FLERE I JOB Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik 2017
INDHOLD Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker velfærd og vækst! 3 1. Indledning 5 2. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder 6 2.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne 6 2.2 Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen 8 2.3 Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job 11 2.4 Flere unge skal i uddannelse og job 14 2.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet 16 3. Bilag Situationsbeskrivelse og resultatrevision 19 Bilag Vejledende ministermål for 2017 og Aarhusmålene 21 Bilag Oversigt over budgetmål og delmål 22
STÆRK BESKÆFTIGELSESPOLITIK STYRKER VELFÆRD OG VÆKST! I de seneste år har der været en positiv udvikling i vækst og beskæftigelse i Aarhus. Det har betydet, at både de ledige og medborgere på kanten af arbejdsmarkedet har fået lettere ved at finde job. Det er vi glade for! Det er vigtigt, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for og det er vigtigt, at borgerne kommer ud i virksomhedsrettede forløb til gavn for den enkelte. Derfor står det rette match mellem virksomhed og borger som noget helt centralt i vores beskæftigelsesindsats. Vores virksomhedsstrategi er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen. For vi ved, at en virksomhedsrettet indsats er mest effektfuld. Målet er at få flest mulige medborgere i job eller ordinær uddannelse også dem, der kun kan arbejde få timer om ugen eller har svært ved at gennemføre en uddannelse. Til glæde for den enkelte borger, det aarhusianske erhvervsliv og byen som helhed. Den seneste kontanthjælpsreform betyder, at mange borgere vil blive udfordret på deres økonomi pga. kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. For at give de mere udsatte medborgere en tilknytning til arbejdsmarkedet og sikre deres selvforsørgelse, vil vi have særligt fokus på at etablere småjobs, der på sigt kan give de mere udsatte medborgere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil også udvide den økonomiske rådgivning, hvor borgere kan støttes i forhold til at kunne håndtere den nye økonomiske situation. På beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune er integrationsområdet én af vores store udfordringer. Alt for mange medborgere med ikke-vestlig baggrund er uden for arbejdsmarkedet. Mange er blevet klienter og lever på kanten af samfundet uden et job. Det skal vi gøre noget ved. Alle, der kan, skal bidrage til fællesskabet. Det betyder, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i job. Det kalder på nye metoder, hvor ikke mindst vores samarbejde med byens virksomheder skal udvikles yderligere. Dette styrkede virksomhedssamarbejde gælder også i forhold til de psykisk syge, der også i videst muligt omfang skal have mulighed for at bruge deres ressourcer på en arbejdsplads. Byrådet har afsat penge til en særlig indsats for denne målgruppe, da psykisk sygdom er en af de største barrierer for beskæftigelse. Vi har også et særligt fokus på unge. Vi skal undgå, at unge bliver langtidsledige med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Uddannelse understøtter, at unge hurtigt kommer i job og får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi skal understøtte en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at betydeligt flere i den forbindelse vælger en erhvervsuddannelse. Vi vil sikre, at også de mere udsatte unge både påbegynder og gennemfører en uddannelse. Derfor skal vi også bidrage til, at flere unge får et fritidsjob med et særligt fokus på de mere udsatte unge. Et fritidsjob giver arbejdsidentitet, og de unge får bedre forudsætninger for at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. De seneste reformer på beskæftigelsesområdet stiller skærpede krav om fokus på resultaterne af vores indsatser. Vi skal gøre mere af det, der virker, og vi skal være klar til at ændre indsatsen, hvis effekterne udebliver. Det understøtter vi i de investeringsmodeller, der er på beskæftigelsesområdet hvor det netop er resultater, der tæller. Vi har gode erfaringer med investeringsmodellerne, hvor en 3
styrket virksomhedsindsats får flere ledige i job eller uddannelse, hvorved kommunen sparer penge til offentlig forsørgelse. Dermed giver investeringen i den sidste ende et nettoprovenu til kommunekassen. Arbejdsmarkedet kender ikke kommunegrænser. Et godt samarbejde med Business Region Aarhus og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd er derfor vigtigt for beskæftigelsen i Østjylland. Samtidig skal Arbejdsmarkedspolitisk Forum understøtte en udvikling af det lokale arbejdsmarked og ikke mindst styrke samarbejdet med uddannelsessektoren og lokale kræfter inden for erhvervsliv og faglige organisationer. Konkret ønsker vi at indgå en lokal fire-partsaftale mellem kommunen, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne som en opfølgning på regeringens tre-partsaftaler. Thomas Medom Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Foto: Jens Peter Engedal 4
1. INDLEDNING Arbejdsmarkedet har brug for uddannet arbejdskraft, og efterspørgslen forventes at stige frem mod 2020. Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft, dvs. både inden for videregående uddannelser og inden for faglærte grupper. Den stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft forstærkes af, at Danmark står over for en række ændringer i den demografiske udvikling. Økonomien er ved at komme i gang igen efter en periode med lavkonjunktur, men på sigt bliver arbejdsstyrken mindre, og der bliver stadigt flere ældre. Men rammen for en succesfuld beskæftigelsesindsats er gunstig, og vi skal derfor lykkes med at få flere i beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen skal både understøtte, at ledige hurtigt kommer i job eller ordinær uddannelse og samtidig hjælpe mange flere ud på arbejdsmarkedet også borgere med begrænsninger i arbejds- eller studieevnen. Gruppen af borgere, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, er større end gruppen af forsikrede ledige. Denne gruppe er meget forskellig, og vores indsats skal fornyes og styrkes. Flere skal have kontakt til virksomhederne enten i form af et varigt job eller som springbræt til en uddannelse. Vores rolle er at skabe det rigtige match mellem borgerne, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne, så det giver maksimal værdi for alle. Vi skal igangsætte målrettede, cirkulære indsatser på tværs af fagområder, der kommer hele vejen rundt om borgeren. Borgeren skal være i centrum, og indsatsen skal derfor være målrettet den enkelte og med et klart formål og jobsigte. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at arbejde på tværs. Det gælder både internt i kommunen, på tværs af magistratsafdelinger, social- og sundhedsvæsenet samt uddannelsesverdenen. Det kalder alt sammen på fornyelse og udvikling af nye metoder. Vi er parate til at eksperimentere, og vi er allerede godt i gang, fx med projektet Langtidsledige tager teten, hvor 100 langtidsledige borgere får mulighed for selv at opstille et budget og indkøbe for op til 50.000 kr. til det, som de selv finder mest nødvendigt og meningsfuldt for at komme tilbage i arbejde. Beskæftigelsespolitikken indeholder fem centrale politikområder, der bliver udmøntet i en række konkrete initiativer. De konkrete initiativer er beskrevet i afsnittet om særlige fokusområder i 2017. Til de fem centrale politikområder er der tilknyttet en række budgetmål. Da beskæftigelsesområdet er meget konjunkturbestemt, er der for 2017 både konkrete og relative budgetmål i forhold til udviklingen i de øvrige 6-byer. Herudover er der for 2017 også delmål formuleret som konkrete tal. Der er tale om ambitiøse mål, som harmonerer med Byrådets Aarhusmål om at bringe andelen af selvforsørgende borgere op på landsgennemsnittet. Det drejer sig om: Antal virksomheder i Aarhus, som vi er i kontakt med i løbet af et år, skal være mindst 6.200. Antallet af langtidsledige skal falde med 5%. Antallet af ikke-vestlige borgere på kontant-/uddannelseshjælp skal falde 5%. Andelen af unge, som er i gang med en uddannelsesrettet aktivitet 15 mdr. efter afgang fra folkeskolen, skal være mindst 99%. Antal uddannelseshjælpsmodtagere skal falde med5%. Antal borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) skal falde med 5%. En oversigt over budgetmål og delmål er vedlagt som bilag sidst i dokumentet. 5
2. BESKÆFTIGELSESPOLITIK - FEM CENTRALE POLITIKOMRÅDER Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik er udarbejdet med udgangspunkt i de vejledende ministermål for 2017 og Aarhus Kommunes Mål for Aarhus samt budgetmålene for 2017. Med udgangspunkt i både nationale og lokale målsætninger har Byrådet formuleret fem centrale politikområder for beskæftigelsesindsatsen i Aarhus. 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne. 2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen. 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job. 4. Flere unge skal i uddannelse og job. 5. Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet. 2.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne Byrådets beslutning om at styrke samarbejdet med virksomhederne har gennem de seneste år sat en lang række initiativer i gang. Resultatet er, at vi har en markant større kontakt til de aarhusianske virksomheder, fra 3.400 kontakter i 2013 til forventeligt godt 6.000 kontakter i 2016. Derudover har vi opnået meget mere viden om virksomhederne i Aarhus og det østjyske arbejdsmarked. Medarbejdere i jobcentret arbejder løbende med at opdatere deres viden om arbejdsmarkedet herunder virksomhedernes efterspørgsel. Vi arbejder til stadighed på at lette samarbejdet mellem borgerne, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og jobcentret. Målet med et stærkere samarbejde er, at langt flere ledige kommer i job eller uddannelse, så virksomhederne både på kort og langt sigt får dækket deres behov for kvalificeret arbejdskraft. 8000 7000 6000 Antal virksomheder i Aarhus, som Beskæftigelsesforvaltningen har været i kontakt med i løbet af året. 5.294 Mål 2016 6.200 5000 4.105 4.500 4000 3.404 3000 2000 1000 0 2013 2014 2015 Medio 2016 (foreløbige tal) Kilde: Jobcentrets sagsbehandlingssystemer 6
Det bærende element i udmøntningen af såvel beskæftigelsespolitikken som beskæftigelsesplanen er Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi. Strategien er videreudviklet ved at betone, at det er samarbejdet mellem borgere og virksomheder, der gør en forskel, og skal være ledestjernen i indsatserne. Strategien har et markant virksomhedsfokus, da virksomhederne er kunde nr. 1. Private og offentlige virksomheder skal sikres kvalificeret arbejdskraft og professionel service fra jobcentret samtidig med, at jobparate og aktivitetsparate borgere har gavn af en virksomhedsrettet indsats på rigtige arbejdspladser med reelle arbejdsopgaver. De aarhusianske virksomheder er nøglen til vækst og velfærd samtidig med, at de giver ledige fodfæste på arbejdsmarkedet og synliggør uddannelsesvejene. Vi er bindeleddet mellem borgerne, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. I 2017 sætter vi særligt fokus på at styrke samspillet med virksomhederne via Europæisk Kulturhovedstad 2017, besøgskampagner og samarbejdspartnere som Arbejdsmarkedspolitisk Forum og Business Region Aarhus. Særlige fokusområder i 2017: Øget viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i forvaltningen Alle medarbejdere i forvaltningen har fået et markant kompetenceløft i deres viden om virksomheder og arbejdsmarkedet. I 2017 vil kompetenceudviklingen sætte spot på det rigtige match, hvor de nyerhvervede kompetencer hos job- og virksomhedskonsulenter skal skabe synergi til gavn for ledige og virksomheder. Det er nødvendigt at vide endnu mere om, hvordan det går, særligt på det østjyske arbejdsmarked. Hvem etablerer sig, hvem lukker ned, hvem hyrer, hvem fyrer hvilke kompetencer er der brug for inden for de forskellige brancher? Beskæftigelsesforvaltningen skal kende erhvervsstrukturen for at kunne understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft og anvende denne viden i samtalen med borgeren. Skærpelse af forvaltningens kommunikation med virksomhederne og borgerne Det er væsentligt at udbrede kendskabet til Jobcenter Aarhus service og tilbudsvifte over for virksomhederne og samtidig understøtte forandringerne med professionel kommunikation. Virksomhederne har allerede i 2016 fået én digital indgang til Jobcenter Aarhus via VirksomhedsService. VirksomhedsService har et hold af virksomhedskonsulenter, som besøger og vejleder virksomhederne i deres muligheder for at samarbejde med Jobcenter Aarhus med afsæt i virksomhedernes behov og ønsker. VirksomhedsService har også et hold virksomhedskonsulenter, som har speciale i rekruttering. De er klar til at fremsøge en række gode kandidater, som virksomhederne kan vælge imellem, når de skal ansætte. Konsulenterne kan finde kandidater til såvel ordinære stillinger som stillinger med tilskud til lønnen. Besøgskampagne hos virksomheder inden for de kreative erhverv i Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at iværksætte en besøgskampagne hos virksomheder inden for de kreative erhverv i Aarhus Kommune. Vi ønsker som en del af den overordnede virksomhedsstrategi at koordinere virksomhedsindsatsen og fremstå som en professionel samarbejdspartner for virksomhederne. De kreative erhverv er væksterhverv, der skaber arbejdspladser, innovation og eksport. 7
Europæisk Kulturhovedstad 2017 som indgang til hotel- og restaurationsbranchen for personer langt væk fra arbejdsmarkedet Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017, hvilket forventes at få en gunstig afsmitning på både økonomi og beskæftigelse inden for især turismebranchen i Aarhus, som i forvejen er i vækst. Dette gælder især i forhold til antallet af indenlandske og udenlandske overnatninger, flere krydstogtsgæster, en-dagsturister til gavn for både hoteller og restauranter. Turismebranchen har traditionelt set været kendetegnet ved at indeholde mange jobs for ufaglærte. Aarhus Kommune ønsker at bruge Kulturhovedstad 2017 som løftestang til både at understøtte branchens behov for fleksibel arbejdskraft nu og i fremtiden og til at få personer langt væk fra arbejdsmarkedet ind i hotel- og restaurationsbranchen, hvor der som nævnt forventes at blive skabt mange fuldtidsjob i 2017. Derfor vil Beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med relevante aktører udarbejde et særligt program for denne persongruppe. Programmet indeholder blandt andet kompetenceafdækning, korte praktikforløb samt eventuel efteruddannelse. Programmet indeholder desuden en række partnerskabsaftaler med en række virksomheder i Østjylland, som forpligter sig til at ansætte et antal personer, der har været på langvarig kontanthjælp. Allerede i efteråret 2016 sættes fokus på opkvalificering og etablering af kandidatbanker for ledige inden for de jobområder, der forventes efterspurgt. Jobcenter Erhverv 12 virksomhedskonsulenter er ansat i Jobcenter Erhverv. Konsulenterne er proaktive og opsøger virksomhederne for igennem denne dialog at spotte jobåbninger samt tilbyde virksomhederne professionel sparring inden for beskæftigelsesområdet. 2.2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Styrket job- eller uddannelsesrettet fokus i alle indsatser er en videre implementering af virksomhedsstrategien. Det er også i selve myndighedsarbejdet (samtaler og aktiviteter) med den enkelte ledige, at et job- eller uddannelsesfokus skal styrkes. Beskæftigelsesforvaltningens indsatsfelter skal understøtte, at alle borgerne også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i hele ledighedsforløbet har et tydeligt job- eller uddannelsesperspektiv som vejen til job i fokus. Det nuværende høje faglige niveau og den individuelle tilgang til borgeren skal fastholdes. Der er behov for at styrke borgerens kompetencer og egen tro på, at de faktisk kan bidrage til samfundet den aktive borger. Vi har den opfattelse, at næsten alle kan komme ud på arbejdsmarkedet, i det mindste få timer om ugen. De allerfleste mennesker, også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, har nogle ressourcer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesforvaltningen er de lediges professionelle samarbejdspartner, når det gælder om at finde veje ud på virksomhederne, i uddannelse eller holde fast i et job eller studie. Også når det er svært. Vi skal derfor styrke vores kompetencer i forhold til at kunne spotte, hvornår borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet er klar til en virksomhedsvendt indsats. Vi skal samtidig være med til at synliggøre, at et forløb hos virksomhederne kan være vejen til uddannelse og beskæftigelse evt. på særlige vilkår. 8
Særlige fokusområder i 2017 De forsikrede ledige skal hurtigere i job Vi har et stort fokus på, at de forsikrede ledige hurtigere kommer i job. Målgruppen spænder vidt, og dækker bl.a. over ufaglærte, faglærte, professionsbachelorer, akademikere, udenlandske dimittender, ledige med helbredsproblematikker, ledere, seniorer, iværksættere og langvarigt ledige. Ligeledes spænder indsatserne bredt hen over ordinær jobformidling, virksomhedsrettede forløb, coaching, særlige workshops mv. Investeringsmodel for AC ere og professionsbachelorer Der løber fortsat en investeringsmodel for professionsbachelorer og AC ere, Viden til vækst og Vækstgenerator. Højtuddannede udgør cirka 60 % af alle forsikrede ledige under 30 år. Investeringsmodellen for AC ere og professionsbachelorer, som har fokus på at skabe beskæftigelse gennem forbedret vejledning og intensiv virksomhedsrettet indsats, har i de seneste år vist særdeles gode resultater. På den baggrund er det i forbindelse med budgetforliget 2017-2020 besluttet at øge indsatsen for målgruppen. Det forventes, at der kan etableres placeringer i henholdsvis ordinære jobs, private løntilskud og virksomhedspraktikker for denne målgruppe. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Der iværksættes en indsatsplan, der består af straksaktivering af nyledige i nytteindsats kombineret med tilknytning af en personlig jobformidler. For de langvarigt ledige er der gennemført et 360 graders eftersyn af alle sager med over et års ledighed for hurtigst muligt at få den ledige tilbage på arbejdsmarkedet, eller alternativt placeret i virksomhedsvendte tilbud. Alle jobparate aktiveres i nytteindsats inden 13 uger, primært i private virksomheder, og der formidles til ordinære jobs. Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere handler det om ufaglærte og ledige med manglende danskkundskaber. Fra ufaglært til faglært Det er af afgørende betydning, at ufaglærte voksne vejledes og støttes til at starte på ordinær uddannelse. På den baggrund har Byrådet tiltrådt, at der igangsættes en ny investeringsmodel for 100 ufaglærte med henblik på at etablere ordinær erhvervsuddannelse, voksenlærlingeforløb samt IGU for flygtninge og indvandrere. En del af forberedelsen til et egentligt uddannelsesforløb kan eksempelvis være via AMU-kurser. Realkompetence-vurdering kan være et redskab til at afklare de enkelte borgeres uddannelsesforløb. Midlerne til indsatsen udmøntes, når der foreligger en business case og en investeringsmodel. Psykisk syge i job Psykisk sygdom er en af de største barrierer for beskæftigelse. Byrådet har ønsket at sætte øget fokus på denne målgruppe for at opnå erfaringer og øget kendskab. Derfor igangsættes et pilotprojekt, hvor der ansættes en vejleder med viden om psykisk sygdom, som skal stå for vejledning af virksomheder og medarbejdere, og som samtidig skal afholde samtaler og forløb med de psykisk syge. Sigtet med pilotprojektet er at vurdere muligheden for at videreføre projektet som en investeringsmodel, hvis besparelser på forsørgelsesudgifter og lægeerklæringer er store nok til at finansiere den styrkede indsats. 9
Projekt Langtidsledige tager teten Langtidsledige tager teten er et eksperimenterende projekt, som skal afprøve forskellige måder at arbejde med selvbudgettering og borgerstyring som led i kommunens beskæftigelsesindsats. Projektet er finansieret af Veluxfonden, og målet er at få flere langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet skal bl.a. vise, om mulighederne for at komme i job bliver større, hvis den ledige i højere grad inddrages i indsatsen. Konkret får 100 langtidsledige borgere i alderen 30 55 år muligheden for selv at opstille et budget for op til 50.000 kr. og indkøbe det, som de selv finder mest nødvendigt og meningsfuldt for at komme tilbage i arbejde. Tænkningen bag projektet er, at det er borgerne, der er eksperter i eget liv. Derfor giver det god mening, at de får større indflydelse på indholdet af den indsats, som jobcentret tilbyder. Der bliver ikke frit valg på alle hylder, da der altid vil være formelle krav, som skal overholdes. Men målet er at teste, om det at blive mødt med tillid og ligeværdigt samarbejde vil styrke engagementet, energien og selvværdet. Den enkelte bliver drivkraft i sin egen jobindsats. Langtidsledige tager teten gennemføres af Jobcenter Aarhus i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS og Social+. Aarhus Universitet er tilknyttet som kvalitetsansvarlig og skal måle effekten af projektet. Projektet startede foråret 2016 og løber frem til primo 2018. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fokus på de virksomhedsvendte redskaber Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved, at de har andre problemer end ledighed. Det kan være helbredsmæssige, sociale, psykiske problemer eller problemer med misbrug. Blandt målgruppen er der endvidere en stor gruppe med anden etnisk baggrund end dansk, som er karakteriseret ved ringe eller ingen forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi iværksætter en indsatsplan, der sætter ind fra to sider dels de nyledige, dels de langvarigt ledige. For de nyledige etablerer vi en tidlig indsats, hvor borgeren bliver henvist til et kompetenceafklarende og virksomhedsrettet forløb hos anden aktør i en 13 ugers periode. For ledige med en ledighed på over 10 år gennemføres et 360 graders eftersyn af sager for at finde nye og hurtigere ve-je mod job eller afklaring af forsørgelsesgrundlaget. Også for denne målgruppe er der fokus på virksomhedsvendte redskaber, men for de ledige, der har meget komplekse problemstillinger, kan der være behov for forberedende og afklarende forløb, inden virksomhedsredskaberne bringes i spil. Vi har etableret særlige indsatser for også at bringe disse ledige tættere på det ordinære arbejdsmarked, herunder * Et særligt fokus på småjobs, hvor den aktivitetsparate ledige kan varetage et job på ordinære vilkår i få timer og eventuelt af kort varighed fx vikarjobs. Der er etableret jobcafeer for at understøtte borgerne i deres bestræbelser på at finde ordinære arbejdstimer i forbindelse med 225-timers reglen. * Dansk+ er et forløb med kombination af virksomhedspraktik og træning i dansk på arbejdspladsen med tilknytning af en sprogmakker. * JobFirst er et forsøg, finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med 10
særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor 150 borgere fra dag ét skal i gang med at møde og snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch.målgruppen er borgere, som er fyldt 30 år, er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år. * Investeringsmodellen på integrationsområdet i 2017 har fokus på den relativt store andel kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund. Modellen består af en individuelt tilrettelagt JobFørst indsats, der skal bringe kvinderne ind i nye arbejdsrettede netværk. Indsatser for sygemeldte med en arbejdsgiver Beskæftigelsesforvaltningens fastholdelseskonsulenter arbejder offensivt i den virksomhedsrettede indsats i forhold til sygemeldte borgere, hvor der ved første kontakt efter 8 ugers sygemelding, ikke er indgået en aftale med arbejdsgiveren. Det er vigtigt for både arbejdspladsen og kommunen, at der er lagt en plan for en medarbejders hele eller delvise tilbagevenden til arbejdet. I indsatsen for sygemeldte er indført det såkaldte fast track for virksomhederne, som betyder, at der kan etableres et samarbejde mellem jobcentret og virksomheden umiddelbart efter en sygemelding. Ressourceforløb en virksomhedsrettet tilgang Indsatsen bliver anlagt med væsentlig respekt for, at ressourceforløb repræsenterer en nytænkning, hvor det hele menneske og understøttende, koordinerede indsatser i flere regi har til hensigt at samarbejde, så den enkelte bliver en del af et fællesskab. Tanken bag reformen og ressourceforløb er, at alle borgere rummer væsentlige værdier og kan bidrage til samfundet og blive en del af fællesskabet. I alle ressourceforløb har vi fokus på at understøtte en konkret, individuel og virksomhedsrettet tilgang. 2.3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job Alt for mange borgere med en ikke-vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med borgere med en dansk baggrund. Det skal vi gøre noget ved. For at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ekstraordinært ind i forhold til både nyankomne flygtninge og deres familier, samt borgere med flygtningebaggrund der har været langvarigt på kontanthjælp. I disse år modtager Aarhus et betydeligt antal flygtninge. Mange får efterfølgende deres familie til Aarhus, og antallet stiger dermed yderligere. Arbejdet med at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet er derfor et særligt beskæftigelsestema i Aarhus Kommune og målet er selvforsørgelse. Vi oplever, at mange af de flygtninge, der kommer til Aarhus, er motiverede for at træde ind på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. De fleste har erhvervserfaring fra hjemlandet, og en mindre gruppe har relevante håndværksmæssige eller akademiske uddannelser. De kompetencer skal vi gøre brug af, og igennem en tidlig screening skal vi, sammenholde dem med den efterspørgsel, der er på de aarhusianske virksomheder og arbejdspladser. Dette giver os samtidig mulighed for at afdække, hvilke personer, der med en målrettet opkvalificering og indsats, kan komme i job eller uddannelse. Men vi oplever samtidig, at mange flygtninge har vanskeligt ved at anvende de kompetencer, de har erhvervet i deres hjemland, i en dansk sammenhæng. 11
Vi skal derfor tænke i nye metoder og muligheder for, hvordan vi kan omsætte de uformelle kompetencer og færdigheder flygtningene besidder i en aarhusiansk kontekst. Et eksempel på dette kunne være brugen af Integrationsgrunduddannelsen (IGU) som redskab til, at formalisere både færdigheder og faglighed, samtidig med at den nye aarhusianer tilegner sig viden om det danske arbejdsmarked. Byrådet har besluttet en investeringsmodel, hvor der investeres i den virksomhedsrettede indsats for nyankommne flygtninge. Med investeringsmodellen understøttes tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet som det første og vigtigske skridt i integrationsperioden. I mødet med Aarhus Kommune, er den første medarbejder, den nye aarhusianer møder, således vedkommendes virksomhedskonsulent. Dette giver os mulighed for at arbejde målrettet med praktik og forløb på virksomhederne fra første dag, flygtningene ankommer. Indsatsen lægger vægt på princippet om Job Først, som indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats sammen med sprogtræning, som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den virksomhedsrettede indsats. For at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ekstraordinært ind i forhold til både ny ankomne flygtninge og deres familier samt kontanthjælpsmodtagere i udkanten af arbejdsmarkedet. Særlige fokusområder i 2017 Beskæftigelse og sprog Grundlæggende skal den beskæftigelsesrettede indsats indeholde et klart jobperspektiv, og indsatsen skal være hurtig, intensiv og uden pauser. Vi arbejder med en fremrykket indsats, hvor flygtningenes kompetencer i højere grad end tidligere søges afdækket allerede i asylfasen. Fokus med denne indsats er at understøtte et tidligt, beskæftigelsesrettet fokus og skabe bedre muligheder for at få de nyankomne hurtigt ud på arbejdspladserne. En anden målgruppe, der er i fokus, er gruppen af ægtefælleforsørgede, som er en meget sammensat gruppe. Gruppen spænder fra den højtuddannede medfølgende ægtefælle til den ikke-uddannede og familiesammenførte. Fælles for dem er, at de har behov for netværk, vejledning og hjælp til at komme ud på virksomhederne. Indsatser som åben vejledning og virksomhedspraktik kan med relativt få midler bringe mange ægtefælleforsørgede ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen bliver understøttet af en opsøgende integrationsindsats fx via medier og netværk. Under overskriften Beskæftigelse og Sprog har Beskæftigelsesforvaltningen særligt fokus på følgende tre indsatsområder: * Talentprogram Beskæftigelsesforvaltningen kører i 2016 og 2017 et særligt projektforløb Talent Programme 2016-2017. Projektet handler om at udvælge mulige talenter, kombineret med tidlig ressource- og kompetenceafklaring i et intensivt forløb i tæt samarbejde med en række partnerskabsvirksomheder. Projektet støttes økonomisk af puljemidler fra Industriens Fond. 12
* Branchefokus, herunder Integrationsuddannelsesforløb (IGU) Som en anden central del af investeringen etableres virksomhedsrettede forløb inden for brancher, hvor vi ved, at der bliver brug for arbejdskraft. Det kan fx være detailbranchen, industrien, rengøring, køkken og service, fødevareområdet, pleje og omsorg samt lager. Ved at blive bedre til at identificere åbninger og udvikling i forskellige brancher, og derved virksomhedernes fremtidige efterspørgsel, styrkes indsatsen og mulighederne for at opnå varig selvforsørgelse for målgruppen. I dette fokus indtænkes ligeledes mulighederne for, i samarbejde med borgerne og relevante virksomheder og brancher, at opdyrke mulighederne for at etablere Integrations grunduddannelsesforløb (IGU) for målgruppen. IGU er et nyt grunduddannelsesforløb i tråd med den nuværende Erhvervsgrunduddannelse (EGU) - målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18 til 40 år. En IGU etableres for en 2 årig periode, hvoraf hovedelen afvikles som praktik på en virksomhed, og 20 uger afvikles som skoleundervisning. Under IGU forløbet er flygtningen ansat i lønnet praktik med aflønning på Erhvervsgrunduddannelseslønsatser efter fastsat overenskomst og vilkår. I denne periode optjenes således rettigheder og muligheder for ferie, dagpenge mm. * Sprogpraktik Der er et stort behov for, at man lærer dansk i sammenhæng med en branche, hvor der er brug for arbejdskraft og hvor man indgår i et arbejdsfællesskab. Nogle har kun brug for et kortere danskundervisningsforløb på skolebænken derefter lærer de mere ved at være ude på en virksomhed og deltage i arbejdsliv og samfundsliv. Denne tilgang understøttes via etablering af sprogpraktikker på relevante virksomheder og på kommunale arbejdspladser. I sprogpraktikkerne knyttes sprogundervisningen op på en erhvervsrettet kontekst, hvor den sammen med et konkret praktikforløb på virksomheden, understøtter den enkeltes mulighed for at få en tilknytning til brancheområdet. Samarbejde med civilsamfundet Det aarhusianske samfund rummer tusindvis af borgere, som ønsker at bidrage enten individuelt eller via organiseret frivilligt arbejde. Disse kræfter vil vi i endnu højere grad bringe i spil. Privat indkvartering er ét af de initiativer, der arbejdes med i forhold til at bringe den enkelte flygtning ud i civilsamfundet. De borgere, der ønsker at bidrage som frivillige, vil kunne få en rolle i forhold til en lang række opgaver, som er vigtige i forhold til at mestre livet i Danmark, herunder fx netværksaktiviteter, socialt samvær samt introduktion til forenings- og kulturlivet. Vi vil derudover i højere grad anvende mentorer og rollemodeller, da det er vigtigt at få udbredt og fremhævet de gode eksempler til inspiration og ikke mindst efterlevelse for andre. 13
Styrket virksomhedsrettet indsats over for indvandrerkvinder Tilgangen til arbejdet med flygtninge i kommunen, herunder Job Først, hvor den højest prioriterede indsats er job og uddannelse, gør sig også gældende for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Målgruppen er differentieret, men er kendetegnet ved primært at være kvinder med en meget lille eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder et meget lille eller intet arbejdsmarkedsperspektiv. Indsatsen er individuelt tilrettelagt, men fælles for alle indsatser er et stærkt jobrettet fokus med udgangspunkt i princippet om Job Først. Indsatser: - Intensive samtaleforløb med fokus på motivation og tydeligt jobmål, herunder fokus på, hvordan borgeren opnår ordinære timer evt. på deltid (via småjobs). - Jobcafeer både i jobcenterregi og samarbejde med konkret boligforening afholdes ugentlige job-cafeer med udgangspunkt i den aktive borger samt hjælp til borgerens egen jobsøgning via sparring på konkrete jobmuligheder, CV, hvordan søger man job m.m. - Tilbud for somaliske kvinder, hvor der arbejdes med iværksætteri samt er tilknyttet en jobagent, som intensivt og sammen med kvinderne opsøger jobmuligheder, herunder småjobs. - Særligt tilrettelagte virksomhedspraktikforløb, som skal gøre det muligt at opøve kvalifikationer til det ordinære arbejdsmarked. 2.4 Flere unge skal i uddannelse og job Vi har et særligt fokus på at undgå, at unge bliver langtidsledige med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Uddannelse understøtter, at unge hurtigt kommer i job og får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi arbejder målrettet på at sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter modtager den nødvendige hjælp og støtte, så flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det er prognosen, at der vil komme til at mangle faglærte. Vi vil bidrage til, at en større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning lyder, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 % i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 % i 2025. Andelen i Aarhus er i 2016 på 11,8 % mod 18,4 % på landsplan. Derfor vil vi sætte initiativer i gang for at nå målene i hhv. 2025 og i 2030. Tilmeldinger til erhvervsuddannelser fra elever, som forlader folkeskolen 2015 2016 Aarhus 11,2 % 11,8 % Hele landet 18,5 % 18,4 % Kilde: Styrelsen for IT og Læring, 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelser 10. klasse mv. 2016 Erhvervsskolereformen har betydet, at der er en gruppe af unge, der pga. karakterkravene (02 i dansk og matematik) ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse. Denne gruppe skal der arbejdes intensivt med for at gøre dem uddannelsesparate, så de ikke ender på langvarig offentlig forsørgelse. 14
Særlige fokusområder i 2017 Indsatsen for jobparate unge og åbenlyst uddannelsesparate unge Jobparate unge starter inden 14 dage fra henvendelse i et virksomhedsrettet forløb i jobcentret. Her støttes de unge i en proaktiv og opsøgende indsats i forhold til at få ordinær beskæftigelse eller alternativt starte i virksomhedspraktik eller løntilskud. Åbenlyst uddannelsesparate unge vil få et uddannelsespålæg, hvorefter den unge bliver visiteret til fremrykket straksaktivering med start senest efter én uge. Formålet er, at der hurtigst muligt bliver lavet en kvalificeret og holdbar uddannelsesplan for de unge. De unge, som er fuldstændigt afklarede i forhold til valg af uddannelse, påbegynder som hovedregel i nyttejobs, medmindre det, i samarbejde med straksaktiveringens virksomhedskonsulenter, lykkes dem at finde et ordinært arbejde frem til påbegyndelse af uddannelse. Indsatsen for aktivitetsparate unge uden uddannelse Aktivitetsparate unge får også et uddannelsespålæg. Opgaven er at bringe de aktivitetsparate unge derhen, hvor de kan starte på en ordinær uddannelse. Målgruppen har sammenlignet med de uddannelsesparate unge væsentligt større udfordringer, som der skal tages hånd om. Det kan fx være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesplanerne for disse unge vil derfor typisk have en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af unge. For nogle unge er forudsætningen for at påbegynde uddannelse, at den unge har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, herunder er blevet studieparat via forløb på en virksomhed. Butikslinjen og Byggepladsen (tidligere kaldet virksomhedsskolen) er et eksempel på et sådan forløb, som henvender sig til unge mellem 17 og 25 år, der endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som har brug for at få afklaret om en bestemt uddannelse kunne være noget for dem. Vi prioriterer metodeudvikling af vores indsatser højt. Et eksempel på det er jobcentrets forstærkede samarbejde med byens boligforeninger omkring job- og uddannelsesindsatser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter forskellige steder i byen. Målet er i samarbejde med entreprenørvirksomheder, som forestår bygge- og renoveringsprojekter i udsatte boligområder, at skabe praktikpladser, lærepladser og job for udsatte unge, som bor i boligområderne. I Langkærparken foregår indsatsen i et samarbejde med Al2bolig. I Søndervangen, Rosenhøj, Frydenlund, Gellerup og Åbyhøjgården samarbejder Beskæftigelsesforvaltningen med Det Boligsociale Fællessekretariat omkring en job- og uddannelsesrettet indsats i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter. 15
Indsatsen for aktivitetsparate unge med uddannelse Aktivitetsparate unge med uddannelse er længere væk fra arbejdsmarkedet end de jobparate, og de har typisk en række problemstillinger ud over ledighed, som skal håndteres. Indsatsen for de aktivitetsparate unge med uddannelse er et individuelt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, som hurtigst muligt skal hjælpe den unge ind på arbejdsmarkedet. Fritidsjobs Beskæftigelsesforvaltningen har fra 2016 styrket indsatsen for at etablere flere fritidsjobs. Målet er at etablere 200 fritidsjobs i løbet af 2016-2017, og at de unge skal fastholdes i jobbet i minimum tre måneder. Fritidsjobbene er tiltænkt unge fra Gellerup, Toveshøj, Bispehaven og Trigeparken, som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt (unge på kanten). Målgruppen er unge mellem 15-17 år, der har brug for en hjælpende hånd for at kunne begå sig i forhold til skolegang samt overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Beskæftigelsesforvaltningen har fået bevilget midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til to konsulenter til at styrke indsatsen. 2.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet Vi ønsker, at den enkelte borger oplever en større sammenhæng med fokus på overgange. Vi skal igangsætte målrettede, cirkulære indsatser på tværs af fagområder, så vi kommer hele vejen rundt om borgeren. Borgeren skal være i centrum, og indsatsen skal derfor være målrettet den enkelte og med et klart formål og jobsigte. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at arbejde på tværs. Det gælder både internt i kommunen på tværs af magistratsafdelinger, social- og sundhedsvæsenet samt i uddannelsesverdenen. Der er behov for at sikre en helhedsorienteret indsats ved at styrke: Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samarbejdet med A-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Samarbejdet med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Samarbejdet med regionen om sundhedsindsatsen Samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere. Set i lyset af, at der må påregnes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft frem mod 2020, som følge af økonomisk vækst, ændringer i demografi m.m., så er der gode muligheder for at styrke samarbejdet på tværs og vigtigst af alt: At få flere borgere i arbejde. Særlige fokusområder i 2017 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at det i mange år har været almindelig praksis at anvende uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen. Erhvervsskolereformen stiller større krav til optagelse på erhvervsuddannelserne, hvilket igen stiller større krav til kommunerne i forhold til at sikre, at de unge rent faktisk kan optages på erhvervsskolerne på lige fod med alle andre. Dette understøttes ved en tæt opfølgning, der forbereder den enkelte unge på det videre uddannelsesforløb. 16
Ungdommens Uddannelsesvejledning har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Såfremt en ung er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, igangsættes en tværfaglig fastholdelsesindsats i samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen og den konkrete uddannelsesinstitution. Samarbejde med A-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Der er etableret et velfungerende samarbejde med alle A-kasser vedr. de fællessamtaler, som den ledige tilbydes med A-kasse- og jobcentermedarbejderen. Samarbejdet bygger på aftaler, der er indgået mellem jobcentret og A-kasserne, og et led i samarbejdet er, at der er gennemført fælles kompetenceudvikling samt at der er etableret erfa-netværk mellem medarbejderne. Samarbejdet med A-kasserne og de faglige organisationer udbygges til også at favne et formidlingssamarbejde med særlig fokus på områder med stor efterspørgsel eller egentlig mangel på arbejdskraft. Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Aarhus Kommune lægger jævnfør virksomhedsstrategien stor vægt på et tæt samarbejde med virksomhederne. Det gælder også i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvor virksomhederne kan være med til at sikre, at sygemeldte fastholdes i beskæftigelse. Der er to hovedudfordringer i indsatsen for gruppen af sygemeldte borgere: * At sikre arbejdspladstilknytning for sygemeldte borgere, herunder klarhed omkring, hvilke initiativer, der kan medvirke til, at borgeren kan vende helt eller delvist tilbage til sin arbejdsplads. Fx tilbagevenden til arbejdspladsen i delvis raskmelding, ansættelse i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller aftale om praktiske hjælpemidler på arbejdspladsen eller arbejdspladsindretninger. * At sikre en koordineret indsats i borgerens sygedagpengeforløb, herunder koordinering af indsatserne via arbejdsplads, læge, A-kasse, faglig organisation, træningstilbud til de sygemeldte og hospitaler. Samarbejde med Region Midtjylland om sundhedsindsatsen For at skabe optimale rammer for samarbejde er der sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne inden for regionen. I Aarhus Kommune er der indgået en aftale, Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, for perioden 2015 2018. Et væsentligt mål for sundhedsaftalen er, at borgere fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af sygdom. Fleks- og førtidspensionsreformen fra 2013 og sygedagpengereformen fra 2014 understøtter, at flere borgere skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved, at arbejdsmarkedsindsatsen og sundhedsindsatsen i kommunen og fra Region Midtjylland arbejder sammen om behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Der skal i aftaleperioden udvikles modeller for, hvordan vi i højere grad kan skabe koordinering og sammenhæng mellem behandling, træning og rehabiliteringsindsatsen og arbejdsmarkedsforløb. 17
Koordinere samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsat styrke samarbejdet på tværs i kommunen, særligt for borgere med komplekse problemstillinger. Vi er hinandens forudsætninger i hver af vores indsatser. Dette betyder en større fælles opmærksomhed på de grupper af borgere, der har brug for en indsats fra forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Omdrejningspunktet er job- og uddannelsesperspektivet. Dette skal ske ved: * Optimering af samarbejdet mellem Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistraten for Sundhed og Omsorg om sundhedsindsatser for sygemeldte, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. * Optimering af det tværmagistratslige samarbejde i sager, der forelægges rehabiliteringsteamet. Fokus skal være det hele menneske samt at opstille mål og delmål, der er realistiske og nemme at overskue. * Inddragelse af hele familien, når beskæftigelsesindsatsen planlægges - i de sager hvor dette vurderes nødvendigt for en vellykket indsats. 18
3. BILAG - SITUATIONSBESKRIVELSE OG RESULTATREVISION Beskæftigelsessituationen Konjunkturerne har stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Aarhus Kommune. Den generelle økonomiske udvikling er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og dermed borgernes muligheder for at komme i job. Over de seneste år blev det højeste ledighedsniveau i Aarhus nået i marts 2009 med en ledighed på 5,9 %. Ledigheden i Aarhus er siden august 2013 lavere måned for måned, end samme måned året før. Ledighedsniveauet i Aarhus Kommune i juni 2016 er på 4,4 %. I Business Region Aarhus er ledighedsniveauet på 3,6 %. Bruttoledighedsniveauet i Aarhus Kommune ligger fortsat over niveauet for hele landet. I Business Region Aarhus som helhed ligger ledighedsniveauet fortsat under landsplan. Den højere ledighed i Aarhus kan blandt andet tilskrives det forhold, at Aarhus er begunstiget med uddannelsesinstitutioner, der sikrer løbende tilgang af højt kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet i Aarhus og omegn. Da de fleste studerende på uddannelsesinstitutionerne Aarhus bor i Aarhus Kommune, er det også naturligt, at de bliver boende efter endt uddannelse, indtil de finder et job. Akademikere udgør 36 % af de ledige dagpengemodtagere i Aarhus Kommune. Dertil kommer et betydeligt antal professionsbachelorer. Hele 60 % af de forsikrede ledige under 30 år har en længerevarende uddannelse. Et fald i ledigheden er som udgangspunkt bedst, hvis beskæftigelsen samtidig stiger, da det er ensbetydende med flere i selvforsørgelse. I Aarhus Kommune har der i perioden juni 2015 - juni 2016 været en stigende beskæftigelse på 2 %. Udviklingen i beskæftigelsen på landsplan, for Business Region Aarhus og Region Midtjylland har også været positiv - Aarhus dog med en større stigning i beskæftigelsen end disse. 19
Resultatrevision for 2015 De fire ministermål for 2015 blev i beskæftigelsesplanen 2015 for Jobcenter Aarhus omsat til målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2015 fremgår af nedenstående tabel: Andel uddannelseshjælpmodtagere blandt unge Andel af borgere på langvarig offentlig forsørgelse Andel langtidsledige i befolkningen Aarhus 3,2% 2,3% 0,8% 33,9% København 2,6% 3,4% 1,1% 23,4% Aalborg 4,1% 2,8% 1,2% 32,9% Odense 4,2% 3,5% 1,4% 35,4% Esbjerg 5,2% 2,7% 0,7% 38,3% Randers 5,6% 2,8% 0,8% 40,3% Gnsn. af 6-byerne 4,2% 3,1% 1,0% 30,3% Kilde: jobindsats.dk Samarbejdsgraden med virksomhederne Tabellen viser, at: Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen af unge på uddannelseshjælp. I Aarhus er 3,2 % af de unge på uddannelseshjælp, mens det i gennemsnittet af 6-byerne er 4,2 %. Aarhus ligger bedst i forhold til andel af personer på langvarig offentlig forsørgelse. I Aarhus er det 2,3 % af borgerne, mens gennemsnittet af 6-byerne er 3,1 %. Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen af langtidsledige. I Aarhus er 0,8 % af borgerne langtidsledige, mens det er 1,0 % i gennemsnittet af 6-byerne. I Aarhus er der samarbejde med 33,9 % af virksomhederne om at bringe ledige i praktik og job med løntilskud mv., mens det er 30,3 % i gennemsnittet af 6-byerne. Aarhus ligger altså bedre end gennemsnittet af 6-byerne på alle fire mål. 20
BILAG: Vejledende ministermål for 2017 og Aarhus målene Ministermålene for 2017 er: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Flere unge skal have en uddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Sammenhæng med Aarhusmålene Aarhus Byråd har vedtaget en række centrale målsætninger for byens udvikling, hvoraf nedenstående fire er helt centrale for beskæftigelsesområdet: BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet, hvilket skal understøttes af en beskæftigelsesindsats, der sigter på, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for i hele regionen uden den rigtige arbejdskraft, ingen vækst! Der skal skabes 2.000 flere arbejdspladser årligt frem til 2030, hvilket forventes at have en naturlig positiv afsmitning i hele regionen og dermed også for ledige i Aarhus Kommune. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hvilket understøttes af en beskæftigelsesindsats med fokus på en ungeindsats, hvor uddannelse er det vigtigste mål. Med en uddannelse er man mere sikker på at komme varigt i beskæftigelse. Andelen af selvforsørgende borgere skal op på 1% over landsgennemsnittet, hvilket understøttes af virksomhedsstrategien, der betyder et stærkt partnerskab med virksomhederne og et jobfokus i alle indsatser og samtaler i Beskæftigelsesforvaltningen, også for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 21
BILAG: Oversigt over budgetmål og delmål for 2017 Ministerens mål Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik: Flere i Job Budgetmål (Primært sammenligning med 6-byerne) Delmål (Primært konkrete tal) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne. Andelen af virksomheder, som har borgere i aktiviteter, skal ligge bedst af 6-byerne. Antal virksomheder i Aarhus, som vi er i kontakt med i løbet af et år skal være mindst 6.200. (NYT) 2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser. Andelen af langtidsledige skal ligge lavere end gns. af 6-byerne. Antallet af langtidsledige skal falde med 5%. (NYT) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job. Andel i beskæftigelse en måned efter afgang fra kontanthjælp under integrationsprogrammet/ integrationsydelse, skal ligge bedst af 6-byerne. (NYT) Antallet af ikke-vestlige på kontant-/uddannelseshjælp skal falde 5%. (NYT) Flere unge skal have en uddannelse. 4. Flere unge skal i uddannelse og job. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal være 95 pct. Andelen af unge, som er i gang med en uddannelsesrettet aktivitet 15 mdr. efter afgang fra folkeskolen skal være mindst 99%. Andelen af uddannelseshjælpmodtagere skal ligge lavere end gns. af 6-byerne. Antal uddannelseshjælpmodtagere skal falde 5%. (NYT) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde. 5. Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet. Andelen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) skal ligge lavere end gns. af 6-byerne. Antal borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) skal falde med 5%. 22