Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 2005 blev igen et betydeligt arbejdsår for de opgaver, der ligger under økonomiudvalget. Arbejdet lå i 2005 både i det faglige tekniske arbejde for medlemmerne, men også i at fastholde og udvikle den samlede organisation, således denne kan følge de naturlige krav, medlemmerne sætter til rådgivningen. I 2005 blev der afsluttet 1138 årsregnskaber. Hertil skal lægges et betydeligt antal indirekte regnskaber og selvangivelser. Heraf udgjorde antallet af regnskaber i Djurs Revision omkring 100 regnskaber og selskaber. Der blev gennemført et stort antal skøder på gårde, jord og hushandler, den samlede pris i handlerne udgjorde 244 millioner. I årets løb blev der endvidere udarbejdet et betydeligt antal forpagtningskontrakter og en lang række andre juridiske opgaver af forskellig karakter. Her skal måske specielt nævnes ekspropriationssager, som vi har været inddraget i. I Dansk Landbrugsformidling blev der udbudt en række landbrug og ejendomme til salg, hvoraf der blev formidlet 27 landbrug for året. De samlede aktiviteter har en total bruttoomsætning på kr. 22.259.000 og, som Laurits nævnte, et dækningsbidrag fra økonomiudvalget på kr. 1.105.000. Opgørelse af antal afsluttede regnskaber og årsresultatet fortæller om et meget stort aktivitetsniveau, og dette har kunnet gennemføres med meget få problemer, hvilket vidner om et højt fagligt niveau på det samlede arbejde. Jeg ved godt, at der i specielt forårsperioden var nogen forsinkelse på vort arbejdet ikke mindst på baggrund af EU s nye landbrugsordning, der stort set fandt samtlige forpagtningsforhold på Djursland frem til revurdering, men det er alligevel mit indtryk, at sagerne er nået og gennemført. På sidste års beretningsmøde redegjorde Laurits og jeg for, at vi i løbet af 2005 agtede at gennemføre en reorganisation af det arbejde, der gennemføres under økonomiudvalget. Som også Laurits netop har gennemgået, er arbejdet nu fordelt over flere afdelinger, og der er i den forbindelse udnævnt afdelingsledere, der får det faglige ansvar for arbejdet i de enkelte afdelinger. Denne reorganisation er det således lykkedes at få gennemført i løbet af året 2005. Reorganiseringen af arbejdet har samtidig medført en ændret sammensætning ind i økonomiudvalget af den ansatte repræsentation, således økonomiudvalget ud over de folkevalgte består af chefkonsulenten, der er sekretær for udvalget, afdelingsledere og endeligt en valgt medarbejderrepræsentant. Jeg skal her kort gennemgå de enkelte afdelingers indsatsområder for de kommende år, og jeg skal understrege, at disse endnu ikke er endeligt behandlet, hvorfor dette også kan anses for mine ønsker til det kommende arbejde.
Regnskabsafdelingen: Regnskabsafdelingen er, som Laurits nævnte, kommet under Henrik Larsens ledelse. Arbejdet i regnskabsafdelingen er naturligvis helt grundlæggende for det faglige arbejde under økonomiudvalget. Jeg tror Henrik og jeg er helt enige om, at det primære mål er at sikre et meget stabilt og sikkert arbejde i denne afdeling. Der er forskellige faglige udfordringer, der presser sig på: Helt aktuelt skal selve regnskabsarbejdet indeholde mindstekrav til kvalitetssikring og review, dette område er fortsat under opstramning og udvikling af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabsafdelingen har rigtig godt fat i den skatteretslige del af sit arbejde. I forbindelse med regnskaberne bliver afdelingen ofte brugt til bedømmelse af forskellige generationsskifter og de skattemæssige konsekvenser heraf, og i den forbindelse er det i landbruget blevet mere almindeligt at belyse generationsskifterne gennem selskabsdannelse. Allerede i 2004 indledte økonomiudvalget et samarbejde mellem Djurs Revision, KPMG C. Jespersen og regnskabsafdelingen, der skulle sikre og udbygge rådgivningen omkring stiftelse og drift af selskaber, holdingselskaber og generationsskifte af disse. Regnskabsafdelingen har allerede i dag en række selskaber, der udøves rådgivning for. I gamle dage var det ofte således, at selskaber blev stiftet af håndværkere for at isolere en eventuel risiko for tab, så et sådant tab ikke kunne true familie og hjem. Selskabsdannelse i landbruget har ikke disse bevæggrunde, når disse tages ind i overvejelse, ofte ligger der i generationsskiftet andre årsager. Jeg vil godt slå helt fast, selskabskonstruktionerne er kun relevante for landbrugsøkonomier med høje afkast, det vil sige væsentlige høje positive konsolideringer hvert år, med høje egenkapitaler. Når vi tænker os om, er dette også logisk, da der skal være plads til en regulær aflønning af ejeren, det vil sige ejer ansættes i selskabet, får løn og bliver beskattet af denne løn. Holdingselskaber har samme krav til indtjening fra de selskaber, holdingen ejer, idet formålet med holdingselskabet er at flytte udbytter op i holdingselskabet, uden der skal beregnes udbytteskat af disse værdier. Selskabsskatten på 28% skal dog altid erlægges efter, ejeren har fået sin løn. Disse forhold glemmer landmænd engang imellem, når der tales selskabsdannelse. Selskaberne er ikke mere begunstiget skattemæssigt end personligt ejede landbrug. Men hvorfor drøfte dem? Jo, der er visse fordele i overdragelse af anparter eller aktier, når der skal generationsskiftes. Selskabsdannelse i landbruget er noget vi i regnskabsafdelingen vil tage meget mere fat om i de kommende år, således medlemmerne får belyst mulighederne, også på dette punkt bedst muligt. Driftsøkonomiafdeling: Afdelingsleder Anders-Ole Sig Gjerløff skal sammen med Jette Jensen og Erik Engvang være trækhestene indenfor udviklingen af det driftsøkonomiske arbejde. Jette Jensen med særlig ansvar for svineproducenterne og Erik Engvang med særlig ansvar for mælkeproducenterne. Skal det driftsøkonomiske arbejde blive en succes, hvilket vil sige, at der flyttes økonomi i en positiv retning for den enkelte landmand, skal rådgivningen på dette område være åben, ærlig og
pågående, og hvor den enkelte landmand spiller med. Håndværket og redskaberne til at flytte økonomier er til stede, men at flytte økonomier er også et samspil mellem rådgivere, landmænd og de værktøjer, der skal bruges. Når jeg ser på de enkelte landbrugsøkonomier, så er der forbavsende lidt forskel igennem regnskaberne på de omkostninger, de enkelte landmænd har. Vi landmænd betaler ens for såsæd, gødning, kemi, energi, vi vedligeholder og afskriver forskelligt, men dette er ofte et spørgsmål om alder på produktionsapparatet, hvilket oftest kan ses på renterne. Vi betaler næsten det samme for hver lånt krone. Langt de fleste landmænd har formået at få renten ned i takt med markedsudviklingen og nuvel, der er fortsat forskel på, hvor meget den enkelte landmand betaler i effektiv rente, men det er ikke der, de helt store forskelle mellem landmænd ligger. Selvom vi som mennesker har forskellige krav til vor levestandard, ja, så er det heller ikke på privatforbruget, de stor forskelle ligger. Men hvor er det så, der er forskelle? Hvorfor er der så i statistikker op til kr. 1.000.000 i forskel på to smågriseproducenters indtjening, producenter der har 450 søer og 100 ha, hvordan kan det lade sig gøre? Det er altid i produktionsresultaterne, forskellene skal findes. Nuvel, der kan engang imellem være andre forhold, der gør udslaget, men næsten altid kan forskelle føres tilbage til produktionen fra svin, køer og eller mark. Det er derfor også klart, at en driftsøkonomiafdeling skal opnå sit fodfæste dybt inde hos fagkonsulenterne og i landmandens primære produktioner, for det er der, der skal gøres en forskel. Alt for ofte har jeg set landmænd i den vildfarelse, at økonomier kan flyttes ved specielle juridiske konstruktioner eller specielle samarbejder. Hvis ikke der er ordentlig økonomi i det, man går med, skal man passe på, at der også kan blive det med en ny konstruktion, hvis ikke man samtidig ændrer sin produktion og adfærd på samme tid. Fra rådgivningens side kan vi have nok så mange gode intentioner, og det har vi, men skal der flyttes økonomier, er det meget vigtigt, at den enkelte landmand spiller med. Ofte og måske også denne gang bliver de bedste landmænd blot endnu bedre til produktionsøkonomi, men så har vi dog også opnået noget. Jeg vil godt ønske I tre held og lykke med det kommende arbejde, og jeg står naturligvis til rådighed med arbejdskraft, ideer og initiativ, hvis I ønsker dette. Juridisk afdeling: Juridisk afdeling med Elisabeth Hartlev som afdelingsleder har efter min smag den rigtige struktur. Det er en afdeling der dels igennem året har udført et rigtig stort stykke arbejde, ikke mindst omkring EU-reformen, men dels også er med til at udvikle det faglige arbejde i Dansk Landbrugsformidling. Juridisk afdelings ressortområde er defineret og lagt fast, og det er min opfattelse, at der arbejdes på et højt fagligt niveau. Jeg er klar over, at afdelingen har haft et stort arbejdspres på sig i 2005, og dette har medført nogen svartid og nogen tid for opgaveløsning. Elisabeth og jeg har ved lejlighed drøftet, om der bør
ansættes yderligere en jurist i afdelingen, således brugerne ikke føler, at sagsbehandlingen unødigt trækker ud. Det er fortsat Juridisk afdelings opgave at kunne afdække de landbrugsretslige og juridiske problemstillinger, landmænd møder på sin vej, herunder er også de familieretslige problemstillinger i forbindelse med ægteskab og skilsmisse. Som sagt er den juridiske kompetence fastlagt og på plads, og det er derfor en afdeling, jeg forventer lever op til de krav, som landbrugerne fremover stiller. Dansk Landbrugsformidling: Dansk Landbrugsformidling har i 2005 gennemført sit første hele arbejdsår, og det har på mange måder været begivenhedsrigt og spændende. Hvorfor startede vi egentligt Dansk Landbrugsformidling A/S? Det er svært at sige nej til landmænd, der igennem mange år har brugt Landboforeningen og ønsker hjælp til at få sluttet deres erhverv af på en god og ordentlig måde, hvilket vil sig på landbrugets vilkår. For det andet er det et område, som er en niche, og som kun få behersker med alle de faldgruber, der er indenfor landbruget. Dette var grundlaget for, vi startede. Det er også klart, at Landboforeningen skal etablere og udføre formidling med stor opmærksomhed på habilitet. Det vil sige, at sælgers og købers interesser kan varetages på en sikker, god og ordentlig måde. Netop habiliteten var årsagen til at udskille denne aktivitet i et særskilt selskab. I løbet af 2005 er der som sagt gennemført 27 handler, og selskabet har skabt en sund økonomi i det første år. Der er derfor økonomisk grundlag vor at videreudvikle det faglige arbejde i det kommende år. Ordet Dansk Landbrugsformidling forpligter, og det betyder, at virksomheden skal udvikle sig på dette marked. Advokat Lars Meilvang har frem til dato været direktør for selskabet, men har på baggrund i et stort arbejdspres ønsket, at jobbet overtages af en ny fuldtidsbeskæftiget direktør, og på denne måde sættes der for alvor mange ressourcer af på at udvikle dette område. Bestyrelsen i Dansk Landbrugsformidling vil fortsat være sammensat uforandret med tre repræsentanter fra Landboforeningen og to repræsentanter valgt af Lars Meilvang. Lars Meilvang vil fremover formentlig indtræde som menigt bestyrelsesmedlem. Dansk Landbrugsformidling er en konstruktion, der har et meget højt indtjeningspotentiale og som sikrer en ordentlig habilitet mellem landmænd når der handles landbrug, alt sammen på landbrugets vilkår.
Djurs Revision: Registreret Revisor Peter Engvang har ansvaret for og ejer Djurs Revision, der er tale om en konstruktion etableret i 1996. Djurs Revision reviderer de selskabsregnskaber, der er i landbruget og som til dagligt udarbejdes af regnskabsafdelingen. Det er en gennemført og velfungerende konstruktion. Med dannelse af samarbejdet til KPMG C. Jespersen er rådgivningen om selskabsdannelse gjort komplet. Ved siden af samarbejdet til regnskabsafdelingen, har Djurs Revision et større antal regnskaber at udarbejde for andre erhverv. Vi har tit talt om at udvide Djurs Revision til at dække hele Djursland, hvilket det naturligvis allerede gør i dag, men skal Djurs Revision få større fodfæste på hele Djursland, skal Djurs Revision omstrukturere sig. Dette vil kræve en udvidelse af de nuværende aktiviteter, og det vil ikke kunne gennemføres med de nuværende ressourcer. Når vi får lidt tid, vil Peter Engvang og jeg formentlig tage mere fat om denne problemstilling. Konstruktionen med Djurs Revision fungerer godt og ubeklageligt på alle måder og er et rigtig godt fagligt element ind til regnskabsafdelingen. Afslutning: Efter nu nogle års planlægning og tilrettelæggelse i samarbejde med økonomiudvalget er Djursland Landboforening på vej til at kunne tilbyde landmænd og brugere af økonomiudvalgets afdelinger en komplet rådgivningsenhed, der dækker bredt over de behov, der kan komme og er i landbruget indenfor økonomi og jura. Jeg vil ikke undlade at sige, dette udviklingsarbejde har ikke været muligt, hvis ikke I landmænd havde så kompetent et økonomiudvalg som det, der er nedsat i Djursland Landboforening, men det er også sådan, at de initiativer der er igangsat, altid har været solidt funderet hos mine kollegaer, og dette er vigtigt, hvis initiativer og ideer skal blive til noget. Jeg skylder derfor en stor tak til økonomiudvalget og til alle mine kollegaer for et solidt og loyalt samarbejde i det forløbne år. Sådan redegjort Hans-Henrik Dalsgaard