indsættes t s, ndes σ, 2 s. Dette krav indtegnes som en lodret linie på gur 3 på den følgende side, og området for polplacering ligger til venstre for denne linie. Ud fra kravet til stigetid, t r 9 s ndes kravet til den naturlige egenfrekvens, ω n ud fra følgende formel [?, side 145]: ω n = 1, 8 t r (7) Kravet til ω n beregnes som ω n, 2 rad s. ω n indtegnes som en halvcirkel i s-planets venstre halvplan med centrum i origo og radius =, 2, se gur 3 på næste side. Området for polplacering ligger til venstre for denne halvcirkel. Området for polplacering er nu fastlagt, og herefter kan k P og τ i bestemmes. Der ndes et udtryk for proportionalforstærkningen, k P, ved hjælp af formel 3: 2ξω n = (, 92 + 14k P ) k P = 2, 2, 92 14 k P =, 37 (8) 5

INDHOLD Figur 3: Område for polplacering (Billedet er ikke opdateret) For at overholde kravet til indsvingningstiden, t s, skal k P være større end eller lig med ovennævnte formeludtryk, og for at få et stabilt system skal k P være større end. Der kan nu vælges en værdi for k P, hvorefter τ i kan beregnes. k P vælges til 1 6 ganges forstærkning. Der er en lineær sammenhæng mellem k P og polernes realdel, σ, og for den valgte k P, beregnes σ som: σ = (, 92 + 14 1 6 ) 2 =, 46 Polernes imaginærdel er givet ved ± ω n (1 ξ 2 ). For at overholde kravet til størrelsen af oversvinget skal følgende overholdes: ω n (1 ξ 2 ) < α σ (9) ω 2 n(1 ξ 2 ) < (α σ) 2 Tidskonstanten, τ i, ndes idet ξ sættes til, 6, og ω 2 n fremgår af formel 4 på foregående side: 14 1 6 (1, 6 2 ) τ i < (1, 33, 46) 2 (1) τ i > 2, 3938 1 4 [s] 6

.4. DIGITAL IMPLEMENTERING AF PI-REGULATOR Ved indsættelse i k P og τ i i formel 2 på side 4 fås systemets samlede overføringsfunktion: Den stationære fejl, e ss, ndes som: G system (s) = 1, 4 1 4 s +, 5848 s 2 +, 9214s +, 5848 1 e ss = lim s sg aa (s) (Denne formel skal lige vericeres og der skal skrives noget mere!)..4 Digital implementering af PI-regulator PI-regulatoren skal implementeres i C167. Derfor skal dens overføringsfunktion omskrives til en rekursiv dierensligning ved hjælp af bilinear z-transformastion [?, side 245-25 og 648-662]. PI-regulatorens overføringsfunktion er: G r (s) = U(s) E(s) = 2, 3938 1 4 s + 1 1 6 2, 3938 1 4 s = 2, 3938 1 1 s + 1 6 2, 3938 1 4 s For at nde den diskrete ækvivalente overføringsfunktion anvendes Tustin's regel til at bringe overføringsfunktionen over i z-domænet. Hertil anvendes den diskrete operator 2 z 1 T s z + 1 der sættes ind på s plads. T s er sampleperioden. Den diskrete operator ndes: 2 z 1 1 z + 1 2 Den diskrete overføringsfunktion ndes: D d (z) = U(z) E(z) = 4 (z 1) (z + 1) = G r (s) s= 4 (z 1) z+1) D d (z) = 2, 3938 1 1 4 (z 1) + 1 6 (z+1) 2, 3938 1 4 4 (z 1) (z+1), 144 +, 144z 1 D d (z) = 1 z 1 Den diskrete overføringsfunktion konverteres til en diskret dierensligning: (1 z 1 )U(z) = (, 144 +, 144z 1 )E(z) u(k) u(k 1) =, 144e(k) +, 144e(k 1) u(k + 1) = u(k) +, 145(e(k + 1) + e(k)) 7 (11) (12) (13)

INDHOLD Dermed er PI-regulatorens overføringsfunktion blevet omskrevet til en dierensligning, der kan implementeres i software i C167, se kapitel?? på side??..4.1 Valg af samplefrekvens Der skal vælges en samplefrekvens, f sample, til PI-regulatoren, der er så høj, at den digitaliserede regulator ikke bliver for upræcis i forhold til en analog implementation af regulatoren. Derfor sættes samplefrekvensen ofte til tyve til fyrre gange lukketsløjfe 3dB båndbredden, ω BW [?, side 689]. ω BW ndes som: f sample,min er 1, 78 Hz, og den vælges til 2 Hz..4.2 Diverse plots (Disse plots er bare midlertidig sat ind] ω BW 1, 4 ω n (14) 1.4 1.2 1 Amplitude.8.6.4.2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Tid [s] Figur 4: Steprespons 8

.4. DIGITAL IMPLEMENTERING AF PI-REGULATOR Impulse Response.35.3.25 Amplitude.2.15.1.5 2 4 6 8 1 12 Time (sec.) Figur 5: Impulsrespons Bode Diagrams 5 Phase (deg); Magnitude (db) 1 15 5 1 15 1 1 1 1 1 1 2 1 3 1 4 1 5 Frequency (rad/sec) Figur 6: Bodeplot 9

INDHOLD 5 4 3 2 1 Imag Axis 1 2 3 4 5 1 8 6 4 2 Real Axis Figur 7: rlocus Figur 8: Fra simulink 1

.4. DIGITAL IMPLEMENTERING AF PI-REGULATOR Figur 9: Fra simulink 11