Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020



Relaterede dokumenter
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Det grafiske overblik

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Spørgsmål og svar om den nye skole

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Ressourcetildelingsmodel

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Spørgsmål og svar om den nye skole

Principper(Revideret efterår 2013)

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014

Høringssvar: Skolestrukturanalyse Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Princip for undervisningens organisering:

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Folkeskolereformen i København

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Tidligere fremmedsprog

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Principper: Forældresamarbejdet

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Åvangsskolen CVR: Høringssvar vedr. undervisningstimetal 0.-3.kl.

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Spørgsmål og svar om den nye skole

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Understøttende undervisning

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Skolereform din og min skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Grønnevang Skole SFO og Klub

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Brug af 16b på Kildedamsskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Til folkeskoler, kommuner og amter

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Principper. for. undervisningens. organisering

Praktikstedsbeskrivelse

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Princip for Undervisningens organisering

215 Planlægning og forældresamarbejde

Fremtidens folkeskole Udviklingsplan for

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Notat om børnehaveklasselederne

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Godkendelse af 2. behandling af indførelse af samfundsfag i 7. klasse

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Høringssvar modtaget Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Den Sammenhængende Skoledag

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Til Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune

Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolebestyrelsen på Egelundskolen har d drøftet de fire modeller for skoleindskrivning og fordeling af basisdansk hold i skoleåret 2017/18.

Egelundskolen. Børn, Kultur og Velfærd Skoler og Uddannelse Att.: Alice Christensen. Høringssvar fra Egelundskolen vedr. elev- og klassetalsagen 16/17

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Principper for Furesø Fritidsordning

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Beskrivelse af ressourcetildelingsmodeller på skoleområdet gældende fra 1. august 2014

Transkript:

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 På Blåvandshuk Skole har vi i MEDdvalget, Skolebestyrelsen samt ved skolebestyrelsens årsberetning indgående drøftet Børn og Undervisningsudvalgets principbeslutning på de 3 områder, der er vigtige dele i Skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020. Drøftelserne danner baggrund for dette høringssvar. Journalnr. Dok. nr. 554037 Sagsnr. I det følgende redegøres kort for Blåvandshuk Skoles synspunkter på punkt 1 Strukturen omkring overbygningsskolernes skoledistrikter, samt punkt 2 7. klasses fremtidige placering i skoleudviklingsplanen. Derefter følger et mere omfattende og uddybende høringssvar omkring Helhedsskolen. Dette område har optaget os mest og derfor fyldt mest i drøftelserne både blandt forældre i skolebestyrelsen og i personalegruppen. Vedr. punkt 1 om skoledistrikter I forhold til punkt 1 om ændring af skoledistrikter for overbygningselever hilser Blåvandshuk Skole det velkomment at flytte skoledistriktet for overbygningseleverne fra Billum Skole til Blåvandshuk Skole. I skoleåret 08-09 har alle elever fra Billum valgt at fortsætte deres skolegang på Blåvandshuk Skole, og dette gælder også for skoleåret 09-10. Som en konsekvens af dette har vi allerede etableret et formaliseret samarbejde på alle niveauer dvs. mellem skolebestyrelserne, blandt afgivende og modtagende lærere, på ledelsesniveau og blandt eleverne med det formål at sikre så god en overgang som muligt. Vedr. punkt 2 om 7. klassernes fremtidige placering Vi hilser det meget velkomment, at 7. klasserne kommer til at høre til på overbygningsskolen. Det vil give Blåvandshuk Skole mulighed for et samlet skoleforløb for alle overbygningseleverne. I forvejen har vi etableret et udskolingsteam, der i øjeblikket rummer 7.-10. årgang. Lærerne, der er tilknyttet udskolingsteamet, arbejder udelukkende med fagene i overbygningen. Vi sørger for opkvalificering gennem efteruddannelse i linjefag og relevante kurser, derfor er lærerne specialiserede til at løfte opgave omkring forløbet i udskolingen. Målet med teamsamarbejdet omkring udskolingen er at videreudvikle et i for-

vejen stærkt fagligt miljø og et sammenhængende undervisningsforløb fra 7.- 9. klasse. Nogle forældre og elever fra Billum vælger allerede nu at skifte inden 8. klasse, fordi de ønsker, at deres børn skal opleve sammenhængen i fagrækken i overbygningen. Som overbygningsskole med et vist volumen i elevantal har vi mulighed for at tilbyde et kvalificeret udskolingsforløb både, når det gælder det faglige niveau, muligheden for etablering af gode sociale relationer blandt eleverne og udnytte mulighed for holddeling m.m. i undervisningen. I den offentlige debat fremføres ofte det synspunkt, at en flytning af 7. klasserne er første skridt på vejen til at lukke de små skoler. Et andet synspunkt er, at det at aflevere 7. klasserne til overbygningsskolen kan give mulighed for at dyrke en faglig og pædagogisk specialisering og profilering inden for indskolingen og på mellemtrinnet på de små skoler. Det kan i virkeligheden aflaste, at den lille skole ikke behøver at bekymre sig om at kunne dække f.eks. fagene fysik/kemi, tysk, biologi og geografi m.m. fagligt forsvarligt. Dette synspunkt og argument er fraværende i debatten. Et andet argument, der har været fremført, handler om, at det er mere trygt for eleverne at være i nærmiljøet. Vores opfattelse er, at hvis man har etableret et godt samarbejde omkring overgangen, så trives eleverne med at komme i sammenhænge, hvor der er mange kammerater at vælge imellem. Nye voksne giver andre udfordringer og nye muligheder for eleverne. Vedr. punkt 3 Helhedsskole På Blåvandshuk Skole giver forslaget om Helhedsskole anledning til stor bekymring både i forældregruppen, i skolebestyrelsen og blandt medarbejderne. Samlet set er forslaget efter vores opfattelse mangelfuldt og ikke grundigt nok bearbejdet. Det gælder især de økonomiske konsekvenser, som gennemførelsen af forslaget i sin nuværende form vil få for både skolegangen i indskolingen og SFO-en, samt de konsekvenser en forhøjelse af timetallet i indskolingen vil betyde for timetallet for eleverne på mellemtrinnet og i overbygningen. For at forstå baggrunden for argumenterne i det flg. er det vigtigt at vide, at SFO-en og skolen ikke deler lokaler og dermed udgør samme fysiske rammer for eleverne. Der er altså et tydeligt skifte mellem det at gå i skole og det at være i Miniklub (Blåvandshuk Skoles SFO). Men skole og SFO- samt fritidstilbuddet Samuelsgården udgør en helhed alligevel, fordi bygningerne ligger tæt placeret. Vi er af den opfattelse, at Model A grundlæggende mangler flg.: 1. en mere præcis eller konkret målsætning for helhedsskolen, 2. en beskrivelse af helhedsskolen i sammenhæng med SFO-tilbuddet, 3. at beskrivelsen i afsnittet om fleksibilitet gøres tydelig i forhold til, at der er tale om, at begge både pædagogen og læreren er til stede samtidig i et fastlagt dagligt timetal i indskolingen, 4. en konsekvensberegning af skolernes samlede udgifter til lærertimer både i indskoling og for de øvrige klassetrin. 2

Ad 1 Hvis man ser på den formulerede målsætning for Helhedsskolen i Model A, lever vi på Blåvandshuk Skole fuldt ud op til målene. Vi har et tæt og konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring elevernes skolestart og skolegang i det hele taget. Vi samarbejder om emner og aktiviteter og er fælles om mange ting allerede. Desuden samarbejder vi tæt omkring bekymringselever m.m. Helhed for os handler om, at vi leverer et samlet dagpleje-, børnehave-, skoleog fritidstilbud til eleverne ikke blot i indskolingen men fra 0. og til 18. år. De professionelle pædagoger, lærere og andre relevante fagfolk arbejder tæt sammen omkring alle børn, der frekventerer børnehaverne, Miniklubben, Samuelsgården og Blåvandshuk Skole. Vi vil gerne stille spørgsmålet om, hvilken pædagogisk begrundelse, der er for, at 3. klasserne ikke hører med og er en del af helhedsskolen i den foreslåede model? 3. klasserne er en del af SFO-en og hører med i indskolingsgruppen. Det vil ødelægge helheden, at de holdes udenfor. Ad 2 Vi er bekymrede for, at flere lektioner i skolen vil udtynde det pædagogiske indhold i SFO-en og i sidste ende gøre SFO-en til en ren pasningsordning. Det strider mod de intentioner, der er i en fremtidig mål- og indholdsbeskrivelse for SFO-erne, som skal være gældende fra 1. august 2009. Hos os har vi mange rigtig gode tilbud til børnene i Miniklubben, men tilbuddene forudsætter, at børnene også er til stede et vist antal timer i klubben, da tid til aktiviteterne også betyder mere kvalitet. Børnene skal have mulighed for fordybelse, hvis det skal være andet end underholdning. Færre timer til SFO-arbejdet vil reducere åbningstiden i SFO-en, og gøre det vanskeligt for SFO-en at give det kvalificerede tilbud, som Miniklubben giver i dag. Vi er uenige i de pædagogiske begrundelser, der bruges om, at der blot skal være flere legende/lærende aktiviteter i skolen til gengæld. Holdningen hos os er, at eleverne i indskolingen ikke har brug for flere timer i skolen. Vi vil gerne have, at der er tydelig forskel på skole og fritid. Ad 3 Skæver man til Esbjerg Kommune, har gentagne besparelser på området betydet, at der er få eller ingen lektioner, hvor pædagoger og lærere er sammen om undervisningen af eleverne. Der er enten pædagoger til stede eller lærere til stede. Hvis modellen vedtages, ønsker vi, at der afsættes de nødvendige resurser således, at der reelt bliver tale om, at der er flere hænder i indskolingen. Dvs. at både pædagoger og lærere er til stede samtidig i det omfang, som pædagognormeringen i model A lægger op til. 3

Ad 4 Hvis helhedsskolen indføres efter den beskrevne model, vil det for Blåvandshuk Skole betyde flg.: Indskolingen vil få tilført ca. 3½ pædagogstilling. SFO-Miniklubben vil blive reduceret med tilsvarende. De 26 lektioner vil give en underlig skæv fordeling især for børnehaveklassen med 5 lektioner i 4 dage og 6 lektioner 1 dag. Hvad er begrundelsen for det antal lektioner? Skolen skal forøge lektionstallet i indskolingen med ca. 30 lektioner om ugen. Det vil få konsekvenser for timetallet på mellemtrin og i overbygningen, hvis midlerne skal findes inden for budgettet. Hvis modellen skal gennemføres, ønsker vi en ensartet timefordeling over ugen med 5 lektioner hver dag. Vi ønsker også, at der politisk tages stilling til, om skolerne i Varde Kommune skal levere minimumstimetal eller vejledende timetal i fagene. En konsekvens af helhedsskolen, som den er beskrevet, vil være, at vi skal finde det forøgede timetal i indskolingen på mellemtrinnet eller i overbygningen. Det kan betyde, at elever i 1. og 2. klasse kommer til at gå flere timer i skole end elever på 5. og 6. klassetrin. Det stemmer dårligt overens med øgede faglige krav til skolen samt det forholdsvis dårlige uddannelsesniveau i vores region. Endvidere kan man argumentere med, at kravet om harmonisering inden for et område nemlig indskolingen som konsekvens kan betyde et meget forskelligt tilbud i timetal på mellemtrinnet på små og store skoler. Harmoniseringen på timetildelingen til skolerne blev foretaget sammen med kommunesammenlægningen, og der blev ikke på daværende tidspunkt taget højde for, at vi skulle afsætte timer til at udvide skoledagen for de mindste elever. Siden har vi været udsat for bunden opsparing i sidste omgang i 2009, hvad der svarer til knap 2 fuldtidsstillinger. Der er kun et sted at tage det fra, og det er elevernes undervisning. Vi vil gerne i dette høringssvar understrege, at vi fortsat gerne vil arbejde med at udvikle og kvalificere samarbejdet omkring indskolingseleverne og det samlede tilbud i skolen og fritiden. For os er det et kardinalpunkt, at ordlyden i forslaget omkring fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af indskolingen i forhold til kultur, traditioner og erfaringer på den enkelte skole og de enkelte områder tilgodeses samt at de gode erfaringer og udviklingspotentialet i de allerede eksisterende modeller videreudvikles og videreføres, kan tages for pålydende. Det er vigtigt, at vi mærker en aftalestyring, hvor skolen får reel mulighed for at have indflydelse på det her område. Det er endvidere vigtigt, at det øgede timetal i indskolingen ikke som konsekvens kommer til at betyde færre undervisningstimer for andre elever. Derfor bør der kigges på den timetildelingsmodel, der eksisterer i øjeblikket, hvor de store skoler kommer til at betale regningen for nu at udtrykke det på den måde. 4

Vi vil gerne give udtryk for, at det er totalt uholdbart i længden at blive ved med at koble kravet om udvikling med besparelser. Det hænger ikke sammen med Varde Kommunes personalepolitik, en anstændig behandling af medarbejderne, ledelsesgrundlaget og sidst men ikke mindst det at levere en grundydelse med god kvalitet nemlig en forsvarlig undervisning i skolen og en SFOtid, der er andet og mere en opbevaring. Samlet set efterspørger vi derfor et bedre grundlag dvs. pædagogiske begrundelser og kvalificerede økonomiske beregninger som en forudsætning for en indførelse af helhedsskolen. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen og MED-udvalget Blåvandshuk Skole Lis Solvang Skoleleder 5