Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Relaterede dokumenter
Psykolog Knud Hellborn

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Den autonome og sansende hjerne

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Barnet i udviklende fællesskaber

Emotion. Motorik. Kognition

Psykolog Knud Hellborn

VISS konference 2017

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Skovgården

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Flygtninge med handicaps og deres familier

Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Psykolog Knud Hellborn

Følelser og mentaliserende samspil

Indledning. 1. Hjernens natur

Neurosekventiel grundteori og -begreber

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Forståelse af problemskabende adfærd

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.

Fysioterapi mod stress

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Anerkendende, understøttende

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Temadag for kliniske undervisere

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Kroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens

ICDP og Mentalisering

Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt

Autisme, motivation og skolevegring

Betydning af berøring

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Skovgården

Hjernens udvikling gennem tilknytning

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Mentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist

Velkommen til workshop

Børn og traumer. METAsundhed Maj 2015

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

REGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Intro Den kognitive Børnesamtale

Spejlneuroner, kontakt og omsorg

Traumer og mentalisering

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling

Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud

Lucinahaven som Profilinstitution

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Vi har udvalgt at arbejde med disse visioner fra Tårnby kommunes visioner for SFO i 2017:

Fælles læreplaner for BVI-netværket

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Studiespørgsmål til nervesystemet

Transkript:

Emotion c Motorik Kognition Susan Hart

Susan Hart

Teoretisk forståelse c Selvagens Susan Hart Metode/ redskaber

Top-down Bottom-up Susan Hart

De 6 principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Plasticitet. Neuroner og neurale systemer er designet til at ændre sig på en brugsafhængig måde 2. Den msk hjerne er designet til at indgå i relationer 3. Hjernen er hierarkisk organiseret; sanseinput entrerer i den lavere del af hjernen 4. Hjernen udvikles på en sekventiel måde 5. Hjernen ændres hurtigst tidligt i livet 6. Neurale systemer kan ændres, men nogle systemer er lettere at ændre end andre

Donald Hebb

Neuroner modner når axoner sender beskeder og dendritter modtager dem til at danne synapser

Oplevelser ændrer strukturen i hjernen

Harlow s aber Hos krybdyr er der en stærk drift for kamp om overlevelse. Pattedyr søger øjensynligt i lige så høj grad omsorg og spejling.

Den msk hjerne er designet til at indgå i relationer

2. Den msk hjerne er designet til at Evolutionært Grupper á 40-50 msk. indgå i relationer Mange asymmetriske relationer; vi udvikles gennem asymmetriske relationer Vores neurobiologi afspejler vores funktionelle interdependens. Kraftige belønninger og intense smerte kan komme fra relationelle oplevelser. Belønningssystemet i hjernen stimuleres bl.a. via anerkendelse og opmærksomhed. NB. Dopamin Oxytocin Imitation, reflekser, synkronisering, spejlneuroner

System Cort ex Funktio n Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning tilknytning" Limbisk Plasticit etstress aktivering Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet Motorisk Regulering Diencepha lon Cerebellum Hjernestamme DA NE SER "Arousal" Appetit/mæthed Søvn Blodtryk Puls Kropstemperatur ANS - body All rights reserved 2007-2014 Bruce D. Perry

System: Cortex Identitet Bottom up & Top Down: Primær kommunikation: Sprog, ord, rationaler, refleksion Limbisk Relationer Diencephalon Kroppen Gestik, følelser, kropsholdning, gestik prosodi, øjenkontakt, musik, stemninger Krop, berøring, aktivitetsniveauer, Hjernestamme Organismen Sansninger, rytmer, tryghed All rights reserved 2007-2014 Bruce D. Perry

4. Hjernen udvikles på en sekventiel måde Windows of Kognitiv, Sproglig, Motorisk eller følelsesmæssig Udvikling

5. Hjernen ændres hurtigst tidligt i livet Ved 4 år er hjernen 90% udviklet Den tidlige barndom har den kraftigste påvirkning. Kliniske implikationer: Selv et minimum af indsats i de tidlige år vil have enorm betydning. Vi skal slå kapital heraf Proaktive interventioner bedre end reaktive Derfor også udviklingssensitiv; et barn på hhv. 2 og 12 år får ikke samme indvirkning af overgreb/neglect

6. Neurale systemer kan ændres - nogle systemer er lettere at ændre end andre Mens den organiseres er hjernen meget plastisk under udviklingen. Som barnet ældes bliver det sværere Ikke alle dele af hjernen er lige så plastiske som andre. Det nemmeste er at lære en ny idé, det sværeste at ændre hjernestammens

Mentale organiseringer en sekventiel udvikling af den følelsesmæssige udvikling

ortex Limbisk Mellem hjernen Hjernestamme Mentalisering Tilhørsforhold/socialisering Skam/stolthed, Skadefryd/misundelse, medfølelse/samvittighed, jalousireakti Symboler og som om leg Behovsudsættelse (impulshæmning/in Social refereren Tilknytningsmønstre Følelsesmæssig afstemning/limbisk resonans Begyndende empatisk sans Begyndende personkonstans Ego-Altercentrisk balance KategorialfølelserNeed Arousal Kropssansningsfornemmelser Sociale engageringssystem Synkronisering/Rytmer Imitation Opmærksomhed/nysgerrighed/søge kontakt

Windows of opportunity

Arousalregulering Det sympatiske nervesystem Hyperarousal Tolerencetærskel Det parasympatiske nervesystem Hypoarousal

Kampflugt Tolerancetærskel Overaktivering af det sympatiske nervesystem billede Låst i hyperaktivitet Hyper-arousal Forhøjet angstberedskab Hyper-arousal lav tolerancetærskel

Freeze Tolerancetærskel Udmattels e billede Energilø s Overgivelse Lav tolerancetærskel Hypo-arousal

Svingningen mellem sympatisk aktivitet og parasympatisk øger individets responsevne, regenerationsevne og stresshåndtering Susan Hart (2006a,2006b).

Almindelig intuitiv forældreadfærd Rytmer Sociale engageringssystem Opmærksomhed Imitation Synkronisering Spædbarnsfremkaldt sprog Louis sander Stephen porges Øvreeide & Hafstad Meltzoff Colwyn Trevarthen Arousal gennem ansigtsudtryk, blikkontakt, vokalisering og gestik Stephen Porges, Berøring Kropssansningsfornemmelser Kerstin Moberg

De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli i det limbiske system samt STS (sulcus temporalis superior) Rizzolatti et al.

Rytme, synkronisering og imitation Rytme er en unik menneskelig egenskab. Intet andet væsen vil uden træning spontant følge og imitere rytme, sådan som mennesker gør. Den rytmiske evne er supramodal den kan udføres i enhver motorisk modalitet, herunder hænder, fødder, hoved, mund eller hele kroppen. Colwyn Trevarthen

Oxytocin Tilknytningshormon Kærlighedshormon Venskabshormon Beroliger det autonome nervesystem

Limbisk Kategorialfølelser mimik Aflæse kropsudtryk Aflæse ansigtsudtryk Begyndende empatisk sans Begyndende personskonstans Protokonversationer Opmærksomhed på selv anden Social refereren Tilknytning Følelsesmæssig afstemning Poul Ekmann David Neal Tanya Chartrand Rizolatti, Cozolinoyndene Daniel Stern

Kategorialfølelser Glæde Overraskelse Nysgerrighed Forventning Vrede Tristhed (sorg) Væmmelse

Tilhørsforhold/Socialisering Skam og stolthed Impulshæmningskapacitet/impulsaktiveringskapacitet. Behovsudsættelse Fremkaldte ledsagere Evnen til at trøste sig selv Symboler og som-om leg Mentaliseringskompetence

barn J Misafstemning Lav arousal barn L barn J Skam Transformation fra lyst til realitetsprincip Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning Susan Hart mor L mor J mor J

Mentalisering er evnen til at forsta, at handlinger opsta r pa baggrund af hensigter, tanker og følelser hos en selv sa vel som hos andre At mentalisere er at være opmærksom pa tanker og følelser hos sig selv og andre Forbindelsen mellem strukturer i præfrontal cortex og subcorticaleområder gør, at man kan koble affekter sammen med en evne til at opfatte, forudsige og erkende andres emotioner (Fonagy 2006)

Legeudvikling Sanseprægede aktiviteter Primitiv som-om-leg Samarbejde Turtagning, deles om legetøj Symboler ind i en historie (sprog) Figurer tillægges følelser, intentioner, relationer Catherina Tamis-Lemonda s lab, New York University Forstår ud fra eget perspektiv Forestille sig andres perspektiv Rollelege/Forhandlingslege (0-14 måneder) (ca.14 måneder) (2 ½ -3 år) (ca. 3 år) (ca. 2-2 ½ år) (ca. 3 år) (ca. 3 år) (ca. 4 år) (ca. 4 år)