Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen



Relaterede dokumenter
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Rehabilitering i Odense Kommune

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Projektbeskrivelse light

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Udfordringer og muligheder ved implementering

Handicapbegrebet i dag

Senior- og værdighedspolitik

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Sundhedssamtaler på tværs

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Recovery og rehabilitering:

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Senior- og værdighedspolitik

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Status for palliativ indsats i Danmark

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Strandgårdens værdier

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Reumatologisk rehabilitering

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

master i rehabilitering

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Senior- og værdighedspolitik

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget Munkebo

Praksissektoren om 10 år

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Transkript:

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne forståelse for ergo/fys kompetencer?

Fagspecifikke kompetencer Det er ergoterapeutens og fysioterapeutens unikke faglige kompetencer der legitimerer deres deltagelse i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Men der er en række forudsætninger udover de fagspecifikke som også er nødvendige.

Definition af rehabilitering Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

De konstituerende elementer i rehabilitering 1. Borgerens deltagelse 2. Individuel og fleksibel tilrettelæggelse 3. Helhedsorienteret tilgang 4. Målorientering og tidsperspektivering 5. Tværfaglig / tværsektoriel 6. Koordinering 7. Vidensbasering og kvalitetsorientering 8. Planlægning REHABILITERING

Borgerens deltagelse Behandling i medicinsk forstand: Fokus på diagnosen / sygdommen sygdommen hos den enkelte person. "Den syge" Målet er overlevelse / helbredelse / lindre Rehabilitering: Fokus på funktionsevnen dvs. fokus på det enkelte menneskes samspil med omgivelserne. Altid både et samfunds- og individperspektiv. Målet er et meningsfuldt, selvstændigt og ligeværdigt liv

Borgerens deltagelse. med dette mål for rehabilitering skifter ergo/fys rolle fra behandler til konsulent. Det er borgeren der suverænt bestemmer hvad der er MENINGSFULDT, LIGEVÆRDIGT og gør vedkommende SELVSTÆNDIG. I behandlingssammenhæng er det eksperten der fortæller hvilke muligheder patienten har / eller blot træffer et valg på et fagligt grundlag. Dette rolleskifte er vigtigt at være bevidst om og have kompetencer til at kunne løfte.

Individuel og fleksibel Udover at det er borgeren der sætter "dagsordenen" i rehabilitering må ergo/fys i samarbejde med borgeren - have kompetencer til at kunne "mixe": borgerens forudsætninger/præferencer de faktiske økonomiske og teknologiske rammer X ens egne faglige kompetencer den aktuelt bedste evidens. "Pakke-løsninger" duer ikke

Helhedsorienteret tilgang Ergo/Fys må vide hvad en helhedsorienteret tilgang indebærer og kunne medinddrage: Den biopsykosociale tilgang Forskellige sundhedsforståelser ICF Psykologisk Biologisk Socialt. og kritisk kunne forholde sig til kompleksiteten i en helhedsorienteret tilgang.

Målorientering og tidsperspektivering Ergo/Fys må kunne medvirke ved formulering af mål der tager hensyn til den samlede situation for borgeren: er ergo/fys målet vigtigst eller... (prioritering af mål)? Hvilken type af mål kortsigtede og specifikke eller langsigtede og overordnede? Skal der anvendes en kompensationsstrategi eller en træningsstrategi? Hvilke faktorer er bestemmende for varigheden og omfanget af ergo/fys's rehab-indsats?

Tværfaglig / tværsektoriel Ergo/Fys må have viden om andre faggruppers kerneområder og kompetencer borgerens kompetencer / pårørende kompetencer den nationale, regionale og kommunale opbygning af offentlige systemer.

Koordinering Ergo/Fys må have viden og færdigheder til at samarbejde og evt. lede / koordinere en rehabiliteringsindsats. og netop en indsats som er kompleks, involverer mange parter og som er bestemt af borgerens definition af meningsfyldt, ligeværdigt og selvstændighed.

Videnbasering og kvalitetsorientering Ergo/Fys må have en akademisk uddannelse der giver dem viden om hvordan ny viden skabes og de fejlkilder der er ved denne proces hvilke særlige udfordringer der er ved skabelse af ny viden indenfor rehabilitering og færdigheder til at finde videnskabelig viden, kvalitetsvurdere denne og omsætte den til kliniske anbefalinger (EBP) og færdigheder til at vurdere den aktuelle kvalitet af rehabiliteringsindsatsen samt til evt. at forbedre denne (Kvalitetsudvikling) og færdigheder til at sikre at borgeren træffer sine valg på et oplyst grundlag (Informed Decision Making) Informed Decision Making

Planlægning Ergo/Fys må have viden om: elementerne i en rehabiliteringsproces hvorledes en sådan proces omsættes til et konkret rehabiliteringsforløb for den enkelte borger hvilke parter der er afgørende for de enkelte faser i forløbet hvilke redskaber der bør anvendes ved målsætning, monitorering af indsats og måling af effekten. Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Ny vurdering Evaluering Tiltag Interventioner Afslutning

Livslang læring Grunduddannelse skal give dimittenden de nævnte kompetencer, men alle aspekter kan forbedres gennem 1. Specialisering (hjerneskade, misbrug osv) og 2. Efteruddannelse fordybelse i de nævnte kompetencer men på baggrund af en kombination af uddannelse og praksis (fx MR, herunder velfærdsteknologi / telerehabilitering o.l.)

Niveau Efteruddannelse afpasses efter niveauet ved autorisation. Hvis grunduddannelse får højere niveau kan man nå højere/mere på efteruddannelse