Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Relaterede dokumenter
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl

Danmarks Tekniske Universitet

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Danmarks Tekniske Universitet

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Danmarks Tekniske Universitet

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Danmarks Tekniske Universitet

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Theory Danish (Denmark)

Danmarks Tekniske Universitet

Fysik A. Studentereksamen

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Formelsamling til Fysik B

Rapport uge 48: Skråplan

1. Hvor lang tid tager det at blive trukket op til højden 20 m?

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse.

SizeWare. Bruger Manual. JVL Industri Elektronik A/S. Skive. Tandrem. Spindel. JVL Industri Elektronik A/S - Bruger Manual - SizeWare LB GB

Gaslovene. SH ver Hvad er en gas? Fysiske størrelser Gasligninger... 3

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

INERTIMOMENT for stive legemer

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Nogle opgaver om fart og kraft

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Fysik A. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

Matematik A. Studentereksamen

Eksamen i fysik 2016

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

HTX. Matematik A. Onsdag den 11. maj Kl GL111 - MAA - HTX

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006

Folkeskolens Afgangsprøve. Matematisk problemløsning. maj Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Erik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard

Matematik A. Højere teknisk eksamen. 5 timers skriftlig prøve. Fredag den 17. december 2010 kl htx103-mat/a

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.

Fysik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten?

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Naturvidenskabeligt grundforløb

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Modeldannelse og simulering

Opdrift i vand og luft

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Undervisningsbeskrivelse

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Fysik A. Studentereksamen

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august Kl STX082-MAB

Fysik A. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 30. maj Kl STX071-MAB

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

Transkript:

Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden af udledte eller benyttede formler og nøjagtigheden af beregnede talstørrelser (herunder korrekte enheder og antal betydende cifre). Studentens tankegang skal klart fremgå af besvarelsen. Hjælpemidler ifølge retningslinjerne er tilladte, herunder lærebog, noter, PC og lommeregner (med slukkede kommunikationsmuligheder). Hvert delspørgsmål vægtes ens i bedømmelsen. Tyngdeaccelerationen angives til at være g=9,80 m/s 2 6 sider Skriv tydeligt navn, studienummer og studieretning samt antal afleverede nummererede sider på alle afleverede ark papirer. 1

Opgave 1 Vi betragter varmetabet fra et hus om vinteren. I tabellen nedenfor er angivet de samlede arealer, isoleringstykkelser og materialer, som er anvendt i huset. Til at begynde med ser vi bort fra isoleringsevnen af de resterende materialer (mursten, tag, gulv mm). Vi kan alle steder betragte varmestrømmen som værende 1-dimensional og vi ser også bort fra randeffekter ved samlinger/hjørner og varmetab i form af varmestråling og konvektion. Der er ingen vinduer i huset. Temperaturen holdes konstant på 21 C indenfor og -5,0 C i luften udenfor. Temperaturen i jorden under huset er 8,0 C. Bygningsdel Isoleringsmateriale Isoleringens Areal (m 2 ) tykkelse (mm) Loft Glasuld (glass wool / fiberglass) 300 60,0 Gulv Polystyren (Styrofoam) 400 60,0 Vægge Glasuld (glass wool / fiberglass) 190 80,0 a) Beregn hvor meget varme der strømmer ud af huset pr sekund. Nu medtager vi, at væggene er opbygget af mursten/isolering/mursten med tykkelser på 108 mm / 190 mm / 108 mm. Mursten har en varmeledningsevne på 0,70 W/m K. b) Beregn hvor meget varme der nu strømmer ud af huset pr sekund. Beregn temperaturen på ydersiden af den indre sten, dvs. ved grænsefladen mellem mursten og isolering. 2

Opgave 2 En cylinder med et bevægeligt stempel indeholder 10,0 mol monoatomar idealgas (Helium). Volumen udvides fra tilstand A til tilstand B langs vejen vist i PV-diagrammet nedenfor. a) Beregn gassens temperatur i tilstand A og B. Beregn det arbejde gassen udfører under udvidelsen fra A til B. b) Beregn tilvæksten i gassens indre energi og den tilførte varme under udvidelsen fra A til B. c) Beregn den gennemsnitlige kinetiske energi pr. gasmolekyle i tilstand A og B. Beregn også farten af et molekyle med gennemsnitsenergien i henholdsvis tilstand A og B. 3

Opgave 3 En skiløber med massen 80 kg (inkl. ski) trækkes op i en tallerkenlift med en konstant fart på 0,500 m/s. Arealet af skiene som er i berøring med sneen er lig 0,100 m 2. På figuren nedenfor er skiløberen på bakken tegnet som en klods, der kan antages at være en punktpartikel. Han starter i bunden ved stilstand og slutter på toppen ligeledes ved stilstand. Den vandrette komposant af stykket han bevæger sig har længden L = 100 m. Liften fungerer ved, at punktet P bevæger sig op med konstant hastighed og trækker wiren skiløberen hænger i med sig sådan at vinklerne =25 og =15 holdes konstante under hele bevægelsen. Den statiske og den kinetiske friktionskoefficient mellem ski og underlag antages at være ens med værdien 0,10. Vi ser bort fra, at der sker en acceleration i begyndelsen og en nedbremsning til slut. a) Indtegn alle kræfter der virker på skiløberen under bevægelsen og bestem størrelsen af snorkraften T. b) Beregn arbejdet der udføres af hver kraft virkende på skiløberen. Angiv også det arbejde liftens motor skal udføre på skiløberen (vi ser bort fra tab udover friktionen mellem ski og sne). 4

Opgave 4 En bil har en samlet masse på 1100 kg. Hjulene kan antages at bestå af en massiv cylinderskive med radius R 1 =40 cm og massen M f =20 kg (fælgen, vist med lysegråt på tegningen) samt en massiv cylinderskive med en indre radius på R 1 =40 cm og en ydre radius på R 2 =60 cm (dækket, vist med mørkegråt på tegningen). Massen af dækket er lig M d =10 kg. Masserne af henholdsvis fælge og dæk er homogent fordelt. a) Se først på ét dæk og vis, at det rotationelle inertimoment for et dæk er givet ved ( ). Beregn det samlede rotationelle inertimoment for alle 4 hjul. b) Beregn det arbejde motoren skal udføre for at give bilen en fart på 70 km/timen (regnet fra stilstand). Vejbanen er vandret og vi ser bort fra tab til friktion og luftmodstand. Bilen kører nu ind i et sving med en radius på 30 m. Vejbanen antages at være vandret og der er ingen hældning i svinget. Farten holdes konstant på 70 km/timen. c) Beregn hvor stor friktionskoefficienten mellem dæk og vej mindst skal være for at bilen ikke skrider ud. Angiv hvor stort et arbejde friktionskraften har udført under bevægelsen rundt i svinget. 5

Opgave 5 Kuglen i et gevær skydes af sted ved hjælp af en sammenpresset fjeder der udløses. Dette er skitseret i modellen nedenfor, som øverst viser den sammenpressede fjeder og kuglen inden i geværløbet og nederst den bane kuglen flyver i. Geværløbet holdes vandret i en højde på 150 cm over det vandrette underlag og kuglen bevæger sig en vandret længde L inden den rammer jorden. Fjederen har fjederkonstanten k=900 N/m og er sammenpresset længden 15 cm. Kuglens masse er 0,500 g. Vi ser bort fra fjederens masse samt friktion og luftmodstand under kuglens bevægelse. a) Beregn længden L og den tid der går fra kuglen forlader geværløbet til den rammer jorden. Beregn kuglens fart når den rammer jorden. 6