Sprog- og læsestrategi

Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde en sammenhængende indsats.. 16 Noter... 18

Forord Sprog- og læsestrategien er udarbejdet med henblik på at styrke en fælles kommunal tilgang til sprog-, skriveog læseindsatsen, hvor der sikres sammenhæng mellem de indsatser, der foregår omkring det sproglige arbejde i dagtilbuddene og de indsatser, der foregår i skolen omkring læseindlæring, læseforståelse og læsestrategier gennem hele skoleforløbet. Sprog- og læsestrategien skal understøtte at børn og unge udvikler et varieret sprogbrug, der kan anvendes i de forskellige sammenhænge familien, dagtilbuddet, skolen, fritidslivet og senere i livet gennem uddannelsesforløb, og på arbejdsmarkedet. Strategien skal ses i sammenhæng med kommunens Børnepolitik, de pædagogiske rammeplaner for de 0 10 årige og for de 10 14 årige, samt ungestrategien for de 15 24 årige. Herlev januar 2014 Thomas Gyldal Petersen Borgmester 3

Vision Herlev Kommunes vision er, at alle børn og unge udvikler og tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at tale, skrive og læse, som led i deres personlige og faglige udvikling. Visionen nås gennem et systematisk arbejde, hvor både professionelle og forældrene påtager sig et ansvar for at understøtte børnenes udvikling ift. både sprog, skrivning og læsning. Med sprog- og læsestrategien har vi fokus på helheden vi bestræber os på at tænke bredt, langt og rundt om børnene og deres familier. Vi tror på at koordinering og sammenhængskraft i vores indsatser gør en forskel også på lang sigt. Visionen stiller nye krav til både professionelle og forældrene om, at have et fokuseret og målrettet blik på børns sprog- og læsetilegnelse. Sproget udvikles i mange sammenhænge, og det er derfor vigtigt at sproget knytter sig til de krav, vi møder i det moderne samfund, hvor skriftsprog er blevet en væsentlig faktor i vores kommunikative praksis. Med visionen vil vi matche målsætninger på nationalt plan. For børn i dagtilbuddene vil vi matche landsgennemsnittet på sprogvurdering for de 3-årige og for børn inden skolestart, og på skoleområdet vil vi matche målsætningen i den nye folkeskolereform, hvor mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Det når vi kun, ved at sætte tidligt, målrettet og systematisk ind. 4

Børns miljø og de voksnes måder at bruge Indledning Sprog- og læsestrategien er et dynamisk redskab som understøtter Handleplanen for den sproglige indsats på dagtilbudsområdet og Handleplan for læsning på folkeskoleområdet. Arbejdet med at understøtte børn og unges sprogudvikling er i konstant bevægelse og kræver derfor et målrettet fokus på, hvordan professionelle og forældre kan sikre de bedste rammer for børn og unges sprogudvikling. Strategien beskriver hvordan professionelle og forældre understøtter arbejdet med at udvikle sprog-, skriveog læsekompetencer hos barnet. Sprog- og læsestrategien har baggrund i de aktuelle lovkrav og sprogvurderinger samt sprog- og læsestimulering i dagtilbud og folkeskole. Den baserer sig på den viden, forskning og praksis, der er på området. Forskningen giver belæg for, at børns sproglige udvikling er en væsentlig indikator for deres senere læsefærdigheder. Læsefærdigheder forstås som evnen til at afkode, forstå og anvende det læste. En tidlig indsats er derfor essentiel i forhold til udvikling af barnets sproglige og kommunikative færdigheder og senere skriveog læsefærdigheder. sproget på er helt afgørende for børns muligheder for at tilegne sig sproget. Interaktionen og dialogen mellem voksne og børn har en helt særlig privilegeret rolle. Kilde Sprogpakkens Forskningskortlægning. At der arbejdes med resultatmål på det samlede sprogområde, som opsamles i kvalitetsrapporterne på henholdsvis dagtilbud og skoleområdet At barnets sprog-, skriveog læseudvikling er i fokus i dagplejen, daginstitutioner og skolen i form af regelmæssige målrettede aktiviteter, således at barnet udvikler et aktivt og nuanceret sprog At der arbejdes med sprog, skrivning og læsning i alle fag for at fremme elevernes udbytte af undervisningen At den unge har sprog-, skriveog læsekompetencer til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Formålet med sprog- og læsestrategien er: At skabe en fælles kommunal tilgang til sprog-, skriveog læseindsatsen, hvor der sikres sammenhæng mellem de indsatser, der foregår omkring det sproglige arbejde i dagtilbuddene og de indsatser, der foregår i skolen omkring læseindlæring, læseforståelse og læsestrategier gennem hele skoleforløbet At professionelle og forældre har et fokuseret og målrettet blik på barnets sprogudvikling, så det knytter an til de krav, der stilles i det moderne samfund, hvor et aktivt og nuanceret tale- og skriftsprog er blevet en væsentlig faktor i vores kommunikative praksis Strategien er beskrevet ud fra seks hovedområder, som tilsammen understøtter, at visionen nås. Den professionelle tilgang Pædagogisk praksis Sociale arenaer Kompetenceudvikling Metode Organisering og samarbejde en sammenhængende indsats. 5

Den professionelle tilgang Der tages afsæt i den nyeste viden og forskning om sprog og læsning. Der arbejdes ud fra Sprogpakkens strategier, Rammeplanerne, Folkeskolens Fælles Mål, samt den kommunale Handleplan for Læsning. Dette danner grundlag for de initiativer, der igangsættes i forhold til det enkelte barn og børnegruppe, hvor aktiviteterne differentieres i forhold til barnets ressourcer. De professionelle arbejder ud fra nye forståelser om børns sprogtilegnelse og knytter an til literacy, som er et nøglebegreb der bruges i den internationale læseverden. Oprindelig betød literacy det at kunne læse og skrive i et tilfredsstillende omfang. I dag har literacy yderligere en række medbetydninger, der knytter sig til de krav, vi møder i det moderne samfund, og de muligheder vi har for at udnytte de skriftsproglige resurser. Literacy begrebet får derfor en afgørende betydning for hvordan professionelle og forældre kan forstå deres rolle som medskabere af børn og unges sprog-, skriveog læsekompetencer. De professionelle har gennem den pædagogiske praksis, aktiviteter og undervisning ansvaret for at understøtte børnenes sprog-, skriveog læseudvikling, samt inddrage og engagere forældrene i samarbejdet om det enkelte barn. Gennem tydelige læringsmål for barnet igangsættes målrettede aktiviteter, der understøtter det enkelte barn. Det er af afgørende betydning, at forældrene kender deres barns læringsmål. De professionelle har et særligt ansvar for at identificere børn, hvis forældre ikke har de fornødne kompetencer til at understøtte udviklingen af barnets sprog-, skriveog læsekompetencer. Her må de professionelle finde alternative metoder til at støtte barnets sprogtilegnelse uden for dagtilbuddet og skolen. I den daglige praksis samarbejder de professionelle og yder sparring og inspiration til hinanden. F.eks. når de professionelle engagerer sig i hinandens praksisfelt, hvilket medfører en positiv og åben feedbackkultur i det professionelle samarbejde. 6

MÅL I FORHOLD TIL DEN PROFESSIONELLE TILGANG De professionelle har kompetencer til at omsætte den nyeste viden om sprog-, skriveog læseudvikling i praksis De professionelle ser barnets sproglige udviklingspotentialer og understøtter dem De professionelle samarbejder og inddrager hinanden i udviklingen af den sproglige praksis De professionelle sætter tydelige læringsmål for barnets sprogudvikling De professionelle inddrager og engagerer forældrene i at understøtte barnets læringsmål De professionelle identificerer børn, hvis forældre ikke har de fornødne kompetencer til at understøtte udviklingen af sprog-, skriveog læsekompetencer hos barnet. AKTIVITETER I FORHOLD TIL DEN PROFESSIONELLE TILGANG Målrettet forældreinddragelse Tydelige læringsmål for barnets sprogudvikling Kollegial sparring Feedback Observation og refleksion over hinandens praksis Narrativ dokumentation HELP metoden Faglig ajourføring. 7

Pædagogisk praksis Kvalificeret sprogarbejde handler om at tilrettelægge og iværksætte aktiviteter, der inviterer og inspirerer børn til at eksperimentere og lege med sproget via forskellige sproglige udtryksformer. Sproglige udtryksformer spænder bredt. Gennem sproget får børn mulighed for at udtrykke tanker, førelser og holdninger. Sproget er forudsætningen for at lære. Skrivning og læsning skal forstås som kulturteknikker, der udvikler børns sproglige kompetencer. I et literacy pædagogisk perspektiv handler det om, at få øje på de lege og de ting, som barnet gør helt naturligt i hverdagen, hvor de professionelle inddrager læsning og stavning i forskellige sammenhænge, uden at vi har været inde og undervise barnet. Det er af afgørende betydning, at de professionelle er gode sproglige rollemodeller for børnene og er bevidste om de mange forskellige udtryksformer, der kan understøtte barnet i dets sproglige udvikling. Børnekulturen er mættet med symboler, tegn og skriftsprog, som børnene bruger længe inden de begynder i skolen. Børn bruger ofte bogstaver i deres lege, og som voksne skal vi have øje for alt det børnene kan. Definition af literacy-kompetence: En situationsbestemt kompetence til at deltage i en aktivitet med skriftsproglige dimensioner. Definition af literacy-pædagogik: Teori og praksis med henblik på at udvikle læringsmiljøer der kan give børnene literacy-kompetencer. Kilde: Jensen og Broström, 2012. 8

Literacy involverer et spektrum af læring, der sætter individet i stand til at opnå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og til at deltage fuldt og helt i forskellige fællesskaber og samfundet som sådan. Kilde UNESCO 2003. Egen illustration MÅL I FORHOLD TIL DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Alle børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem stimulerende læringsmiljøer, der byder på aktiviteter, der er rettet mod alsidig og faglig udvikling Alle børn støttes i deres sproglige nysgerrighed for at bruge sproget, deres sproglige fantasi, spørgelyst, forståelse og lyst til at lære via forskellige udtryksformer både i og uden for institutionen Alle børn skal være i nære relationer, hvor fællesskabet danner grobund for den sproglige udvikling her har professionelle og forældre et særligt ansvar Der arbejdes med skriftsproget i mange sammenhænge, hvor de professionelle inddrager læsning og stavning AKTIVITETER I FORHOLD TIL DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Struktureret tematisk sprogarbejde Dialogisk læsning Narrativer Børnehavebibliotek bøger, spil, tablets mm. Læsning i alle fag Anvendelse af forskellige medier i den pædagogiske praksis, herunder leg, rim og remser, spil, moderne teknologi, tegning og skrivning, sangleg, dialogisk læsning, samtale om ord mm. 9

Sociale arenaer Børn socialiseres i mange arenaer, derfor skal daginstitutionen, skolen og de voksne omkring børnene være opmærksomme på, at børn får mulighed for at tilegne sig stærke sociale kompetencer i trygge rammer. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre venskaber, grupper og kulturer. Sproget skabes og udvikles i samvær med betydningsfulde voksne og andre børn og er et centralt element i fællesskaber. I samtale, leg, kulturelle aktiviteter, idræt og naturoplevelser udfoldes sproget i fællesskab med andre. I den moderne teknologi udfordres evnen til at anvende det talte, tænkte og visuelle sprog. I alle disse aktiviteter og fællesskaber har de professionelle samt forældrene en særlig rolle, idet de anvender sproget på måder, som gør barnet aktivt i egen sprogudvikling. Literacy som social praksis handler om at udvikle børnenes evner til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og planlægge ved at bruge trykte og skriftlige materialer i forskellige kontekster. 10

MÅL I FORHOLD TIL SOCIALE ARENAER De professionelle skaber udviklende og ligeværdige fællesskaber, hvor sproget er i fokus gennem aktiv anvendelse Alle børn indgår deltagende i fællesskaber og anvender sine sproglige kompetencer til at forme og udvikle fælleskabet Forældrene sikrer barnets deltagelsesmuligheder i fællesskaber uden om dagtilbuddet og skolen. AKTIVITETER I FORHOLD TIL SOCIALE ARENAER Samtaler med børn i dagligdagen som understøtter den alsidige og faglige udvikling hos barnet Inddragelse af skriftsproget i børnenes dagligdag herunder inddragelse af moderne teknologi i den pædagogiske praksis Øget deltagelsesmuligheder for barnet i forskellige sammenhænge, som stimulerer udvidelsen af de sproglige kompetencer Oplysning til forældrene om sprogfremmende aktiviteter herunder betydningen og opmærksomheden på aktiv sproganvendelse. 11

Kompetenceudvikling Dialogisk læsning der er belæg for at fremhæve metodens kvaliteter og at opfordre pædagoger til at gøre brug af den og instruere forældrene i, hvordan de kan anvende dialogisk læsning sammen med deres børn. Kilde: Sprogpakkens Forskningskortlægning. Et velkvalificeret arbejde med børnenes sproglige udvikling samt læseindlæring kræver et kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling og uddannelse af pædagoger og lærere således, at den fornødne viden er til stede i dagtilbuddene og i skolen. Sprogpædagoger og læsevejledere sikrer, at den nyeste viden er tilgængelig i dagtilbud og skoler. Det er ressourcepersonerne, der i samarbejde med lederne har ansvaret for, at viden om sprog og læsning udbredes i hele institutionen og skolen. Den enkelte professionelle er også selv ansvarlig for løbende at holde sig orienteret om udvikling på området. Derudover kan man søge sparring hos ressourcepersoner i dagtilbud og skole og ved at tilmelde sig de kompetenceudviklingsforløb, som kommunen løbende udbyder. 12

MÅL I FORHOLD TIL KOMPETENCEUDVIKLING Alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om sprog- og læsetilegnelse og inddrager ny viden og forskning i arbejdet med at udvikle børns sprog-, skriveog læsekompetencer De professionelle udvikler i fællesskab en pædagogisk praksis med baggrund i sprog- og læsestrategien, handleplanerne for sprogindsatsen på dagtilbudsområdet og handleplanerne for læsning på skoleområdet Pædagoger og lærere har mulighed for løbende opkvalificering på sprogområdet. AKTIVITETER I FORHOLD TIL KOMPETENCEUDVIKLING Ressourcepersonerne opdaterer sig fagligt på det sproglige felt og er knyttet til netværk på henholdsvis dagtilbud og skole Ressourcepersonerne er aktive i formidling af viden om sprog- og læsetilegnelse til pædagoger og lærere med inspiration, oplæg og sparring Alle professionelle kompetenceudvikler sig kontinuerligt inden for det sproglige felt. 13

Systematiske metoder til målrettet styrkelse af fx ordforråd eller læseskriveforudsætninger, har en markant positiv effekt, ikke mindst hos socialt udsatte børn. Kilde: Sprogpakkens Forskningskortlægning. Metode Kerneelementet i sprogarbejdet er det løbende og systematiske pædagogiske arbejde med at fremme sprog-, skriveog læseudviklingen. Sundhedsplejersker, dagplejere, pædagogerne i daginstitutionerne samt lærerne i skolen skal have fokus på børns sproglige udvikling og sikre medinddragelse af forældrene. Indsatsen foregår i et samarbejde mellem de nære voksne, der er omkring børnene og tale-hørekonsulenterne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vi følger systematisk børn og elevers sproglige udvikling gennem sprogvurderinger af de 3-årige, børn inden skolestart, i 0. klasse og gennem læsetest i hele skoleforløbet. Sprogvurderinger og test giver et kvalitativt og veldokumenteret grundlag for at sætte ind hvor barnets behov er, og giver grundlag for en kontinuerlig og proportionel sprogudvikling hos barnet. Daginstitutioner og skoler reviderer løbende deres handleplaner, der beskriver sprogindsatsen. Der foretages opsamling af data fra sprogvurderinger og læsetest, som analyseres og anvendes som afsæt for det fremadrettede arbejde. Sprogindsatsen opsamles i kvalitetsrapporten på henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. 14

MÅL I FORHOLD TIL METODE Professionelle på tværs af faggrænser anvender fælles redskaber til at understøtte den sammenhængende sproglige indsats Sprogvurderinger og læsetest anvendes til at målrette det fortsatte arbejde, med at udvikle barnets sprog-, skriveog læsekompetencer Sprogvurdering og læsetest anvendes til at ændre på praksis, hvor de indsamlede data viser, at der er svagheder og mangler i børnenes udvikling. AKTIVITETER I FORHOLD TIL METODE Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i 0. klasse Obligatoriske nationale test på 2., 4., 6. & 8. klassetrin i læsning Test i dansk som andetsprog på 5. & 7. klassetrin Kommunale test i læsning i 1., 2., 3. & 4. klassetrin Samarbejde mellem professionelle Systematisk indsamling af data og evaluering af indsatsen, som opsamles i kvalitetsrapporterne på henholdsvis dagtilbud og skole. 15

Forskning peger på, at det er vigtigt at inddrage forældrene. De indsatser der foregår i dagtilbuddet og hjemmet er mest effektive. Kilde Sprogpakkens Sammenfatning af resultatet af forskningskortlægningen inddragelse af forældre i sprogarbejdet Organiseringen og samarbejde en sammenhængende indsats Organiseringen skaber en rød tråd mellem de sprogudviklende indsatser i Herlev Kommune. Med afsæt i Børnepolitikken, Rammeplanerne og Ungestrategien tydeliggør sprog- og læsestrategien sammenhængen mellem de overordnede mål, måden de udøves på, og resultatet af den sproglige indsats. Strategien omsættes på dagtilbudsområdet som beskrevet i Handleplanen for den sproglige indsats på dagtilbudsområdet og på skoleområdet, som beskrevet i Handleplan for Børnepolitikken Rammeplanerne for 0 10 år og 10 14 år, samt Ungestrategien for de 15 24 årige Sprog- og læsestrategien Organisering af den sproglige indsats på dagtilbudsområdet Handleplan for læsning i folkeskolen Sprogvurdering af de 3-årige, inden skolestart og i 0. klasse Obligatoriske nationale test på 2., 4., 6. & 8. klassetrin i læsning Test i dansk som andetsprog på 5. & 7. klassetrin 16

læsning. Resultatet af de målrettede indsatser opsamles og evalueres via sprogvurderinger og læsetest på henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. I dagtilbuddene sikrer pædagogerne sammen med ledelsen og sprogpædagogerne, at arbejdet med børnenes sproglige udvikling bliver integreret i den daglige praksis. Der afholdes to årlige temadage med sprogpædagogerne og tale-hørekonsulenterne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvor der gives oplæg og erfaringsudveksles om de sproglige indsatser. På skolerne sikrer lærerne sammen med læsevejlederne og ledelsen, at der arbejdes med elevernes sprog-, skriveog læseudvikling i alle fag. Desuden afholdes årlige klassetrinskonferencer for at følge elevernes sprog-, skriveog læseudvikling. Ved overgangen mellem dagtilbud og skole anvendes samtalecirklen. Samtalecirklen er en del af tillægget til Rammeplanens afsnit om det betydningsfulde samarbejde, som har fokus på samarbejdet mellem de professionelle og på samarbejdet mellem de professionelle og forældrene. Samtalecirklen er et dialogredskab, hvor barnets alsidige og faglige udvikling, herunder de sproglige kompetencer beskrives af den professionelle, af forældrene og af barnet selv. Samtalecirklen beskriver barnets nuværende kompetencer samt barnets udviklingspotentialer. Med samtalecirklen sikres der altså en sammenhæng mellem de indsatser, der er gjort i dagtilbuddet, og de indsatser, der skal ske i skolen. Samtalecirklen sikrer, at der sker en progressionsudvikling i barnets sprog. Ved konstant at være opmærksom på, hvordan de voksne taler med børnene, og hvordan børnene taler med hinanden i hverdagstimerne, er der skabt et solidt fundament for et MÅL I FORHOLD TIL ORGANISERING OG SAMARBEJDE EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS Organiseringen og samarbejdet sikrer sammenhæng og koordinering mellem de indsatser, der støtter barnet sprogudvikling fra daginstitution og skole frem mod en ungdomsuddannelse De professionelle har fælles forståelse for den gensidige forpligtelse, der er mellem professionelle i udviklingen af det sproglige arbejde Organiseringen og samarbejdet sikrer at viden om barnets sproglige udvikling og læringsmål udveksles imellem de professionelle fra dagtilbud til skolen og mellem de professionelle og forældrene. AKTIVITETER I FORHOLD TIL ORGANISERING OG SAMARBEJDE EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS Sprogmøder Vejledningsmøder Læsekonferencer Brobygningsmøder mellem dagtilbud og skole Overleveringssamtaler mellem dagtilbud, skole og forældre ved overgangen fra børnehave til skole. sprogstimulerende miljø. Kilde: Sprogpakkens Forskningskortlægning 17

Noter Handleplan for den sproglige indsats på dagtilbudsområdet er en samlet beskrivelse af den sproglige indsats på dagtilbudsområdet, herunder 11 tilbud rettet mod to-sprogede børn, der ikke er i dagtilbud. Sprogpakken: Et efteruddannelsesforløb for pædagoger i daginstitutioner med undervisningsdage, temadage, og undervisningsmateriale som bygger på den nyeste forskning om børns sprog. Indhold i Sprogpakken: Handleplan for læsning danner grundlag for skolernes arbejde med læsning såvel i faget dansk som i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne arbejder med læsning, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Herlev Kommune maj 2012. HELP: HELP er en pædagogisk metode der tager afsæt i de professionelles måde at arbejde på, og derigennem udvikler det pædagogiske arbejde på daginstitutionerne og på skolerne. Formålet med HELP er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for alle børns faglige og sociale læring, og hvor den enkelte oplever sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet. Læsevejledere: Alle skoler har lærere med særlig uddannelsesmæssig baggrund, der varetager funktionen som læsevejleder. Læsevejlederfunktionen rettes mod læseundervisningen i alle fag, og skal ses i sammenhæng med den enkeltes skoles udmøntning af den kommunale Handleplan for læsning, hvor skolens planer for læseaktiviteter og testninger indgår. Rammeplanen for det pædagogiske arbejde med de 0 10 årige om det betydningsfulde i børns læring og udvikling. Herlev Kommune december 2005. Rammeplanen for det pædagogiske arbejde med de 10 14 årige et læringsgrundlag. Herlev Kommune januar 2011. Tematisk sprogarbejde: Der arbejdes struktureret med udvalgte sproglige områder med afsæt i et tema f.eks. skoven. Understøttende sprogstrategier: Handler om at være i dialog med barnet, hvor man følger barnets spor, stiller åbne spørgsmål og hjælper barnet med at bruge sproget. Dialogisk læsning: Er en metode, der engagerer barnet sprogligt under læsning, udfordrer barnet rent intellektuelt, hvilke resulterer i bedre sprogfærdigheder. Sprogvurdering: Sprogvurderingsmaterialet er udviklet af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet. Det anvendes til vurdering af 3-årige, inden skolestart og i 0. klasse. Der er udviklet et IT registeringssystem af Rambøll, som anvendes i kommunen. Resultat af sprogvurderingerne dokumenteres i kvalitetsrapporterne på henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. Sprogpædagoger: Der er i alle dagtilbud mindst 2 pædagoger, der har fået et kompetenceløft i Børns sproglige udvikling. De har deltaget i nationale og lokale kurser, og de holder sig løbende ajour med udviklingen på området bl.a. på de to årlige temadage. Sprogpædagogerne foretager også sprogvurderingerne af børnene i daginstitutionerne. Tillægget til Rammeplanens afsnit om det betydningsfulde samarbejde en beskrivelse af brobygningssamarbejdet i distrikterne. Herlev Kommune januar 2011. 18

Forskning kan dokumentere sammenhængen mellem barnets tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. Kilde: Sprogpakken Forskningskortlægningen. 19