Lokalplan nr. 295 Solvarmeanlæg, Ejstrupvej, Isenvad



Relaterede dokumenter
Lokalplan nr Boliger, Engtoften, Brande

Lokalplan nr Bygning til kirkelige formål, Bygaden, Isenvad FORSLAG

Delvis ophævelse. Lokalplan nr. 32, Isenvad

Lokalplan nr Sommerhusområde, Søbrinken, Ejstrupholm FORSLAG

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

Lokalplan nr Boliger, Overgårdsvej, Ikast

LOKALPLANENS HENSIGT

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Lokalplan nr For udbygning af Den Midtvestjyske Idrætshøjskole med idrætsefterskole. Ikast Kommune

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

Kommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

Kommuneplantillæg nr. 11 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Bygaden, Isenvad

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09

Hedehusene DDO, COWI. Lokalplan Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

Tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Lokalplan Forslag. Erhvervsområde ved Auningvej i Nørager TEKNIK OG MILJØ

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

Kommuneplantillæg nr. 11 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Bygaden, Isenvad FORSLAG

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

Lokalplan nr. 337 Kursus- og ridecenter, Frisbækvej, Nørre Snede FORSLAG

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Lokalplan nr Boliger, Tulstrupvej, Ikast. Tulstrupvej

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

Lokalplan nr. 287 Boliger, Ahornvej, Ejstrupholm

Lokalplan nr Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling

LOKALPLAN NR. B

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan nr. 69.T23.1

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Lokalplan nr B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

Lokalplan nr For et boligområde ved "Toftevænget", Ikast by. Ikast Kommune

Tillæg nr. 1 til lokalplan Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Lokalplantillæg nr Den Østrigske Villaby. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Forslag til lokalplan nr FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

FORSLAG I HØRING FRA TIL

TILLÆG 1 til LOKALPLAN 26.3 Rådhustorvet mv. FORSLAG

TILLÆG NR. 14 B "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN NR. EE

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. BE

Videbæk i februar 1999 J. Nr Revideret! marts Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplantillæg Gammelmark Strand Camping Område til campingformål

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

For en aflastningsvej ved Nejedevej i Tulstrup

Lokalplan nr

LOKALPLAN NR D

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

Transkript:

Solvarmeanlæg, Ejstrupvej, Isenvad

Indhold Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Ikast Brande Nørre Snede Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemet under Miljøministeriet og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. Lokalplanområdets placering i kommunen. En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen indeholder lokalplanens baggrund, forudsætning og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen. Titel Solvarmeanlæg, Ejstrupvej, Isenvad Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: 99 60 40 00 2

Indhold Indholdsfortegnelse Redegørelse.........................................................5 Beliggenhed & eksisterende forhold........................................5 Baggrund og formål..........................................................6 Indhold.........................................................................7 Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning...................... 10 Tekniske anlæg............................................................. 11 Love og beskyttelseslinjer................................................. 12 Miljøvurderingen............................................................ 14 Midlertidige retsvirkninger................................................. 14 Lokalplanens gennemførelse............................................. 15 Bestemmelser................................................... 17 1. Formål.................................................................. 17 3. Områdets anvendelse................................................. 18 4. Udstykning............................................................. 18 5. Vej & parkering........................................................ 18 6. Bebyggelsens omfang & placering.................................. 19 7. Bebyggelsens ydre fremtræden..................................... 20 8. Ubebyggede arealer................................................... 20 9. Tekniske anlæg........................................................ 21 10. Betingelser for ibrugtagelse........................................ 21 11. Servitutter............................................................ 21 Vedtagelse og offentliggørelse........se bagsiden Bilagsliste Kortbilag 1 - Matrikelkort.................................................. 34 Kortbilag 2 - Anvendelse................................................... 36 Bilag 3 - Støj................................................................ 40 Bilag 4 - Miljøklasser....................................................... 42 3

Redegørelse 4

Redegørelse Solvarmeanlæg, Ejstrupvej, Isenvad Redegørelse Beliggenhed & eksisterende forhold Lokalplanområdet er placeret i den sydlige del af Isenvad. Lokalplanområdet afgrænses, som det fremgår af illustrationen nedenfor. Lokalplanområdet er et areal på ca. 37.000 m 2 og udgør et område som anvendes til landbrugsformål. Området op til lokalplanområdet består på nordsiden af lokalplanområdet Isenvad by med bygninger, landbrug, veje og Isen Bæk. Vest og syd for lokalplanen er der marker, øst for lokalplanområdet ligger der en bolig. Arealet for solvarmeanlægget udgør ca. 12.000 m 2. Lokalplanområdet anvendes på nuværende tidspunkt som landbrugsareal og Isenvad Varmeværk, der er beliggende på adressen Bygaden 5 i Isenvad. Bypolygon Isenvad by og rød afmærkning ved lokalplanområdet. Bygaden Fonnesbækvej Lokalplanområdets afgrænsning. 5

Redegørelse Eksisterende bygning og tanke, ved Bygaden 5, hvor solvarmeanlægget tilsluttes. Lokalplanen vil give mulighed for etablering af et solvarmeanlæg, som har ledningsforbindelse til ejendommen Bygaden 5, Isenvad. For at etablere et solvarmeanlæg, skal der til anlægget opsættes et teknikhus og en akkumuleringstank samt et udlægges større areal til solfangerne. Omkring solfangerne skal der etableres et grønt beplantningsbælte med en bredde på 5 meter, for at minimere synligheden af solfangerne. På matr. nr. 1l Over Isen By, Ikast, anvendes til landbrugmæssig formål og er på det matr. nr. hvor lokalplanen for solvarmeanlægget etableres. Baggrund og formål Ikast Værkerne har ansøgt Ikast-Brande Kommune om tilladelse til at opsætte et solvarmeanlæg, for at kunne supplere varmeforsyningen i Isenvad med solvarme. Baggrunden for at opføre solvarmeanlægget er Ikast Værkernes ønske om at være med til at opfylde regeringens målsætning vedrørende energiforbrug. Solvarmeanlægget vil være en del af Region Midtjyllands vision om, at anvendelsen af vedvarende energi i 2025 skal udgøre mindst 50 % af regionens samlede energiforbrug. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for etablering af solvarmeanlægget syd for Isenvad Varmeværk. Placeringen tæt på Isenvad skal begrænse varmetabet i ledningerne mellem 6

Redegørelse Matr. nr. 1l Over Isen By, Ikast, området hvor solvarmeanlægget skal etableres. anlægget og varmeværket. Formålet vil også være at supplere den nuværende gasproducerede varme med anslået 20-25 % co 2 neutral solvarme til fjernvarmeforbrugerne i Isenvad. Indhold Placeringen af solvarmeanlægget i Isenvad vurderes til at have en hensigtsmæssig placering i forhold til at minimere varmetabet i ledningsnettet frem til Isenvad Varmeværk. Solvarmeanlæggets placering vil ikke få betydning i forhold til eventuel byudvikling i Isenvad. Byudvikling for Isenvad, er ikke i den retning, hvor solvarmeanlægget placeres på marken i den sydlige del af Isenvad, på dele af matr. nr. 1l Over Isen By, Ikast. Solvarmeanlægget vurderes, at ikke komme til at genere visuelt, da solvarmeanlægget skal afskærmes med et beplantningsbælte på 5 meter for at begrænse indsynet til anlægget på sigt. Der vil være en årrække, hvor beplantningsbæltet ikke har den ønskede effekt, men med tiden vil solvarmeanlægget ikke virke skæmmende i området. Beplantningsbæltet skal opnå en højde på minimum 2,5 meter for at afskærme solfangerne. Beplantningsbæltet mod nord op mod naboerne skal være højre for at begrænse genre til naboerne. Matr. nr. 1l Over Isen By, Ikast er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. I lokalplanområdet for solvarmeanlægget er der kun begrænset beplantning som normalt er på og ved landbrugsarealerne. 7

Redegørelse Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, som skal sikre disponeringen og udbygningen af området, samt anvendelsen til solvarmeanlægget i form af solfangere med tilhørende akkumuleringstank og teknikhus med glycoltank. Glycoltanken indeholder glycol til solfangeranlægget, anlægget skal være frostsikkert, for der ikke sker skader ved frost. For at sikre solvarmeanlæggets indpasning i forhold til omgivelserne, indeholder lokalplanen bl.a. retningslinjer for områdets fremtidige udstykning, anvendelse, bygningshøjder, terrænregulering, beplantning samt den ydre fremtræden af anlægget. Anvendelse Lokalplanområdet anvendes til et solvarmeanlæg, som har til formål at betjene Isenvad området og derved sikre en varmekilde med solvarmeanlægget. Bebyggelse & anlæg Lokalplanen giver mulighed for opførsel af et solvarmeanlæg med et solfangerareal på ca. 12.000 m 2, derudover et byggefelt byggefelt på 30 gange 30 meter som fremgår i bilag 2, til et teknikhus med tilhørende glycoltank og akkumuleringstank på 1000 m 3. Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles der samtidig tilladelse efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) til opførelse af solvarmeanlæg med tilhørende tekniske anlæg, samt til ændret arealanvendelse. Lokalplanen har således bonusvirkning. Dette kan lade sig gøre fordi bygherre allerede har overtaget den landbrugsejendom, som skal nedlægges for at projektet kan gennemføres. Bevaring Det skal sikres, at solvarmeanlægget ikke har en negativ indflydelse på Isen Bæk, hvor der er en randzone på 10 meter fra kronekanten (måles fra bækkens breddens øverste kant). For Isen Bæk vil det være forbindelser med en gangbro som er 1 meter bred og ledninger mellem lokalplanens tekniskeanlæg med solfangere, akkumuleringstank og teknikhus på matr. nr. 1l, Over Isen By, Ikast. Fra lokalplanområdet dannes der ledninger over til adressen Bygaden 5, Isenvad Varmeværk. Ledningerne må ikke kunne påvirke tilstanden på Isen Bæk. Grønne områder, landskab og beplantning I og omkring lokalplanområdet er der beplantning langs skel på landbrugsarealerne. Der skal sikres at eksisterende træer bevares samt at solvarmeanlægget ikke påvirker landskabstræk i området. 8

Redegørelse Der skal omkring arealer, hvor solvarmeanlægget er placeret, etableres et beplantningsbælte på 5 meter og med tre rækker beplantning. Beplantningsbæltets formål er at afskærm visuelt solfangerne. Lokalplanområdets terræn er forholdsvis fladt, og ikke markant. Lokalplanområdet er med et mindre terrænfald mod nord. Trafik Adgang til lokalplanområdet kan ske fra Fonnesbækvej, via matr. nr. 1u V. Isen Gde., Ikast, hvor der er direkte vejadgang til lokalplanområdet. Fra Bygaden er der mulighed for at parkere på matr. nr. 9da Grødde By, Ikast, som grænser op til Isen Bæk, hvor der etableres en gangbro over bækken til lokalplanområdet. Der vil ligledes være mulighed for at parkere ved Isenvad Varmeværk, Bygaden 5. Det vurderes, at når solvarmeanlægget er etableret, er det begrænset, hvilke gener kørselen til solvarmeanlægget vil give. Solvarmeanlægget kræver kun begrænset opsyn og der vil ikke være løbende transporter til og fra solvarmeanlægget, derfor vil der kun være beskedent trafik til lokalplanområdet. Når solvarmeanlæget er indkørt og i normal drift, forventes der kun et dagligt tilsyn i forbindelse med tilsyn på Isenvad Kraftvarmeværk. Dette betyder omkring 7 ugentlige tilsyn af ½ times varighed, hvor varmevagten kører i en almindelig varebil. Bæredygtighedsvurdering Etablering af solvarmeanlægget, vil medfører en positiv indvirkning på miljøet i området, og fordi landsbyen Isenvad kan basere sin energikilde på vedvarende energi. Miljø Det vurderes at området kun i begrænset omfang vil blive påvirket af at opstille solvarmeanlægget. Der vil i anlægsfasen dog være en del kørsel for at opsætte solvarmeanlægget. Børn i byen Det vurderes ikke at lokalplanen vil have betydning for børn og unge i byen. Ved daglig drift vil anlægget kun generere begrænset trafik, og vil derfor ikke få indvirkning på børn og unges skolevej. I anlægsfasen af solvarmeanlægget vil der være mere kørsel til og fra området, med elementer til solvarmeanlægget. 9

Redegørelse Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Ikast-Brande Kommune både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men den skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen, hvor tillægget ændrer det gældende plangrundlag. Lokalplanens område er omfattet af rammeområde nr. 4.T1.1 i Forslaget til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025, som er i høring fra 29. maj til 31. juli 2013. Rammeområdet er i planforslaget udlagt til Teknisk anlæg - Kraftvarmeværk. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammeområdets bestemmelser. Forslaget til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 er i høring samtidig med lokalplanforslaget, derfor er det en forudsætning for den endelige vedtagelse af Lokalplan 295, at Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 bliver vedtaget endeligt uden ændringer i rammebestemmelserne for område nr. 4.T1.1. Den største del af det lokalplanlagte område ligger uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning for Isenvad men i direkte tilknytning til landsbyen og varmeværket. Det er vurderet, at der ikke er egnede, ledige arealer inden for landsbyafgrænsningen, som er store nok til at rumme solvarmeanlægget eller gunstige nok til at udnytte solindfaldet optimalt. For at minimere varmetabet er det nødvendigt, at afstanden fra varmeværket, til solfangeranlægget bliver så kort som mulig. Derfor er det vigtigt at placere solvarmeanlægget i nær tilknytning til det eksisterende varmeværk, som ligger ud til Ejstrupvej. Placeringen af anlægget vest for varmeværket er vurderet at være optimal både i forhold til solindfald og afstanden til varmeværket, der kun ligger ca. 72 meter mod nord. Lokalplanområdet omfatter også arealer, der i kommuneplanen delvist er udpeget som lavbundsarealer. Det er vurderet, at solvarmeanlægget ikke vil forhindre, at det naturlige niveau for vandstanden kan blive genskabt, eller at muligheden for at styrke det vilde dyre- og planteliv vil blive forringet. Lokalplanområdet ligger inden for det værdifulde kulturmilø, som omfatter den udpegede kirkeomgivelse omkring Isenvad Kirke. Det er vurderet, at det ikke har negativ påvirkning på indsigten til kirken at etablere et solvarmeanlæg på arealet, på grund af den lave højde på selve anlægget. Solvarmeanlægget er på 12.000 m 2, i form af solfangere med et byggefelt på 30 gange 30 meter som fremgår i bilag 2. I byggefeltet skal der være akkumuleringstank og teknikhus med glycoltank. 10

Redegørelse Klimakommune Ikast-Brande Kommune er en Klimakommune. Det vil sige, at Byrådet har skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2 -udslippet i kommunen med minimum to procent om året. Det er byrådets vision at blive energineutral og at være foregangskommune, når det handler om anvendelse af eksisterende og nye miljø- og energiteknologier. Byrådet ønsker derfor, at den fysiske planlægning i kommunen skal understøtte initiativer, der fremmer vedvarende energi. Det er i tråd med visionen at etablere et 4.000 m 2 stort solvarmeanlæg i rammeområde nr. 4.T1, som supplement til den kollektive varmeproduktion. Natura 2000 Det er vurderet, at solvarmeanlægget ikke påvirker Natura 2000 området, dels på grund af den store afstand, dels fordi solvarmeanlægget ikke genererer støjende eller luftforurenende aktiviteter. Region Midtjyllands udviklingsplan Solvarmeanlægget vil være i overensstemmelse med Region Midtjyllands vision om, at anvendelsen af vedvarende energi i 2025 skal udgøre mindst 50 % af regionens samlede energiforbrug. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal tages højde for at solvarmeanlægget ikke er til gene for grundvandet, og at der ikke er risiko for at solvarmeanlægget kan forurene grundvandet. Derfor er der i lokalplanen stillet krav til, hvorledes et solvarmeanlæg skal sikres med dobbeltrør og udsivningsalarm. Til køletanken, som er i tilknytning til teknikhuset, skal der være et bassin, som kan rumme indholdet af tanken og derved hindre at kølevæsken løber ud på jorden, ned i grundvandet eller i Isen Bæk. Spildevandsplan 2010-2021 Lokalplanområdet medtages ikke i spildevandsplanen som kloakeret opland. Tag- og overfladevand skal håndteres indenfor lokalplanområdet f.eks. ved nedsivning. Spildevandet skal behandles efter gældende lovgivning. Tekniske anlæg Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler. 11

Redegørelse Varmeforsyning Lokalplanområdet forsynes med varme efter gældende lovgivning. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand efter gældende regler. Lokalplanområdet vandforsynes er fra Isenvad Vandværk. Renovation Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Ikast-Brande Kommunes regulativ for dagrenovation og husholdning og regulativ for erhvervsaffald. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Affald kan efter aftale håndteres på ejendommen hvor Isenvad Varmeværk har til huse på Bygaden 5, Isenvad. Jordforurening Der er ikke registret jordforurening på matr. nr. 1l Over Isen By, Ikast. Inden bygge- og anlægsarbejder igangsættes, skal Ikast-Brandes Kommune miljøafdeling underrettes. Opgravning og flytning af forurenet jord skal ligeledes anmeldes til kommunen. Jordbalance Inden for lokalplanområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige at overskydende jord, som følge af tiltag inden for lokalplanområdet, skal deponeres og anvendes inden for området. Love og beskyttelseslinjer Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Museumsloven Herning Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet 12

Redegørelse kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens 27, stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Herning Museum skal underrettes om fundet. Naturbeskyttelsesloven I lokalplanområdets nordlige del er afgrænset af et 3 beskyttet vandløb, Isen Bæk. Langs Isen Bæk er der en randzone på 10 meter, fra kronekanten af Isen Bæk, som fremgår af Lov om randzoner. Der må ikke foretages handlinger, der kan medføre ændringer i områdernes tilstand uden at Ikast-Brande Kommune giver tilladelse hertil. Alt efter hvordan gangbroen over bækken etableres, vil dette kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3. Hvis der skal ledninger igennem Isen Bæk, vil dette formodentlig også kræve en dispensation fra 3. Landzoneadministration - bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg jævnfør Planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet reetableres, når det ikke længere er i brug til solvarmeanlægget. Ved reetablering skal solvarmeanlægget, herunder fundamenter, tekniske anlæg, installationer m.m. fjernes af ejerne af solvarmeanlægget. Kirkebyggelinje For at forhindre at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet, er det inden for 300 meter fra Isenvad Kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Ikast-Brande Kommune dispenserer fra byggelinjen, hvilket kan ske hvis kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen jf. Naturbeskyttelseslovens 19 (Lovbekendtgørelse nr. 933 Af 24. september 2009). I lokalplanområdet, skal der tages højde for at bl.a. akkumuleringstanken eller andre høje bygningselementer, ikke forringer oplevelsen af kirken som en markant kulturhistorisk værdi. Landbrugspligt Der er landbrugspligt på matr. nr. 1l Over Isen By, Ikast, som er noteret som landbrug uden beboelse. Lokalplanens gen- 13

Redegørelse nemførelse forudsætter af landbrugspligten ophæves på denne nævnte ejendom. Servitutter Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler, ledninger, vejret, byggelinje m.m. er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger m.m. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Miljøvurderingen Ikast-Brande Kommune har ud fra en screening af lokalplan nr. 295 vurderet, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en egentlig miljøvurdering. Det er vurderet, at lokalplanen kun omfatter et mindre område på lokalt plan, og at de miljøaspekter, som loven omhandler, ikke vil blive påvirket af lokalplanen. jf. lovens 3, stk. 1, nr. 3. Det skyldes ligeledes at anvendelsen af området fastlægges til etablering af solvarmeanlæg, som er bæredygtig på grund af produktionen af vedvarende energi. Lokalplanområdet er endvidere ikke omfattet af nogen fredninger, beskyttelseslinjer eller lignende, som bliver påvirket af etableringen af solvarmeanlægget. Desuden sikrer anlæggets udformning, at der ikke sker forurening af grundvand ved lækage eller lignende. Midlertidige retsvirkninger Område der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt anvendes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige lokalplans indhold. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser er udløbet, kan Ikast-Brande Kommune efter planloven give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggearbejde, der er lokalplanpligtigt. 14

Redegørelse De midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst i et år. Lokalplanens gennemførelse Ikast-Brande Kommune ønsker at imødekomme Ikast Værkerne ansøgning om opsætte et solvarmeanlæg. Lokalplanens gennemførelse afhænger af Ikast Værkernes ønske om at etablere solvarmeanlæg i området. 15

Redegørelse 16

Bestemmelser Bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er, at området kan anvendes til solvarmeanlæg med tilhørende solfangere, akkumuleringstank og teknikhus med glycoltank, samt nødvendig sikkerhedsbassiner. muliggøre de nødvendige installationer for solvarmeanlæggets drift, sikre solvarmeanlægget tilpasses de eksisterende omgivelser, reducere miljømæssige risici og visuel påvirkning fra solvarmeanlægget, undgå enkeltvise landzonetilladelser ved at tillægge lokalplanen bonusvirkning. 2. Område & zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter en del af matr. nr.: 1l Over Isen By, Ikast samt alle matr. nre. der efter 02.02.2013 udstykkes fra den nævnte ejendom. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 2.3 En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen. 17

Bestemmelser 2.4 Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles der samtidig tilladelse efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) til opførelse af solvarmeanlæg med tilhørende teknikhus, akkumuleringstank, samt til ændret arealanvendelse. Lokalplanen har således bonusvirkning. Såfremt at driften af solvarmeanlægget ophøre, skal anlægget m.m. fjernes indenfor et år. 3. Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til tekniske anlæg i miljøklasserne 3-4 i form af varmeværkets solvarmeanlægget i form af solfangere med tilhørende akkumuleringstank og teknikhus med glycoltank. 3.2 Såfremt driften af solvarmeanlægget ophører, skal ejendommen overgå til dyrkbar landbrugsareal igen. 4. Udstykning 4.1 Lokalplanområdet må ikke udstykkes yderligere. 4.2 Foranstående er ikke til hinder for gennemførelse af mindre skelreguleringer og arealoverførsler mellem de enkelte matrikulære enheder. 5. Vej & parkering Vejadgang 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet kan ske enten fra Bygaden eller fra Fonnesbækvej, som vist på kortbilag 2. Adgangsforholden vil være at fra Fonnesbækvej er der vejaggang, hvor der kan køres ind på lokalplanområdet. Fra Bygaden kan der laves en adgangsvej over en gåbro med en brede på 1 meter over Isen Bæk, som fremgår på kortbilag 2. Vejudlæg 5.2 Der skal udlægges areal til vejadgange som vist på kortbilag 2, samt der skal være mulighed for parkering af 18

Bestemmelser køretøj som evt. skal servicere solvarmeanlægget. Der forventes at være 2 parkeringspladser. Brandvej 5.3 Der skal udlægges areal til brandveje således der er mulighed for redningskøretøj kan komme frem i området. En stigevogn skal kunne opstilles ud for facadelinjen i en maksimal afstand af 12 meter og en højde på maksimalt 3 meter. Terrænet skal udformes så terrænet har en bæreevne svarende til et akseltryk på 10 tons eller et hjultryk på 5 tons. 6. Bebyggelsens omfang & placering 6.1 Der etableres et solvarmeanlæg med solfanger som udgør et areal på ca. ca. 12.000 m 2, af kortbilg 2 fremgår placering af hvor solfangerne kan placeres. Solfangerne skal være minimum 10 meter fra skel mod Isen Bæk og minimum 5 meter fra de andre afgrænsninger af lokalplanområdet. Derudover skal der være et beplantningsbælte som fremgår i 8.4. Der er et byggefeltet på 30 x 30 meter, se kortbilag 2, hvor der skal etableres teknikhus med en totalt højde på 5 meter, til teknikhuset skal der være en glycoltank. Mellem teknikhuset og glycoltanken kan der etableres en synlig rørbro. Indenfor byggefeltet skal der også være en akkumuleringstank på ca. 1000 m 3. Akkumleringstanken må ikke være højre end 13 meter. 6.2 Lokalplanområdets anlæg, teknik og bygninger til solvarmeanlægget skal opføres i stil og materialer som ikke er for opsigtvækkende for området. Materialernes farver skal være i naturlige farver som er passende for området. 6.3 Der må ikke opføres elementer m.m. indenfor randzone, som er 10 meter udfra kronekanten langs Isen Bæk. 6.4 Det samlede areal for solvarmeranlægget må ikke overstige 40.000 m 3. 6.5 Solfangerne kan etableres med en maksimal højde på 3 meter. 19

Bestemmelser 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Facader 7.1 Teknikhuset og akkumuleringstanken skal tilpasses landskabet. 7.2 Solfangerne skal antirefleksbehandles, således at der ikke opstår refleksgener for omkringboende og trafikken. Til øvrige anlæg må der ikke benyttes blanke eller reflekterende materialer, hvor glanstallet overstiger 20. Farver skal holdes i dæmpede jordfarver med blanding med sort samt grå og /eller sort. Tage 7.1 Tagene skal etableres med en hældning på maksimal 40 o, i forhold til det vandrette plan. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Ubebyggede arealer skal holdes i en ordentlig stand og må derfor ikke anvendes til opmagasinering af affald, byggematerialer, uindregistrerede køretøjer, campingvogne eller lignende. Hegn 8.2 Hegn mod skel må kun etableres som levende hegn. Etableres der trådhegn må det ikke være højere end det levende hegn. 8.3 Omkring solfangerne og byggefeltet opsættes trådhegn, for at hindre evt. skader på anlægget. Beplantning 8.4 Der skal etableres beplantning som minimum er fem meter bredt og med tre rækker beplantning. Beplantningen skal være rundt om hele solvarmeanlægget, som vist på kortbilag 2 og være minimum 2,5 meter højt. Beplantningsbæltet bør indplantes med 25 % stedsegrønne arter i hegnet så der også er delvis afskærmning for anlægget i vinterhalvåret. 20

Bestemmelser Terræn 8.5 Der må ikke foretages terrænreguleringer inden for 1 meter fra skel og terrænreguleringer inden for lokalplanområdet på mere end +/- 0,5 meter skal godkendes i forbindelse med byggeansøgningen. 8.6 Terrænreguleringer skal udformes som naturlige skråninger på egen grund. 9. Tekniske anlæg 9.1 Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. Der kan etableres en rørbro mellem teknikhuset og glycoltanken. 9.2 Ny bebyggelse skal tilsluttes vandforsyningen fra Isenvad Vandværk. 9.3 Ny bebyggelse skal tilsluttes det kollektive elnet. 10. Betingelser for ibrugtagelse 10.1 Før solvarmeanlægget tages i brug, skal der etableres beplantningsbælte rundt om solvarmeanlægget, som er fem meter bredt og med tre rækkers beplantning. 10.2 Før solvarmeanlægget tages i brug, skal der opsættes et trådhegn omkring hele solvarmeanlægget. 10.3 Før anlægget må tages i brug, skal vejadgangen og parkeringspladserne være etableret. 10.4 Området er pålagt landbrugspligt og den skal ophæves inden lokalplanen kan realiseres. 10.5 Området separatkloakeres. Afledning af spildevand skal ske til separat spildevandssystem. Der er tilslutningspligt til Ikast-Brande Spildevand A/S spildevandssystem. 11. Servitutter 11.1 Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til Planloven (Planlovens 18). 21

Bestemmelser 12. Retsvirkninger 12.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 12.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. 12.3 Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. 12.4 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., medmindre Ikast- Brande Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (Planlovens 19 og 20). 12.5 Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og Planloven. 22

Bestemmelser 23

Kortbilag 1 24

Kortbilag 1 Bygaden Fonnesbækvej Lokalplangrænse Skel Mål: 1:2.000 N 25

Kortbilag 2 26

Kortbilag 2 Lokalplangrænse Byggefelt på 30 x 30 meter Felt til solceller Vejforbindelse Vejadgang Beplantningsbælte på 5 meter N 27

Bilag 3 - Støj 28

Bilag 3 - Støj Vejledende grænseværdier for støjbelastning Virksomheder skal overholde støjgrænser i de områder, hvor de ligger og i forhold til de omkringliggende områder, der belastes af støj fra den enkelte virksomhed. De vejledende grænseværdier for støjbelastning er de værdier Miljøstyrelsen anbefaler som maksimum for støjbelastninger under forskellige forhold. Forholdende angives ud fra tidspunkt på døgnet og hvilken anvendelse der er i området hvor virksomheden ligger (se tabellen nedenfor). Selve støjgrænsen for en virksomhed fastlægges af en miljømyndighed, derfor er støjgrænserne som ses nedenfor kun vejledende. Vejledende grænseværdier for støjbelastninger fra virksomheder målt udendørs. Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Tidsrum Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Mandag - fredag kl. 18.00-22.00 Alle dage kl. 22.00-07.00 Områdetype Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag kl. 14.00-22.00 (faktisk anvendelse) Søn- og helligdag kl. 07.00-22.00 Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende 60 db 60 db 60 db virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 55 db 45 db 40 db centereområder (bykerne) Etageboliger 50 db 45 db 40 db Boligområder for tæt lav og 45 db 40 db 35 db åben lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængeligt rekreative områder, Særlige naturområder 40 db 35 db 35 db Kolonihaveområder Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) Grænseværdien for støjbelastningen afhænger af beliggenhed og den planlægningsmæssige situation Ønskeligt at støjniveauet er lavt, der foretages en konkret vurdering for det enkelte område og sag Der henvises til den til enhver tid gældende Vejledning om ekstern støj fra virksomheder udgivet af Miljøstyrelsen. 29

Bilag 4 - Miljøklasser Vejledning om miljøklasser Der er opstillet 7 miljøklasser som kan benyttes til indplacering af den enkelte virksomhed. Miljøklasserne skal ses som hjælp i planlægningen da de beskriver en skønsmæssig mindste afstand til forureningsfølsom anvendelse (eksempelvis boliger) fra en virksomhed. Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer om miljøforholdene for nyere virksomheder og den afstand, der skønnes at være nødvendig mellem en virksomhed og åben-lave boliger. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. Opdelingen er baseret på Håndbog om Miljø og Planlægning, november 2004 fra Miljøministeriet. Dette bilag skal ses som en fortolkning af håndbogen. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder eventuelt tættest ved forureningsfølsomanvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. 30

Bilag 4 - Miljøklasser Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der kan forekomme situationer, der placere en virksomhed i en anden miljøklasse, end angivet i skemaet på den næste side. Hvis en virksomhed eksempelvis foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger. Når det er tilfældet kan der accepteres en lavere klassificering, og dermed en kortere nødvendig afstand i forhold til eksempelvis boliger. Det kan også være nødvendigt at placere en virksomhed i en højere miljøklasse, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der findes således ikke bestemte afstandskrav, der skal overholdes. Der kan benyttes kortere planlægningsafstand, hvis omgivelserne er mindre støjfølsomme end åben-lav boligbebyggelse, som er grundlaget for klassificeringen. Er der eksempelvis tale om etageboligområder eller områder for blandet bolig og erhverv, kan afstandene skønsmæssigt halveres. Virksomheder, som har gjort særlig meget ud af støjdæmpning og støjsvag produktionsteknologi, kan undertiden have en lavere klasse end angivet. Derimod vil bestående virksomheder ofte have en højere klasse end angivet. Miljøklasse Vejledende afstand til boliger Eksempler 1 0 meter Forretninger,liberale erhverv, kontorer, småværksteder med butik 2 20 meter Bogbinderi, elektronikværksteder, laboratorier 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder, visse servicevirksomheder 4 100 meter Levensmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder herunder autolakkering 5 150 meter Maskinfabrikker, betonfabrikker, farve- og lakindustrivirksomheder 6 300 meter Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier 7 500 meter Medicinal- og pesticidproduktion samt kraft- og stålvalseværker 31

Praktiske oplysninger - om lokalplanprocessen Måned xx Høringsperiode - Solvarmeanlæg, Ejstrupvej, Isenvad var i offentlig høring i perioden fra den 3. juli 2013 og frem til den 28. august 2013. www.ikast-brande.dk På hjemmesiden www.ikast-brande.dk kan du se og downloade lokalplaner. Har du spørgsmål til lokalplanen er du velkommen til at kontakte kommunen på: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk eller 9960 4000. VEDTAGET VEDTAGET Vedtagelse - Solvarmeanlæg, Ejstrupvej, Isenvad er: Vedtaget som forslag den 24. juni 2013 Forslaget er offentligt bekendtgjort den 3. juli 2013 Vedtaget endeligt den 12. november 2013 Offentligt bekendtgjort den 20. november 2013 Ikast-Brande Kommune - Planafdelingen - Centerparken 1-7330 Brande