Virksomheds- og udviklingsplan

Virksomheds- og udviklingsplan 2012-2015 1

Indholdsfortegnelse: Side 1. Virksomhedsplan 1 2. SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer 3 3. Inklusion 5 4. BUT Børn og Unge på Tværs 7 5. Fremtidens Skole 9 6. Kompetenceudvikling 9 7. Innovation 10 8. Læringscenter 12 9. Fremtidige indsatsområder og økonomi 13 19. Fremtidens Udskoling 14 11. Fra tredelt til todelt skole 19 PUNKT 11 UDGÅR, SKOLEN FORBLIVER TREDELT. 12. Samarbejde mellem skole og klub 22 13. Dansk indskoling 24 14. Dansk mellemtrin 27 15. Dansk udskoling 29 16. Matematik indskoling 30 17. Matematik mellemtrin 32 18. Matematik udskoling 34 19. Sprogligt fagudvalg 35 20. Humanistisk fagudvalg 39 21. Praksis musisk fagudvalg 41 22. Kompetencecenter 44 2

23. SFO 48 Virksomhedsplan 2012-2015 Den bedste måde at forudse fremtiden på er ved selv at skabe den En række aktører spiller en afgørende rolle for udviklingen af vores skole. Fra landspolitiske love og bekendtgørelser over de fælleskommunale målsætninger og ressourcetildelinger. Mange vil og skal mene noget om vores skole, men det er os selv, der sætter rammen for fremtiden. Virksomheds- og udviklingsplanen for 2012-2015 tjener mange formål. Den er først og fremmest et internt arbejdsredskab, hvorpå hele skolens virksomhed hviler. En rettesnor for skolens ambitioner, mål og handlinger. Udviklingen af Engelsborgskolen skal ske ud fra de mål og pejlemærker, som er sat i denne plan, og skolens ressourcer skal understøtte mål og pejlemærker. Det er med udgangspunkt i denne plan, at skolens samlede ressourcer prioriteres, således at personalets arbejdstid, skolens undervisningsmidler, de pædagogiske materialer i SFO og uddannelsesmidlerne anvendes for at opnå de mål, der er sat. Virksomhedsplanen er ikke en plan, der skal læses fra den ene ende til anden. Virksomhedsplanen sætter mål og pejlemærker tre år ud i fremtiden inden for alle skolens områder, og det er således de enkelte områders arbejdsdokument, og for eksterne brugere et opslagsværk, hvori man kan orientere sig om skolens generelle indsatsområder og de fagspecifikke mål, der arbejdes med. Det er blot anden gang at Engelsborgskolen udarbejder en treårig udviklingsplan. Erfaringerne er gode, og det er således vurderet, at en ny treårig udviklingsplan vil kunne danne rammen om skolens drift og virksomhed. Skolens værdigrundlag, som findes på skolens hjemmeside, er en forudsætning for al virksomhed på skolen. Værdigrundlaget skal således kunne afspejles i Virksomheds- og udviklingsplanen. Den grundlæggende holdning til elevernes faglige og sociale udbytte af skolegangen på Engelsborgskolen skal være gennemsyret af værdierne børn trives og udvikles ud fra en anderkendende tilgangsvinkel. Med venlig hilsen Morten Bøgelund Andersen/Ib kristensen fra 1.feb 2012 Skoleleder 3

Engelsborgskolen, august 2012 Grundlag Engelsborgskolen er en tre-fire sporet folkeskole med 893 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolen består af tre afdelinger; Indskoling børnehaveklasse til og med 3. klasse Mellemtrin 4. klasse til og med 6. klasse Udskoling 7. klasse til og med 9. klasse Skolens indskolingsafdeling er integreret skole og SFO imellem. Siden den fælles indskoling blev etableret i 2008, har lærere og pædagoger arbejdet tæt sammen. Der arbejdes således med det hele barn i skoletiden og i SFO tiden. Lærere og pædagoger arbejder sammen i årgangsteamet, og der er skabt mulighed for at kunne afholde fælles teammøder og temaaftener, hvor hele lærer- og pædagoggruppen er samlet. I Engelsborgskolens SFO afdeling er der indskrevet 387 børn der er fordelt i fire huse: Pilehuset Akaciehuset Hyldebo Søvighus På mellemtrinnet har vi i det seneste år forsøgt at skabe et mere formaliseret samarbejde med Fritidsklubben Baune. Klubpædagogerne er blevet en integreret del af skolens intrasystem, og skoleleder og klubleder mødes jævnligt og drøfter mellemtrinselevernes udvikling. I udskolingen arbejdes der på at gøre eleverne klar til livet efter folkeskolen. Dette sker i tæt samarbejde med en række aktører, herunder uddannelsesinstitutioner, UU-Nord mv. Personale Engelsborgskolen ledes af et ledelsesteam bestående af 6 personer. På tidspunktet for denne virksomhedsplans udarbejdelse ser skolens ledelsesteam således ud: Skoleleder Morten Bøgelund Andersen/Ib Kristensen skoleleder fra 1.feb.2013 Viceskoleleder Hanne Vagnø Pedersen Afdelingsleder Søren Pihl Jespersen Kontorleder Lene Hjort Madsen SFO leder Annikki Vest 4

Teknisk Serviceleder Jakob Sinding/ny stillig fra 1.02.2013 Areal og egendomme Skolen har ca. 65 lærere, 30 pædagoger og pædagogmedhjælpere, en skolesekretær. Skolens personale skal arbejde målrettet og engageret og på et højt professionelt niveau for at udvikle og understøtte hvert enkelt barns potentialer. Udviklingen skal altid tage afsæt i det enkelte barns styrkesider, for på den måde at udvikle lysten til at lære og gradvist udvikle troen på egne evner og dermed forudsætningen for at tilegne sig ny viden. Samvær og samarbejde på Engelsborgskolen hviler på værdierne gensidig respekt, ansvarlighed, åbenhed og anerkendelse. Fælleskommunale indsatsområder I Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen arbejdes der med en række fælles indsatsområder. Følgende områder bliver berørt i denne Virksomhedsplan: SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Inklusion Fremtidens skole Kompetenceudvikling Innovation IT/medier Dk s bedste læringsmiljø På Engelsborgskolen er vi godt i gang med ovenstående indsatser. I de kommende år skal der arbejdes på at gøre indsatserne til en naturlig del af dagligdagen af skolens kultur. SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Status Skoleåret 2011-2012 er tredje år, vi arbejder med SAL, og arbejdet skrider planmæssigt fremad. Det første års arbejde krævede en væsentlig indsats fra skolens ledelse og de SAL tovholdere, skolen havde udpeget. Skoleledelse og tovholdere gennemgik hver et 30 timers kursus, hvor teorien omkring SAL blev gennemgået, og samtidig fik vi den begyndende erfaring med SAL i praksis. Andet års arbejde bestod i høj grad i at introducere SAL til den brede personalegruppe. Alle medarbejdere gennemgik blandt andet et kursusforløb i klasserumsledelse- og relationskompetence, og blev introduceret til SAL i teori og praksis. 5

Tredje års arbejde har bestået i at gøre SAL arbejdet til en integreret del af teamsamarbejdet. Erfaringerne fra midtvejsevalueringen blev blandt brugt til at etablere et netværk for skolens tovholdere, hvor der kan udvikles omkring SAL arbejdet. Alle medarbejdere fik i tredje år ligeledes et kursusforløb om undervisningsdifferentiering. Det er således en grundlæggende tro, at klasserumsledelse, relationskompetence og undervisningsdifferentiering er vedvarende faktorer, for at arbejde med den systematiske analyse af skolens læringsmiljøer. Mål og pejlemærker For en fortsat succesfuld implementering af SAL på Engelsborgskolen arbejdes der i de kommende år på følgende måde: Skoleåret 2012-2013 SAL møderne er en del af medarbejdernes mødevirksomhed, og der planlægges selvstændigt i det enkelte team. Skolens ledelse og tovholdere sikrer, at der fortsat er vejledning med eksterne vejledere 3-4 gange årligt. Der etableres et kursusforløb om inklusion i praksis, og dette sætter, sammen med klasserumsledelse, relationskompetence og undervisningsdifferentiering rammen for det fortsatte arbejde med SAL. Der afsættes økonomiske midler i form af kursustid, pædagogiske materialer og undervisningsmidler til at understøtte arbejdet med inklusion og SAL. Der arbejdes på at tilknytte Fritidsklubben Baunes pædagoger til SAL arbejdet i årgangsteamet. Målet er, at klubpædagogerne som minimum deltager i de trefire årlige SAL vejledningsmøder. Der afsættes kursustid til at uddanne nye og flere SAL tovholdere. Der kan være sket udskiftning på tovholderfunktionen, men det er også et mål at sikre flere personer i hvert enkelte team med en torvholderuddannelse. Skoleåret 2013-2014 Udgangspunktet for dette års arbejde er det samme som i skoleåret 2012-2013. Det er skolens sidste formaliserede indsats år i forhold til SAL arbejdet, og det vurderes, hvorvidt SAL er så godt implementeret på skolen, at nye indsatser kan overtage økonomiske midler inden for kursusmidler, pædagogiske materialer og undervisningsmidler. Der afsættes fortsat kursus tid til at uddanne nye og flere tovholdere og der fortsættes med supervision og tovholderkurser for lærerteamene. Skoleåret 2014-2015 6

Det forudsættes, at SAL nu er en implementeret del af det grundlæggende arbejde på Engelsborgskolen. Der arbejdes fortsat på at uddanne nye tovholdere, og der afsættes fortsat midler i skolens budget til at understøtte de udviklende læringsmiljøer. Evaluering Indsatsen omkring SAL understøttes af en samlet kommunal evaluering. Engelsborgskolens evalueringsresultater drøftes med tovholderne og styregruppen. Styregruppen består af skolelederen, viceskolelederen, afdelingslederen, SFO lederen, SAL koordinatoren (en lærer), kommunens udviklingskonsulent og kommunens SAL konsulent. Derudover vil der løbende ske evaluering af opfølgning i tovholdergruppen og styregruppen. Der har været en fælleskommunal evaluering i marts 2013, som vidste en positiv udvikling ift. Implementeringen ag SAL generelt på skolerne. Inklusion Status Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget en inklusionsstrategi for hele Børneog Unge området. Lyngby-Taarbæk Kommunes definition af inklusion lyder som følger: Alle børn og unge skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. Barnet skal føle sig som aktør i sit eget liv og opleve at kunne bidrage til og være værdifuld i fællesskabet. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces. Alle tilbud på Børne- og Ungeområdet skal skabe mulighed for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og et optimalt læringsmæssigt udbytte for alle børn. I denne proces skal der tages særligt hensyn til de børn, som er i farezonen for eksklusion. Ønsket om inklusion tager afsæt i Salamanca-erklæringen, som blev vedtaget i 1995, og som fastslår alle børns ret til uddannelse, og skolers, daginstitutioners og klubbers pligt til at anvende en pædagogik, som også kan imødekomme børn med særlige behov. Målet er at sikre, at så mange børn som muligt kan være en del af det almindelige fællesskab og udvikle sig der. Midlet er at trække de ressourcer, som børn med særlige behov har brug for, ind i de almene tilbud, i stedet for at trække barnet derhen, hvor ressourcerne er. 7

For at sikre et fortsat arbejde med at udvikle en inkluderende kultur på Engelsborgskolen, har skolen lagt en ramme for kommende års aktiviteter. Det er skolens opfattelse, at skolens medarbejdere skal sikres den nødvendige faglige kompetenceudvikling, at der konstant arbejdes med den inkluderende kultur blandt skolens elever, og at skolens forældre inddrages aktivt med forståelse for, hvad en inkluderende skole er, og hvordan man som forældre kan bidrage til denne kultur. I skoleåret 2011-2012 har skolens personalegruppe arbejdet med Lyngby- Taarbæk Kommunes inklusionsdefinition, og skolen har udarbejdet en forældrepjece om hvad inklusion er på Engelsborgskolen, hvad der forventes af alle skolens aktører og hvordan alle kan bidrage til en positiv kulturudvikling af Engelsborgskolen som en inkluderende folkeskole med plads til alle. Pjecen blev præsenteret ved et storforældremøde i foråret 2012, hvor vi havde hyret en ekstern oplægsholder, som satte rammen for hvad inklusion er, hvorfor det er vigtigt, hvad det betyder for fællesskabet, og hvordan man som forældre agerer og bidrager på en inkluderende folkeskole. Mål og pejlemærker Skoleåret 2012-2013 Der arbejdes fortsat med SAL som indsatsområde. SAL er understøttende for inklusionen, og der gives tid til kursusmøder. Kursusmøderne kunne tage afsæt i: Det anerkendende børnesyn Konflikthåndtering Arbejdsgange vedr. bekymringssager Det gode forældresamarbejde Inklusion i praksis Positiv psykologi Der inviteres eksterne oplægsholdere til SAL kursusmøderne, og arbejdet tager udgangspunkt i teamet. Kursusmøderne tjener til formål at ruste det enkelte team bedst muligt i forhold til at udvikle den inkluderende skole. Samtidig er det vigtigt at understrege, at inklusion ikke er målrettet de elever som modtages fra eller tidligere blev visiteret til specialtilbud. Der arbejdes løbende med hele børne- og forældregruppen og med forudsætningerne for at skabe et godt og trygt læringsmiljø for alle børn. I denne sammenhæng arbejdes der på at udarbejde en kommunikationsstrategi, og rammen for skole/hjem samarbejdet tydeliggøres. Der arbejdes med at tydeliggøre fælles forventninger mellem skole og hjem og skolens kontaktforældre inddrages løbende i dette arbejde. 8

Skoleåret 2013-2014 Der arbejdes med udviklingen af det eksisterende læringsmiljø. Der planlægges med en fællesuge, hvor temaet er det gode læringsmiljø. Alle årgange arbejder under samme tema, men det enkelte team vælger selv hvilke områder, der skal arbejdes med inden for det fysiske, det psykiske, det æstetiske læringsmiljø og det pædagogiske læringsmiljø. På fællesmøder inviteres eksterne oplægsholdere, som kan understøtte udviklingen af den inkluderende skole. Der sættes fokus på forståelse for og på, hvordan man agerer i forhold til børn med særlige udfordringer. Skoleåret 2014-2015 På baggrund af evalueringen af de to første år i udviklingsplanen udarbejder pædagogisk udvalg og skolens ledelse en udviklingsplan for skoleåret 2014-2015. Det er afgørende at følge indsatsområder til dørs, og det åbner tredje år i udviklingsplanen mulighed for. Indsatserne i skoleåret 2014-2015 skal ligeledes tage udgangspunkt i inklusionsstrategiens grundlæggende antagelser om at fastholde inklusionsmålet helt frem til 2020. Det er derfor fornuftigt at bruge tredje år til gøre status og finde mer-værdipotentialer med udgangspunkt i de forgangne år. Evaluering Evalueringen af inklusionsindsatsen skal både ske i forhold til antallet af elever, som visiteres til specialpædagogiske tilbud og de elever, som skolen får tilbage fra disse. Hensigten er, at der skal visiteres færre børn til de kommunale specialtilbud og samtidig en øget indskrivning af elever fra specialtilbud. Skolens ledelse følger denne udvikling. I hvert enkelt af udviklingsplanens indsatsår vil der foregå en elektronisk evaluering blandt skolens personale. Spørgsmålene vil tage udgangspunkt i kompetenceudvikling, den praktiske virkelighed og i forældresamarbejdet. Skolen vurderer løbende hvorvidt forældregruppen og eleverne skal inddrages i evalueringen. BUT Børn og Unge på Tværs For at sikre en fælles tværfaglig indsats i forhold til udsatte børn og unge i hele Lyngby-Taarbæk Kommune har Børne- og Fritidsforvaltningen besluttet en fælles indsats på hele området kaldet BUT. På Engelsborgskolen anser vi BUT som et af flere redskaber i forhold til den samlede inklusionsindsats. I forhold til gruppen af (potentielt) udsatte børn og unge er udfordringen i Lyngby-Taarbæk som alle andre steder at: 9

Sikre en tidlig, aktuelt behovsafstemt og sammenhængende indsats over for udsatte børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sikre at denne indsats samtidig er både effektfuld for barnet/den unge og effektiv ud fra en kommunal økonomisk betragtning. BUT sigter mod at sikre: 1. Tidlig opsporing 2. Systematisk opsporing 3. Tidlig indsats 4. Aktuel behovsafstemt og målrettet indsats 5. Sammenhængende tværfaglig indsats 6. Helhedssyn som grundlag for beslutninger 7. Kommunaløkonomisk mest omkostningseffektiv indsats (også på længere og lang sigt) 8. Systematisk koordinering og samarbejde 9. Fremdrift i indsatsen og samarbejdet 10. Tværgående samarbejde med mindst mulig administrativ byrde 11. Tværgående samarbejde med mindst mulig indgriben i fagligheden og metodefriheden inden for fagområderne BUT sætter dermed fokus på tidlig opsporing af udsatte børn og unge og på, hvordan der i indsatsen over for disse koordineres og samarbejdes på tværs af faggrænser. Dette med henblik på at styrke sammenhæng og kontinuitet omkring det enkelte barn/den enkelte unge og familien. Derudover sætter BUT fokus på at styrke den generelt forebyggende indsats, således at der også på strategisk niveau bliver arbejdet med at forebygge mistrivsel hos børn og unge og på at skabe nogle rammer, som kan rumme de børn og unge, som er udsatte. BUT omfatter en fælles forståelsesramme, som understøtter, at vi nemmere kan tale sammen på tværs. BUT giver redskaber, der systematiserer opsporingsarbejdet. BUT beskriver Lyngby-Taarbæks faste samarbejdsstruktur, hvor fagpersonerne anvender samme metoder og arbejdsredskaber som grundlag for koordineringen af det tværfaglige samarbejde. På Engelsborgskolen har vi introduceret de arbejdsredskaber, som BUT peger på, som afgørende i forhold til at sikre tidlig opsporing og bedst mulig indsats. I de kommende år er målet derfor, at personalet bliver fortrolig med brugen af disse redskaber, og at de bliver en indlejret del af skolens kultur og praksis. På Engelsborgskolen har alle børn et iagttagelsesskema og en stafetlog. Disse dokumenter ligger elektronisk, men bliver kun benyttet i meget få tilfælde, idet de kun skal bruges ved særlige bekymringer vedr. et barns trivsel. 10

Sikkerheden omkring de elektroniske dokumenter er absolut. Det er udelukkende den pågældende elevs lærer eller pædagog, samt skolens ledelse, der har adgang til disse dokumenter. Fremtidens Skole Fremtidens skole og strategien for denne er et kommunalt indsatsområde. Skolen følger derfor de mål og indsatser, som besluttes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af Fremtidens Skole. Den kommunale beslutning er, på tidspunktet for denne udviklingsplans tilblivelse, ikke taget. Der udarbejdes et tillæg til udviklingsplanen, når den kommunale beslutning om indsats og mål er vedtaget. Kompetenceudvikling Skolen har igennem de seneste år satset massivt på uddannelse af faglige vejledere. Skolen har uddannede vejledere, eller vejledere på uddannelse, inden for følgende fagområder: Læsning Matematik Engelsk Naturfag AKT Innovation Derudover er der satset på kurser inden for Pædagogisk Center. Denne form for kursusvirksomhed har hovedsagligt været mindre kurser inden for fagområderne Den fælles kursusvirksomhed for hele personalegruppen har ligeledes været et indsatsområde i de forgange år. Der har været afholdt fælles kursusvirksomhed inden for klasserumsledelse, relationskompetence og undervisningsdifferentiering. I de kommende år vil indsatsen inden for kompetenceudvikling være som nedenfor beskrevet: Skoleåret 2012-2013 Der afsættes kursustid og kursusmidler til den fortsatte kursusvirksomhed inden for faglige vejledere. Der afsættes midler til det personale, som er i gang med vejlederuddannelser, og der afsættes midler til nye vejlederuddannelser. Skolen vil søge at få personale på faglige vejlederuddannelser inden for: Specialpædagogik/inklusion Innovation 11

Der afsættes midler til at kompetenceudvikle inden for inklusionsindsatsen. Midlerne afsættes både til enkelte medarbejdere, men i høj grad også til den fælles kompetenceudvikling, som beskrevet inden for inklusion og SAL. Endvidere afsættes midler til kortere kompetenceudvikling inden for de faglige områder. Der afsættes kursusmidler og kursustid til udviklingen af en effektiv mødekultur. Indsatsen inden for dette område skal ses i sammenhæng med trivsels- og ledelsesevalueringen foretaget i skoleåret 2011-2012. Indsatsen og evalueringen af dette område centreres om skolens MED udvalg. Der igangsættes et tiltag for de sårbare elever. Pusterummet, er en kombineret frikvarters og kursusmodel for de sårbare elever. Skoleåret bruges på at drøfte en fremtidig struktur for de faglige vejledere, som sikrer optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer. Skoleåret 2013-2014 Der satses på kursusvirksomhed inden for specialpædagogik og kompetenceudvikling i relation til inklusionsindsatsen. Aktionslæring, Klassemøder. It-mediepædagogik og fokus på læringsmiljøet. Skoleåret 2014-2015 Skoleårets kompetenceudvikling vurderes med udgangspunkt i inklusionsstrategiens realisering. De nye kompetenceudviklingsmål sker med udgangspunkt i forvaltningens og kommunens videre inklusionsindsats. Vurderingen af kompetenceudviklingen drøftes ligeledes med pædagogisk udvalg. Innovation I de kommende år skal der arbejdes på at gøre innovation til en indarbejdet, naturlig del af skolens strategiske udvikling inden for faglighed, trivsel og skolens hverdag og drift. På nuværende tidspunkt arbejdes der med innovative projekter rundt omkring på skolen, men de kommende år skal bruges på en strategisk almen udvikling af innovation i dagligdagen. Innovation skal ikke være et selvstændigt indsatsområde i sig selv, men indarbejdes som en naturlig del af projektarbejde, undervisning, dagligdagsudfordringer mv. Det skal således være et blandt flere værktøjer, som bruges på Engelsborgskolen. 12

I de kommende år vil indsatserne inden for innovation være som nedenfor beskrevet: Skoleåret 2012-2013 Der arbejdes med at begrebsdefinere, hvad vi forstår ved innovation på Engelsborgskolen. Definionsafklaringen drøftes i skolens personalegruppe. Innovation bruges som en af flere tilgange til udviklingen af Fremtidens Udskoling. Sammen med inklusion og IT/medier sætter det den overordnede ramme for, hvordan der arbejdes i Fremtidens Udskoling. Det primære strategiske fokus på innovation sættes således i udskolingen, mens der på både mellemtrin og indskoling stiftes bekendtskab med innovative processer og projekter. En udskolingslærer påbegynder den nye innovationsvejlederuddannelse, og vil qua ny opnået viden bidrage til udviklingsplanens kommende år. I forbindelse med Fremtidens Udskoling laves indtil flere innovationscamps primært for 7. og 8. årgang. Disse innovationscamps bygges således op, at lærerne i udskolingen modtager undervisning i innovation og den kreative platform ligesom eleverne i forbindelse med en innovationscamp, modtager undervisning i innovation og den kreative platform. Skoleåret bruges ligeledes på at afsøge nye muligheder, hvor det giver mening at inddrage innovation som en del af opgaveløsningen. Skoleåret 2013-2014 Skoleårets indsatser kvalificeres yderligere af skolens innovationsvejleder, som er under uddannelse. Hertil kører de strategiske indsatser i 7., 8. og 9. klasse videre, mens der i dette skoleår sættes yderligere fokus på innovation på 4., 5. og 6. årgang. Der medtænkes et innovationsprojekt i årsplanerne både for mellemtrin og udskoling. Campen søges afviklet i samarbejde med eksterne virksomheder på 7.klassetrin. Campen skal indeholde undervisning i innovation og den kreative platform, mens eleverne skal erfare, hvorledes man arbejder med konkrete problemstillinger i den virkelige verden. Skolens innovationsvejleder tildeles deusden timer til at vejlede 8. årgang i forbindelse med projektopgaven. Skolens ledelse forsøger, så vidt det er muligt, at understøtte de ad-hoc projekter og ønsker, der måtte opstå i løbet af skoleåret. 13

Skoleåret 2014-2015 Der arbejdes videre med indsatserne på 4., 5., 6., 7., 8. og 9. årgang. Skolens innovationsvejleder er færdiguddannet med innovationsvejlederuddannelsen på diplomniveau og tildeles timer under Anden Tid til at vejlede kolleger og elever. I skoleåret sættes der yderligere fokus på innovative processer og projekter på skolens yngste klassetrin. Der arbejdes på at lave en innovationscamp på 3. klassetrin, som har til formål at sætte fokus på øget trivsel på skolen. Evaluering Hvert skoleår afsluttes med en evaluering over indsatserne i det pågældende skoleår. Evalueringerne drøftes i arbejdsgruppen bag Fremtidens Udskoling, i skolens pædagogiske udvalg og i Skolebestyrelsen. Læringscenter (processen udskydes til 13/14, hvor der nedsættes en arbejdsgruppe) Engelsborgskolen har et af landets flotteste læringscentre og et nyt læringscenterteam har i de forgange to år fået et overblik over opgaverne i centret. I de kommende tre år sættes således fokus på en strategisk udvikling af Læringscentret, således at en række arbejdsområder samles i Læringscentret med koblinger til skolens kompetencecenter og skolens faglige vejledere. I de kommende år vil indsatserne inden for læringscentret være som nedenfor beskrevet: Skoleåret 2012-2013 Skoleåret indledes med arbejdsdag, hvor læringcentrets medarbejdere og skolens ledelse i fællesskab definerer værdier og visioner for det fremtidige læringscenter. Herudover drøftes ligeledes, hvorledes læringscentret skal organiseres fremadrettet og de primære arbejdsopgaver afdækkes og tilrettelægges. Skoleåret bruges tillige på at udarbejde mål og pejlemærker for de kommende skoleår. Skoleåret 2013-2014 Indsatserne i skoleåret vil blive planlagt i skoleåret 2012-2013 og tilgå den dynamiske udviklingsplan. Skoleåret 2014-2015 Indsatserne i skoleåret vil blive planlagt i skoleåret 2012-2013 og tilgå den dynamiske udviklingsplan. 14

Fremtidige indsatsområder De besluttede kommunale indsatsområder i den kommende periode hilses velkommen på Engelsborgskolen. Indsatsområder skal tegne et fælles skolevæsen i fremdrift, som er klar til at møde fremtidens udfordringer. På nuværende tidspunkt er alle skolens råd og udvalg ved at afslutte en proces, der skal sikre, at der ved skolestart 2012 er udarbejdet en udviklingsplan for perioden 2012-2015 Mål og pejlemærker kan læses nederst i denne virksomhedsplan og udviklingsplanen er således en del af virksomhedsplanen. Baggrunden for valg af metode i forbindelse med etableringen af den seneste treårige udviklingsplan var en rapport fra EVA i 2006, hvori vi kunne konstatere, at mål og indsatsområder ikke var kendt af alle skolens aktører. Vi lavede derfor en projektbeskrivelse for udviklingsplanen, hvori vi ønskede at understrege vigtigheden af alle parters input til den nye udviklingsplan. Det er ledelsens klare indtryk, at valg af metode og den efterfølgende proces har været en medvirkende årsag til, at så mange mål fra udviklingsplanen 2009-2012 nu er realiseret. Det understreges således igen, at Virksomheds- og udviklingsplanen først og fremmest er et internt arbejdsredskab, hvortil alle skolens medarbejdere har bidraget. Med baggrund i de positve erfaringer har vi således gentaget metode og proces med diverse tilretninger i forhold til evalueringen af planen. Skolens ledelse er ansvarlig for udarbejdelsen af udviklingsplanen. Trådene fra råd og udvalg samles af Pædagogisk Udvalg, som på en arbejdsweekend i maj måned har lagt sidste hånd på udviklingsplanen. På nuværende tidspunkt arbejder vi på følgende overordnede områder i relation til den nye udviklingsplan: Fremtidens udskoling Pusterummet/kursus tilbud for de sårbare elever Samarbejde mellem skole og klub/faste aftaler for mellemtrinnet Samt de kommunale indsatsområder: SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Inklusion Fremtidens skole Kompetenceudvikling Innovation IT/medie Udviklingen af DK s bedste læringsmiljøer Budget og ressourceforbrug 15

De forgangne års besparelser og effektiviseringer har haft stor indvirkning på skolens økonomi. Samtidig har skolen båret på et underskud fra tidligere budgetår. Den stramme økonomi gør, at vi skal være meget bevidste om, hvorledes vi bruger de økonomiske ressourcer, vi har. Derfor vil budgettildelingen tage udgangspunkt i udviklingsplanen og dennes mål og pejlemærker. Det betyder, at kursusvirksomhed, arbejdstid, undervisningsmidler og pædagogiske materialer vil blive tildelt med baggrund i udviklingsplanen. I forbindelse med etableringen af den seneste udviklingsplan drøftede skolens ledelse, hvad der skulle til for at understøtte planen. En af de positive erfaringer hermed var at etablere en udviklingspulje, hvorfra lærere og pædagoger kunne søge midler til at realisere de mål og pejlemærker, der var opsat. Udviklingspuljen vil blive bevaret, og være et væsentligt fundament for realiseringen af mål og pejlemærker. Udviklingspuljen skal ses som et incitament for personalet til at komme med input til udviklingsplanen og evaluere de mål der sættes i denne. Nedenfor følger skolens udviklingsplan med mål og pejlemærker tre år ud i fremtiden. Fremtidens udskoling Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Engelsborgskolen har en udskolingsafdeling, der igennem mange år har præsteret flotte resultater og sikret god trivsel for afdelingens elever og lærere. Men verden forandrer sig. Der er større fokus på faglighed og skolens position som fundament til elevernes ungdomsuddannelse og livslange læring. Derudover er der gennem længere tid opstået et behov hos lærere, elever og ledelse om at gentænke både form og indhold i det daglige arbejde i afdelingen. I ønsket om at gøre det gode endnu bedre, nedsatte Engelsborgskolens ledelse derfor i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, hvis kommissorium har været at give bud på en ny fremtidig udskoling, der matcher den virkelighed og det vidensamfund, eleverne bliver en del af. Formålet med arbejdsgruppens arbejde har været, at formulere et forslag til en udskoling, der dels øger motivationen og glæden ved at lære, dels skaber sammenhold og traditioner for eleverne. Arbejdsgruppen er nu færdig med sit arbejde, skolebestyrelsen har godkendt planen og dermed er der sat fokus på en række strukturelle og pædagogiske fornyelser. Faglighed 16

Fremtidens forventninger og krav flytter sig konstant. Eleverne skal være rustet til at begå sig i den virkelighed, de kommer ud i. Det kræver blandt meget andet, at eleverne er fagligt kompetente, innovative, har solide mediekompetencer og samarbejdsevner. Arbejdsgruppen foreslår derfor en retningsopdelt udskoling, hvor eleverne i løbet af 7. klasse vælger en retning, de har særlig interesse for. En del forsøg peger på, at elevers motivation og glæde ved at lære øges, når de får indflydelse på og valgfrihed i forhold til fag og skolegang. Herudover viser forsøgsordninger med retningsbaseret undervisning fra bl.a. Fredericia Kommune, at have en positiv indvirkning på elevernes motivation og arbejdsglæde. Arbejdsgruppen peger endvidere på, at undervisningsformen skal være varieret, kreativ og mediebaseret. Derfor skal afdelingen bl.a. åbne sig mod omverdenen og gøre brug af eksperter i og udenfor skolen, samt skabe kontakt til retningsrelevante samarbejdspartnere. Derudover foreslår vi, at der etableres et antal fag-temaperioder, hvor der etableres holddeling på tværs af retningerne. Fællesskab Sammenhængskraften i udskolingsafdelingen er af signifikant betydning for elevernes trivsel. For at skabe samhørighed, samarbejde og relationer på tværs af retninger og årgange, forestiller vi os, at der skabes nye traditioner i form af lejlighedsvise fællessamlinger med optræden og ros og ris fra afdelingslederen. Derudover foreslår vi revy, musical, fællesekskursioner og gallafest el.lign. Her vil det være oplagt at inddrage elevrådet. Mangfoldighed På hele Engelsborgskolen ser vi mangfoldighed som en styrke. Fremtidens Udskoling skal derfor fortsat være inkluderende og gøre brug af kompetencecenteret, for at støtte elever med særlige behov. Vores ønske er, at der i fag-temaperioder fx kan etableres hold, der både tilgodeser elever med specifikke vanskeligheder, og hold med særlige udfordringer til højt begavede elever. Derudover åbner fag-temaperioderne for undervisningsdifferentiering i arbejdet med temaer som fx globalisering og kommunikation. Fremtidens udskoling Proces Inddragelse Vi har i processen haft inddraget en gruppe tidligere elever. De er blevet spurgt om deres erfaringer fra udskolingen, overgangen til anden uddannelse og hvordan de forestiller sig, at fremtidens udskoling ville se ud, ud fra deres synspunkter. De foreslog linjebaseret undervisning som forberedelse til gymnasiet, et fjerde fremmedsprog (spansk), og at skiftet til nye klassesammensætninger var af stor positiv betydning for de af eleverne, der havde været igennem et sådan skifte. 17

Projektgruppen har haft inddraget rapporter fra Fredericia Kommune, som har erfaringer med en linjebaseret udskoling gennem flere år. Rapportens konklusioner var, at der var tegn på tydelig motivation hos elever på en linjebaseret skole, og at elever var i stand til at vælge linjer ud fra faglige ønsker. Rapporten gør også opmærksom på, at der bør være fokus på, at ændringen til en linjeopdelt skole kræver en ekstra indsats hos skolens medarbejdere. Projektgruppen har i løbet af processen forelagt ideerne for resten af lærerne i udskolingsafdelingen. Både for at dele tanker, men også for at disse kunne give respons på ideerne. Vi har afholdt Solution Camp for elevrådet introduceret af Morten. Dagen startede med en negativ brainstorm, Den Værste Skoledag. Her fremgik det samstemmende, at den lange stillesiddende skoledag, fra 8.00-15.05 uden variation i undervisningsformerne, vrøvl med internettet, vikarer uden materiale, forekom for hyppigt. I selve Campen pegede eleverne blandt meget andet på: o Varieret undervisning o Tid til faglig fordybelse o P-fag med faglig relevans i forhold til de øvrige fag o Mere projektarbejde o Valgfrihed i forhold til fag af særlig interesse o Bedre IT og IT-efteruddannelse for lærerne o Flere fællesprojekter på tværs af klasserne o Gallafest o Revy/Musical o Kantine o Større seriøs medinddragelse af Elevrådet Værdier Fremtidens udskoling skal først og fremmest bygge på motivation, medbestemmelse og glæde ved at lære, og skabe sammenhold og traditioner for eleverne. Vi lægger vægt på vigtigheden af meget større sammenhæng i skolens hverdag og praksis. Vi har gennem diskussioner fundet frem til, at den faglige rygrad på hver retning kan styrke elevernes motivation og lyst til at lære. Ved i højere grad at planlægge undervisningen i forhold til elevernes interesser (valg af retning), vil vi med en retningsbaseret skole, imødekomme kompetencer som inklusion og differentiering. I en udskoling hvor fagene på det fokusområde man har valgt i langt højere grad spiller sammen og hvor der planlægges fælles forløb inden for retningen, vil eleverne opleve en rød tråd, en sammenhængskraft, som vi mener i høj grad spiller ind på deres motivation. Herudover peger kommissoriet på vigtigheden af, at skolen i den daglige praksis er i løbende kontakt med det omkringliggende samfund. Både i 18

form af gæstelærere udefra, men også besøg og projekter ud af skolen. Vi mener, at en tæt relation til det omkringliggende samfund er med til at øge elevernes bevidsthed om det samfund, de skal ud i. Herudover vil projekter, hvor eleverne prøver givne ideer og tanker af, være med til at øge deres virkelyst og handlekraft. Forskellige modeller Vi har i vores proces arbejdet ud fra to modeller, den bundne (en retningsorienteret model i alle fag) og den sandsynlige (en model som indeholdt separate valgfag og temauger). Skolens ledelse har i processen arbejdet med en ændring fra en tredelt skole til en todelt skole med skift mellem 5. og 6. klassetrin. Det har affødt en masse spørgsmål og skabt grobund for gode, fagligt orienterede diskussioner. Særligt har overgangen mellem almindelig skolegang og retningsopdelt skolegang skabt refleksioner. Implementering og organisering Fremtidens Udskoling forestilles implementeret fra skoleåret 2012-2013. Den skal ses som en proces i et treårigt perspektiv. Introduktionen til den retningsorienterede udskoling starter i 7. klasse. Autenciteten afstedkommes i samarbejde med virksomheder og industri i skolens nærområde. Herefter følger en introduktionsperiode, således at de nye retningsorienterede klasser starter op ved den skiftende skemaperiode i uge 4, altså halvvejs på 7. klassetrin. Principper for klassedeling og valg I efteråret i 7. klasse bliver de udbudte retninger introduceret for eleverne. På det første forældremøde i 7. klasse præsenteres Fremtidens Udskoling og de retninger, der bliver udbudt på skolen. Processen omkring valg af retning og den nye klassedeling sker inden efterårsferien uge 41. Processen sker i samarbejde mellem elever, forældre og lærere. De nye retningsopdelte klasser starter i uge 43, hvor den nye skemaperiode også startes. Forslag til retninger: Forslag til indlagte fagtemaperioder: 19

1. Naturfag og idræt 2. Erhverv og sprog 3. Kultur og sprog 4. Fysik og naturfag 1. Globalisering 2. Kommunikation 3. Design 4. Teknologi Fremtidens Udskoling på Engelsborg 4-5 retninger Kernefaglighed: Lærerne underviser i henhold til fagets formål, vejledende læseplaner, kanon, trinmål og slutmål Fællesfaglighed: Lærerne sætter fokus på det særegne for Retningen, og retningen er tydelig hvor det er relevant for faget og ved den afsluttende prøve P-fag afskaffes. Lektionerne (Retningstimerne) knyttes til Retningen og går på skift mellem lærerne. Alle Retningslærere bærer ansvaret for Retningen. Eleverne tildeles fire timer fordelt på to lærere. Lærere tildeles seks timer til undervisning på Retningen, så der er mulighed for tolærerordning Fag-tema perioder: Tværfaglige emne- og projektuger. Lærerne på årgangen tilrettelægger indenfor emnerne: Globalisering, Kommunikation, Design, Teknologi Uge bestemt af Elevrådet Projektopgaven? Kernefaglig holddeling efter pædagogiske og faglige principper Musical/Revy-uge i samarbejde med Elevrådet Fællessamlinger med optræden på skift og med afdelingslederen som mødeleder Gallafest i samarbejde med Elevrådet Der gives ekstra forberedelsestid i en 3-årig periode Nye lærere i Udskolingen får ekstra forberedelsestid Fagteams nedlægges, og der oprettes Retningsteams Retningslærerne laver årshjul, og fordeler Retningstimerne og tilrettelægger fagtemaperioder. Alle lærere laver årsplan, der forholder sig til Engelsborgskolens Udviklingsplan og Retning. Løbende evaluering og statusevaluering efter 3 år 20

Processen vedr. fra tredelt til todelt skole er besluttede, og skoleledelsen har besluttede at skolen forbliver tredelt.(dec. 2013) Fra en tredelt til en todelt skole De første drøftelser Skolens ledelse har igennem de sidste par år drøftet fordele og ulemper ved at ændre i den eksisterende tredelte afdelingsopdelte skole. Bevæggrundene herfor har været mange, og ligeså diskusionerne om, hvorvidt det vil være en god ide og i givet fald, fra hvornår det vil være en god ide. De første indledende drøftelser tog afsæt i en oplevelse af, at flere og flere børn har det sværere i det daglige end tidligere. Samtidig har skolen satset på at udvikle og udforske relationens betydning mellem lærer og elev, og har heraf kunne konstatere, at netop relation, tillid og faste rammer er afgørende for alle børn og især for de børn, som har det svært. I den tredelte afdelingsopdelte struktur oplever børnene tre markante skift i deres skoleforløb: 1. Overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse. 2. Overgangen mellem 3. klasse og 4. klasse. Overgangen her er også en markant overgang fra SFO til klub. 3. Overgangen mellem 6. klasse og 7. klasse. Skolens bygningsmæssige struktur fordrer tillige et skift af fysiske omgivelser i ovenstående tre skift i skoleforløbet. De første drøftelser tog ligeledes afsæt i, at børn med særlige behov har brug for tydelige rammer og forudsigelighed i hverdagen. De efterfølgende drøftelser i skolens ledelsesteam, skolens pædagogiske udvalg og skolens MED udvalg har bevirket en klar generalisering af, at alle børn trives bedst under tydelige rammer og forudsigelighed. Det blev hurtigt skiftet mellem 3. klasse og 4. klasse, der stod som det unødvendige skift. Dels ser vi mange elever som har svært ved lige netop dette skift, hvilket kommer til udtryk i faglige dyk og brug af meget energi i forhold til den personlige og sociale udvikling. Samtidig med at børnene ved dette skift også skifter fra indskolingsbygningen og til mellemtrinsbygningen og fra SFO til Klub, skal de også bygge nye relationer op til så at sige alle de voksne, de er i berøring med i dagligdagen. Altså en markant omvæltning i børnenes liv, som absolut ikke befordrer tydelige rammer og forudsigelighed. I løbet af efteråret 2011 tog drøftelserne en ny drejning. 21

Lyngby-Taarbæk Kommune gennemførte en trivsels- og ledelsesevaluering blandt kommunens medarbejdere. Engelsborgskolen fik en rigtig flot måling, men et sted slog målingen kraftigt ud. Medarbejdernes balance mellem arbejdsliv og privatliv var absolut ikke tilfredsstillende. Dermed antog drøftelserne et nyt perspektiv; har vi et skift for meget i den tredelte afdelingsopdelte struktur, ikke bare for børnene, men også i forhold til skolens medarbejdere? Disse drøftelser tog igen afsæt i relationen mellem lærer og elev. Det tager tid at opbygge tydelige rammer, tillid og forudsigelighed og det skal man tre gange i løbet af en tiårig periode ikke bare som barn, men også som voksen. Tanken om at ændre skolens tredelte struktur til en todelt struktur begyndte at tage form, og konklusionen i skolens ledelsesteam er, at Engelsborgskolen med den tredelte afdelingsopdelte struktur indeholder et skift for meget for både børn og voksne. Hvor skal man dele? Yderligere drøftelser har ført til en diskussion af hvor delingen skal ske. Ud fra pædagogiske, faglige og organisatoriske overvejelser er valget faldet på en deling mellem 5. klasse og 6. klasse. Således at børn og personale fremadrettet vil opleve skift mellem: Børnehaveklasse og 1. klasse 5. klasse og 6. klasse I skoleåret 2011-2012 har skolen nedsat en arbejsgruppe, som skal udarbejde en ny struktur for fremtidens udskoling på Engelsborgskolen. Drøftelserne har indledningsvis taget afsæt i en udskoling fra 7. klasse til 9. klasse. Den fremtidige udskolingsstruktur vil ændre sig væsentligt, og derfor vil det være naturligt at lade 6. klassetrin være overgangen til fremtidens udskoling, hvor eleverne vil blive introduceret til en liniefagsbaseret udskoling, hvor eleverne skal vælge en basislinie. Samtidig vil et skift mellem 5. og 6. klasse bevirke, at der ikke skal ændres i skolens bygningsmæssige konstruktion. Det betyder, at 6. klasserne forbliver i vante omgivelser og kan bruge 6. klasse til at danne nye relationer til de voksne, lærerne kan bruge 6. klasse til at udvikle relationen til børnene og til at udvikle samarbejdet mellem skole og hjem. Kompetenceudvikling At ændre fra en tredelt organisering til en todelt organisering kræver kompetenceudvikling af skolens medarbejdere. Der er markant forskel på at have undervist fra 1. klasse til 3. klasse, fra 4. klasse til 6. klasse eller fra 7. klasse til 9. klasse og til at skulle undervise på andre klassetrin end der, hvor man igennem en årrække har undervist. 22

Derfor vil ændringen i skolens struktur ikke ske før ved skolestart 2013-2014. I skoleårets planlægning for skolerået 2012-2013 vil der blive afsat kursustimer til at understøtte den enkelte lærer i den fremtidige opgaveløsning. I planlægningen af skoleåret 2012-2013 afklares i hvilken afdeling den enkelte lærer ser sig selv fremadrettet. Derefter tilbydes kompetenceudvikling i skoleåret 2012-2013 og dermed geares organisationen og dens medarbejdere til skiftet i strukturen med virkning fra skoleåret 2013-2014. Der vil i årene fremover blive afsat kursusmidler til de behov, som løbende vil opstå i relation til selve implementeringen. Målene for den todelte skole Målene for den todelte skole er mangfoldige, men de mest centrale målsætninger er: At skabe forudsigelig og tryghed for såvel børn som ansatte At skabe ro til at udvikle relationen mellem barn og voksen og mellem skole og hjem At forudsigeligheden giver mulighed for faglig fordybelse og dermed faglig udvikling At skabe overgange på strategisk rigtige tidspunkter, hvor børnene ikke også oplever andre skift eksempelvis fra SFO til Klub At flytte tid og ressourcer fra overleveringsarbejde til planlægning af og opfølgning på undervisning, udvikling af klassens trivsel og udvikling af teamsamarbejdet Målene søges indfriet i årene fremover, og der vil løbende blive evalueret på mål og hensigter. 23

Samarbejde mellem skole og klub Engelsborgskolen og Fritidsklubben Baune har et godt og uformaliseret samarbejde. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem et godt samarbejde mellem lærerne på mellemtrinnet og Baunes pædagoger. Her drøftes det enkelte barns udvikling, pige og drengegruppens udvikling i klassen og hele klassens generelle trivsel og udvikling. Samtidig samarbejder skole og klub om overordnede indsatser af fælles interesse. Særlig i skoleåret 2011-2012 har skole og klub samarbejdet om udemiløjet omkring Engelsborghallen, hvor der skal bygges kommunale boliger. Samrbejdet har omhandlet indretningen af børneområder omkring Engelsborghallen og vi har i fællesskab fundet løsninger på de konkrete udfordringer. Tillige blev skoleåret 2011-2012 også året, hvor skoleleder og klubleder formaliserede samarbejdet på en ny måde. Baunes pædagoger er kommet på skolens intrasystem og der er dermed skabt grundlag for yderligere kommunikation mellem medarbejderne. Skoleleder og klubleder mødes hver 14. dag til formaliserede møder, hvor den generelle udvikling drøftes, og indsatser i forhold til enkelte børn eller børnegrupper drøftes. I årene fremover vil vi søge at udvikle dette formaliserede samarbejde, således at skole og klub kommer endnu tættere på hinanden og en udnyttelse af kompetencer således vil komme børn og forældre til gode. Skoleåret 2012-2013 Der satsets på udviklingen af samarbejdet inden for SAL. Baune udpeger en årgangsansvarlig pædagog, som deltager i de 3-4 årlige SAL møder med årgangsteamet. Baunes pædagoger introduces til SAL arbejdet af skolelederen. Der afholdes opfølgende kurser i brugen af PersonaleIntra for Baunes pædagoger, og klublederen arbejder for at øge brugen af PersonaleIntras muligheder i pædagogernes dagligdag. Baunes årgangspædagog deltager i årgangens første forældremøde i skoleåret, hvor der kort orienteres om samarbejdet mellem skole og klub og forældrene får dermed lejlighed til at hilse på Baunes årgangspædagog. Baunes årgangspædagog deltager kontinuerligt i dialogmøder vedr. enkelte børn, for at sikre et helhedssyn på det enkelte barn. Skoleleder og klubleder afsøger mulighed for bedre og fælles udnyttelse af økonomiske ressourcer, kursusvirksomhed og bygningsmæssige faciliteter. 24

Skoleåret 2013-2014 Fokus på at få formaliseret samarbejde på mellemtrinnet.der tænkes på deltagelse i teamsamarbejdet med lærerne, og deltagelse i de praktiskmusiske fag. Vi afventer desuden den ny skolereform og håber, det kan bidrage til muligheden af et øget samarbejde inden for det musiske område. Der arbejdes videre med forrige års indsatsområder og anvendelse af Baunes pædagoger som ressourcer ved særlige arrangementer på skolens drøftes. Særlige arrangementer kan være projekter i den enkelte klasse, eksempelvis teater. Det kan ligeledes være fællesuger, ture ud af huset eller andre særlige begivenheder. Målet er at sikre et endnu bedre samarbejde og udnyttelse af hinandens kompetencer. Skoleåret 2014-2015 Der arbejdes videre med indsatserne fra de forgangne år. Der udarbejdes en fælles forældreinformationsfolder om samarbejdet mellem skole og klub. Af folderen fremgår både det formaliserede samarbejde og det uformelle samarbejde. 25

Udviklingsplan 2012 2015 dansk indskoling Definition af udvalgets arbejde: Vi ønsker at dele: Viden og erfaringer Materialer og arbejde med IT Årsplaner Kurser Elevplaner og hjælpeark til disse Kortlægning af fagligt indhold og metoder på de forskellige klassetrin Overlevering fra 0.-1. klassetrin Visioner, mål og overordnede indsatsområder for skolen: Inklusion: Vi ønsker at arbejde med undervisningsdifferentiering, bl.a. materialet Grammatikrytteren. Innovation: Vi ønsker at fordybe os i Den kreative platform. Medier og IT: Vi vil udarbejde en IT-plan for afdelingen, skabe os et overblik over abonnementer, programmer og hjemmesider, vi vil arbejde med Fandango I-bogen Succeskriterier: At udvalgets arbejde bliver brugt i hverdagen, og vi oplever det som en lettelse. Mål/pejlemærker: At have overblik over digitale undervisningsmidler og deres anvendelsesmuligheder. At have en IT-plan for afdelingen. At få kendskab til Den kreative platform. At vi inspirerer hinanden til anvendelse af undervisningsdifferentiering herunder Grammatikrytteren. At få struktureret vores arbejde ift. viden, erfaringer, årspalner, kurser, elevplaner (hjælpeark) og fagligt indhold. At fordybe os i materialer. Strategier: At arbejde i underudvalg, der har synliggørelse som mål. 26

Henvende os til forlag og kursusudbydere, der kan hjælpe os med fordybelse i materialer. At prioritere mødetid til vidensdeling og arbejde med handleplanerne. Handleplan år 1 At skabe overblik over digitale undervisningsmidler og deres anvendelsesmuligheder. At udarbejde en IT-plan for afdelingen. At få struktureret vores arbejde ift. viden, erfaringer, årsplaner, kurser, elevplaner (hjælpeark) og fagligt indhold (materialer og undervisningsforløb). At fordybe os i materialerne Fandango, Fandango mini og Verden fuld af ord - vi vil henvende os til Gyldendals Forlag om muligheden for kursus. Handleplan år 2 At vi inspirerer hinanden til anvendelse af undervisningsdifferentiering herunder Grammatikrytteren. At få struktureret vores arbejde ift. viden, erfaringer, årsplaner, kurser, elevplaner (hjælpeark) og fagligt indhold. Handleplan år 3 At få kendskab til Den kreative platform. At få struktureret vores arbejde ift. viden, erfaringer, årsplaner, kurser, elevplaner (hjælpeark) og fagligt indhold. Synliggørelse: Vi udarbejder en plakat til overblik over udvalgets arbejde og fælles materialer Vi indkøber tidsskriftholdere/mapper til fælles undervisningsforløb. Tidsskriftsholderne/mapperne skal stå i lærerforberedelsens reol. Ansvarsfordeling: JTH + LLA skaber overblik over digitale undervisningsmidler. JTH og LLA + MHJ laver en oversigt over tests (herunder nationale tests) i indskolingen (med forklarende ord) MHJ + TST + LBE skaber overblik over materialerne KPE + MGE indkøber tidsskriftsholdere/mapper CBR + DVA + LFO + BDP + HSF arbejder med hjælpeark til elevplanerne (hvis I har gode idéer, så send dem til LFO) LBE + MHJ laver en plakat Ressourcevurdering, evt. uddannelse: Vi ønsker indkøb af Fandango -materialet (søges i det årlige budget år 1). 27