KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver Workshop Peter Hobel
Forskningsspørgsmål og undersøgelsens data Hvordan anvendes skrivning som medie til læring og erkendelse i faglig samspil på hf? Undersøgelsen er gennemført som en del af FoS Jeg har fra 2010-2012 fulgt en hf-klasse i NAT og KUL Særligt fokus på 3 kursistdeltagere Kursistdeltagernes opgaver er indsamlet endvidere eksempler på skrivning i timerne Jeg har overværet over 60 timers undervisning (feltkommentarer og observationsnoter) og har interviewet kursistdeltagerne gennem forløbet 2
Instruktion: skriveordre og problemformulering En skriveordre er en speciel type skrivehandling, som lærere udfører, når de skal instruere i forbindelse med skrivning eller kursister udfører, når de skal instruere sig selv Det er en direktiv handling med et socialt mål: kursisterne positioneres/positionerer sig i forhold til, hvad der er anerkendelsesværdigt, når man skal ytre sig i faglig skrivning og læring i fag både med hensyn til form, fagligt indhold og adressivitet Kursisterne tilbydes/tilbyder sig selv bestemte mulige selvheder og en stemme 3
Skrivehandlinger - skrivningens byggesten 4 Fortælle (hvad der sker) Fremlægge (hvordan noget er) Forklare (hvorfor noget er tilfældet) Argumentere (for et kontroversielt standpunkt) Kommentere (noget, der forudsættes at være tilfældet) Instruere Skrivehandlingerne er handlinger lokalt i tekst Skrivehandlingerne kan beskrives generisk, men som ytringer aktualiseres de altid i et konkret fag med form, indhold og social brug
Match-spørgsmål Kortsvarsspørgsmål Skriveordrer i timerne KUL Hvilken slags ondskab findes? Hvorfor er den danske velfærdsmodel et problem i en globaliseret verden? NAT Hvad indeholder kulhydrater, og hvordan inddeles de? Spørgsmål, der lægger op til træning af skrivehandlinger (genreskrivning) Hvad er Grundtvigs syn på fædreland og danskhed? Find et økosystem og beskriv de biotiske og/eller abiotiske faktorer som har særlig betydning i dette system... find et dyr som er tilpasset livet i jeres økosystem og beskriv de tilpasninger dyret har. Perspektiverende spørgsmål Kan der begås statskup i Danmark i dag? Er der efter jeres mening gode grunde til at bibeholde eller afskaffe den videnskabelige hvalfangst? 5
Opgaveskrivning (KUL) - synopsis om Danskhed Hvad forstår man ved sammenhængskraft? Hvilken påvirkning har Grundtvig og Kierkegaard haft på dansk kultur? Hvilken rolle har Estrup spillet for det danske demokrati? Hvordan er det danske Demokratis opbygning? Sammenhængskraften, det som binder et folk sammen som en nation, er et flydende begreb der hele tiden er under udvikling. Det kommer til udtryk ved at se på de forskellige generationer og deres mening om hvad der binder danskerne sammen. Tidligere var sammenhængskraften i Danmark domineret af de fælles kulturelle elementer bl.a. religion, historie og traditioner. Udviklingen har ført til at det er den politiske nationalitet er dominerende nu. Tilliden til det danske system og tilliden blandt borgerne er noget der binder os sammen i dag, hvor den kulturelle nationalitet træder i baggrunden. Idet at sammenhængskraften ændre sig er det svært at spå om hvor den er på vej hen, men globaliseringens indflydelse vil være meget synlig. 6
Opgaveskrivning (NAT) - rapport om Osmose Diskussion i biologi-del I forsøg A har vandmolekylerne trængt ind gennem vellemembranen for at skabe samme koncentration udenfor cellen, som indenfor. Denne reaktion kaldes også hypoternisk fordi vandet trænger ind. His dette havde været en dyrecelle og ikke en plantecelle kunne det have resulteret i at cellen var sprunget alt efter hvor meget cellem max kan indeholde. og fra geografi-delens konklusion Undersøgelserne konkluderer med forholdsvis stor sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem Kwashiorkor tilfælde og et lands BNP. Der er garanteret også en masse andre ting, der spiller ind, men hvis man ser bort fra alt andet og kun fokuserer på de to ting, holder Teorien stik. 7
Typer af skrivning i timerne og i opgaverne - i et progressionsperspektiv Producere viden (Specialized or critical literacy.) Deklarativ viden (at-viden) Diskutere og reflektere faglig viden Dokumentere kendskab til faglig viden Anvende viden i faglige undersøgelser Reproducere og træne fagligt undersøgende arbejde Procedurel viden (hvordanviden Tilegne sig viden (Skill literacy) 8
Progression og skriverudvikling Læringsteoretisk pointe: Man har approprieret (tilegnet sig) et fag, når man kan anvende dets resurser i selvstændigt undersøgende arbejde Tilegnelsesprocessen er en stadig og rekursiv proces, hvor man arbejder sig ind i et fag (i betydningen at blive præsenteret for og sætte sig ind i dets resurser) og ud af faget (i betydningen at kunne forholde sig kritisk og ekspansivt til det og at anvende det, fx i fagligt samspil) Tilegnelsesprocessen er også rekursiv i betydningen, at den gentages, hver gang et fag skal læres på et nyt niveau/nyt domæne og hver gang et nyt fag skal læres 9
Longitudinale processer: Mette Ja, det er vel for at forstå og også huske, hvad underviserne lægger vægt på og synes er vigtigt (jeg skriver for at) huske (det faglige stof) bedre for at forbedrede mig til eksamen. Ja, men jeg synes i kulturfag, der er det jo relevant, fordi jeg har fået en meget større viden om, hvordan tingene har været, og hvordan de måske altså, det er nu, og så kan jeg jo følge med i, hvordan det så bliver, og hvordan det er, og at jeg selv bedre kan fatte, hvad der står i aviserne igen, eller hvad de siger i radioen eller tv eller sådan noget, og så at jeg måske også er i stand til at kunne snakke om det med mine venner. 10
Lone: (taler NAT-rapport om osmose) Det giver jo helt klart en større mening, at der er geografi inde over det, og det rent faktisk har noget at sige, hvor henne i verden, man bor, og hvad man har mulighed for, inden for hvilken føde man har mulighed for at få og sådan nogle ting. Så hvis det kun var kemi og biologi, så ville jeg jo fokusere på alt for det første, hvordan fedtstoffer er opbygget, og så hvad det gør ved kroppen. Og det er det! Så ville jeg jo ikke komme ind på, fordi så kunne det jo både være en dansker og en afrikaner, der var tale om, men i og med at der er tale om, at der er geografi inde over det, så giver det ligesom et billede af, at der er forskel på de to, og det har jo faktisk kun noget at gøre med, hvorhenne det kommer fra eller bor. Altså indtil for nylig, der har jeg været utilfreds med den måde, det er blevet rettet på, fordi vi laver den her samlede konklusion, og det vi skriver, skal gerne essensen af det hele en dybere mening med, at der er en sammenhæng mellem alle de tre fag, og der er ikke nogle af lærerne, der har kommenteret på de samlede konklusioner eller læst dem for den sags skyld, og det synes jeg er meget utilfredsstillende, for det er jo ligesom det, der viser, at vi har forstået, at der er en dybere mening, eller der er en sammenhæng. Men det er så det, har jeg fået, vi har fået talt om det, og jeg har fået nogle gode tilbagemeldinger på vores samlede konklusioner. 11
Daniel (om forskellen på NAT og KUL/i fjerde semester) Den måde, du skriver på, kommer jo også af indholdet og altså, du kan jo tage i et forsøg, kan du jo vise et eller anden fysisk, som du kan se nogle tal, som fortæller dig et eller andet, hvorimod i samfundsfag, så kan man sige: hvis du gør sådan her i et samfund, så vil det have den her påvirkning. Det er stadigvæk en påstand. Så kan man gå ud og lave en masse undersøgelser. Vi lavede en dag en undersøgelse, en global undersøgelse, for, hvad fanden var det, de kaldte sig, sådan et meget mærkeligt ord, men det handlede om, hvordan folk havde det i forhold til autoriteter og alle mulige andre ting, og der var rigtig mange forskellige ting, og sådan nogle undersøgelser, synes jeg er virkelig svært at forholde sig til. Jeg er aldrig blevet spurgt om at være med i sådan en undersøgelse. Altså jeg indgår ikke i den undersøgelse, og hvor mange indgår i den? Hvor reelle er de? Jeg kan ikke forholde mig til det. 12
Den didaktiske udfordring Hvordan udvikler vi skriveordrer og skriveaktiviteter i timerne, der ikke (kun) er reproducerende? Hvordan udvikler vi problemformuleringer og opgavetyper, der lægger op til anvendelse af faglig viden i undersøgende arbejde? Hvad med læreplanens krav? Hvad vil det sige at lære og at være dannet? Hvilke typer viden har kursisterne brug for? Og hvorfor? 13
Litteratur Hobel, P. (). Skriveridentitet i fagligt samspil på HF. I Krogh, E.; Christensen, T.S. og Jakobsen, K.S. (red). Elevskrivere i gymnasiet. Odense: Syddansk Universitetsforlag Hobel, P. (in review). Skriveordrer, tværfagligt samarbejde og demokratisk dannelse. Udkommer i en bog redigeret af Hildegunn Otnes på det norske forlag Fakbokforlaget i sommeren 14