ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens bosætningsindsats 1. Resume Bosætningsindsatsen inden for Århus Kommunes integrationspolitik er analyseret med henblik på en revurdering af de hidtidige målsætninger og virkemidler. Analysen fremgår af rapporten Integration og bosætning, som er vedlagt denne indstilling. Bosætningen foreslås på grundlag af analysen fastholdt som et hovedindsatsområde i integrationspolitikken, men indsatsen for at fremme en mere ensartet befolkningssammensætning i kommunens lokalsamfund og boligområder skal styrkes, hvis målene skal nås. Derfor foreslås påbegyndt forhandlinger med henblik på at konkretisere og målrette indsatsen, så bosætningen som del af integrationspolitikken i størst muligt omfang understøtter den samlede integrationsindsats. 2. Tidligere beslutninger
Side 2 Byrådet besluttede 8. maj 1996 en overordnet flygtninge- og indvandrerpolitik med en række integrationsfremmende indsatser inden for hovedområderne beskæftigelse, sprogindlæring, holdninger og bosætning. Siden blev også fritids- og kultur et hovedindsatsområde. Byrådet besluttede 2. maj 2001 som opfølgning på flygtninge- og indvandrerpolitikken en integrationspolitik med effekt- og aktivitetsmål inden for hvert af hovedindsatsområderne samt en række mindre indsatsområder. Effektmålene på bosætningsområdet er: Nettotilflytningen af flygtninge og indvandrere til Århus Kommune bør relativt svare til landsgennemsnittet Flygtninges og indvandreres bosætning i Århus Kommune bør ske geografisk mere spredt. Byrådet besluttede 7. maj 2003 i forbindelse med opfølgning på integrationspolitikken, at bosætningsspørgsmålet skulle behandles særskilt i byrådet efter en forudgående analyse. 3. Beskrivelse af indstillingen Problemstillingerne omkring integration og bosætning er analyseret af en tværmagistratslig arbejdsgruppe. Et udkast til rapport har været i høring hos en række interessenter, og den endelige rapport samt høringssvarene er vedlagt som bilag. Rapporten beskriver en lang række problemstillinger og erfaringer med de såkaldte ghetto-dannelser, som er opstået i Århus og andre større byer i mange lande. Rapporten opstiller en række handlemuligheder for byrådet for at afhjælpe problemerne, hvor bestemte boligområder udover en koncentreret bosætning af flygtninge og indvandrere samtidig typisk er kendetegnet ved en række boligsociale problemer. Det fremgår af rapporten, at nettotilflytningen til kommunen af flygtninge og indvandrere de seneste år har været på samme niveau, som nettotilflytningen til hele landet. Bosætningsmønstret inden for Århus Kommune sker derimod fortsat efter et mønster, hvor der i nogle boligområder bor stadig flere flygtninge og indvandrere, mens der i andre områder fortsat bor meget få. Områderne med stor andel af flygtninge og indvandrere er samtidig kendetegnet ved en række problemer med lav indkomst og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Den seneste udvikling
Side 3 både på lokalsamfundsniveau og i en række udvalgte almene boligafdelinger tyder på en fortsat koncentrationstendens. Det kan dog konstateres, at enkelte initiativer har bevirket en vis spredning af flygtninges og indvandreres bosætning, så boligafdelinger med ingen eller få beboere fra disse befolkningsgrupper har fået flere, mens enkelte afdelinger med mange har fået færre. Disse initiativer har dog kun meget begrænset samlet effekt. Initiativerne med henblik på at fremme en mere alsidig beboersammensætning i kommunens lokalsamfund og boligområder er således kun delvist lykkedes. Integrationsindsatsens væsentligste områder er at styrke flygtninges og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og tilegnelse af det danske sprog, så de kan deltage i samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning. Integrationsindsatsen over for flygtninge og indvandrere gennemføres således i vid udstrækning uden at bosætningsspørgsmålet indgår som element. Der er i forhold til integrationen både fordele og ulemper ved en koncentreret bosætning af flygtninge og indvandrere. I nogle tilfælde er etnisk koncentreret bosætning en fordel, mens det i andre tilfælde er en ulempe. I andre tilfælde igen er bosætningsspørgsmålet ikke relevant for integrationen, og indgår derfor ikke i overvejelserne og som parameter i indsatsen. Det er dog samlet set den foreliggende analyses vurdering, at ulemperne for integrationen ved den etnisk koncentrerede bosætning overstiger fordelene. Bosætningsspørgsmålet bør derfor fortsat indgå i kommunens integrationspolitik som et hovedindsatsområde for at fremme integrationsprocessen. På hvilken måde indsatsen skal sættes ind afhænger af de muligheder, som kommunen via forhandlinger og nye redskaber får stillet til rådighed for at sikre et mere blandet bosætningsmønster. Bosætningsindsatsen har brug for stærkere styringsmidler, såfremt indsatsen skal kunne påvirke integrationsprocessen positivt. Indsatsen for at påvirke bosætningsmønstret skal endvidere ske sideløbende med integrationsindsatsen i øvrigt og indsatsen for at forbedre beboernes vilkår i de problemramte områder. Indsatsen i områderne, som f.eks. den boligsociale indsats og Urban-projektet i Århus Vest, skal fortsat understøttes af kommunen af hensyn til områdernes udvikling.
Side 4 I rapporten Integration og bosætning peges på indsatsmuligheder for at opnå et mere alsidigt bosætningsmønster inden for 6 hovedområder: planlægning af boligbyggeri omdannelse af boligbyggeri anvisningskriterier til lejeboliger huslejeændringer kommunal boliganvisning øvrige forhold Inden for hvert af disse hovedområder er opstillet en række handlemuligheder for kommunen med det sigte at fremme en socialt og etnisk alsidig befolkningssammensætning i alle kommunens lokalsamfund og boligområder med en mere spredt bosætning af kommunens flygtninge og indvandrere. Mulighederne er som udgangspunkt frivillige for de befolkningsgrupper, indsatsen retter sig imod, idet grundtanken er at skabe øgede valgmuligheder på boligmarkedet og tilskynde til et anderledes bosætningsmønster. Over for boligudlejerne kan der derimod være tale om forhandlingsaftaler, begrænsninger eller pålæg, men udlejerne er i forvejen i stor udstrækning underlagt sådanne reguleringer. Handlemulighederne inden for de 6 hovedområder kan opdeles alt efter, om de kan gennemføres efter byrådets beslutninger, forudsætter aftaler med boligudlejerne, eller forudsætter lovændringer. Det foreslås med udgangspunkt i rapportens 6 hovedområder, at der tages følgende skridt: Kommunale beslutninger En række handlemuligheder, som påvirker bosætningsmønstrene, omhandler alene kommunale beslutninger. Det foreslås i den forbindelse, at beslutninger om boligbyggeriet sker med forstærket sigte på en øget alsidighed i lokalsamfundenes og boligområdernes boligsammensætning både med hensyn til bebyggelsestyper og ejerforhold. Almene familieboliger skal således som udgangspunkt kun nyopføres i områder med forholdsvis få
Side 5 almene boliger i forvejen. Kommunens anvisningsmuligheder til alment byggeri skal endvidere fortsat udnyttes med det sigte at fremme en alsidig beboersammensætning. Aftaler med boligforeningerne Byggeriet, udlejningen og eventuelle ændringer i almene boligbebyggelser sker efter aftaler mellem kommunen og de enkelte almene boligforeninger. Det foreslås, at der indledes forhandlinger med Boligselskabernes 5. kreds med henblik på at indgå en samlet rammeaftale i forhold til at påvirke bosætningsmønstrene inden for eksisterende lovgivning. Rammeaftalen skal udstikke retningslinier for vilkårene i forbindelse med en blanding af ejerformerne i problemramte almene bebyggelser, for udlejningen af både nybyggeriet og det eksisterende byggeri og for kommende nybyggeri af almene boliger. Rammeaftalen skal sikre afbalancerede løsninger, som fremmer alsidigheden i beboersammensætningen både i de problemramte bebyggelser og i andre boligområder. Rammeaftalen skal dels medføre, at de integrationsmæssige og sociale forpligtelser løftes bredt i alle kommunens lokalsamfund, dels medføre at opgaven lettes i de problemkoncentrerede almene boligområder, som i dag bærer hovedparten af de boligsociale opgaver. Udbredelsen af integrationsopgaven kan eksempelvis ske gennem planlægningen af nybyggeriet og via boliganvisningen, så der i alle lokalsamfund sikres en blandet boligsammensætning med både ejer- og lejeboliger, og anvises til lejeboligerne under hensyntagen til beboersammensætningen. Lettelsen i de problemkoncentrerede områder kan f.eks. ske ved - efter en samlet planlægning og varetagelse af områdernes interesser - at blande ejerformerne i områderne og indføre særlige udlejningskriterier til ledige boliger. Forhandlingernes udgangspunkt er de opstillede muligheder i rapporten om Integration og bosætning. Aftaler med private boligudlejere Udlejningen af private udlejningsboliger sker udelukkende efter ejerens retningslinier, medmindre ejendommen har modtaget offentlig støtte. Det foreslås, at der indledes forhandlinger
Side 6 med Århus Grundejerforening om rammerne for udlejningen af de private udlejningsboliger, herunder mulighederne for at gøre markedet mere gennemsigtigt samt mulighederne for kommunal anvisning. Forhandlingerne tager udgangspunkt i gældende lovgivning og de muligheder, som er opstillet i rapporten om Integration og bosætning. Lovændringer Bosætningsmønstret er kun delvist et resultat af kommunens beslutninger. En markant forøgelse af kommunens handlemuligheder er imidlertid nødvendig, såfremt bosætningsmønstrene med kommunens medvirken skal ændres over en kortere årrække. Det foreslås derfor, at Århus Byråd henvender sig til Regeringen og KL med forslag om, at der på grundlag af den udarbejdede rapport drøftes, hvilke redskaber der kan anvendes for at afhjælpe og forebygge problemkoncentrationer i enkelte boligområder. Opfølgning På grundlag af forhandlingerne med boligforeningerne og grundejerne samt drøftelserne med Regeringen og KL fremsendes til byrådet i slutningen af 2004 en indstilling om konkretisering af bosætningsindsatsen. Herunder skal fremgå, hvilke fremtidige mål der sættes, og hvilke midler der skal tages i anvendelse set i forhold til de handlemuligheder, som byrådet viser sig at have til rådighed. Målene og opfølgningen herpå skal efterfølgende indarbejdes i den generelle opfølgning af integrationspolitikken. 4. Økonomiske konsekvenser Forslagene har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser for kommunen. Såfremt enkelte initiativer vil indebære mer- eller mindreudgifter for kommunen forelægges de forinden konkret for byrådet. 5. Konsekvenser i forhold til mål
Side 7 Integrationspolitikkens nuværende målsætninger om tilflytningen og en mere spredt bosætning af flygtninge og indvandrere i kommunen fastholdes indtil videre, idet eventuelle forslag til justeringer i integrationspolitikkens effekt- og aktivitetsmål for bosætningsindsatsen forelægges byrådet i den foreslåede opfølgning i slutningen af 2004. 6. Beslutningspunkter Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at bosætningsindsatsen fortsat er en del af den overordnede integrationspolitik, 2. at målsætningerne og initiativerne i bosætningsindsatsen indenfor de ovenfor oplistede 6 hovedområder vurderes og konkretiseres over for byrådet inden udgangen af 2004, 3. at beslutninger om boligbyggeriet i kommunen fremover tages under iagttagelse af de muligheder, som kommunen selv har for at påvirke bosætningsmønstrene, 4. at der indledes forhandlinger med Boligselskabernes 5. kreds om rammer for bosætningsinitiativer, som forudsætter konkrete aftaler mellem kommunen og de enkelte almene boligforeninger, 5. at der indledes forhandlinger med Århus Grundejerforening om rammer for udlejningen af det private udlejningsbyggeri, 6. at Århus Byråd henvender sig til Regeringen og KL med henblik på drøftelser af redskaber til at fremme en mere alsidig beboersammensætning og hindre udviklingen af problemkoncentrerede boligområder. Louise Gade
Side 8 Poul B. Skou Niels Vad Sørensen Carl Nielsen Bilagsfortegnelse: bosætning, december 2003 1. Rapport om integration og 2. Høringssvar til rapportudkast 3. Notat om høringssvar