ESVAGT træner med helikopter Piloter og reddere skal øve sig i at flytte syge og tilskadekomne fra skibsdæk til helikopter. ESVAGT hjælper med øvelsen og får værdifuld træning. Det er nu engang at foretrække, at man forlader sit skib til fods i samme gode ro og orden, som man gik ombord på det. Men det er ikke alle, der er i stand til det. Nogle må grundet sygdom eller efter at være blevet reddet fragtes i land med helikopter, og selv om den opgave løses mange gange på verdenshavene hver eneste dag, så er og bliver det spektakulært og risikobetonet. Derfor har helikopterbesætningen brug for at træne hele tiden, og i norsk sektor sker det på ESVAGT-skibe. Bond-helikopterne, som er lejet ind af StatoilHydro, vil fremover have ESVAGT som fast træningspartner, siger Tonny Jørgensen, skibsfører på Esvagt Cassiopeia : - De vil gerne træne op- og nedfiring og søgte en base at gøre det på. Og da vi også meget gerne vil træne vores procedurer omkring evakuering med helikopter, er det noget, vi begge får en masse ud af, siger Tonny Jørgensen. Interesse for øvelserne Øvelsen er gennemført to gange i efteråret i norsk sektor, begge gange af 2½ times varighed. ESVAGT er meget begejstrede for deltagelse i øvelserne: - Helt klart. Vi har mange nye folk med, og de har ikke set de her øvelser før. Oftest er helikopterevakueringer noget, der sjældent sker jeg har kun oplevet det en enkelt gang selv, hvor vi havde en kok med et blødende mavesår, som vi fik evakueret i en fart fra UK sektor så det er med at tage imod de muligheder, der er for at træne det, uden det er alvor og høj sø. For der er mange ting, man skal være opmærksom på i kampens hede. Man skal finde de 10 knob op i vinden, rette kursen, sikre liner for at undgå statisk elektricitet og en hel masse andet, siger Tonny Jørgensen. Fakta Video med øvelsen Esvagt Cassiopeia har videofilmet hele øvelsen, så andre også kan få glæde af og lære af træningen.
Leder Vi har i en lang periode befundet os i et stærkt marked med gode indtjeningsmuligheder, og det har vores leverandører også. Med en verserende global finanskrise og faldende oliepriser, må vi nok indstille os på et svagere marked lige som vores leverandører. Det er vigtigt, at vi hurtigt får justeret vores omkost - ninger til den nye virkelighed således, at vi fortsat kan levere et konkurrencedygtigt kvalitetsprodukt. I 2008 fik vi leveret to nybygninger, som blev opgraderet til FI FI1 og DP1. Vi overtog operationen af yderligere et skib og købte og modificerede et besætningsskifteskib. Dette resulterede i 75 nye arbejdspladser. I 2009 får vi leveret 4 nybygninger og skal introducere yderligere 90 nye medarbejdere. Det er en stor udfordring, som vil berøre os alle. Vi skal have sammensat kvalificerede besætninger i nye såvel som gamle skibe, hvilket kræver, at vi for at sikre kvaliteten plukker blandt eksisterende og godt sammentømrede besætninger. Yderligere tiltag for at bringe nye medarbejdere hurtigt op på den standard, vi ønsker, er implementeringen af coaches, som blandt andet vil tage sig af træningen af nye medarbejdere i den første periode om bord. Vi ser frem til mange spændende udfordringer i 2009 Ovin H. Carlsson Topkarakterer i sikkerhed og miljø til ESVAGT ansatte At arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø er en stor mærkesag hos ESVAGT kan tre af rederiets ansatte bekræfte, at de har forståelsen af. Det er lykkedes dem af få topkarakteren (12) ved eksamen i arbejdssikkerhed og miljø på Skagen Skipperskole. Deres projekt omhandlede en fiskekutter, hvor der skulle laves en risikovurdering samt en arbejdspladsanvisning (APV). Der skulle også forklares, hvad et havnesikkerhedsudvalg (fiskernes arbejdssikkerhedsgruppe) er samt deres opgaver, og hvor tit der holdes møder. Derudover omhandlede projektet også en beskrivelse af, hvordan og hvad man gør, hvis en person kommer til skade om bord. Dertil brugte de tre bl.a. årsagskæden. Psykisk arbejdsmiljø blev diskuteret grupperne imellem blandt andet dårlige arbejdstider, et højt støjniveau samt besværlige arbejdsforhold p.g.a. skibenes bevægelser i søen. At der er forståelse for arbejdssikkerhed samt samarbejde i ESVAGT uanset hvilken jobfunktion man har, bevidner de tre også, da de har forskellige jobfunktioner - kok og skibsassistenter. Fra venstre ses Preben Andersen, Per Petterson og Thomas Nielsen. Navngivning af Esvagt Caroline Nybygning TBN 862 alias Esvagt Caroline blev navngivet i Esbjerg den 19. juni 2008. Skibet er levering nr. 6 af 10 fra ASL Shipyard i Singapore. Caroline Kirk udførte hvervet som gudmoder til perfektion. Blomsterpige var Karoline Lok begge ses sammen med direktør Ovin Carlsson og besætningen fra Esvagt Caroline. Skibet gik straks efter navngivningen i charter til StatoilHydro i norsk sektor. 2
Barrierer skal bidrage til sikkert arbejdsmiljø Udvikle en sikkerhedskultur, hvor dette er naturligt: rigtig Prioritering Efterlevelse åben Dialog løbende Risikovurdering Omtanke for hinanden PEDRO - for bedre sikkerhed Rigtig prioritering Efterlevelse Åben dialog Løbende risikovurdering Omtanke for hinanden PEDRO i detaljer Kollegaprogrammet for bedre sikkerhed har fået den mere mundrette udgave PEDRO ud fra forbogstaverne på de fem såkaldte barrierer, der skal forhindre brud på sikkerheden. PEDRO står for prioritering, efterlevelse, dialog, risikovurdering og omtanke. Steffen Rudbech forklarer om punkterne: Prioritering: - Sikkerhed kommer altid først. Det er ikke drift, økonomi, operation eller tid det er sikkerhed først. Altid. Det forpligter. Efterlevelse: - Det handler om at gøre det, vi siger, og sige det, vi gør, altså at vi følger de forskrifter, vi har og følger de kvalitetssystemer, vi har. Det handler om at rette sig efter sin APV og ISM-systemet, før vi går i gang. Skal vi eksempelvis bunkre i dag, så slår vi op, hvad vi skal gøre, før vi går i gang. Vi skylder at efterleve reglerne. Norsk udviklet sikkerhedskoncept skal sikre, at medarbejderne i ESVAGT holder øje med egen sikkerhed og kollegaernes. Tidligere i år tog nogle ledende medarbejdere og besætningsmedlemmer fra ESVAGT på kursus i bedre sikkerhed gennem kollegial omtanke hos StatoilHydro i Norge. Efterfølgende kom de tilbage og konstaterede, at lige netop det kursus havde relevans for rederiets øvrige medarbejdere og nu har hele ESVAGT taget programmet til sig: - StatoilHydro har gennem et års analyse af arbejdsulykker erfaret, at man ved brug af menneskelige barrierer kan forhindre mange af ulykkerne. At man ved at tage sig af hinanden og drage omsorg for hinandens sikkerhed kan få en mere sikker arbejdsplads. StatoilHydro har efterfølgende brugt analyserne til at sammensætte et program, der skal give bedre sikkerhed, siger Steffen Rudbech, HSEQ Manager i ESVAGT. ESVAGT har derfor fået StatoilHydro til at arrangere kurset på dansk grund, og alle ESVAGT-ansatte har af tre omgange været inviteret på Esbjerg Højskole, hvor StatoilHydro stod for oplæg og øvelser og forklarede om programmets succes i Norge. - Vi har modificeret kurset og programmet lidt, så det passer til os, siger Steffen Rudbech: - Men det var vigtigt for os, at det var StatoilHydro, der stod for det. Vi har dels et signal at sende til StatoilHydro, som vi aktuelt arbejder for med otte skibe, og dels til medarbejderne om, at det her prioriterer vi så højt, at vi får StatoilHydro hertil for at gennemføre kurset, siger han. Programmet er implementeret for bedre sikkerhed og skal supplere de øvrige kampagner, ESVAGT kører. Det vil blandt andet ske gennem ugerapporter, hvor HSEQ-afdelingen vil sende eksempler på kollegial omtanke eller mangel på samme ud til skibene. - Det handler om at vise, hvornår det virker og ikke virker. Det kan være både i det store og det små. Det handler om at få det ind på rygraden, siger Steffen Rudbech. Dialog: - Det er vigtigt med åben dialog på alle niveauer. En kok skal kunne sige til en kaptajn, at der er et problem og blive hørt. Fra toppen skal det signaleres og efterleves, at man vil det her og give respons på det, der kommer. Risikovurdering: - Det er ligesom i trafikken, hvor man hele tiden foretager en løbende risikovurdering. Hvad sker der nu, hvad laver ham i den Opel og så videre. Vi har en plan for, hvordan vi gør det her men tingene kan ændre sig. Der skal den løbende risikovurdering følge med. Hvis det blæser op, bliver mørkt, hvis nogle andre kommer og arbejder ved siden af os alle de faktorer, der gør, at planerne kan ændres, skal løbende risikovurderes. Omtanke: - Det med den gensidige omsorg ligger ikke rigtigt til søfolk. Vi går ikke og pusler om hinanden og siger hov, du ser da lidt skidt ud. Det ligger ikke i jargonen. Men det skal det til. Det er i orden at sige til hinanden, at man er usikker på noget eller bekymret over måden, tingene gøres på - at sige fra på andres vegne. Det er vigtigt, at man respekterer den omsorg, der ligger i at tage sig af hinanden. Også selv om man er sømand! 3
Ny fast rescue boat er en succes Fakta FRB 15C har dobbelt af alt Den nyudviklede FRB 15C er faktisk flere både i en. Hver enkelt båd har dobbelt op på det hele motor, elektrisk system, tanke og tuber, eksempelvis for at sikre, at man altid kan levere varen, også hvis det ene system skulle sætte ud. Desuden er bådene udstyret med de bedste stole og det skarpeste indenfor elektronik, for eksempel plotter, elektronisk søkort og en AIS, som er et automatisk identifikationssystem. Det betyder, at moderskibet og FRB en altid kan finde hinanden også uden radar, og at helikoptere kan se og identificere båden. Bådene er produceret i Danmark hos forskellige af rederiets underleverandører. ESVAGT s nye FRB 15C er lige det, der er brug for. Gode erfaringer med den første båd efter et halvt års drift. - Det er som at vandre i uberørt sne, når man udvikler den slags selv. Men det ser ud til, at vi har ramt plet. Sådan siger Ole Ditlev Nielsen, COO, om den nyudviklede fast rescue boat, ESVAGT FRB 15C. Båden har nu været i drift siden foråret, og erfaringerne har vist sig rigtig gode: - Den er, som den skal være og gør det, vi vil have den til. Vi udvikler hele tiden på den i forhold til de næste, men det ser ud til, at vi har ramt det helt godt fra starten, siger Ole Ditlev Nielsen. FRB 15C er den 4. generation af fast rescue boats. Siden 1992 har ESVAGT udviklet sine egne både, og det er alle de erfaringer, der nu opgraderes i 15C: - Vi har valgt at udvikle egne både ud fra den filosofi, at det er vores erfaringer gennem tiden, der skal sikre os de optimale både. Det er en meget ressourcekrævende opgave at udvikle sine egne både, men vi har så specifikke behov, at vi har valgt at gøre det selv. Nu har vi så også en båd, der passer helt perfekt til det arbejde, vi udfører i Nordsøen, siger Ole Ditlev Nielsen. De første er som sagt leveret, og de næste er på vej. I alt skal der i den første serie produceres ti styk, og fremover skal alle nye ESVAGT standby skibe udstyres med en FRB 15C. Fin øvelse med Mærsk Olie og Gas ESVAGT deltog i Mærsk Olie og Gas årlige oliespildsøvelse i begyndelsen af september. Øvelsen har flere formål - blandt andet at styrke samarbejdet, træne og vedligeholde mandskabets kompetencer i at løse en opgave, man ikke udfører ret tit samt at bevise over for Mærsk Olie og Gas, at man som leverandør nu også kan det, man påstår. Og alle tre dele gik fint for ESVAGT, siger John Mejer, operationschef i ESVAGT: - Det er en del af kontrakten, at vi årligt skal bevise, at vi kan gøre det, Mærsk har hyret os ind til. Vejret var dårligt på dagen, så nogle af øvelserne kunne ikke gennemføres. Men de øvelser, vi kunne deltage i, gik rigtig fint, siger han: - Det var selvfølgelig godt i forhold til kunden, men også for os som medarbejdere. Øvelsen er med til at holde os opdaterede og skarpe, siger John Mejer. 4
Ultradetaljerede modelskibe vist frem ESVAGT var sponsor for sommerens store modelskibstræf for offshoreskibsmodeller. Når ESVAGT bestiller en ny båd på et værft i Singapore eller Spanien, kan det godt tage et år, før skibet er leveret. Men de modelbyggere, som kopierer bådene i miniformat, kan nemt bruge mellem tre og fem år til at producere de samme skibe. Men så står de også som nøjagtige kopier af originalerne skaleret ned i størrelse, men sandelig ikke i detaljeringsgrad. Er der 12 bolte på en del på virkelighedens skib, så er der også 12 bolte på miniatureudgavens også om de så er få millimeter brede. ESVAGT og Maersk Supply var hovedsponsorer for den modelskibsmesse, som International OSV Society gennemførte på havnen i Esbjerg en weekend i sommer. OSV Society gør ikke i alle mulige slags skibe det er offshoreskibe, der tæller, og det var derfor, ESVAGT gerne ville bidrage, siger Lars Christian Zøhner-Andersen: - Messen samler modelskibsbyggere fra hele verden, og det var en fin anledning for os til at gøre opmærksom på os selv i byen. Samtidig var det en god mulighed for at give medarbejderne mulighed for at vise deres familier mini-udgaver af de skibe, hvorpå de er om bord. Der var mange skibsmodeller, også ESVAGT-skibe, og når man nu ikke så nemt kan have sine børn eller ægtefælle med på arbejde på Nordsøen, kunne man her få en snak om, hvad arbejdet går ud på - og det var der mange, der benyttede sig af, siger Lars Christian Zøhner-Andersen. Messen havde besøg af cirka 3.000 gæster. Esvagt Beta viste fanen i Stavanger ESVAGT fik stor eksponering for de norske kunder ved at lægge Esvagt Beta ved kajen i Stavangers svar på Nyhavn. ESVAGT valgte en anden kurs end tidligere, da man deltog i ONS 2008 i Stavanger. ONS, som står for Offshore Northern Seas, er en årlig messe, der på skift finder sted i Stavanger og Aberdeen, og ligeledes er en af de vigtige messer til kunderelationer og nye kontakter indenfor offshoreindustrien. ESVAGT plejer at deltage på messen med en stand, men i år havde man valgt at gøre det hele lidt anderledes: - Vi ville gerne markere vores store engagement på det norske marked på en lidt anden måde. Så vi sejlede Esvagt Beta derop for at have bedre mulighed for at demonstrere, hvad vi kan, siger Ole Ditlev Nielsen, COO i ESVAGT. Ombord på turen til Norge var kunder og bestyrelsesmedlemmer inviterede, og Esvagt Beta ankrede op i Strandkaien i Stavanger. - Det er Stavangers svar på Nyhavn, så vi fik en rigtig fin eksponering. Og vi havde mange besøgende og fin respons på det seminar, vi indbød til, og vi fik vist vores nye fast rescue boat ESVAGT FRB15C frem. Besætningen gjorde en stor indsats under besøget, der viste os, at vi er ved at være godt kendt i Norge. Det norske marked er vigtigt for os vi har aktuelt 13 underskrevne kontrakter i Norge, og det skal man sætte i forhold til vores ti skibe i Danmark. Så det var rigtig fint, at vi fik vist flaget i Norge, siger Ole Ditlev Nielsen. 5
Medarbejdere Ovin H. Carlsson Managing Director Nick Vejlgaard Ørskov HR Manager Steffen Rudbech Nielsen HSEQ Manager Jesper Nielsen HSEQ Assistent Peter Lykke-Kjeldsen Chief Financial Officer Claus Carlsen Financial Controller Tatiana T. Madsen Bogholder Hanne Moberg Bogholder Randi Winther Jensen Finance Trainee Anette Sørensen Sekretær Aase Jessen Receptionist Lars Hedager Receptionist Olavur Olsen IT Manager Ole Ditlev Nielsen Chief Operations Officer John P. Mejer Operations Manager Hans Elker Hansen Marine Superintendent Viggo Hvidberg Project Manager - Operation Jens Bargisen Lønningsbogholder 6
Ib Hansen General Manager - Chartering Carsten Nordahl Pagh Chartering/Operations Assistant Manager Hans Richard Pedersen Fleet Personnel Manager Kenneth Holst Fleet Personnel Officer Helle Vind Sørensen Fleet Personnel Officer Christina Hald-Andersen Fleet Personnel Officer Kristian Ole Jakobsen Chief Technical Officer Dan Normann Christensen Project Manager - Technical Jes-Peter Bill Senior Superintendent Engineer Bjørn Viig Fleet Group Manager Technical Kim Roesdahl Petersen Fleet Manager Technical Henrik Backs Supply Chain Manager Jette Steenholdt Indkøber Michael Rønn Indkøber Bjarne Mikkelsen Service & Logistic Manager Jørgen Harbo Logistik Pauli Magnussen Logistik Leif Nielsen Repair/maintenance Harry B. Larsen Repair/maintenance Lars Olav Hansen Repair/maintenance Lars Peter Mortensen New Building Manager Technical, Singapore Paul Martin Taylor General Manager, Aberdeen 7
Sundheden hos ESVAGTs ansatte leverer tal og data til forskning Forsker Lulu Hjarnø er i gang med et omfattende kortlægningsarbejde af ESVAGT ansattes helbred og trivsel. Forskningen skal ende med en drejebog for sundhed til søs. Fra nu af og et år frem vil cirka 260 ESVAGTmedarbejdere blive bedt om at se sig selv i spejlet og spørge: Hvordan går det egentligt? Det er de 260 medarbejdere, som det seneste år har deltaget i den første, systematiske kortlægning af sundhed og trivsel blandt ESVAGT-ansatte nogensinde. En undersøgelse, som netop er færdig med første del, og som nu går i gang med del to. - Målet er at spørge de samme mennesker med et års interval, så vi kan se, om der er sket en udvikling for den enkeltes sundhed og trivsel, siger Lulu Hjarnø, forsker ved Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed på Syddansk Universitet. De sidste resultater er knap kommet ind, så det er for tidligt at sige noget om sundhedstilstanden på ESVAGTs ansatte lige nu. Men tendenser er der da: - Der er eksempelvis en overrepræsentation af rygere i den her branche. Så rygestopkurser har været meget efterspurgte. Men den slags kurser, som der jo tilbydes masser af til lands, har været meget vanskelige at få til at fungere til søs. For søfolk har så forskellige vagter, at et gruppeforløb slet ikke dur. Derfor skal vi splitte det ud i individuelle forløb efter en model, som tilbydes gennem Søfartens Arbejdsmiljøråd, siger Lulu Hjarnø. Undersøgelse klar i 2010 - Dernæst kan vi se, at mange er ganske bevidste om deres livsstil. Også dem, der lever usundt. De ved godt, at deres livsstil ikke ligefrem gør det nemmere at bestige trapperne i hverdagen, men motivationen til en anden livsstil kan være svær at mobilisere i dagligdagen, siger Lulu Hjarnø. Følger man tidsplanen, vil man ved foråret 2010 stå klar med en drejebog til, hvordan man sikrer sundhed til søs. - Det er længe efter, de første undersøgelser blev indledt i 2007. Men man kan vanskeligt gennemføre undersøgelsen hurtigere, når materialet, man forsker i, er til søs halvdelen af tiden, pointerer Lulu Hjarnø. Dernæst står det allerede nu klart, at det langt fra er så ligetil at overføre sundhed og trivselstiltag fra land til vand: - Der er mange forhindringer, kan vi se allerede. Eksempelvis er forsyningerne ikke altid de bedste, hvilket gør det vanskeligt at spise sundt, og lange perioder til søs er en udfordring for friskheden af produkterne, siger hun: - Et problem omkring trivslen kan eksempelvis være den liste af ting, der skal ordnes, når man kommer hjem. Nogle medarbejdere har fortalt, at det med e-mail på skibene ikke kun er et plus for nu kan konen sende manden listen, mens han er på søen. Og det stresser, siger Lulu Hjarnø. Hun giver dog lidt håb med på vejen: - Men det er da problemer, der kan løses, tror jeg. Vi søger at kortlægge, hvad det er, der er galt, og hvordan man så kan ændre på det. Vi håber at stå med en kogebog til, hvordan man sikrer en sund hverdag og en god trivsel blandt medarbejderne, siger Lulu Hjarnø. Fakta Her er din sundhedsprofil Hver medarbejder, som deltager i projektet, får en individuel sundhedsprofil. Den indeholder dels en fysiologisk undersøgelse måling af kolesteroltal, blodsukker, kondital, fedtprocent og blodsukker samt en motiverende samtale. Sundhedsprofilen danner grundlag for en personlig handleplan. Undersøgelsen kan blive et ph.d.-projekt Lulu Hjarnøs arbejde med at kortlægge ESVAGTs sundhedstilstand og trivsel kan blive omdannet til et ph.d.-projekt. Aktuelt har Lulu Hjarnø ansøgt Syddansk Universitet om, at projektet godkendes som et ph.d.-projekt. En ph.d. er kort fortalt en særligt underbygget og videnskabelig opbygget undersøgelse, som får karakter af videnskab. En ph.d. tager tre år. 8
Sund mad-kurser en succes ESVAGTs kokke og assistenter med madansvar har udvist stor interesse for de sund mad-kurser, der skal sikre sund, nærende og veltilberedt mad om bord på skibene. Kurset har været målrettet kokke, men bliver nu ligeledes skræddersyet til assistenterne: - Kokke og assistenter er nogle af dem, der skal viderebringe det gode budskab. De står for 100 procent af kosten for søfolkene ombord, og kan derfor gøre en positiv forskel, siger Lulu Hjarnø: - Kokkene står ofte i et dilemma. En del af mandskabet vil gerne spise traditionelt, en anden del vil gerne spise mere grønt og sundt. Tricket er at lære kokkene, at man sagtens kan få en bøf med sovs og kartofler uden at det er usundt. Det behøver ikke være salat med skaldyr det hele, siger Lulu Hjarnø. Kim Cleverly tilbereder sund mad om bord på skifteskibet Esvagt Beta Safety Coachen har kulturen med Tre såkaldte safety coaches skal optimere sikkerheden på skibene og lære nye medarbejdere at gøre tingene efter ESVAGTS forskrifter. ESVAGTS store vækst gennem de senere år har betydet, at virksomheden har fået rigtig mange nye medarbejdere. Mængden af nye kolleger har været så stor, at man ikke altid har nået at give medarbejderne den dybere oplæring i, hvad det vil sige at arbejde i ESVAGT. Det skal tre såkaldte safety coaches nu lave om på: - Jobfunktionen har de nye kolleger styr på, men hele omfanget af ESVAGTs procedurer og arbejdsmetoder har der ikke altid været tid til at lære i dybden, siger safety coach Henrik Madsen: - På land sikrer HSEQ-afdelingen, at vi følger reglerne og forskrifterne. Vi skal ud på skibene og sikre, at det også sker der, siger han. Stor erfaring ESVAGT har haft safety coach funktionen gennem flere år. Men den opgraderede indsats, som Henning Mærsk Jensen, Jens Aage Fjordside og Henrik Madsen i fællesskab skal levere, vil øge opmærksomheden på sikkerhedsaspektet forbundet med et job hos ESVAGT: - Vi skal vise, hvordan kulturen er i ESVAGT. Vi har i gennemsnit næsten ti års erfaring i at arbejde hos ESVAGT, og vi kender huset og normerne. De mange nye folk har andre normer og metoder, og det er ikke altid muligt for de gamle ESVAGT-folk at bruge tiden på at vise de nye vores måde. De administrative opgaver på skibene er også steget markant, så der er mindre tid. Der træder vi til og aflaster i oplæringen, siger Henrik Madsen. Følg proceduren De tre safety coaches trækker også på deres erfaring fra at føre intern audit på drift og sikkerhed om bord på skibene. Et fokusområde bliver at sikre, at man gennemfører de procedurer, der har vist sig at give den sikreste arbejdsproces: - Vi har en masse procedurer for, hvordan man som ESVAGT-ansat gør, når man for eksempel skal arbejde i en mast, hænge over siden på et skib eller skal arbejde i et lukket rum. Det er procedurer, vi skal følge, fordi de har vist sig at give færrest ulykker. Med så mange nye folk er der risiko for, at nogle af vore procedurer ikke overholdes, siger Henrik Madsen, som også nævner arbejdet med FRB erne som et indsatsområde. Safety coachene skal undervise og sparre med besætningen og sikre, at de gode metoder kan blive bredt ud: - Er der folk på et skib, som har fundet en rigtig god løsning på et problem, så er der jo ingen grund til, at et andet skib skal opfinde den samme dybe tallerken. Vi skal være med til at indsamle de gode løsninger og få bredt dem ud til de andre skibe, siger Henrik Madsen. 9
godt, siger John V. Sørensen. Reddet op fra havn Et andet eksempel på ESVAGT-ansattes snarrådighed finder man på Færøerne, hvor 1. stmd. Jóannis J. Hansen, Esvagt Don, bor. I august kørte en 17 år gammel dreng sin bil i havnen ved byen Sørvág. Jóannis og en ven så ulykken og fik fat i en båd, som de brugte til at samle den nødstedte op med. Da de fik ham om bord, var der ingen vejrtrækning og meget svag puls. Personen var stærkt underkølet efter 15-20 min. i søen hans legemstemperatur var 29 grader. Joánnis gik i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt, og snart efter kunne personen trække vejret ved egen hjælp. ESVAGT-folk redder liv ESVAGTS ambition om at være en troværdig leverandør af sikkerhed kommer også andre end ESVAGTS kunder til gavn. Seksårig dreng, 17- og 49-årig reddet af ESVAGT-ansatte. Politibetjente er altid politifolk også uden uniform - og musikere kan finde på et omkvæd, mens de er i Føtex. Nogle professioner er ikke sådan at slå fra, bare fordi klokken siger fyraften og sådan er det åbenbart også for ESVAGTs ansatte. ESVAGT lever af at levere sikkerhed og redning og det er der mange ESVAGT-ansatte, som leverer i døgndrift. Her er tre eksempler fra sommerens løb: John V. Sørensen, skibsassistent i ESVAGT, var i sommer med sin kæreste og søn på Nymindegab Camping for at bade i deres swimmingpool. De eneste andre tilstedeværende ved poolen var en far med tre børn, hvoraf det ældste barn på seks år badede alene i børnepoolen iført korkbælte: - Uden at nogen opdagede det, havde den seksårige taget sit korkbælte af og begivet sig ud til sin far i den dybe ende af swimmingpoolen. Vi så, at faderen hev en livløs skikkelse op fra vandet og lagde ham på kanten af poolen. Både min kæreste og jeg reagerede med det samme, og da jeg så, at faderen chokeret, forgæves og magtesløst begyndte at pumpe drengen på maven, tog jeg over. Jeg konstaterede med det samme, at drengen ikke var ved bevidsthed. Hans hud og læber var blå, men efter få indblæsninger og hjertemassage kom der vand og opkast ud af drengen. Kort efter var han ved bevidsthed igen, fortæller John V. Sørensen. I mellemtiden ringede hans kæreste 112, og en halv time efter ulykken blev drengen tilset og kørt på hospitalet. - Jeg har siden fået at vide, at drengen ikke havde lidt iltmangel og heller ikke fået trykkede eller brækkede ribben. Drengen, som jeg nu ved, hedder Lasse, blev behandlet for lungebetændelse og har det efter sigende Redningsaktion mellem Esbjerg og Fanø Ligeledes i august kom medarbejdere fra STMS på opgave i at redde menneskeliv. En 49-årig psykisk syg mand, som politiet havde efterlyst, blev fundet i god behold ved færgelejet i Nordby på Fanø. Her fulgte den lokale nærbetjent den 49-årige mand om bord på færgen, men her ville han ikke være og midt mellem Fanø og Esbjerg slap den 49-årige fri af betjenten og sprang over bord. Fanø-betjenten hoppede efter for at redde manden. Over kanal 12 hørte instruktør John Lykke Eriksen fra STMS, at Esvagt Beta spurgte havnen, om det var en øvelse og da det blev afkræftet, skyndte John Lykke Eriksen sig sammen med en mekaniker fra Kent Noer at sætte kurs mod Fanø: - Da jeg kom over i sejlrenden på Fanøsiden, kunne jeg se to personer i vandet ikke så langt fra Sønderho. Færgen sejlede hurtig over til de to, men den syge 49-årige ville ikke op i båden. Vi måtte berolige ham, inden vi kunne bjerge ham op af vandet, siger John Lykke Eriksen. Herefter sejlede John Lykke Eriksen den syge mand til Esbjerg, hvor manden blev modtaget af Falck og Politi. Betjenten blev af Sønderho sejlet tilbage til Fanø. ESVAGT glæder sig Fra ESVAGTS side er der stolthed og glæde over at have personale, som udviser resolut dømmekraft og handler til hjælp for andre: - Det er meget positivt at erfare, at den førstehjælp, vi har lært og øver så meget med, tages i anvendelse, når der er behov for det. Og når det får så lykkelig en udgang som tilfældene var, er der virkelig grund til at glæde sig over det, siger HSEQ Manager, Steffen Rudbech Nielsen. 10
Fakta Med HUET har STMS aktuelt 34 kurser at tilbyde, og der gennemføres undervisning for cirka 2.000 kursister hvert år. STMS har primært offshoreindustrien som kunder. Desuden underviser man i sikkerhed for redningsvæsen og skibsfart. Helikoptersimulator giver travlhed hos STMS Siden sommerferien har man kunnet få en dukkert i professionelt øjemed i Svømmestadion Danmark, hvor STMS har gennemført kurser med HUET-simulatoren. Og det er der rigtig mange, der har fået. Investeringen i en HUET-simulator har givet STMS øget kursusaktivitet. HUET en, som benyttes til lovpligtig træning forud for en tur med helikopter til platformene i Nordsøen, er fast installeret i svømmehallen ved Svømmestadion Danmark. Og det har STMS også været stort set lige siden, fortæller Eigil Jensen, direktør og kursuschef i STMS: - Det har givet os meget at lave med stort set fuldt hold siden opstarten med HUET i juli. Der har været 170 mand igennem kurset allerede, siger Eigil Jensen. STMS gennemfører HUET-kurser hver fredag, og den øgede aktivitet betyder nu, at man har ansat yderligere to instruktører: - Vi investerede i HUET en for at undgå at falde bagud i forhold til konkurrenternes kursustilbud. Det har vist sig at være et godt tiltag, hvor vi har fået udvidet kundekredsen og fået øgede aktiviteter. Det betyder, at vi kan ansætte yderligere to mand, så vi går fra ni til elleve medarbejdere, siger Eigil Jensen. Det er blandt andet ESVAGTs øgede aktiviteter, der giver øget travlhed hos STMS, men ESVAGTs kursusbehov udgør blot 20 procent af omsætningen hos STMS. Der er mange andre kursister også: - Særligt vindmølleindustrien er aktive hos os, og vi kan godt mærke, at Horns Rev 2 giver os øgede aktiviteter, siger Eigil Jensen. STMS udvider flåden - med en bus Det plejer at dreje sig om millioner, når ESVAGT udvider flåden men ESVAGTs kursusvirksomhed, STMS, har valgt en noget billigere model. Man har købt en bus: - Vi har købt bussen for at imødekomme kundernes ønsker om at købe en total servicepakke hos os. Det er ikke bare kurserne, de går efter, men også transport og overnatning og noget fornuftigt at tage sig til i fritiden. De søger nøglefærdige løsninger, siger Eigil Jensen: - En kursist fra Norge eller Philipinerne, som er på kursus fra 8 til 16 og bagefter ikke har andet end hotelværelset i en fremmed by at forholde sig til, skal have lidt ekstra. Ofte er de kursusforløb, vi kører, en af de få gange, hvor medarbejdere fra forskellige besætninger i den samme virksomhed er samlet. Så vil de gerne benytte lejligheden til at arrangere noget socialt og lidt spisning den slags, der gør hele kursusforløbet til en god oplevelse, siger Eigil Jensen. Skibsførerseminar skal sikre kvaliteten ESVAGT har gennemført en ny runde med skibsførerseminarer. Det sker for at sikre, at kvaliteten i arbejdet holder den standard, man ønsker og for at få delt ud af hinandens erfaringer, siger COO Ole Ditlev Nielsen: - Seminarerne samler skibsførernes tilbagemeldinger og erfaringer, som så gennem samarbejdet med en tværfaglig gruppe skal sikre kvaliteten på skibene i ESVAGT. Det medvirker til at sikre, at vi har det rette fokus dels på, hvad vi er gode til og skal blive bedre til og dels til at fastholde skibsførerens rolle som den, der eksempelvis skal prioritere uddannelse og træning, siger Ole Ditlev Nielsen. 11
Nyansættelser Dan Normann Christensen, 51 år, er ansat den 13. august 2008 som Project Manager Technical. Dan kommer fra Mærsk Olie og Gas AS og tidligere Maersk Ship Design og er uddannet skibsingeniør. Øvrig erfaring fra dansk industri indenfor funktioner som ledelse, konstruktion, udvikling og rådgivning. Specielle interesser inden for skibsdesign, projekt- og kreativitetsledelse. Har deltaget i skibsprojekter som container-, krydstogt-, orlogs- og køleskibe, fiskefartøjer og færger. Bor i Kolding sammen med Annette. Har to sønner på 19 og 23. Fritidsinteresser er sejlsport, skisport og bordtennis. Hanne Moberg, model 1961, er pr. 1. oktober 2008 ansat i økonomiafdelingen som bogholder. Hanne kommer oprindeligt fra Odense men flyttede til Esbjerg i 1988 efter at have mødt en esbjergenser. De seneste 6 år har Hanne været ansat i bogholderiet hos SYD ENERGI A/S. Hanne bor i Esbjerg sammen med Per. Fritiden bruges bl.a. på skiture i Østrig og kanoture på Gudenåen. Desuden er hun uddannet som TKZ-zoneterapeut, og når tiden tillader det, bliver der også spillet lidt golf. Hans Elker Hansen er i 1988 uddannet som skibsfører fra Sjómansskúlanum (Navigationskolen) i Torshavn. Fra 1988 til 1989 bankelev i Sjóvinnubankin i Torshavn, hvor han arbejdede indtil sommeren 1991. Derefter blev Hans ansat ved A.P. Møller som styrmand, hvor han sejlede frem til 1997. Ved Maersk Ship Design a/s var han ansat som superintendent med nybygninger, indtil han blev ansat hos ESVAGT i 2008. Hans er gift med Anna Maria og har en søn på 21 år og bor i Munkebo på Fyn, hvor fritiden går med formandskab i den lokale fodboldklub samt med at lave små hjemmesider. Jesper Nielsen, 39 år, er pr. 1. maj 2008 ansat som HSEQ-assistent. Jesper er oprindeligt handelssuddannet og har gennem 10 år været ansat som sælger hos Viking Life-Saving Equipment. De sidste 5 år har Jesper dog arbejdet som rådgiver i sikkerhed og arbejdsmiljø for danske fiskere. Jesper bor i Oksbøl, er gift med Kirsten og har en søn og en datter. Fritiden går med lystfiskeri, kajakroning, madlavning og bøger - og så selvfølgelig familie og venner. Kim Roesdahl Petersen er 45 år og ansat i ESVAGT pr. 1. november 2008. Kim er uddannet maskinmester. Han har siden 1983 og frem til nu arbejdet for DFDS - først en årrække til søs som maskinmester/chef efterfulgt af et par år som driftsinspektør på rederiets hovedkontor i København. Privat bor Kim sammen med Helle, som er uddannet køkkenleder og har sit arbejde på et lokalt plejehjem. Sammen har de en datter Malene på 15, som netop nu går i 9. klasse på Højer Design Efterskole. Kim bor i Åstrup, et lille lokalsamfund 4 km fra Haderslev, i et ældre hus fra 1911, som han har brugt en del tid på at istandsætte. Det er dog blevet for stort og derfor sat til salg. Kim og Helle agter at bygge et nyt og mindre vedligeholdelseskrævende hus i Årøsund ved Lillebælt, hvor de har købt grund. Fritiden bruger de gerne på at campere i ind- og udland. Søfolk med på messe ESVAGT havde inviteret søfolk såvel som administrationsfolk med på den store maritime messe i Hamborg. Det var med ønsket om at få flere øjne på sagerne, at ESVAGT i september deltog i SMM den store, maritime messe i Hamborg med både administrativt personale samt søfolk. - Messen er verdens største af sin art, og der er rigtig mange spændende ting at se på. Vi havde i år valgt at invitere alle søfolk med til et todages besøg på messen, fordi vi skal have flere øjne på tingene. Det er altid godt at have dem, der skal arbejde med tingene i praksis, med til at vurdere de nye produkter, siger John Mejer, Operationschef i ESVAGT. I alt var ESVAGT på messen med ti medarbejdere i to dage, og der var mange spændende og nyudviklede ting at se: - Det er en enorm udstilling. Der er motorer i flere etager opstillet i hallerne. Der er alt, hvad man kan forestille sig, og en del, man ikke aner, hvad skal bruges til. Meget af det er noget, vi ryster på hovedet af, men som andre jo kan have brug for - eksempelvis en robot, der kan vaske og male lastrum. Vi har ikke et eneste lastrum, der er stort nok til robotten, så det er i en helt anden skala end det, vi opererer i. Så har messen en del af det, der kunne være lækkert at have eksempelvis et brolayout i mahogni men som vi nok ikke skal regne med at se på ESVAGTs skibe. Og så er der det, vi kan bruge og som vi kommer på messen for at se. Eksempelvis skal vi nu have kigget på vores AMOS-programmer og vores davider, siger John Mejer. ESVAGT-NYT UDGIVES AF: ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Tlf.: 33 98 77 00 Fax: 33 98 77 05 E-mail: mail@esvagt.dk Website: www.esvagt.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Anette Sørensen TEKST: Sune Falther LAYOUT: Huset G TRYK: Tarm Bogtryk A/S