VIA University College fra mødet i Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen Sted: VIA University College Professionshøjskolen VIA Campus Holstebro Gl Struervej 1 7500 Holstebro Mødedato: Den 13. april 2015 kl. 10.00 16.00 Mødelokale: A231 GODKENDT Deltagere Åse Brandt, Lisbeth Krabbe Nielsen, Marie Møldrup, Ditte Glerup Hinrup, Hanne Grethe Nielsen, Ingrid Vej Andersen, Thomas Juul Jespersen, Maria Bækgaard Christensen, Kirstine Terp Madsen, Kirsten Tikær og Jeanette Laursen Desuden deltager: Tove Gad Schreiber, Line Folsgaard Petersen (uddannelsesledere) og Bodil Primsø (uddannelseschef) Afbud Jette Hingebjerg, Louise Lohmann Faber og Ulla Madsen Dagsorden 1. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Studentertilfredshedsundersøgelse og handleplaner 3. A. Oplæg om ergoterapeuter i ambulatoriefunktioner B. Oplæg om ergoterapeuter i samfundet / i det sociale område 4. VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder 5. Status på arbejdet med revision af de sundhedsfaglige uddannelser 6. Nyt fra Ergoterapeutuddannelsen 7. Nyt fra de studerende (fast punkt på dagsordenen) 8. Planlægning af næste møde 9. Eventuelt INDKALDELSE/ REFERAT Mødeleder: Marie Møldrup Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen Referent: Lea Faurholt Olsen E: LEFO@VIA.DK T: +4587552979 Dato: 8. april 2015 Ref.: LEFO Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Marie Møldrup Kan medlemmerne af Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen godkende dagsordenen
Dagsordenen blev godkendt. 2/9 Punkt 2. Studentertilfredshedsundersøgelse og handleplaner (45 min) Tove Gad Schreiber, Line Folsgaard Petersen Bilag Powerpoint præsentation af studentertilfredshedsundersøgelsen på Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Powerpoint præsentation af studentertilfredshedsundersøgelsen på Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Rapporterne fra Studentertilfredshedsundersøgelsen i 2014 foreligger nu. Uddannelseslederne vil orientere om resultaterne af undersøgelsen og udvalgets medlemmer får mulighed for at bidrage med forslag til handleplaner. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning og at medlemmer kommer med forslag til handleplaner. Studentertilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres hvert 2. år, er blevet drøftet i enhederne med underviserne og DSR. Det handler om at finde de centrale punkter, som man vil fokusere på og udforme handleplan for. Spørgeskemaet og opgørelsesmetoden har været udsat for kritik. Det er svært at gennemskue resultaterne, hvilket giver nogle metodiske usikkerheder. Nogle professionshøjskoler er overgået til et andet system (Studenterpuls). Det er et system der gør de studerende mere aktive, men det er et dyrt system. På sigt bør der anvendes et andet spørgeskema af kvalitetsmæssige årsager. Studentertilfredshedsundersøgelsen for uddannelsen i Aarhus Uddannelsesleder Line Folsgaard Petersen gennemgik studentertilfredshedsundersøgelsen. Opmærksomhedspunkterne er markeret i rapporten, og omfatter følgende: Medarbejdernes arbejdsmiljø Ledelse og organisering Arbejdsmængden skal fordeles bedre på uddannelsen, selvom de studerende skal opleve at blive presset Forbedring af fysiske rammer (Dårligt indeklima, ingen billeder og ingen stikkontakter) Der skal laves en handleplan på det fysiske miljø, dette sker dog i regi af det samlede campus, og omkring ledelse/organisering. Det hedder
Ledelse og organisering men handler hovedsagligt mest om information til studerende. 3/9 Uddannelsens igangværende fokusområder viser sig som områder hvor studentertilfredsheden også bevæger sig i en positiv retning: Koble teori og praksis Skemaændringer og information til de studerende Fokus på medarbejderengagement Tilbagemeldinger på opgaver Studentertilfredshedsundersøgelsen for uddannelsen i Holstebro: Uddannelsesleder Tove Gad Schreiber gennemgik studentertilfredshedsundersøgelsen og udkast til handleplan. Uddannelsen i Holstebro er positive over, at der er mange studerende som gennemfører uddannelsen, og at de samtidig mener, de har valgt den rigtige uddannelse. Opmærksomhedspunkter er markeret med rødt og omfatter følgende: De studerende skal have feedback på deres opgaver Skemalægning og information til de studerende herunder information om aflysninger af timer Ledelse og organisering omkring uddannelsen. Her skal der gives opmærksomhed på formidling af evalueringsresultater fra den løbende evaluering. Handleplan: For at foretage en optimering af ledelse og organisering skal der informeres om det lokale tillæg til studieordningen. Dokumentet indeholder de oplysninger der efterspørges, og der er ikke blevet gjort opmærksom på tillægget igennem lang tid. Man vil arbejde på at udvikle det sociale miljø, men det er et svært område, fordi behovet hos de studerende er individuelt. Der er en dialog i gang med de studerende fra DSR. Der skal igangsættes en opgradering af kvalitetsarbejdet omkring evalueringer på de enkelte hold. Der skal fokuseres på en didaktisk ændring/udvikling i forbindelse med de studerendes oplevelse af at modtage feedback. Handleplanen for uddannelsen i Holstebro sendes ud med referatet. Punkt 3 A. Oplæg om ergoterapeuter i ambulatoriefunktioner (45 min) Marie Møldrup Ergoterapeuter varetager i dag flere og flere akutte forløb f.eks. i ambulatoriefunktioner på hospitaler, og dermed også korte forløb, som umiddelbart skal afsluttes efter få kontakter med patienterne. Hvordan bidrager ergoterapeuter mest hensigtsmæssigt til korte forløb? Hvilke elementer i patienternes aktivitetsevne er der fokus på? Hvilke kompetencer skal der til hos ergoterapeuterne?
To praksiseksempler præsenteres fra Hospitalsenheden Horsens dels ergoterapeut i geriatrisk teamfunktion, dels ergoterapeut i apopleksiteam. 4/9 Det indstilles, at udvalget drøfter og kommenterer oplægget. Marie Møldrup gav et oplæg om ergoterapeuter i ambulatorie funktioner. Hun gennemgik to praktiske eksempler: Geriatrisk team og Apopleksi team i Hospitalsenhed Horsens. Geriatrisk team Det er ofte læger eller sygeplejersker der udvælger patienterne, og det er også dem der fungere som kontaktperson. Teamet har mulighed for at have besøg i borgernes eget hjem. Der er ikke noget forskning koblet til det lige nu, men forskningsmæssigt, så er der gode erfaringer med at følge borgerne i eget hjem. Teamet vil kunne udbygges yderligere, og der vil også være mulighed for at få studerende tilknyttet. Apopleksi teamet Det er ofte patienter med lette kognitive skader, som man følger op til 6 måneder i ambulant hospitalsregi. Der er mange patienter, hvor der ikke ses markante sygdomstegn, men mange af dem har ofte kognitive problemer. Patienternes sygdomsbillede kræver tværfagligt arbejde og indsigt i relevante behandlingstilbud. Det er vigtigt at patienterne bliver overleveret, så de oplever en glidende overgang til det næste behandlingsforløb. Der er fokus på at få hver enkel patient godt igennem, så man ikke går på kompromis med behandling eller rapportering. Det stiller krav til medarbejderne, så de kan give hurtige og rigtige vurderinger. I begge regi er det relevant at ergoterapeuterne er bevidste om de kompetencer de har og hvad de er i stand til at byde ind med i forløbene. Punkt 3 B. Oplæg om ergoterapeuter i samfundet / i det sociale område (45 min) Aase Brandt, Lisbeth Krabbe og Jeannette Laursen Ergoterapeuter har vokseværk i kommunerne, i det mere sociale felt. Hverdagsrehabilitering er i udvikling rundt omkring. I forbindelse med at borgere kommer hurtigere hjem fra sygehuset eller slet ikke kommer ind på sygehuset, har ergoterapeuter fået flere opgaver i det kommunale område og skal meget mere se på faget som ex ergoterapi i samfundet. Den aktive borger har fået mere plads og aktualitet. Hvad skal uddannelserne udvikle mere omkring disse felter? Hvad er udfordringerne nu? Hvad skal ergoterapeuterne være opmærksomme på for at udvikle den fremtidige rolle som ergoterapeut i denne forandring?
Hvad skal ergoterapeuterne være opmærksomme på, som ikke nødvendigvis har en opmærksomhed lige nu? 5/9 Dette skal ikke ses som endelige statement, men mere som en ongoing debat og dialog på uddannelsesudvalgsmøderne for Ergoterapeutuddannelserne i VIA. Det vil inklusiv indlæg fra Maria Møldrup fra Hospitalssiden være en meget vigtig inspiration i 2015 2016, hvor udviklingen af den nye bekendtgørelse og studieordning for blandt andet ergoterapeutuddannelsen pågår. Fokus er: Hvad skal den fremtidige Ergoterapeutuddannelse have opmærksomhed på sammen med de to rapporters (1) Uddannelses-fremsyn på Sundhedsområdet og 2) Kompleks Fremtid og Refleksive sundhedsprofessionelle) input og inspiration? Det indstilles, at udvalget drøfter og kommenterer oplægget. T- teorien Jeanette Laursen fra Herning området ser sygdomme der gør, at patienterne bliver hængende i syge og dagpengeområdet længere tid. Ergoterapeuterne har redskaberne til at løfte denne opgave gennem en stærk monofaglighed, og en egenskab til at se menneske som en helhed. Alle faglighederne skal være i stand til at gå sammen, og her er det en udfordring både at være monofaglige og tværfaglige. Det kræver at man er mere bevidste om, at nyuddannede har behov for den nødvendige introduktion. Åse Brandt fra Socialstyrelsen forklarede at styrelsen mener at sociale indsatser ligesom det er tilfældet med sundhedsmæssige er evidensbaserede. Det vigtigt at de studerende lærer at arbejde med evidens. Ergoterapeuterne får i stigende gradr en konsulentrolle og nogle meget værdifulde kompetencer, fx evnen til at arbejde analytisk. Ergoterapeuterne skal være mere stolte over at være ergoterapeuter. Der er mange ergoterapeutstuderende der vil komme til at arbejde med hjælpemidler. Derfor bør uddannelsen sætte fokus på velfærdsteknolog/hjælpemidleri. Af nye områder hvor ergoterapeuter kunne spille en rolle er: Arbejdet med udviklingshæmmede Palliative område, hospice Hjemløse og misbrugere Aase Brandts PowerPoint sendes ud med referatet, Lisbeth Krabbe fra foreningen for Danske Ergoterapeuter mener, at ergoterapeuterne skal blive mere bevidste om de kompetencer de har og hvad de er i stand til at byde ind med. Det er en opgave at fastholde, at ergoterapeuterne er med i kommunal regi, på psykiatri området og på område med børn og unge. Nyuddannede skal blive bedre til at komme ind på plejecentrene og i arbejdet med hverdagsrehabilitering. I arbejdet med den nye studieordninger, skal der arbejdes for at lave den bedste grunduddannelse og bedre muligheder for efter- og videreuddannelse.
Punkt 4. VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder (45 min) Bodil Primsø 6/9 Bilag: Udkast til VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder : Uddannelsesudvalget drøftede på sit seneste møde forslaget til VIAs koncernstrategi for 2015-17 med de fire udfordringer: Aftryk VIA nye læringsformer Aftryk VIA et øget fokus på det private erhvervsliv Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement Aftryk VIA en smidig organisation På baggrund af koncernstrategien skal VIA Sundhed formulere strategiske initiativer og indsatsområder inden for ovennævnte områder. De strategiske initiativer og indsatsområder er således udtryk for, hvordan VIA Sundhed møder de fire udfordringer, og hvad hovedområdet kan bidrage med for at gøre en forskel i strategiperioden 2015 2017. VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder vil danne grundlag for at udvikle handleplaner i VIA Sundheds uddannelsesenheder og indtænker ligeledes muligheder for samarbejder på tværs af og ud af VIA, hvor det er relevant. VIA Sundheds udkast til strategiske initiativer og indsatsområder er vedlagt som bilag med henblik på at få Uddannelsesudvalgets kommentarer og eventuelle supplerende bemærkninger til det foreløbige materiale. Udvalget kommenterer forslaget til strategiske initiativer og indsatsområder med særligt fokus på Ergoterapeutuddannelsen. Dette punkt kan ses i sammenhæng med punkt 3 A og 3 B i forhold til fremtidens ergoterapi. Hvilke elementer i strategien er centrale i forhold til udvikling af Ergoterapeutuddannelsen? VIA Sundheds beskrivelse af strategiske initiativer og indsatsområder er stadig et udkast, som skal gennemskrives, så vi undgår gentagelser og så det fremstår mere præcist. Der har været involveret mange forskellige fora, så flest mulige er kommet til orde. Opmærksomhedspunkter fra Ergoterapeutuddannelsen: Viden forpligter ift. Samfundsengagement. Det er vigtigt at ergoterapeuterne prøver at påvirke politikerne med deres viden, de skal være med til at bryde op på områder og gøre det mere handlebart. Det er utrolig vigtigt, at ergoterapeuterne kan blive bedre til at arbejde i det uforudsigelige.
Faren ved en strategi er, at den kan blive overhalet af virkeligheden, så der skal være mulighed for at tage nye initiativer op i perioden. 7/9 Punkt 5. Status på arbejdet med revision af de sundhedsfaglige uddannelser (90 min) Bodil Primsø Bilag Udviklingsprojekt Sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Der redegøres for arbejdet med reform for de sundhedsfaglige uddannelser. På baggrund af redegørelsen ønskes en drøftelse af aktuelle udfordringer. Da arbejdet med reformen hele tiden flytter sig, vil det ikke være muligt at kende de aktuelle udfordringer før mødedatoen. Det indstilles, at medlemmerne tager orienteringen til efterretning, og at aktuelle spørgsmål drøftes. Bodil Primsø orienterede om arbejdet og processen omkring reformen af de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Der er nedsat en Styregruppe og en Koordinationsgruppe, ligesom der vil blive nedsat tværgående og monofaglige udviklingsgrupper. Arbejdet med de enkelte uddannelser går i gang, når Styregruppen har fastlagt de juridiske rammer for uddannelserne. Bekendtgørelserne sætter rammerne på landsplan, og det skal afklares, om der skal være nationale studieordninger. Ensartethed i uddannelserne vil sikres ved at læringsmålene indfries og slutkompetencerne er defineret i bekendtgørelser. Region Midtjylland og kommunerne har begge et behov for koordinering omkring udpegningen til de tværgående og monofaglige udviklingsgrupper. I sommeren 2016 skal bekendtgørelserne træde i kraft, og arbejdet med studieordningerne på de enkelte professionshøjskoler og uddannelser forventes påbegyndt i januar 2016. Punkt 6. Nyt fra Ergoterapeutuddannelsen (30 min) Tove Gad Schreiber, Line Folsgaard Petersen Uddannelseslederne for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus og Holstebro vil orienterer om nyt fra Ergoterapeutuddannelsen
Det indstilles, at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 8/9 Uddannelsen i Holstebro I Holstebro er modul 7 og 8 blevet ændret. Det er moduler der handler om borgerfokus og rehabilitering. Fremadrettet vil somatisk og psykiatri køre parallelt, og fremadrettet vil der på modul 7 være fokus på det enkelte individ og på modul 8 være fokus på grupper af borgere. Der er opført et nyt auditorium og et træningsrum, hvor der kan afvikles undervisning og der kan kobles et forløb til borgerne, der deltager i træningslokaliteterne. Til modul 9 eksamen i Holstebro vil der fremadrettet blive anvendt videooptagelser til eksamen. Uddannelsen i Aarhus På uddannelsen i Aarhus har der været mulighed for at tage et tilvalgskursus i demens. Undervisningsseancerne har været en stor succes, og kurset kommer med på eksamensbeviset. I Aarhus bliver modulernes rækkefølge fra efteråret sammensat, så det hedder modul 6 8 7 9. Det tidligere stærke fokus på somatiske og psykiatriske diagnoser som perspektiv vil blive udvidet med et stærkere fokus på ergoterapi som forgrund. Undervisningen vil fremadrettet køre sammen, så der ikke som tidligere er to delhold som forskudt har undervisning inden for henholdsvis somatik og psykiatri. Punkt 7. Nyt fra de studerende (fast punkt på dagsordenen) (15 min) Alle De studerendes repræsentanter i udvalget orienterer om nyt fra de studerende. Det indstilles, at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Uddannelsen i Aarhus I DSR har det tidligere været en udfordring at rekruttere studerende, og at få dem til at komme til møderne. Nu satses der på de nye studerende med succes: Lige nu er der 16 medlemmer af DSR. Det er besluttet, at der skal afholdes to store og to små arrangementer. Der er et aktuelt arrangement, hvor der er inviteret en børneterapeut ind på Campus. Der er indgået samarbejde med FAFE (foreningen af frivillige ergoterapeutstuderende) om at motivere de studerende. Uddannelsen i Holstebro
Eventdagen i februar 2015 med deltagelse af såvel studerende som undervisere og ledelse arrangeret i samarbejde med DSR har fået positive tilbagemeldinger. Der bliver arrangeret et mentorarrangement med grill og rundbold. Der er medlemmer der er mere engageret end andre i DSR. Der bliver gjort et arbejde for at anerkende hinanden for de opgaver man har. 9/9 De studerende skal se sig som ligeværdige medlemmer af Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen, og de er altid velkommen til at stille spørgsmål til dagsordenen. Punkt 8. Planlægning af næste møde (10 min) Alle Næste møde afholdes den 23. november 2015. Det indstilles, at udvalgets medlemmer kommer med forslag til dagsordenen til næste møde. Punkter til næste møde: Oplæg om efter og videreuddannelse i VIA Oplæg om praksiseksempler på videreuddannelse for ergoterapeuter (Oplæg fra Marie Møldrup) Bekendtgørelser ift. Studiereformen. Den nye samarbejdsaftale og indvirkning på genoptræning efter Serviceloven eller Sundhedsloven. Punkt 9. Eventuelt (5 min) Alle : 1 måned før næste møde skal der sendes et udkast til dagsorden ud til medlemmerne af Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen.