Ud af tænkeboksen og hen til forhandlingsbordet

Ud af tænkeboksen og hen til forhandlingsbordet Lad spillet om en ny EU-traktat begynde

Ud af tænkeboksen og hen til forhandlingsbordet Lad spillet om en ny EU-traktat begynde Juni 2007

Udgivet af Dansk Industri og CO-industri Redaktion: Trygve Gulløv Ilkjær, DI og Jens Boe Andersen, CO-industri Tryk: Kailow Graphic ISBN: 87-7353-651-2 1500.6.07 CO-Meddelelsesnr.: 2007/059

Fra tænkepause til køreplan Efter at både Frankrig og Holland stemte nej til EU s Forfatningstraktat i sommeren 2005, blev der indført en traktatmæssig tænkepause i EU. Pausen er nu slut, og spillet om en ny traktat begynder at tage form. Det er endnu for tidligt at sige, hvad resultatet af en fremtidig regeringskonference bliver, eller hvor langt en ny traktat vil bevæge sig væk fra den strandede Forfatningstraktat. Det afhænger af, i hvor høj grad Pandoras æske åbner sig under de kommende forhandlinger. Derfor er det heller ikke til at sige, om en folkeafstemning i Danmark bliver aktuel. I år fejrer EU 50-året for Rom-traktatens underskrivelse i 1957 den traktat, der støbte fundamentet til et halvt århundrede med vækst, beskæftigelse og velstand i et stadigt tættere integreret og forenet Europa. Hvis de næste 50 år skal blive ligeså succesfulde, som de forgangne 50 år har været, skal rammerne være i orden. Det kræver en ny traktat, der strømliner EU-samarbejdet, skaber større klarhed, mere åbenhed og forbedrer spillereglerne for EU s institutioner. En ny og forbedret traktat er ganske enkelt forudsætningen for, at det udvidede EU kan fremstå som en stærk og beslutningsdygtig aktør, der både er i stand til at levere europæiske resultater indadtil og globale resultater udadtil. Med denne publikation ønsker DI og CO-industri at præsentere vores ønsker til en fremtidig traktat, der skal løfte nogle af de udfordringer, som Forfatningstraktaten ville have taget hånd om. Samtidig mener vi, det er på tide at indse, at EU er udgangspunktet og forudsætningen for, at Danmark kan løse grænseoverskridende problemer i en globaliseret verden. Skal Danmark drage fuld fordel af EU-medlemskabet og spille en synlig rolle i EU i de næste 50 år, er det derfor nødvendigt, at vi snarest muligt skiller os af med de særlige danske EU-forbehold. Juni 2007 Thorkild E. Jensen Formand CO-industri Hans Skov Christensen Adm. direktør Dansk Industri

Indhold EU skal have en ny traktat... 7 Mere beslutningsdygtig indadtil... 13 Mere slagkraftig udadtil... 23 Større overskuelighed... 27 Helhjertet dansk engagement i EU... 31

Hvis EU skal kunne fungere med hele 27 medlemmer, er der brug for en forenkling og effektivisering af det eksisterende samarbejde.

EU skal have en ny traktat effektivisering af det eksisterende samarbejde. Rammerne for EU-samarbejdet er efterhånden blevet sværere at gennemskue for den almindelige europæer, og politikerne har vanskeligere ved at agere effektivt i beslutningsprocessen. Forfatningstraktaten var et glimrende redskab til at udbedre disse problemer, og derfor er det vigtigt, at en ny EU-traktat tager afsæt i Forfatningstraktaten og holder fast i dens væsentligste elementer. Hvad er de væsentlige elementer? Situationens alvor Det er nu to år siden, at franske og hollandske vælgere spændte ben for EU s forfatningstraktat, og den såkaldte tænkepause blev indledt. Tænkepausen har dog budt på mere passiv pause end fremadrettet tænkning, og EU er stadig uden en effektiv traktatmæssig ramme at agere ud fra. De politiske udfordringer er derimod ikke sat på standby. Europa står stadig over for en række problemer, som kun kan løses i fællesskab. Det drejer sig først og fremmest om Europas svækkede globale konkurrenceevne, den internationale terrortrussel og de stadig mere påtrængende energi- og klimaudfordringer. Hvis EU skal kunne løfte disse opgaver med hele 27 medlemmer, er der brug for en forenkling og Forfatningstraktaten forsøgte at gøre EU-samarbejdet mere overskueligt ved at klarlægge fordelingen af eksisterende kompetencer mellem EU og medlemslandene. Den samlede også de mange forskellige traktater til én samlet tekst, og måske vigtigst af alt forenklede den beslutningsprocedurerne til gavn for effektiviteten i samarbejdet. Disse elementer skal fastholdes i en ny EU-traktat. Spørgsmålet bliver imidlertid, hvor meget der skæres væk, og om der eventuelt bliver tilføjet nye elementer. Kampen mellem saksen og pennen er endnu ikke afgjort, omend meget taler for, at den kommende traktat vil blive mindre omfangsrig end den forkastede Forfatningstraktat.

DI og CO-industri mener, at en kommende regeringskonference bør tage udgangspunkt i Forfatningstraktaten. Den rummer nemlig mange af de værktøjer, som kan indfri borgernes og erhvervslivets ønsker og forventninger til EU. Og faktum er jo, at Forfatningstraktaten i modsætning til hvad mange folk tror ikke var synderlig upopulær. Således har hele 18 EU-lande, små som store, allerede ratificeret Forfatningstraktaten, mens kun to lande har stemt nej. De lande, der har ratificeret Forfatningstraktaten enten parlamentarisk eller ved folkeafstemning udgør over halvdelen af EU s befolkning. Det indikerer selvsagt, at Forfatningstraktaten bør være udgangspunktet for de kommende forhandlinger om en ny EU-traktat. Endelig er det værd at kaste et blik på baggrunden for de to nej-afstemninger i Frankrig og Holland, hvor argumenterne for at stemme imod Forfatningstraktaten afslører, at afvisningen udsprang af mange andre faktorer end selve Forfatningstraktaten. Eksempelvis var en væsentlig begrundelse for nej et i Frankrig forestillingen om, at Forfatningstraktaten ville have en negativ effekt på beskæftigelsen i Frankrig. Her blev myten om den polske blikkenslager skabt. I Holland var nej-stemmerne blandt andet motiveret af utilstrækkelig information om Forfatningstraktaten. Erfaringer fra begge lande viser således, at det i første omgang ikke var selve indholdet i Forfatningstraktaten, der blev stemt nej til. Derfor er der ingen grund til at RATIFICERING AF FORFATNINGSTRAKTATEN 2/3 af EU s medlemslande har ratificeret Forfatningstraktaten De repræsenterer over halvdelen af EU s befolkning 7 lande 18% 2 lande 28% 18 lande Har ratificeret Har stemt nej Uafklaret 56% Kilde: Eurostat samt egne beregninger

skylle barnet ud med badevandet og kassere grundelementerne i Forfatningstraktaten. Det er nu op til EU s stats- og regeringschefer at nå til enighed om et nyt traktatgrundlag. I den proces er det vigtigt at forklare, hvordan en ny traktat kan hjælpe Europa til at skabe og ikke blokere for en bedre fremtid for borgere og virksomheder. Ombygning mere end udbygning EU fyldte i foråret 50 år. Siden 1957 har EU udviklet sig ad flere omgange med fem traktater og seks udvidelsesrunder. Hver gang har man bygget videre på det europæiske hus. Derfor består EU-samarbejdet i dag af en lang række tilbygninger, hvor det er vanskeligt for den 50 ÅR MED EUROPÆISK INTEGRATION I DYBDEN OG I BREDDEN 1957 Rom-traktaten 1. udvidelse af EU Danmark, Irland, Storbritannien 2. udvidelse af EU Grækenland Fællestraktaten (EF-pakken) 3. udvidelse af EU Portugal, Spanien Maastricht-traktaten 4. udvidelse af EU Finland, Sverige, Østrig Amsterdam-traktaten Nice-traktaten 1973 1981 1986 1986 1991 1995 1997 2000 2004 2007 5. udvidelse af EU med 10 central- og østeuropæiske lande 6. udvidelse af EU Bulgarien, Rumænien

DI og CO-industri har helhjertet bakket op om Forfatningstraktaten som en samlet pakke, der bl.a. indeholdt institutionelle reformer og indskrivningen af charteret om grundlæggende rettigheder. enkelte person at gennemskue, præcis hvordan der samarbejdes, og hvad der samarbejdes om. Derfor skal en kommende EU-traktat levere en samlende klarhed og enkelthed, som afspejler et udvidet og ombygget europæisk samarbejde. Formålet med en kommende EU-traktat må derfor være at skabe overblik og manøvrerum for de nu 27 medlemslande og at ruste EU til fremtidens udfordringer. Faktisk var det kun ca. 15 pct. af Forfatningstraktatens indhold, der kan karakteriseres som egentligt nyskabende. Her var det især inden for forsvarssamarbejdet og det retslige område, at nyskabelser skulle have gjort EU bedre til at tackle den stadig mere nærværende internationale terrortrussel (begge områder er i dag omfattet af de danske forbehold, jf. sidste afsnit). Hvad skal barnet hedde? Op til den senere aflyste folkeafstemning i september 2005 var der en drønhed debat mellem jurister, EU-debattører og menige borgere om, hvorvidt Forfatningstraktaten nu var en forfatning eller en traktat. Sandheden ligger et sted midt i mellem, da Forfatningstraktaten, som navnet indikerer, netop er en blanding af de to dele. Det er altså en unik konstruktion, som ikke findes 10

andre steder præcis som EU selv er en unik skabning, der ikke er set magen til tidligere i verdenshistorien. Selvom det i manges øjne vil betragtes som ordkløveri, var der stor skepsis på grund af selve ordet forfatning. Men Forfatningselementerne kan sagtens udelades af en ny traktat, og forfatningsnavnet kan derfor viskes ud. Hermed opstår der ikke en unødig tvivl om, hvordan en ny EUtraktat stiller sig i forhold til den danske grundlov. Derimod er det væsentligt, at en kommende EU-traktat ligesom Forfatningstraktaten præciserer, at der er tale om et samarbejde mellem suveræne stater, som til enhver tid har mulighed for at melde sig ud af samarbejdet. Det maner frygten for en europæisk forbundsstat godt og grundigt i jorden. Det åbner derimod op for, at kræfterne kan bruges konstruktivt på at forklare, hvad EU er, i stedet for at diskutere, hvad EU ikke er. En ny start Som nævnt er det usandsynligt, at hele Forfatningstraktaten i sin nuværende udformning vil overleve de kommende forhandlinger om en ny EU-traktat. DI og CO-industri har helhjertet bakket op om Forfatningstraktaten som en samlet pakke, der bl.a. indeholdt institutionelle reformer og indskrivningen af charteret om grundlæggende rettigheder. Samtidig anerkender vi, at situationen i dag er forandret i forhold til situationen for blot et par år siden, og at EU s stats- og regeringsledere skal på en vanskelig balancegang, når en kommende regeringskonference påbegyndes. Derfor spiller vi nu i fællesskab ud med 10 konkrete ønsker til en ny EU-traktat, der skal imødekomme behovet for et mere effektivt og smidigt EU-samarbejde. 10 ønsker til en ny EU-traktat DI og CO-industri mener Mere enkle beslutningsprocedurer Flere flertalsafgørelser i Ministerrådet i stedet for enstemmighed En fast formand for Det Europæiske Råd Et mere demokratisk EU gennem øget indflydelse til Europa-Parlamentet En slank og effektiv EU-Kommission En fast udenrigspolitisk repræsentant som effektiv koordinator udadtil Mulighed for større internationalt engagement En forenklet traktat, der skaber overblik En klar kompetencedeling mellem EU og medlemsstaterne En traktat, der styrker åbenheden og nærheden 11

nd EU består nu af 27 medlemslande, og det rejser en udfordring for EU-samarbejdet: Det skal gøres smidigere, hvis det skal fungere effektivt med så mange kokke i køkkenet. Derfor skal de helt fundamentale spilleregler justeres. Finland Sverige Estland Danmark Letland Litauen Irland Holland Storbritannien Belgien Luxembourg Frankrig Polen Tyskland Tjekkiet Slovakiet Østrig Ungarn Slovenien Rumænien Italien Bulgarien Portugal Spanien Grækenland Malta Cypern 12

Mere beslutningsdygtig indadtil Skal EU fortsat være i stand til at skabe resultater til gavn for virksomheder og borgere og skabe udvikling og innovation, så skal rammerne være til stede. Ellers vil EU blive distanceret i det globale kapløb. Derfor er det vigtigt, at centrale dele af Forfatningstraktaten overlever efter en kommende regeringskonference og kommer til at indgå i en fremtidig EU-traktat. Ellers vil EU næppe fremstå som en stærk, beslutningsdygtig og handlekraftig aktør i det 21. århundrede. Konkurrenceevnen under pres Vækstøkonomierne i Asien buldrer derudaf, mens EU har svært ved at følge med udviklingen og indfri det mål, man satte sig i år 2000 om at blive verdens mest konkurrencedygtige region inden år 2010. Der er ikke tvivl om, at udvidelsen af EU har været en løftestang og en god forudsætning for, at Europa samlet set kan blive mere konkurrencedygtig, men resultaterne lader vente på sig. Det skal ændres, for en stærk konkurrenceevne er nemlig forudsætningen for at skabe nye og bedre arbejdspladser i Europa. BNP-UDVIKLING I EU, USA, KINA OG INDIEN Indeks, 2002=100 150 140 130 120 Kina Indien USA Den europæiske velstandsudvikling går meget langsommere end i lande som Kina, Indien og USA. Hvis EU skal kunne træffe beslutninger, som øger Europas konkurrenceevne og velstand, så er det nødvendigt med en ny og forbedret traktat. 110 EU-25 100 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: Eurostat samt egne beregninger 13

Behov for mere enkle spilleregler Siden 1. maj 2004 er EU blevet udvidet to gange, og antallet af medlemslande er steget fra 15 til 27. Det er positivt, fordi udvidelserne med central- og østeuropæiske lande har været med til at samle Europa, og fordi udvidelserne både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt har været til alles fordel. At EU nu rummer 12 nye medlemslande rejser imidlertid en udfordring for EUsamarbejdet: Det skal gøres smidigere, hvis det skal fungere effektivt med så mange kokke i køkkenet. Derfor skal de helt fundamentale spilleregler justeres. Sådan har tidligere traktater også justeret på spillereglerne, i takt med at EU er blevet udvidet fra de oprindelige seks medlemslande i 1957. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem beslutningsdygtighed og konkurrencedygtighed. De nuværende spilleregler betyder desværre, at EU-beslutningsprocessen nogle gange bevæger sig med sneglefart. Der kan derfor gå lang tid mellem et opstået behov og den efterfølgende løsning. Hverken borgerne eller erhvervslivet kan være tjent med at skulle vente i årevis på udfaldet af ny lovgivning, og samtidig øges risikoen for, at lovforslaget går i hårdknude undervejs. For det første skal EU s Ministerråd gøres mere effektivt, så det bliver lettere for EU at træffe beslutninger i fremtiden. Det indebærer frem for alt en ændring af stemmereglerne. Matematisk set er EU s beslutningsdygtighed faldet støt i takt med de seneste udvidelser. Derfor FORFATNINGSTRAKTATEN VILLE HAVE GJORT DET LETTERE AT TRÆFFE BESLUTNINGER I EU S MINISTERRÅD Andel af mulige stemmekombinationer, som gør det muligt at træffe beslutninger 25 20 15 Når et forslag skal vedtages i Ministerrådet, skal en række lande gå ind for det. Stemmereglerne er indviklede, og jo flere medlemslande, desto vanskelige bliver det at nå til enighed. 10 5 0 6 9 10 12 15 25 27 Antal medlemslande Efter de seneste udvidelser er det kun er et par procent af de mulige stemmekombinationer, der vil føre til en beslutning. Det problem ville Forfatningstraktaten have løst. Uden forfatningstraktaten Med forfatningstraktaten Kilde: Baldwin & Widgren Council voting in the Constitutional Treaty (2004) 14

Et mere effektivt ministerråd indebærer, at flere beslutninger fremover kan blive truffet gennem flertalsafgørelser i stedet for kravet om enstemmighed. er der behov for et nyt stemmesystem som det dobbelte flertal, der blev skitseret i Forfatningstraktaten. Man skal med Forfatningstraktatens stemmesystem helt tilbage til før 1986 (da EU kun bestod af 10 lande) for at finde lige så god en beslutningsdygtighed i EU s ministerråd. Forfatningstraktatens simple flertalssystem, der både er mere effektivt og gennemskueligt end de nuværende stemmevægte, er derfor nødvendigt, hvis EU-samarbejdet skal fremtidssikres til også at være beslutningsdygtigt i de kommende år. Flere flertalsafgørelser Et mere effektivt ministerråd indebærer, at flere beslutninger fremover kan blive Forfatningstraktatens stemmeregler Forfatningstraktaten ville have ændret det nuværende stemmesystem i EU s ministerråd, hvor der både tælles lande, befolkninger og stemmer (stemmevægte), og indført et mere simpelt krav om dobbelt flertal. Ifølge det dobbelte flertal i Forfatningstraktaten skulle der som hovedregel kun tælles lande og befolkninger, hvor et kvalificeret flertal opnås ved tilslutning fra 55 pct. af medlemslandene, der tilsammen udgør mindst 65 pct. af EU s samlede befolkning. 15

Det er vigtigt, at en ny EU-traktat ligesom Forfatningstraktaten holder fast i princippet om en fast formand, der kan skabe mere ordnede forhold og sikre større sammenhæng og effektivitet i EU s måde at fungere på. truffet gennem flertalsafgørelser i stedet for ved enstemmighed. I Forfatningstraktaten var der 44 nye områder, der ville blive omfattet af flertalsafgørelser frem for enstemmighed. Det ville blandt andet medføre, at EU blev mere beslutningsdygtig inden for områder som bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og den europæiske energipolitik. Det er områder, hvor befolkningen og virksomhederne i dag efterspørger mere handling fra EU. Faktisk ønsker over 80 pct. af danskerne, at EU bliver mere beslutningsdygtig med hensyn til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme, og fire ud af fem danskere efterspørger mere beslutningsdygtighed i forbindelse med at sikre energiforsyningen. I det lys er det problematisk, hvis ikke en ny EU-traktat imødekommer de åbenlyse ønsker, som befolkningen stiller til EU-samarbejdet. Samarbejdet skal ganske enkelt effektiviseres inden for de områder, hvor både ønsket om og behovet for øget samarbejde er størst. 16

HVOR ØNSKER DANSKERNE MERE HANDLING PÅ EU-NIVEAU? Sikring af stabil energiforsyning Bekæmpelse af organiseret kriminalitet Samarbejde inden for forskning og innovation Fremme af demokrati og fred på globalt plan Bekæmpelse af terrorisme Pct. 0 20 40 60 80 100 Kilde: Eurobarometer nr. 251 (2006) Bedre koordinering på topplan Et yderligere skridt i retning af mere effektivitet indebærer, at styringen og kontinuiteten bliver forbedret på tværs af EU s skiftende formandsskaber. Det kan man sikre ved at vælge en fast formand for Det Europæiske Råd, som kan fungere som en effektiv mødeleder, når EU s stats- og regeringschefer samles på deres kvartalsvise møder. I dag roterer formandskabet som bekendt mellem de europæiske lande, hvor det er de respektive landes statsminister eller præsident, der også varetager EU-formandskabet. Men i et EU med 27 medlemslande er det uholdbart fortsat at have et roterende formandskab, hvor det enkelte medlemsland blot besidder formandsposten én gang hvert 14. år. Det betyder i praksis, at det hver gang vil være et nyt og ofte uerfarent ansigt, der står i spidsen for EU. Derfor er det vigtigt, at en ny EU-traktat ligesom Forfatningstraktaten holder fast i princippet om en fast formand, der kan skabe mere ordnede forhold og sikre større sammenhæng og effektivitet i EU. Mere indflydelse til de folkevalgte parlamentarikere Europa-Parlamentets rolle er gradvist blevet udvidet siden 1979, hvor der for første gang blev afholdt direkte valg til Europa-Parlamentet. De folkevalgte parlamentarikere har i stigende grad opnået indflydelse på beslutningerne. Det gavner demokratiet i EU, ligesom det i stigende grad gør parlamentarikerne medansvarlige for at forme EU s fremtid og skabe vækst og beskæftigelse. I dag er 34 politikområder underlagt den 17

EU s energipolitik Med Forfatningstraktaten ville den fælles energipolitik i udgangspunktet være blevet besluttet ved den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet lovgiver i fælleskab. Som noget nyt ville Forfatningstraktaten have etableret et selvstændigt retsgrundlag for energiområdet. Det ville i udgangspunktet have gjort det nemmere at indfri målene om at sikre energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden, at fremme energieffektiviteten samt at udvikle nye og vedvarende energikilder. fælles beslutningsprocedure, hvor de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet er ligeværdige medlovgivere, når der vedtages nye regler. Forfatningstraktaten ville yderligere have styrket Europa-Parlamentet ved at øge brugen af den fælles beslutningsprocedure til hele 84 politikområder. Det svarer til 73 pct. af samtlige politikområder. Med Forfatningstraktaten ville Europa- Parlamentet derfor i hovedreglen være blevet medlovgiver på nye love og rammelove. Af samme årsag ville den fælles beslutningsprocedure have skiftet navn til den almindelige lovgivningsprocedure, fordi det netop ville blive almindeligt for Europa-Parlamentet at have ligeværdig medindflydelse. EU-traktaten, der nu skal forhandles på plads, skal sikre det demokratiske element i EU s beslutningstagen, på samme måde som Forfatningstraktaten forsøgte at gøre det ved at tildele Europa-Parlamentet øget indflydelse på beslutningsprocessen. Det gjaldt EU s budget, udpegningen af formanden for EU-Kommissionen og EU s landbrugspolitik, hvor parlamentarikerne stod til at få ny indflydelse. Det er alle elementer, der bør gå igen i den nye EU-traktat, fordi de bidrager til at styrke demokratiet i EU. Kun gennem øget indflydelse til de folkevalgte parlamentarikere kan Europa- Parlamentet definitivt frigøre sig af det Mickey Mouse-image, som Margaret Thatcher gav det i 1980 erne. 18

Der er behov for en slankere EU- Kommission, end den der findes i dag med 27 kommissærer. Nødvendigt med en slankere EU-Kommission Ifølge Forfatningstraktaten skulle EU- Kommissionen tilpasses, så antallet af kommissærer nedbringes til 18 (² 3 af antallet af medlemslande). Det skulle dog først ske i 2014. Men når nu forhandlingerne om en ny traktat går i gang, er der ikke nogen grund til, at denne ændring ikke skal træde i kraft allerede ved udpegningen af den næste EU-Kommission i efteråret 2009. For faktum er, at der er behov for en slankere EU-Kommission, end den der findes i dag med 27 kommissærer. Med en smallere EU-Kommission undgår man bedre ressortkampe mellem de mange kommissærer, der har ansvaret for snævre og overlappende politikområder. Når der åbnes op for nye forhandlinger, er det imidlertid vigtigt, at Danmarks og de andre små landes deltagelse i EU-Kommissionen ikke bliver svækket i forhold til de store lande. Forfatningstraktaten lagde op til en ligelig rotation mellem landene, og sådan bør forholdet også være, når en ny EU-traktat er blevet forhandlet på plads. 19

DANSK INDFLYDELSE STØRRE END BEFOLKNINGENS STØRRELSE BERETTIGER I pct. af EU-27 20 15 Forskellen mellem Tysklands og Danmarks befolkningsandele og indflydelse i EU s institutioner, hvis Forfatningstraktaten var trådt i kraft. 10 5 0 Befolkningen Europa- Parlamentet Ministerrådet EU- Kommissionen Tysklands befolkning er 15 gange større end Danmarks, men i Europa- Parlamentet er Tysklands indflydelse blot syv gange større. I Ministerrådet er den kun fem gange større, og i EU-Kommissionen har alle lande lige store repræsentation. Tyskland Danmark Kilde: Baldwin & Widgren Winners and Losers (2004) samt egne beregninger Som et lille land i EU, der kun udgør én pct. af EU s samlede befolkning, kan Danmark ikke forvente at få gennemtrumfet alle sine synspunkter. Derfor hjalp det, at Forfatningstraktaten ligesom tidligere traktater tog særligt hensyn til et lille land som Danmark og tildelte os større politisk magt, end vi rent befolkningsmæssigt er berettiget til. Det er derfor helt afgørende, at en ny EU-traktat munder ud i et tilsvarende system, hvor Danmark fortsat har en væsentlig indflydelse, når EU s politikker skal formuleres og vedtages. Det mest optimale vil være at bevare de kompromisser, der blev indgået i Forfatningstraktaten, fordi en genforhandling af landenes relative indflydelse i EU s institutioner kan meget vel ende i en uløselig hårdknude. Danmark skal fortsat have stor indflydelse, når EU s politikker formuleres og vedtages 20

21

22 EU s samlede økonomi er i dag verdens største.

Mere slagkraftig udadtil Der findes i dag nærmest ingen lande eller regioner, som EU ikke har et aktivt forhold til eller partnerskab med. Det er en naturlig udløber af det faktum, at EU s samlede økonomi i dag er verdens største. Men med disse økonomiske kræfter følger også et ansvar for at tage sig af katastrofer og konflikter ude i verden, hvor EU kan gøre en forskel. Bedre koordinering forstærker indsatsen Siden årtusindeskiftet har verden ændret sig, og specielt terrortruslen er kommet i fokus. Tragiske terrorhandlinger i europæiske hovedstæder som Madrid og London har bevist, at terrortruslen er reel, og at EU i dag står over for nye og til dels uforudsete udfordringer, hvad angår indsatsen mod den internationale terrorisme. Det er i den henseende vigtigt for både borgere og virksomheder, hvis globale samkvem bliver stadig tættere, at de fortsat kan mødes under sikre og trygge rammer. Alene truslen om terrorisme har direkte negativ indvirkning på investeringsklimaet i Europa, som igen påvirker beskæftigelsen negativt. Derfor er det i høj grad i både borgernes og virksomhedernes interesse, at EU står stærkt på terrorbekæmpelsen såvel som håndteringen af internationale kriser og konflikter. Stop rolleforvirringen EU kan allerede i dag gøre brug af en række værktøjer i sit internationale engagement, men i et EU med 27 medlemslande, der alle skal godkende udenrigspolitiske tiltag, kan EU s gode hensigter i praksis løbe ud i sandet på grund af manglende koordination, ressourcer eller kapacitet. Samtidig er det selvsagt en overordentlig stor mundfuld for et enkelt land at skulle håndtere den udenrigspolitiske dagsorden, når det har formandskabet for EU. Det bliver bestemt heller ikke lettere af, at internationale spørgsmål ofte har det med at eskalere meget hurtigt. Det så man for eksempel i forbindelse med konflikten mellem Libanon og Israel i sommeren 2006 eller tsunami-katastrofen i juledagene 2004, hvor disse udenrigspolitiske kriser trak store veksler på det daværende EU-formandskab. Håndteringen af internationale konflikter går ofte ud over EU-formandskabets evne til at forfølge de allerede opstillede prioriter for EU i formandskabsperioden. Derfor kan store dele af EU s arbejde, der som udgangspunkt intet har med en konflikt ude i verden at gøre, blive lammet af eksterne hændelser. Det er selvfølgelig en uholdbar situation, og der er brug for mere europæisk effek- 23

tivitet og ledelse. Derfor skal EU s evne til at optræde samlet udadtil og til at reagere hurtigt på eksterne konflikter og katastrofer gøres mere effektiv, end det er tilfældet i dag. Hvem skal Kissinger ringe til? I dag varetages EU s udenrigspolitiske opgaver af flere forskellige personer på forskellige ressortområder. EU-Kommissionen er repræsenteret ved kommissæren for eksterne forbindelser, der styrer pengekassen, mens Rådets Høje Repræsentant har ansvaret for politikken. Dertil kan lægges kommissærposterne for udviklingsbistand og ekstern handel for at gøre billedet endnu mere uklart. Der mangler således én person, der kan samle alle trådene og koordinere de forskellige udenrigspolitiske aspekter. Populært sagt mangler EU i dag én forsanger på det udenrigspolitiske område i stedet for et broget kor, hvor hver solist synger et enkelt vers ad gangen. En af hindringerne for, at EU kan agere mere samlet udadtil, er, at EU i dag ikke har nogen fast person, der kan fremføre EU s holdninger, ønsker og krav. Derfor har EU som foreslået i Forfatningstraktaten behov for en fast udenrigspolitisk repræsentant. Det skal helt konkret være muligt for denne person at tilbyde hele løsninger, f.eks. at stille krav om overholdelse af menneskerettigheder til gengæld for handelsaftaler og økonomisk assistance. Det ville også have besvaret Henry Kissingers efterhånden velkendte spørgsmål: Jeg vil gerne ringe til Europa, men hvem skal jeg ringe til?. Desuden skaber det mere kontinuitet i forhold til lande uden for EU, der ikke skal forholde sig til konstant skiftende repræsentanter for EU. e t e f f e k t i v t e u r o p æ i s k l e d e r s k a b Formanden for Det Europæiske Råd Formanden for EU-Kommissionen EU s udenrigspolitiske repræsentant Roterende formandskab med støttemulighed EU- Kommissionen Tjeneste for EU s optræden udadtil 24

Mere punch i næverne Rollen som stabiliserende, international aktør nødvendiggør også en villighed og mulighed for et større militært engagement i forbindelse med terrorbekæmpelse og fredsmissioner. Det er ikke holdbart, at EU som verdens største økonomiske region ikke formår at samle sig om disse opgaver. Det hæmmer også effekten af den bløde sikkerhedspolitik, når EU ikke er fysisk synlig og tilstedeværende. Derfor støtter DI og CO-industri de tiltag, der lå i Forfatningstraktaten, om bl.a. det fælles forsvarsagentur, der koordinerer landenes indkøb af militært udstyr, og om EU s muligheder for at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. En kommende EU-traktat bør derfor tage højde for EU s bredere sikkerhedspolitiske forpligtigelser ved at gøre EU til en slagkraftig udenrigspolitisk aktør. Det er også vigtigt for virksomhederne, der har en stadig større andel af deres aktiviteter på markeder uden for EU. En fast udenrigspolitisk repræsentant Posten som EU s udenrigspolitiske repræsentant (udenrigsminister) skulle ifølge Forfatningstraktaten forankres både i EU-Kommissionen (som næstformand) og i Ministerrådet (som formand for Rådet for eksterne anliggender). Ifølge Forfatningstraktaten skulle der til støtte for den udenrigspolitikse repræsentant (udenrigsministeren) oprettes et diplomatisk korps. Forberedelsen til denne Tjeneste for EU s optræden udadtil blev påbegyndt efter Forfatningstraktaten blev underskrevet i oktober 2004. 25

26 Der er et påtrængende behov for at simplificere de indviklede regler.

Større overskuelighed Den kasserede Forfatningstraktat havde den styrke, at den flettede de hidtidige traktater sammen til ét samlet dokument. Dermed kunne der ryddes op i traktatjunglen, og det skulle være slut med krydshenvisninger mellem de forskellige traktater. Forfatningstraktaten var resultatet af en sammenskrivning og forenkling af alle eksisterende traktater fra Rom til Nice, så man hurtigt kunne danne sig et overblik over EU s værdier, institutioner, beslutningsprocedurer og politikker. Klarhed over arbejdsdelingen I dag er EU s traktater at sammenligne med en telefonbog, hvor navnene er kastet ind hulter til bulter, og hvor Jensen står før Andersen, der igen står efter Knudsen. Det er ikke brugervenligt. Forfatningstraktaten blev ikke til noget. Ønsket om større klarhed og overblik over EU-grundlaget eksisterer dog fortsat, og det er nu op til EU s ledere at finde frem til en løsning, der sikrer denne væsentlige enkelthed og overskuelighed. Enhedstanken: Én traktat og én søjle Forfatningstraktaten forsøgte mere end blot at alfabetisere paragrafferne. Den forsøgte også at rydde ud i de myriader af juridiske instrumenter, politiske beslutningsgange og søjler (samarbejdsområder), som EU-samarbejdet i dag består af. I øjeblikket opererer EUsamarbejdet med hele 15 forskellige juridiske instrumenter og adskillige beslutningsprocedurer, der varierer afhængigt af hvilket emne, der er på dagsorden. Det er resultatet af løbende justeringer af spillereglerne, mens flere politikområder og flere lande er kommet med gennem 50 års europæisk samarbejde. Der er derfor et påtrængende behov for at simplificere de indviklede regler. Forfatningstraktaten ville have reduceret antallet af juridiske instrumenter til seks, hvor europæiske love og rammelove er de væsentligste. Samtidig ville den have gjort beslutningsprocedurerne mere enkle og gjort den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet ved kvalificeret flertal) til hovedreglen i forbindelse med vedtagelsen af nye love (forordninger) og rammelove (direktiver). 27

Forfatningstraktaten ville ligeledes have afskaffet den søjlestruktur, der har kendetegnet EU-samarbejdet siden Maastricht-traktaten i 1992. Søjlestrukturen, der deler EU-samarbejdet op i et overstatsligt og et mellemstatsligt niveau, har ført til mange indforståede udtalelser og diskussioner med henvisninger til søjler, til søjlespring, og til EF-Domstolen, der stadig hedder sådan til trods for, at EF blev til EU i 1992. Det er derfor ikke svært at forstå, hvorfor mange almindelige borgere giver op i forsøget på at sætte sig ind i EU. Forfatningstraktaten ville have brudt den indviklede søjlestruktur ned og erstattet den med én stærk søjle, som det er langt nemmere at forholde sig til. Den enkelthed er der stadig brug for i en kommende EU-traktat. Et kompetencekatalog For at skabe klarhed over de forskellige beslutningsniveauer, tydeliggjorde Forfatningstraktaten, hvilke områder der varetages på EU-niveau, hvilke områder der varetages af medlemslandene, og hvilke områder der varetages af EU og medlemslandene i fællesskab. Forfatningstraktaten opstillede et kompetencekatalog, hvoraf det tydeligt fremgik, hvor beslutningerne inden for de forskellige politikområder skal træffes. Sådan er det ikke i dag, hvor man nærmest er nødt til at bladre samtlige domme fra EF-Domstolen igennem, hvis man vil danne sig et overblik over EU s kompetencer. Eksempelvis er handelspolitikken et fælles europæisk anliggende, hvor medlemslandene ikke individuelt kan indgå handelsaftaler med lande udenfor EU. Til gengæld deler EU og medlemslandene kompetencerne inden for områder som miljø, indre marked og landbrug. Her er det muligt for medlemslandene selv at bygge videre på de minimumsregler, der vedtages på EU-niveau, eller at lovgive hvor EU slet ikke har skabt h v o r h a r e u m a g t? e k s e m p l e r p å e u s k o m p e t e n c e r EU har enekompetence EU og medlemsstaterne deles om kompetencen. Medlemsstaterne kan kun handle, hvis EU ikke gør det Toldunionen Det indre marked Sundhed Den fælles handelspolitik Landbrug og fiskeri Kultur Euroen Miljø Uddannelse EU har supplerende kompetence og kan bidrage til at koordinere de 27 nationale politikker 28

En mere enkel EU-traktat skal gøre EU-samarbejdet mere gennemskueligt. fælles regler. Endelig er der områder som kultur og uddannelse, hvor EU kun har supplerende kompetence i forhold til medlemslandene, der selv skaber lovgivningen. Det er denne overskuelige opdeling, EU s ledere skal sikre, når der forhandles aftale om en ny EU-traktat. Det vil skabe klarhed over EU s kompetencer, og det vil hjælpe den almindelige borger betragteligt til en bedre forståelse af EU-samarbejdets natur og omfang. Mere åbenhed og nærhed En mere enkel EU-traktat skal gøre EUsamarbejdet mere gennemskueligt. Men gennemskueligheden kan også øges ved at skabe mere åbenhed og nærhed i en kommende EU-traktat. Det var, hvad Forfatningstraktaten forsøgte. Den foreslog blandt andet, at Rådsmøderne skal holdes for åbne døre, så offentligheden kan følge med i møderne. I løbet af den to år lange tænkepause er der gradvist indført mere åbenhed, og størstedelen af møderne afholdes nu for åbne døre. Alligevel er der fortsat behov for mere åbenhed, og åbenheden skal i fremtiden gøres uindskrænket, så det bliver muligt at følge med i lovgivningsprocessen, som hvis den foregik i Folketingssalen. Apropos Folketinget, så lå det i Forfatningstraktaten, at de nationale parlamenter i højere grad skal spille en rolle i EU. Det var tiltænkt, at de nationale parlamenter skulle have retten til at vurdere, om et givent forslag nu også ligger inden for rammerne af det, EU skal tage sig af. Med andre ord: Om nærhedsprincippet overholdes. Hvis en gruppe af nationale parlamenter vurderede, at et forslag gik videre end EU s kompetencer berettiger, så skulle EU- Kommissionen genoverveje sit forslag. Denne styrkelse af nærhedsprincippet skal naturligvis også indgå i en kommende EU-traktat, fordi det skaber større sammenhæng mellem de forskellige beslutningsled på nationalt og EUniveau, ligesom det styrker den demokratiske proces i EU. 29

30 Tiden er løbet fra de danske EU-forbehold.

Helhjertet dansk engagement i EU Afslutningsvist er det relevant at spørge, hvor Danmark befinder sig i diskussionen om EU s fremtid? Danskerne har tidligere været meget skeptiske over for EU-samarbejdet, og vi trak som det første europæiske land i håndbremsen, da vi stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. I dag hører danskerne ifølge meningsmålinger til blandt de største tilhængere af EU, og vi finder nu en nyvunden glæde ved det europæiske samarbejde. Meget er sket siden de fire danske EU-forbehold blev indført i 1993. Globaliseringen er for alvor slået igennem, vi har fået internettet og e-mailen, og Storebæltsbroen og Øresundsbroen har bundet Danmark og Europa tættere sammen. Hvad angår forbeholdene kan det konstateres, at ting, man dengang var bange for, viste sig at være grundløse, mens andre ting, man ikke tillagde nogen større vægt, kom til at få stor betydning. For alle forbeholdene gælder det, at tiden og udfordringerne i dag er forandrede. Realiteterne har med andre ord løbet dem godt og grundigt over ende. Spørgsmålet er derfor, om det ikke er på tide at skrinlægge Danmarks 14 år gamle EU-forbehold? Denne overvejelse bliver ikke mindre væsentlig af, at en kommende EU-traktat ligesom Forfatningstraktaten ville have gjort det sandsynligvis udvider konsekvenserne af de danske forbehold. Der er således flere grunde til at tage de fire forbehold op til fornyet overvejelse i forbindelse med drøftelserne om en ny EU-traktat. DI og CO-industri ønsker, at Danmark skal kunne drage de fulde fordele af EU-medlemskabet ved at blive helhjertet medlem af EU. Det kan sikre en ny, frisk start for Danmark i Europa. Det retlige forbehold Op gennem 1990 erne var det retlige forbehold ikke noget stort problem for Danmark. Den begrænsede mængde EU-lovgivning, der blev vedtaget på området for retlige og indre anliggender, 31

Konsekvenserne af de danske forbehold er i hastig vækst. blev vedtaget med enstemmighed på det mellemstatslige plan, hvor Danmark godt kunne deltage. Med Amsterdamtraktaten ændrede samarbejdet dog karakter, og regler om asyl, indvandring, grænsekontrol og civilretligt samarbejde blev flyttet fra det mellemstatslige samarbejde i søjle III til det overstatslige samarbejde i søjle I, hvor der træffes afgørelser med kvalificeret flertal. Det aktiverede det danske forbehold, som siden har forhindret Danmark i at udarbejde og vedtage EU-tiltag på disse områder. I dag er området for retlige og indre anliggender et af de mest dynamiske områder på EU s dagsorden, og det tegner sig for 17 pct. af alle lovgivningsforslag fra EU-Kommissionen. Konsekvenserne af det danske forbehold er derfor i hastig vækst. Helt overordnet vedrører EU-samarbejdet på det retlige område spørgsmål som konkursregler og erstatningsansvar over landegrænser, men det gælder også sager om forældremyndighed og skilsmisser i de stadig mere almindelige tilfælde, hvor ægtefællerne kommer fra to forskellige lande. Samtidig har udvidelserne flyttet EU s ydre geografiske grænser til nye regioner, hvilket igen har stillet nye krav til en fælles asyl- og immigrationspolitik. Tilsvarende har terrorangrebene i bl.a. Madrid og London samt den øgede grænseoverskridende organiserede kriminalitet stillet nye krav 32

til samarbejdet mellem politi- og anklagemyndigheder på tværs af landegrænserne. Danmark var i første omgang udelukket fra de nye tiltag, men har siden fået lov til at koble sig på de fleste tiltag gennem særlige parallelaftaler. Den dag det politimæssige og strafferetlige samarbejde bliver en integreret del af EU s overstatslige samarbejde som det blev foreslået i Forfatningstraktaten vil forbeholdet virkelig gøre ondt. Hvor meget vi til den tid får lov til at koble os på, afhænger helt af velviljen i både EU-Kommissionen og i Ministerrådet. Parallelaftaler anses nemlig for at være af ekstraordinær og midlertidig karakter, og Danmark har to gange tidligere fået afslag på anmodninger om parallelaftaler. Euro-forbeholdet (ØMU ens tredje fase) Euro-forbeholdet er kilde til stor irritation for mange danske borgere og virksomheder. Det er et udbredt argument mod euroen, at den danske økonomi er stærk, fordi Danmark har valgt at stå uden for euro-samarbejdet. I virkeligheden forholder det sig anderledes. Når Danmark har oplevet vækst og økonomisk stabilitet, har det i høj grad været på grund af euroen ikke på trods af den. Det er til gengæld uheldigt, at Danmark ikke direkte kan drage fordel af den øgede samhandel, som introduktionen af euroen har medført i eurozonen. Forskellige vurderinger peger således på, at indførslen af den fælles valuta alene har øget samhandlen i eurozonen med 5 10 pct. Denne øgede aktivitet drager Danmark altså ikke direkte fordel af, og jo flere lande, der med tiden kommer med i eurozonen, desto større et vækstcenter vil Danmark komme til at stå udenfor. Den danske krone er bundet meget tæt til euroen i et formaliseret samarbejde. Det betyder rent praktisk, at 33

Nationalbanken følger trop, hver gang Den Europæiske Centralbank foretager en renteændring. Danmark har som følge af forbeholdet ikke nogen repræsentant i Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd og kan derfor ikke være med til at træffe beslutninger på europæisk niveau. Vi må nøjes med at kopiere beslutningerne, og vi har derfor reelt ingen indflydelse på den pengepolitik, vi selv fører. Desuden vil en dansk tilslutning til euroen definitivt fjerne risikoen for fremtidige valutakriser, skabe bedre adgang til det likvide euro-obligationsmarked, ligesom det alt andet lige vil gøre Danmark til et mere attraktivt investeringsmål. Endelig er de danske ministre og embedsmænd ikke med ved møderne, når EU s økonomi- og finansministre mødes for at diskutere eurosamarbejdet. Også her står Danmark uden for politisk indflydelse, og tendensen er klar: Eurosamarbejdet bliver stadig mere udbygget, mens Danmark bliver stadig mere isoleret. Unionsborgerskabet Det tredje danske EU-forbehold vedrører unionsborgerskabet. Det forbehold er imidlertid helt uden betydning i dag, for i Amsterdam-traktaten fra 1997 blev det direkte præciseret, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for det natio- Alene indførslen af den fælles valuta har øget samhandlen i eurozonen med 5 10 pct. 34

Foto: René Strandbygaard nale borgerskab. Det er udelukkende et supplement. Derfor er der ikke længere behov for det danske forbehold, der netop skulle sikre, at unionsborgerskabet ikke erstatter det nationale statsborgerskab. Forbeholdet skaber derfor kun forvirring i befolkningen og tjener ikke noget formål. Forsvarsforbeholdet Siden Maastricht-traktaten i 1992 har det europæiske forsvarssamarbejde bevæget sig fra at være et skrivebordsprojekt til konkret handling. Indadtil er samarbejdet blevet styrket med oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur, og udadtil er EU s tilstedeværelse blevet en vigtig faktor for stabiliteten i EU s naboregioner. Men Danmark deltager hverken i planlægningen eller i udførelsen af de mange vigtige opgaver. Den type militære aktioner, der er mest brug for i dag, er militær krisestyring. Opgaverne er enten af humanitær, fredsbevarende eller fredsskabende karakter, og de involverer af og til brugen af kamptropper. Siden 1999 har EU arbejdet på at opbygge kapacitet til brug for denne type indsatser, som typisk forgår under FN-mandat. Men Danmark har siden forsvarsforbeholdet blev vedtaget i 1993 været udelukket fra at deltage i en række fredsbevarende operationer. Det drejer sig for eksempel om indsatsen i D.R. Congo i april 2006, hvor EU efter alt at dømme forhindrede et truende folkemord, den fælles aktion i Darfur-provinsen i Sudan i juni 2005 og den militære operation i Bosnien-Hercegovina i juli 2004. Samtidig udvikler EU et stadig tættere samarbejde med FN og især NATO, hvor EU i flere tilfælde overtager opgaver fra de to organisationer. Hver gang det sker, må danskerne pakke sit grej sammen og forlade missionen også selv om vi har været med til at vedtage opgaven i FN. Helt paradoksal blev situationen, da Danmark i 2005 2006 sad med i FN s sikkerhedsråd og dermed direkte risike- 35

rede at godkende en FN-sanktioneret EU-mission uden selv at kunne deltage i den! I alt 15 gange har det danske forsvarsforbehold afholdt Danmark fra at tage del i fælles beslutninger og operationer. Samtidig bliver EU-landene stadig mere bevidste om fordelene ved en fælles indsats i forhold til EU s egne naboregioner, og udfordringerne i områder som Mellemøsten og Afrika er enorme. Men så længe forsvarsforbeholdet består, er Danmark forhindret i at deltage i fælles EU-operationer. de danske forbehold skal væk Billedet er i dag ganske klart. Danmark udelukkes i stigende grad fra vigtige EU-tiltag på områder, hvor befolkningen samtidig har høje forventninger til handling fra EU s side. Derudover går Danmark hver dag glip af politisk indflydelse i EU, så længe forbeholdene forhindrer os i at deltage i EU-samarbejdet på lige fod med de andre medlemslande. Derfor mener DI og CO-industri, det er på høje tid, at Danmark skiller sig af med de fire forbehold. EU bliver i stigende grad udgangspunktet for vores egen dagligdag, og EU er i stigende grad udgangspunktet for, at vi som danskere kan gøre en forskel i verden. Det må vi erkende og drage konsekvensen af. Forbeholdene bør derfor afskaffes snarest muligt. Danmark har siden forsvarsforbeholdene blev vedtaget i 1993 været udelukket fra at deltage i en række fredsbevarende operationer. 36

CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Telefon 3363 8000 www.co-industri.dk Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Telefon 3377 3377 www.di.dk