Høring om budget

Relaterede dokumenter
Økonomi og Udvikling. Høring om budget

Status: 1. Impleme nteret 2. Undervej s 3. Ikke iværksat ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet.

Status: 1. Implementer et 2. Undervejs 3. Ikke iværksat ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet.

Status: 1. Implementeret 2. Undervejs 3. Ikke iværksat ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet ØU 1 Udmøntet.

Likviditetsprognose og økonomisk status

Økonomi og Udvikling. Borgermøde om budget

Erhvervsservice og iværksætteri

Heraf refusion

Likviditetsprognose og økonomisk status

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Likviditetsprognose og økonomisk status

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.

Udvalget for erhverv og beskæftigelse

Oversigt over bevillinger i budget 2015

Budgetstrategi

Den overordnede konklusion i forhold til budgetoversigten er, at der er strukturel balance i alle årene.

Bilag A: Økonomisk politik

Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Høring om budget september 2014

Noter. Nordfyns Kommune. I alt for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag 1a - Bevillingsoversigt

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomisk status pr. 31. maj 2019

Likviditetsprognose og økonomisk status

Budgetsammendrag

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgetsammendrag

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019

Likviditetsprognose og økonomisk status

Arbejdsmarkedsudvalget

Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance Regnskabssoversigt - aktiviteter kr. netto

Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU

Retningslinjer for overførsel 2013 frem. Drift

Økonomivurdering. 1. kvartal Side 1 af 10

BUDGET Borgermøde september 2017

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Velkommen til dialogmøde om Budget

Økonomivurdering 3. kvartal 2018

Budgetforslag - Budget

BUDGET INFORMATION BUDGETINFORMATION

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance Regnskabssoversigt - aktiviteter kr. netto

Budgetsammendrag

Budgetforslag

A B.

Udvalget for Arbejdsmarkedet Økonomi- og Aktivitetsopfølgning August 2015

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg

Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard

C. RENTER ( )

Det forventede resultat

Bilag A Notat vedrørende likviditetsudfordring

Likviditetsprognose og økonomisk status

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Pixiudgave Budget 2017

Budget informationsmøde den 24. oktober 2013

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI

Likviditetsprognose og økonomisk status

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Bilag 1. Bevillingsoversigt og strukturel balance Regnskabssoversigt - aktiviteter kr. netto

Nedenstående tabel 1 viser forvaltningens forventninger til forbruget i 2017 på serviceudgifter og det lovbestemte område.

Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Økonomiudvalget DRIFT

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)

Budgetforslag

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold

Budgetrevision II. Økonomiudvalg og Byråd April, Grafisk oversigt over forventet regnskabsresultat.

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Bilag B: Opfølgning på temaer i budgetaftalen Status pr. 31. marts 2016

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

Økonomivurdering 1. kvartal 2018

Høring om budget

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU

Budgetrevision 1 ultimo februar 2017 Samlet oversigt. Budgetrevision 1. Forventning til regnskab 2017, ultimo februar

Budget orienteringsmøde om det godkendte budget den 22. oktober 2014

Budgetrevision 2, pr. april 2014

Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget

Økonomi- og Udvikling

Bilag 1 - Bevillingsoversigt, regnskab 2017

Bilag 1 - Bevillingsoversigt ultimo august 2015

Bilag 1 - Bevillingsoversigt ultimo September 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Transkript:

Høring om budget 2017-2020

Den 26. oktober 2015 holdt kommunen informationsmøde for de kommende borgere i Deltakvarteret, som er første etape af Frederikssunds ambitiøse byudviklingsprojekt i Vinge. Byggeriet er nu gået i gang, og der er ikke mange måneder til indflytning. Foto: KEJE 2/32

Indholdsfortegnelse Indtægter og udgifter 2017... 5 Hvor kommer pengene fra?... 5 Hvad bruges pengene til?... 5 Totalbudget overblik og kommentarer... 6 Fremadrettet råderum... 8 Børne- og skoleområdet... 12 Budgetmæssig status... 12 Fremtidige tiltag... 13 Fritidsområdet... 15 Budgetmæssig status... 15 Fremtidige tiltag... 15 Sundheds- og socialområdet... 17 Budgetmæssig status... 17 Fremtidige tiltag... 18 Ældreområdet... 20 Budgetmæssig status... 20 Fremtidige tiltag... 20 Beskæftigelse, Erhverv og Vækst... 22 Budgetmæssig status... 22 Fremtidige tiltag... 23 Teknik- og Miljøområdet... 26 Fremtidige tiltag... 26 Administrationsområdet... 27 Budgetmæssig status... 27 Fremtidige tiltag... 28 Anlægsprogram... 29 3/32

Høringsperiode Høringsperiode 8. september 28. september 2016. Høringssvar kan sendes til: oekonomi@frederikssund.dk eller Frederiksund Kommune Att.: Økonomi og udvikling Torvet 2 3600 Frederikssund Borgermøde om budgetforslag 2017-2020 På mødet gives en introduktion til forslaget, og der vil være mulighed for spørgsmål og dialog med medlemmer af byrådet. Mødet afholdes torsdag den 15. september kl. 19-21 i: Frederikssund Hallerne (Dansesalen) Kalvøvej 13 3600 Frederikssund Tilmeld dig via www.frederikssund.dk/tilmelding gerne inden den 12. september 2016. Alternativt på tlf. 47 35 11 80. 4/32

Indtægter og udgifter 2017 Hvor kommer pengene fra? Den største del af Frederikssund Kommunes indtægter kommer fra skatter svarende til 70 pct. Skatteindtægterne består af indkomstskatter, grundskyld, dækningsafgift på erhvervsejendomme samt selskabsskatter. Der er forudsat en indkomstskatteprocent på 25,4, en grundskyldspromille på 32,5 samt en dækningsafgift på erhvervsejendomme på 1,25 promille. I forhold til selskabskatter har den enkelte kommune ingen indflydelse på procentsatsen. Frederikssund er nettomodtager i forhold til tilskud og udligning, der udgør 14 pct. af indtægterne. Indtægter via refusioner fra staten vedrørende eksempelvis sygedagpenge og kontanthjælp udgør 6 pct. af indtægterne, mens brugerbetaling på daginstitutionsområdet mv. udgør 3 pct. De resterende indtægter kommer fra salg af grunde samt låneoptagelse. Endelig ses det, at der i 2017 budgetteres med et underskud på 82 mio. kr., der finansieres via træk på likviditeten. -47-464 Indtægter -3.292 mio. kr. -78-114 -82 Skatter -192-2.315 Tilskud og udligning Låneoptagelse Refusionsindtægter fra staten Anlæg - salg af grunde Brugerbetalinger Hvad bruges pengene til? Indtægterne anvendes på en lang række forskellige ydelser og typer af service. En stor del af udgifterne anvendes på de store kernevelfærdsområder såsom skole- og klubområdet (15 pct.), socialområdet (18 pct.) og ældreområdet (11 pct.) Men også også arbejdsmarkedsområdet herunder kontanthjælp og sygedagpenge udgør en betydelig del af de samlede udgifter (16 pct.). Bruttoudgifter 3.292 mio. kr. 39 26 536 250 11 372 189 61 81 108 123 598 169 505 223 Administration, myndighedsopgaver Administration - Byråd, IKT, øvrig adm. Bygninger, udenomsarealer m.v. Skole og klub Dagtilbud Socialområdet Kultur, Fritid og Idræt Ældre Sundhed og forebyggelse Arbejdsmarkedsområdet Veje og grønne områder Kollektiv trafik Forsyning Anlæg Renter, afdrag og udlån Underskud 5/32

Totalbudget overblik og kommentarer Totalbudgettet er Frederikssunds samlede husholdningsbudget. Her opgøres samtlige kommunens indtægter og udgifter i de enkelte budgetår. I perioden 2017-2020 forbruger vi i alt 227 mio. kr. af de opsparede midler. Dette slår naturligvis igennem på likviditeten. Af grafen over udviklingen i den gennemsnitlige likviditet ses således et fald frem til medio 2020 (se næste side). Herefter begynder likviditeten at stige, hvilket skyldes, at det i forbindelse med arbejdet med budget 2017-2020 er besluttet, at der i 2019 og frem skal udmøntes årlige besparelser på 70 mio. kr., så driftsoverskuddet i 2020 på 134 mio. kr. kan finansiere anlæg og afdrag på lån. På nuværende tidspunkt har kommunen en kassebeholdning, der betyder, at vi har tid til at effektivisere driften på en velovervejet måde frem mod 2019, så økonomien atter er i balance. Under afsnittet Fremadrettet råderum redegøres nærmere for dette arbejde. grad tilskrives udvikling af en ny idrætsby og ny dagsinstitution i Skibby, mens de relativt store indtægter i 2017 og 2020 primært skyldes henholdsvis salg af bygninger, der tidligere husede Oppe-Sundby Skole, samt indtægter i relation til udviklingen af Vinge. Disse svingninger kan skabe betydelige forskelle i det samlede resultat i de enkelte år. Ligesom de har betydning for likviditeten. For at kunne opgøre det endelige resultat skal de årlige finansielle forpligtelser også medregnes. Det betyder blandt andet, at de årlige renter og afdrag på gælden samt mulighed for optagelse af nye lån skal indgå i det samlede resultat. Alt i alt budgetteres med et underskud på 82 mio. kr. i 2017. Et underskud som vi kan håndtere via vores kassebeholdning. Men i sagens natur ikke et resultat, vi har råd til at gentage for mange gange. Derfor har vi som tidligere nævnt igangsat et omfattende effektiviseringsarbejde for at sikre, at vi også i fremtiden har et tilstrækkeligt økonomisk råderum. I 2017 udgør Frederikssunds samlede driftsindtægter (skatter, tilskud og udligning) 2.780 mio. kr. De samlede driftsudgifter i 2017 udgør 2.706 mio. kr. Heri indgår bl.a. merudgifter på voksenhandicap- og familieområdet i størrelsesorden 25 mio. kr. Dette merforbrug er en medvirkende årsag til behovet for effektiviseringer, og der er derfor i budgetforslaget indarbejdet forslag til effektiviseringer på 40 mio. kr. i 2017 stigende til 70 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Der er indarbejdet anlægsinvesteringer på 190 mio. kr. og indtægter fra salg af bygninger og grunde på 78 mio. kr. i 2017. Disse udgifter og indtægter til investeringer kan i sagens natur svinge en del mellem årene. De relativt store udgifter i 2017 og 2018 kan således i høj 6/32

Totalbudget Alle beløb i mio. kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag (- = indtægt + = udgift) 2017 2018 2019 2020 Skatter, tilskud og udligning -2.780-2.825-2.915-2.995 Driftsudgifter 2.706 2.729 2.791 2.861 A. Strukturel driftsbalance (- = overskud) -74-96 -124-134 Netto renteudgifter 12 12 12 12 Optagne lån -47-15 -13-13 Afdrag på lån 57 58 59 60 Finansforskydninger, deponeringer 12 49 57-4 Forsyningsområdet (drift/anlæg) 11 1 1 1 B. Råderum til anlægsarbejder -29 9-8 -78 Anlægsarbejder 190 167 117 65 Salg af bygninger og grunde -78-7 -4-115 C. Balance (- = opsparing) 82 168 106-129 Likviditetsprognose (1.000 kr.) 300.000 Gns. kassebeholdning - 12 måneders gennemsnit Minimum ifølge øk. politik 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 jan-19 apr-19 jul-19 okt-19 jan-20 apr-20 jul-20 okt-20 7/32

Fremadrettet råderum Som det fremgår af ovenstående afnit er den langsigtede balance i forhold til Frederikssunds økonomi betinget af, at der realiseres effektiviseringer. Derfor er der iværksat en lang række forskelligartede initiativer fra store tværgående projekter til mindre besparelser på helt konkrete områder, der tilsammen summerer op til knap 95 mio. kr. I den videre proces med budget 2017-2020 vil det blive bestemt hvilke forslag, der skal arbejdes videre med. Klik her for en nærmere beskrivelse af forslagene. I løbet af processen har borgere, medarbejdere og virksomheder via vores hjemmeside haft mulighed for at komme med deres bud på, hvordan vi i kommunen kan løse vores opgaver på en bedre og mere effektiv måde. Ligesom kommunen har afholdt dialogmøder på en række specifikke fagområder, hvor de forskellige interessenter haft mulighed for at komme med deres anbefalinger til politikerne: Dagtilbudsområdet Voksenhandicapområdet Skoleområdet Ældreområdet Frivilligområdet I Frederikssund Kommune har vi på en række områder et for højt udgiftsniveau set i forhold til vores ressourcemæssige rammer. Det drejer sig særligt om specialundervisningsområdet, famileområdet og voksen-handicapområdet, som desuden fortsat oplever stigende udgifter. Endvidere oplever vi stigende udgifter på ældre- og dagtilbudsområdet. Særligt på ældreområdet er den demografiske udvikling sandsynligvis en medvirkende årsag til de stigende udgifter. De mange ældre (+85 årig) er således ikke længere noget vi taler om kommer i fremtiden. Det er en situation, vi står midt i. Endelig må det på baggrund af tal fra Kommunernes Landsforening forventes, at vores serviceramme vil være faldende i de kommende år. Dette forhold øger blot kravet til effektiviseringer, idet en overskridelse af servicerammen øger risikoen for, at vi skal tilbagebetale noget af bloktilskuddet fra staten. I værste fald op til 24 mio. kr. Det er vigtigt, at de beskrevne udgiftsudfordringer løses på en god og konstruktiv måde, så kommunen også i fremtiden har et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at sikre et godt serviceniveau samt et tilfredsstillende investeringsniveau. Endelig afholdes der den 15. september et borgermøde om det samlede budgetforslag. De mange bidrag udgør et vigtigt input i vores videre effektiviseringsarbejde, og vi arbejder hele tiden på, at gøre denne inddragelse så god som muligt. Der er flere årsager til, at det er nødvendigt med en relativ stor effektiviseringsindsats for at bevare et reelt økonomisk råderum i fremtiden. Også selvom det omstridte omprioriteringsbidrag blev opgivet af regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2017 mellem kommunerne og regeringen. 8/32

Effektiviserings- og udvidelsesforslag på driften. Alle beløb i 1.000 kr. (-=effektiviseringer og +=udvidelser) Nr. Navn på forslag 2017 2018 2019 2020 Samlede forslag -46.532-59.470-85.181-94.224 Forslag til optimeringer -51.212-62.150-87.861-96.904 001 Afskaffelse af tilskud til deltagelse i DHL stafetten -280-280 -280-280 002 Justering af budget til diverse velfærdsforanstaltninger -200-200 -200-200 003 Ændret åbningstid for borgere om torsdagen -275-275 -275-275 004 Lavere udgifter til abonnementer, kontingenter, gebyrer m.v. -550-550 -550-550 005 Reducering it-driftsbudget IKT og digitalisering -850-850 -850-850 006 Fokuseret brug af informationsannoncer -100-100 -100-100 007 Nedlæggelse af borgerpanelet -110-110 -110-110 008 Reducering i stab ifm. Vinge teamets aktiviteter lægges ind i planteamet -450-450 -450-450 009 Reducering i stab ift. byggemodning i Vinge -450-450 -450-450 010 Reduktion af beløb pr. elev i almenskolen til materialekøb, lejrskoler m.v. -375-900 -900-900 011 Reduktion af skolernes decentrale uddannelsesbudget -333-800 -800-800 012 Øget forældrebetaling for børn i SFO der benytter halvdagsmodul -593-593 -593-593 013 Reduktion af aktivitetsbeløb i SFO til materialekøb, aktiviteter m.v. -300-300 -300-300 014 Reduktion af antallet af pædagogiske ledere på skolerne -1.042-2.500 015 Tilpasning af administrativ normering på skolerne -333-800 -800-800 016 Ændring af svømmeundervisning i den almene folkeskole -200-200 017 Reduktion i aktiviteter i ungdomsskolen -125-300 -300-300 018 Understøttende undervisning varetages af pædagoguddannede -418-1.000-1.000 019 Reorganisering af inklusionspædagogkorpset -460-460 -460-460 020 Bortfald af ekstra normering til sprogarbejde i Børnehuset Skuldshøj -330-330 -330-330 021 20% reduktion i uddannelseskontoen i børnehuse -208-208 -208-208 022 20% reduktion i uddannelseskontoen i dagplejen -33-33 -33-33 023 Nedlæggelse af Naturvejlederstillinger -282-564 -564-564 024 Nedlæggelse af to konsulentstillinger i UBK -306-580 -1.160-1.160 025 Familieområdet -2.100-4.100-6.100 026 Prioritering af pulje til mere pædagogisk personale -1.700-1.700-1.700-1.700 027 Afskaffelse af tilskud til Selsø Slot -145-290 -290-290 028 Afskaffelse af forhøjet tilskud til formidling ROMU -200-200 -200-200 029 Afskaffelse af venskabsbypulje -53-53 -53-53 030 Rammebesparelse på biblioteket inkl. lokalhistorisk arkiv -200-200 -200-200 031 Rammebesparelse på Frederikssund Idrætsanlæg -165-165 -165-165 032 Rammebesparelse på musikskolen -33-33 -33-33 033 Justering af budget til særlig indsats (Sundhedsplejen) -175-175 -175-175 034 Sammenlægning af to tandklinikker -270-270 -270-270 035 Forøgelse af indkaldeintervaller i tandplejen -130-130 -130-130 036 Reduktion i kommunal medfinansiering -2.700-2.700-2.700-2.700 Fortsættes på næste side. 9/32

Fortsat fra forrige side. 037 Effektivisering i træningsenheden -200-200 -200-200 038 Ændring af den faglige konsulentbistand på de sociale tilbud -835-1.030-1.030-1.030 039 Effektiv drift af de sociale tilbud -800-800 -800-800 040 Ændring i serviceniveauet på idrætstilbud m.v. til sårbare brugere -415-415 -415-415 041 Reduktion i den fælles uddannelse- og implementeringspulje på de sociale tilbud -275-275 -275-275 042 Ændring af personaleressourcer i klubtilbud for udviklingshæmmede "klub Stjerneskud" -225-225 -225-225 043 Færre ressourcer til tilsyn af dagaktiviteter på det specialiserede voksenområde samt nedlæggelse af tilsynsenhed -700-700 -700-700 044 Udbud på misbrugsbehandlingen - optimering af ressourcer -250-250 -250-250 045 Reduktion i antal årsværk i forbindelse med nedlægning af kommunens akutteam -450-450 -450-450 046 Flytte borgere fra Haven til Pedershave -7.500-7.700-7.700-7.700 047 Daghjem/dagaktivitet -700-700 -700-700 048 Hovedrengøring til borgere i eget hjem -100-100 -100-100 049 Rehabiliteringsafdelingen -500-500 -500-500 050 Klippekortsordningen -1.300-1.300-1.300-1.300 051 Uddannelseskonsulenter -250-250 -250-250 052 Ændring i tilskudsmulighederne til "frivilligt socialt arbejde" under 18 midlerne -100-100 -100-100 053 Øgede indtægter ved mellemkommunale refusioner -375-375 -375-375 054 Effektive ressourceforløb forebyggelse af tilkendelse af førtidspensioner -2.000-2.000-2.000-2.000 055 Aftaler med boligforeninger om deleboliger til flygtninge -470-470 -470-470 056 Turismeindsatsen -500-500 -500 057 Flere flygtninge i arbejde 600-150 -675-675 058 Ansættelse af arabisktalende tolk -200-200 -200-200 059 Mikrolån til iværksættere -160-160 -160-160 060 Øget anvendelse af internt mentorkorps -725-725 -725-725 061 Øgede indtægter via regres i sygedagpengesager -1.000-1.000-1.000-1.000 062 Fokus på korrekt registrering i Folkeregisteret -700-700 -700-700 063 Lavere nettoudgifter til Ledighedsydelse -1.000-1.000-1.000-1.000 064 Øgede indtægter ved mellemkommunale refusioner -110-110 -110-110 065 Tidlig virksomhedsindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige og mindre brug af private leverandører -1.500-1.500-1.500-1.500 066 Reducering af serviceniveau på det grønne område -320-320 -320-320 067 Kollektiv trafik -1.000-1.000 068 Større forbedringer på energidrift end beregnet som forudsætning -500-500 -500-500 069 Effektivisering af kantinedrift -100-200 -200-200 070 Effektivisering byggesagsbehandling -250-250 -250 071 Specialskoleområdet 2.000 3.000-10.000-10.000 072 Contract management (kontraktstyring) -100-1.100-2.050-2.050 Fortsættes på næste side. 10/32

Fortsat fra forrige side. 073 Lav takst på befordring for ansatte i Frederikssund kommune -1.500-1.500-1.500-1.500 074 Konsulentindkøb -500-1.000-1.000-1.000 075 Reducerede it-omkostninger som følge af det fælles kommunale Monopolbrudsprogram -2.400-1.850-1.850 076 Personalemæssige reduktioner som følge af Monopolbrudsprogrammet -173-693 -693 077 Etablering af rekrutteringssystem -495-495 -495-495 078 Digitalisering af kørselsgodtgørelsesudbetaling 150-130 -130-130 079 Fællessprog III 1.115 1.030-1.658 080 Digitalt understøttet genoptræning 498-246 -354-385 081 Virtuelle møder 850 1.300-1.500-2.000 082 Personalemæssige reduktioner som følge af BOM (Byg og Miljøløsning) -100-185 -185-185 083 Reducerede omkostninger til systemløsninger -750-750 -750-750 084 Ikke udmøntet besparelse som følge af digitalisering -2.000 085 Sammenhængende borgerforløb -1.314-3.904-3.904 086 Reduceret prisfremskrivning -5.422-5.355-5.387-5.499 087 Besparelse på samtlige lønkonti -9.969-10.195-10.442-10.696 Forslag til udvidelser 4.680 2.680 2.680 2.680 088 Mobil tanklinik Tandbus - anskaffelse under anlæg * 800 800 800 800 089 UU vejledning i hele Ungekontaktens åbningstid 150 150 150 150 090 Frivillige uddannelsesmentorer 150 50 50 50 091 Etablering af gældsrådgivning for sårbare borgere/familier 100 50 50 50 092 Etablering af velfærdsteknologisk inspirationsbolig 1.030 330 330 330 093 Energimærkning 1.950 094 Velfærdsteknologisk investeringspulje 500 1.000 1.000 1.000 096 Understøtning af byliv og detailhandel i kommunens fire hovedbyer - afledt drift af anlægsønske * 300 300 300 De med *markerede forslag har en afledt anlægsudgift, der er oplistet under forslag til nye anlæg. 11/32

Børne- og skoleområdet Uddannelsesudvalget har det politiske ansvar for områder, der dækker skole- og fritidstilbud, dagtilbud samt børn og unge med særlige behov. Hovedposter på børne- og skoleområdet Samlet budget i 2017 772 mio. kr. 135 Budgetmæssig status På skole- og fritidsområdet ligger udgifterne i Frederikssund Kommune på niveau med Region Hovedstaden men over landsgennemsnittet. Den primære årsag til at vi har et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet er højere udgifter til elever i specialundervisning som følge af en højere andel af elever i specialundervisningstilbud. 169 468 Skole- og klubområdet Dagtilbud Familieområdet Udgifterne til dagtilbud i Frederikssund har tidligere ligget på niveau med landsgennemsnittet, mens Region Hovedstaden har ligget på et noget højere niveau. I 2015 oplevede vi imidlertid en betydelig stigning i udgifterne, hvorefter vi ligger på samme udgiftsniveau som Region Hovedstaden. Den store stigning i 2015 skal primært forklares ved afskaffelse af resterende lukkeuge, samt at området i højere grad end tidligere opbrugte sit budget i 2015. I forhold til børn og unge med særlige behov ligger vi i Frederikssund på et højere niveau end såvel Region Hovedstaden som landsgennemsnittet. 86.000 84.000 82.000 80.000 78.000 76.000 74.000 72.000 70.000 68.000 66.000 Skole- og fritidsområdet Udgifter opgjort pr. 6-16 årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet 12/32

74.000 73.000 72.000 71.000 70.000 69.000 68.000 67.000 66.000 65.000 Dagtilbud Udgifter opgjort pr. 0-5 årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Børn og unge med særlige behov Udgifter opgjort pr. 0-22 årig Frederikssund Regionen Landet Fremtidige tiltag I forbindelse med arbejdet med budget 2017 er det besluttet at igangsætte et arbejde for at nedbringe udgifterne på specialundervisningsområdet bl.a. ved at øge graden af inklusion i almenskolen. Det er imidlertid samtidig afgørende, at almenskolen fortsat sikrer alle elevers trivsel og læring. En tværfaglig arbejdsgruppe skal sikre, at den øgede inklusion sker på en faglig forsvarlig måde. I bund og grund gælder det om at skabe de bedst mulige rammer for alle børns læring og trivsel. Der forventes nye initiativer på området i løbet af 2017. Kommunens folkeskoler er inde i en spændende udvikling. Skolerne er gået ind i tredje skoleår efter folkeskolereformen, og har netop taget hul på andet år med ny skole- og ledelsesstruktur. Både skoler, skolefritidsordninger og klubber arbejder fokuseret på at få omsat såvel reform som struktur til en ny hverdag. En hverdag med fokus på elevernes faglige udvikling og sociale trivsel, så de politiske intentioner bag folkeskolereformen og de lokale politiske målsætninger nås. 11.000 10.500 10.000 9.500 9.000 8.500 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet For at understøtte den positive udvikling er der i skoleåret 2016/2017 øget fokus på samarbejdet i professionelle læringsfællesskaber. Lokalt på skolerne arbejdes der målrettet med at udvikle planer for dette samarbejde. Mange pædagoger fra både SFO og klub deltager i kompetenceudvikling, for at blive endnu bedre rustet til at indgå i et samarbejde om elevernes læring i skolen. Desuden afholdes der tværgående temadage. Alt sammen for at skabe de bedste betingelser for elevernes læring og trivsel. I foråret 2016 besluttede kommunen, at der skal etableres en ny stor dagsinstitution i tilknytning til Fjordlandsskolen afdeling Marbæk i Skibby. Den nye institution skal, når den står færdig i 13/32

institution. Etableringen af en ny moderne institution i Skibby forventes at give forbedrede arbejds- og driftsvilkår samt højne trivsel, leg og læring blandt børnene. Netop placeringen ved siden af byens skole betyder, at den nye institution kan føre til øget samarbejde på tværs og god anvendelse af bygningerne. Endelig vil økonomien blive forbedret, idet behovet for ekstranormering i forbindelse med meget små institutioner vil bortfalde. Området for børn og unge med særlige behov fortsætter arbejdet med omstillingen fra anbringelser uden for eget hjem og kommune til etablering af forskellige hjælpetiltag for at fastholde de udsatte børn og unge i deres nærmiljø hos deres forældre, i deres skole og blandt deres venner. En omstilling der allerede har medført en betydelig reduktion i nye anbringelser uden for eget hjem. Samtidig er der sket en markant ændring i forhold til, hvor børnene bliver anbragt. For to år siden var halvdelen af de omfattede børn anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted. Nu er andelen nede på en tredjedel. Årsagen er, at vi i højere grad anvender plejefamiler, eget værelse med pædagogisk tilsyn samt anbringelser i barnets nærmeste netværk. Når det er sagt er der ingen tvivl om, at området er under pres i disse år på grund af et øget antal underretninger. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre til at identificere problemer på et tidligt tidspunkt og bedre til at yde lige præcis den hjælp som det enkelte barn og famile har brug for. Blandt andet til det formål er der ansat særlige forebyggelseskonsulenter og sagsbehandlere ude på skolerne og dagtilbuddene. starten af 2018, erstatte de nuværende institutioner Skibbyssens Børnehus, Skolevejens Børnehus og Tumlebo Børnehus. Herudover vil dagplejens legestue blive flyttet fra den nuværende placering ved Skibby Fritidscenter til den nye 14/32

Fritidsområdet Fritidsudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker folkebiblioteker, idrætsfaciliteter for børn og unge, museer, folkeoplysning mv. 3.000 2.500 Fritidsområdet Udgifter opgjort pr. indbygger Budgetmæssig status Fritidsområdet er et område, hvor frivilling arbejdskraft spiller en væsentlig rolle, hvorfor udgiftsniveuaet kun i mere begrænset omfang er udtryk for det tilbudte serviceniveau. 2.000 1.500 1.000 Frederikssund Regionen Landet Udgifterne til fritidsområdet i kommunen ligger på et lavere niveau end såvel landsgennemsnittet som Region Hovedstaden. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at vi i Frederikssund oplever mange frivillige, der gerne vil gøre en indsats, hvilket vi hele tiden søger at understøtte ved at skabe så gode forhold for det frivillige arbejde som muligt. 6 12 Hovedposter på fritidsområdet Samlet budget i 2017 56 mio. kr. 7 12 19 Folkebiblioteker Idrætsfaciliteter for børn og unge Øvrige kulturelle opgaver Museer Folkeoplysning 500-2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Fremtidige tiltag Frederikssund ønsker fortsat at sætte fokus på frivillighed. Traditionelt har der været en skarp grænse mellem kommunen som organisation og det omgivende samfund en grænse, der definerede borgere som modtagere af hjælp og kommunen som den, der definerede hjælpen. Men vi lever i en tid, hvor ressourcerne er knappe og under stadig prioritering samtidig med, at borgernes behov og efterspørgsel på kommunale ydelser stiger. Den traditionelle grænse giver således ikke længere mening, idet borgerne skal involveres mere. Det er derfor vores opgave som kommune at styrke samarbejdet med borgerne på en sådan måde, at borgerne kan se sig selv som en del af kommunen og fællesskabet. Heldigvis er vi i en situation, hvor borgerne i kommunen viser en stor lyst og vilje til at samarbejde og ikke mindst stå sammen og bidrage til at imødekomme fremtidens udfordringer i lokalsamfundet. Vi har derfor allerede et godt samarbejde med rigtig mange borgere om borgerdrevne og frivillige initiativer, 15/32

der skaber værdi og vækst for fællesskabet og det enkelte menneske. For fortsat at kunne sikre de bedst mulige rammer og vilkår for såvel udøvelse og udvikling af den frivillige indsats vil vi udvikle samarbejdet, så det blive bredere og bedre. Bredere ved at udvide de frivilliges muligheder og bedre ved at sikre den ligeværdige samarbejdsrelation mellem den frivillige og kommunen. Mangfoldighed og fokus er den overordnede målsætning i Frederikssunds fritidspolitik altså et bredt udbud af muligheder og samtidig en skarpere profil. Vores kulturinstitutioner manifesterer sig sammen med det årlige vikingspil på hver deres måde inden- og udenfor kommunen. De danner rammer om fællesskaber samt kulturel dannelse og de skaber oplevelser for og med borgerne gennem undervisning, formidling, udstillinger koncerter mv. En af kommunens vigtigste roller i den forbindelse er, at indgå som et aktivt bindeled i samarbejdet mellem kulturinstitutioner og frivillige foreninger. Idrætsbyen placeres på et næsten 30 hektar stort areal ved Ådalens Skole og skal være til glæde for alle borgere både i idrætsforeninger og dem der kan lide at motionere på egen hånd. Derfor er alles forslag og ønsker til idrætsbyen utrolige vigtige. Det gælder i forhold til, hvad den endelige idrætsby skal kunne, men også i forhold til, hvad de midlertidige faciliteter giver mulighed for, indtil idrætsbyen er fuldt udbygget. Idrættens Analyseinstitut har i 2016 udarbejdet kapacitetsanalyser på alle kommunens 14 idrætshaller. I en række af hallerne er udnyttelsen høj. Desværre er der også haller, hvor udnyttelsen ikke er nær så god. I fremtiden er den bedst mulige udnyttelse af vores faciliteter i højsædet også på fritidsområdet. Derfor skal der sammen med foreninger og øvrige brugere arbejdes på en bedre udnyttelse. Kulturstier er et tilbud til alle børn i kommunens dagtilbud, som er blevet til gennem et samarbejde mellem dag- og kulturinstitutionerne. Børnene møder kultur og natur i forløb, der er udviklet til de respektive aldersgrupper. Gennem sansning, refleksion, undren og nysgerrighed får børnene tidlige æstetiske erfaringer, som stimulerer deres personlige udviklings- og dannelsesproces. I 2015 vedtog vi i Frederikssund en idrætsvision. Visonen bygger på idrætscentre i de fire hovedbyer og en ny idrætsby i Frederiksund by med nye svømme- og idrætsfaciliteter. I 2016 er der blevet vedtaget en helhedsplan for idrætsbyen, og der er i perioden 2017-2020 afsat 128,3 mio. kr. til gennemførelse af første fase af idrætsbyen. Denne fase indeholder ny svømmehal, fodboldbane, omklædningsrum og fællesfaciliteter. 16/32

Sundheds- og socialområdet Sundhedsudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker kommunens sundhedsfremmende indsatser, aktivitetsbestemt medfinansiering samt voksne med særlige behov herunder psykisk syge og misbrugsområdet. Budgetmæssig status I forhold til sundhed og forebyggelse har Frederikssund Kommune et højere udgiftsniveau end både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. Aktivitetsbestemt medfinansiering som er det beløb Frederikssund afregner i forbindelse med vores brug af regionale sundhedsydelser udgør langt den største del af udgifterne til sundhed og forebyggelse. Derfor ses også samme billede som under de samlede udgifter til sundhed og forebyggelse nemlig at Frederikssunds udgifter ligger over såvel landsgennemsnittet som Region Hovedstaden. 5.200 Hovedposter på sundheds- og socialområdet Samlet budget i 2017 488 mio. kr. 192 59 237 Sundhed og forebyggelse i alt Udgifter opgjort pr. indbygger Social service Sundhed og forebyggelse Aktivitetsbestemt medfinansiering På området for voksne med særlige behov ligger Frederikssund ligeledes på et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet og Region Hovedstaden, hvilket primært skyldes, at relativt mange borgere visiteres til tilbud. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.200 4.000 3.800 Frederikssund Regionen Landet 3.600 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 17/32

4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500-6.800 6.600 6.400 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 Aktivitetsbestemt medfinansiering Udgifter opgjort pr indbygger 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Voksne med særlige behov Udgifter opgjort pr. 18+ årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet Frederikssund Regionen Landet Fremtidige tiltag Der er ingen tvivl om, at kommunerne generelt i de senere år har oplevet en vækst i nye opgaver og indsatser inden for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse. Det skyldes ikke mindst den kontrollerede og ukontrollerede opgaveglidning på sundhedsområdet, vi har set i de foregående år. Desuden skaber hospitalsplanen med et nyt supersygehus i Hillerød i 2020 en øget forventning til kommunernes opgaveløsning på sundhedsområdet og det subakutte område, hvor kommunerne skal medvirke til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser til borgernes bedste. I Frederikssund er vi i gang med at ruste os, så vi også i fremtiden kan varetage vores opgaver på sundheds- og forebyggelsesområdet på tilfredsstillende vis. Fra 1. august 2016 er langt størstedelen af indsatserne på området derfor samlet under samme ledelse, hvilket giver mulighed for at styrke arbejdet med sundhed og forebyggelse yderligere. Endvidere er samarbejdet med Region Hovedstaden, praksissektoren og det tværkommunale samarbejde blevet formaliseret i faste samarbejdsstrukturer, som kræver vores tilstedeværelse og fortsatte opmærksomhed for at fastholde og udvikle det gode samarbejde. Den aktivitetsbestemte medfinansiering omlægges pr. 1. januar 2018 for at tilskynde kommunerne til at arbejde mere med forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Konkret betyder omlæggelsen, at indlæggelser af børn og ældre bliver dyrere for kommunerne. Begge målgrupper har kommunerne typisk en relativ høj grad af kontakt med, hvorfor vi har gode muligheder for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser for netop de to grupper. Under alle omstændigheder skal dette arbejde forstærkes, så borgerne generelt undgår unødige hospitalsbesøg. Der skal derfor fortsat arbejdes med kvalitetssikring af sygedomsforløbene før, under og efter indlæggelse. På den 18/32

baggrund forventer vi at se yderligere besparelser på den aktivitetsbestemte medfinansiering i de kommende år. Blandt andet på den baggrund er alle indsatser på området fra 1. august 2016 samlet under én ledelse således, at alle tilbud til borgere over 18 år samles i en fælles tilbudsvifte fra rene forebyggende tilbud til indsatser over for borgere med stort behov for pleje og omsorg. De kommende års arbejde kommer således til at skærpe fokus på den helhedsorienterede og koordinerede indsats. Desuden vil der være fokus på, at indsatserne supplerer hinanden i stedet for at overlappe. De seneste år har vi arbejdet intensivt med en omorganisering og omlægning af indsatserne for voksne med særlige behov. Omstillingen viser fortsat nye muligheder for synergier, der afspejler sig i en række af effektiviseringsforslagene i budget 2017-2010. Ligesom de sociale tilbud drives mere og mere effektivit og med en højere grad af faglig specialisering på det enkelte tilbud. Som eksempel kan nævnes, at vi i slutningen af 2016 begynder arbejdet med at udvikle et tværsektorielt sundhedshus i Frederikssund. Sundhedshuset skal være rammen om et stærkt og nært sundheds- og behandlingstilbud til borgere og patienter. Sundhedshuset skal levere sundhedstilbud, hvor borgerne oplever en høj kvalitet, sikkerhed og sammenhæng i opgaveløsningen mellem kommune, region og praktiserende læger. Den selvstændige tilsynsenhed er nedlagt pr. 1. august 2016, hvilket bl.a. muliggør en lønreduktion samtidig med, at tilsynsopgaven fortsat varetages i de enkelte områder eller gennem tilkøb af ydelsen hos anden aktør. Endelig vil den specialiserede indsats på idrætsområdet overgå til det generelle idræts- og kulturområde for at sikre et endnu tættere sammenspil mellem specialidrætten og normalidrætten. Det er hensigten, at de sårbare borgeres deltagelse i specialidrætten på sigt skal bringe borgerne videre til normalidrætten. Udover at være til glæde for borgerne medfører tiltaget en lønreduktion. I det hele taget arbejder vi løbende med at effektivisere indsatserne på sundhedsområdet gennem omorganisering hele tiden med det for øje, at indsatserne skal fastholdes på et højt og specialiseret niveau. Ligesom det er tilfældet for en række andre nordsjællandske kommuner, er vi i Frederikssund udfordret på området for voksne med særlige behov. 19/32

Ældreområdet Velfærdsudvalget har det politiske ansvar for området, der primært dækker ældreområdet (pleje og omsorg, hjælpemidler mv.), men også personlige tillæg samt boligydelse til pensionister. Budgetmæssig status Frederikssunds udgifter på ældreområdet ligger lavere end både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. En af forklaringerne på de relativt lave udgifter er, at vi har forholdsvis få 80+ årig, der alt andet lige vil have et større plejebehov og derfor er mere udgiftskrævende. Omvendt har Frederikssund relativt mange yngre ældre (65-79 årig). Der vil således inden for en relativ kort årrække opstå et endnu større udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. En fremskrivning af udgiftsbehovet på de væsentligste udgiftsposter på ældreområdet viser således, at udgiftsbehovet alt andet lige øges med godt 125 mio. kr. frem mod 2025 med den forventede befolkningsudvikling. Hovedposter på ældreområdet Samlet budget i 2017 402 mio. kr. 354 7 41 Andre serviceudgifter Personlige tillæg og boligstøtte Ældreområdet 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Fremtidige tiltag Ældreområdet Udgifter opgjort pr. 65+årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet På ældreområdet har vi i Frederikssund Kommune løbende arbejdet med effektiviseringer af driften, hvor indførelse af velfærdsteknologi, nye arbejdsgange og omorganiseringer har været i fokus. Dette arbejde har sammen med de relativt få 80+ årig været med til at sikre et lavt udgiftsniveau på området. I de kommende år forventes imidlertid en fortsat øget efterspørgsel på hjemmeplejen mv. i takt med befolkningsudviklingen. Derfor har vi sat fokus på en effektivisering af døgnplejen for at øge medarbejdernes andel af deres samlede tid hos borgerne, nedbringe forbruget af vikarer og øge brugen af velfærdsteknologiske løsninger i borgernes hjem. I Frederikssund anvender vi således vores andel af den såkaldte værdighedspulje til at undersøtte brugen af velfærdsteknologi i døgnplejen bl.a. gennem ansættelse af en velfærdsteknologikonsulent samt understøttelse af aktiviteter på omsorgscentrene for borgere i lokalsamfundet. 20/32

Som nævnt under sundheds- og socialområdet er alle tilbud til borgere over 18 år blevet samlet under én ledelse. Dette muliggør, at en optimering af lokaleanvendelsen kan gå hånd i hånd med udviklingen af nye relevante tilbud til borgerne. Et eksempel er forslaget om, at beboere i Haven (demensboliger) flyttes over på en af de nybyggede afdelinger på omsorgscentret Pedershave, mens beboerne på det utidsvarende bosted Lunden (voksne med særlige behov) flyttes over på Haven. Forslaget er således et eksempel på, at der kan opnås fordele for alle parter, når tilbud til forskellige målgrupper ses i et tværgående perspektiv. I løbet af 2017 begynder Frederikssund formentligt et samarbejde med en privat plejeboligleverandør, som planlægger opførelse af 72 plejeboliger i kommunen. Et samarbejde, der muliggør en udvikling i opgaveløsningen, fordi der bringes flere erfaringer og metoder i spil til gavn for borgerne. Omvendt må der også forudses en udfordring i forhold udnyttelsen af vores egen kapacitet på plejeboligområdet som følge af et sådant samarbejde. På den anden side medfører ledige plejeboliger også muligheder. De kan for eksempel anvendes til ældre med særlige behov. 21/32

Beskæftigelse, Erhverv og Vækst Vækstudvalget har det politiske ansvar for området, der dækker kommunens beskæftigelsesindsats herunder forsørgelsesydelser og aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere samt erhvervsog turismeindsatsen. Endvidere medtages førtidspensionsområdet, hvor det politiske ansvar ligger i Velfærdsudvalget. Budgetmæssig status Udgifterne til kontanthjælp i Frederiksund Kommune ligger på et lavere niveau end både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. Hovedposter på beskæftigelse, erhverv og vækst Samlet budget i 2017 508 mio. kr. 4 Ungdommens uddannelsesvejl. 8 45 Kontanthjælp 108 63 Sygedagpenge Revalidering og løntilskud 25 122 75 58 Førtidspensioner Beskæftigelsesordninger Forsikrede ledige Jobcenter administration Erhverv og turisme Til gengæld har vi det højeste udgiftsniveau i forhold til sygedagpenge. Et forhold der skal ses i lyset af, at udgifterne til førtidspension er lavest i Frederikssund, idet vi er blandt de kommuner, der tilkender færrest førtidspensioner. Det har i sagens natur den konsekvens, at flere borgere forbliver på sygedagpenge og kontanthjælp under en længerevarende indsats med henblik på at sikre en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ses der på de samlede udgifter til kontanhjælp, sygedagpenge og førtidspension fremgår det, at Frederikssund og Region Hovedstaden har samme udgiftsniveau, mens landsgennemsnittet ligger på et højere niveau. 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - Kontanthjælp Udgifter opgjort pr. 17-64 årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet 22/32

3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Sygedagpenge Udgifter opgjort pr. 17-64 årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet Samlet udgift til kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension Udgifter opgjort pr. 17-64 årig 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000-2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Førtidspension Udgifter opgjort pr. 17-64 årig 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Frederikssund Regionen Landet Fremtidige tiltag Generelt udvikler beskæftigelsen i Frederikssund sig i en positiv retning. Særligt markant er faldet i antallet af dagpengemodtagere og unge på uddannelseshjælp, hvor udviklingen i Frederikssund har været bedre end i de kommuner vi sammenlignes med af Beskæftigelses- og Integrationsministeriet. Det er vigtigt, at vi fortsat understøtter denne udvikling via en hurtig og effektiv hjælp til rekruttering af arbejdskraft til virksomhederne herunder målrettet opkvalificering af ledige til jobåbninger så virksomhedernes udvikling og vækst får de bedst mulige vilkår. Desuden har vi fokus på, at Ungekontaktens indsats og samarbejde med andre aktører på ungeområdet stadig styrkes og udbygges. Målet er fortsat, at så mange unge som muligt starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. Den virksomhedsnære indsats til borgere, der er længere væk fra ordinær beskæftigelse på grund af andre udfordringer end 23/32

ledighed fastholdes. Ressource- og jobafklaringsforløbene skal afvikles mere effektivt og med større intensitet. I modsætning til antallet af dagpengemodtagere, der som sagt er faldende, har antallet af sygedagpengemodtagere ligget på et stabilt niveau de senere år. I Frederikssund arbejdes der derfor kontinuerligt med at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb gennem særlige indsatser. Som eksempel kan det nævnes, at indsatsen til sygemeldte borgere bliver endnu mere direkte rettet mod at hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdspladsen muligvis som delvist raskmeldt i en periode. At have tilknytning til sin arbejdspads, mens man er syg, giver de bedste muligheder for at vende tilbage til jobbet. Ligesom det i mange tilfælde betyder, at sygeperioden forkortes. I slutningen af 2015 blev der etableret et fast track-projekt for sygemeldte medarbejedere på udvalgte kommunale arbejdspladser. Formålet med projektet er at understøtte en tidlig indsats over for sygemeldte medarbejdere gennem et koordineret samspil mellem arbejdsplads, personaleafdeling og jobcenter. Virksomhedernes deltagelse er en forudsætning for en effektiv fastholdelsesindsats. Derfor ønsker vi i Frederikssund et samarbejde herunder en styrkelse af den tidligt opsøgende vejledning med virksomhederne. En effektiv fastholdelsesindsats er til glæde for såvel medarbejderne som virksomhederne. I juni 2016 vedtog kommunen en tværgående integrationsstrategi, der yderligere styrker den aktive beskæftigelsesindsats for flygtninge og familesammenførte. Den aktive beskæftigelsesfremmende indsats skal fra et tidligt tidspunkt sikre, at vores nye borgere hurtigt får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til en arbejdsplads skaber rigtig god integration. Det er forventningen, at den virksomhedsrettede indsats drevet af virksomhedskonsulenter i tæt samarbejde med virksomheder, sagsbehandlere, mentorer og familiekonsulenter vil sikre, at flere flygtninge kommer i job. Fastholdelse af eksisterende arbejspladser og etablering af nye er en helt fundamental forudsætning for fortsat vækst i Frederikssund Kommune. Derfor arbejder vi målrettet for at forbedre vilkårene for erhvervslivet. Kommunen skal ikke bare være et godt sted at drive virksomhed vi skal være et naturligt førstevalg for såvel eksisterende som potentielt nye virksomheder. Derfor har vi i 2015 udarbejdet en erhvervs- og vækstpolitik, der udgør den overordnede ramme for dette arbejde. Gennem ErhvervPlus arbejder vi hele tiden på at udbygge og konsolidere den brede dynamiske kontaktflade, vi har fået opbygget til virksomheder i hele kommunen. Dette gøres bl.a. gennem virksomhedsbesøg, afholdelse af den årlige vækst- og erhvervskonference, der igen i år var et stort tilløbsstykke. Endvidere har vi i 2016 gennemført et større projekt vedrørende styrkelse af bymiljø og detailhandlen i de fire hovedbyer. Stadig flere virksomheder benytter sig af muligheden for dialog med kommunen om fremtidige projekter. Gennem ErhvervPlus søger vi således at skabe et fortroligt rum til sparring, hvor ideer kan modnes i takt med virksomhedernes ønsker og behov. Gennem dialogen får vi værdifuld viden om, hvad der betyder mest for virksomhederne. En viden vi forsøger at omsætte i en løbende tilpasning af virksomhedernes rammevilkår. Og indsatserne virker. I såvel Dansk Byggeris som Transport- og byggestyrelsens undersøgelser er vi placeret i top 10 i forhold til sagsbehandlingstider og service på det tekniske område. I Dansk Byggeris undersøgelse er Frederikssund den bedst placerede kommune på Sjælland. 24/32

I 2015 blev der etableret et Vækstråd som erstatning for det lokale beskæftigelsesråd. Rådets medlemmer består af repræsentanter for såvel erhvervslivet som kommunen. Vækstrådet har i 2015 og 2016 fokuseret på to aktuelle områder: Branding og etablering af supplerende tilbud vedrørende ungdomsuddannelse i Frederikssund. Et fokus, der bl.a. har resulteret i igangsætning af en række tiltag på uddannelsesområdet. På det mere overordnede strategiske plan er Frederiksund bl.a. involveret i arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi i regi af Region Hovedstaden samt i arbejdet omkring Greater Copenhagen. På turismeområdet er der nu med afsæt i Frederikssunds turismestrategi sket en kortlægning af potentialet, og arbejdet med synliggørelse og markedsføring er igangsat. 25/32

Teknik- og Miljøområdet Teknisk Udvalg har det politiske ansvar for området, der bl.a. dækker byudviklingsprojekter, kollektiv transport, natur og miljø, kommunale bygninger, affald, energi og infrastruktur. Vinge Centrum samt den nye S-togsstation. Stationen skal stå færdig i 2019. I Frederikssund har vi fokus på såkaldt space management. Altså at alle vores bygninger og arealer (såvel ejede som lejede) hele tiden anvendes så godt som muligt. 1 Hovedposter på teknik- og miljøområdet Samlet budget i 2017 205 mio. kr. 21 18 30 25 23 33 22 32 Kommunale bygninger Hovedvedligeholdelse Servicekorps Udenomsarealer Energi Veje og grønne områder Færgedrift Natur og Miljø Kollektiv trafik Kommunen ønsker tidssvarende anlæg med velholdte og veldisponerede m 2. Arbejdet med space management skal understøtte dette samtidig med, at der reduceres i det samlede udbud af m 2. Formålet er endvidere at opnå en større styring med, hvornår der købes og lejes bygninger og dermed sikre, at aktiviteter så vidt muligt bliver indplaceret i de eksisterende m 2 eller samles på nye funktionelle m 2. Nøgleordene for arbejdet med space management er: Vi samles på færre m 2. Alle m 2 er fælles. Vi arbejder for at øge den maksimale udnyttelse på alle tidspunkter. Fremtidige tiltag I løbet af august 2016 begynder byggeriet af de første boliger i Deltakvarteret i Vinge. Samtlige grunde som Frederikssund har haft til salg i efteråret 2015 og foråret 2016 er blevet solgt. I Deltakvarteret er der således solgt 23 grunde til enfamiliehuse og 50 grunde til rækkehuse. Dette vidner om en stor interesse blandt de potentielle købere, og lover godt for den videre byudvikling. Arbejdet med space management skal naturligvis gå hånd i hånd med de politikker og mål, der er på de forskellige fagområder. Space management er således et særdeles vigtigt element i forhold til at skabe så effektive og optimale fysiske rammer for vores institutioner mv. Alt sammen med det grundlæggende formål at kunne tilbyde kommunens borgere en så god og omkostningseffektiv service som muligt. Siden efteråret 2015 har vi været i tæt dialog med potentielle investorer i forhold til Vinge Centrum. I efteråret 2016 forventes det, at der dannes et privat udviklingsselskab, som skal stå for opførelsen af ca. 90.000 etagemeter både bolig og erhverv i 26/32

Administrationsområdet Økonomiudvalget varetager hele Frederikssunds økonomistyring, og har samtidig det direkte politiske ansvar for administrationsområdet, der dækker beredskab, den politiske organisation, løn og øvrige udgifter til administrativt personale, tjenestemandspensioner, rengøring mv. Budgetmæssig status Frederikssunds udgifter til administration ligger over landsgennemsnittet men under Region Hovedstaden. Antallet af administrative årsværk ligger på godt 400, og har været svagt stigende de senere år. Denne udvikling er bl.a. udtryk for, at vi har styrket administrationen på en række områder med det formål at styrke sagsbehandlingen på nogle helt centrale kommunale kerneområder og for kommunen som helhed for at sikre en så effektiv og god indsats som muligt. Som eksempler herpå kan nævnes beskæftigelsesindsatsen og kommunikationsområdet. Endvidere dækker det relativt stabile antal administrative årsværk over interne forskydninger mellem områderne, så ressourcerne anvendes så optimalt som muligt. 6.400 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 Hovedposter på administrationsområdet Samlet budget i 2017 251 mio. kr. 66 10 27 11 53 Administration Udgifter opgjort pr. indbygger 8 45 19 12 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 Beredskab Politisk organisation Løn til myndigheds personale Løn til administrativt personale Øvrig administration IT og telefoni Tjenestemandspens., Barsels- og Lønpuljer Rengøring Forsikringer Frederikssund Regionen Landet 27/32

Fremtidige tiltag Frederikssund vil også i de kommende år have fokus på arbejdet med optimering af services og arbejdsgange gennem digitalisering. Vi følger nationale digitaliseringsstrategier, men vil derudover tage egne initiativer. I dag er det muligt som borger eller virksomhed at klare rigtig meget hjemmefra ved brug af selvbetjeningsløsninger og digital post. Men det kan blive endnu bedre. Og vi har derfor hele tiden fokus på at forbedre digitale tilbud, så de bliver lettere at bruge, er mere sammenhængende, giver hurtigere svar eller f.eks. giver adgang til at man kan følge sin egen sag. Den fortsatte udvikling af en række it-fagsystemer, som kommunen benytter, forventes også i de kommende år at medføre, at der skal bruges færre ressourcer på at løse de samme opgaver. Med henblik på at spare både tid og transportudgifter vil vi i de kommende år arbejde i retning af en øget brug af digitale møder. Dette vil ikke blot lette arbejdet internt i kommunen. Men også for den lange række af eksterne samarbejdspartnere såsom borgere, virksomheder og andre offentlige organisationer, der løbende holder møde med kommunen. Den fortsatte digitaliseing af services og arbejdsgange stiller naturligvis tilsvarende stigende sikkerhedskrav, så borgere, virksomheder mv. kan være trygge ved kommunens omgang med deres data. Derfor har vi stor fokus på dataarkitektur og ikke mindst datasikkerhed. Både gennem brugen af interne kontroller og fortsat uddannelse i datasikkerhed. Gennem et tæt samarbejde med en række andre nordsjællandske kommuner søger Frederikssund yderligere at reducere de udgifter, der er til indkøb og implementering af digitale løsninger og velfærdsteknologi. I samarbejdet er der fokus på at gøre brug af hinandens specialistkompetencer, at konkurrenceudsætte it-løsninger sammen og udarbejde fælles implementeringsforløb samt at dele viden med hinanden om mulige gevinster. Alt dette ud fra en konstatering af, at den enkelte kommune ikke har tilstrækkelige ressourcer til at løfte denne store opgave alene. Kravene til den kommunale organisation og opgaveløsning forandres hele tiden som følge af ny lovgivning, tilførsel af nye opgaver og øget behov for helhedsorientering i den kommunale opgaveløsning. Dette medfører et kontinuerligt behov for at vurdere om vores adminstrative struktur er indrettet optimalt og hensigtsmæssigt. Konkret betyder det, at vi løbende vurderer, om opgaver skal samles i nye afdelinger, eller om der i en periode er brug for at sætte isoleret fokus på et specifikt opgavefelt. Organisatoriske tilpasninger er med andre ord blevet et tilbagevendende redskab, som fordrer sikker procesledelse og omhyggelig medarbejderinddragelse. Den løbende udvikling af kravene medfører på samme måde et stigende fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere på alle niveauer. Der vil i de kommende år være behov for hele tiden at vurdere, om den enkelte medarbejder har brug for et kompetenceløft. Ligesom der vil være brug for at vurdere, om der er faggrupper, hvor der skal ske en samlet videreuddannelse af større grupper af medarbejdere. Siden 2015 har vi oprustet på den centrale kommunikationsindsats. Dette har medført en langt mere strategisk indsats og stringent formidling af det politiske arbejde og de politiske beslutninger. Det har også medført, at den samlede administration i stigende grad tænker formidling og kommunikation som en integreret del af kerneopgaven. Denne udvikling er langt fra tilendebragt, og der vil i den kommende tid bl.a. være øget fokus på vurdering af hvilke medier, der anvendes til den udadvendte kommunikation. I den forbindelse vil en modernisering af hjemmesiden www.frederikssund.dk være en af de opgaver, der vil blive løst inden for en relativt kort periode. I et længere perspektiv skal kommunens samlede kommunikative kompetencer udvikles til glæde for borgere såvel som politikere. 28/32

Anlægsprogram Anlægsprogrammet sætter retningen for de kommende års investeringer i infrastruktur og de fysiske rammer i kommunen. Programmet rækker altid fire år ud i fremtiden for at sikre, at der tænkes langsigtet når der prioriteres midler til anlægsaktiviteter, som ofte medfører store udgifter. Projekterne skal sikre at værdien af aktiverne i kommunen bevares, men også skabe rammerne for velfærden fremover. Investeringerne har yderligere til formål at udvikle kommunen og skabe attraktive muligheder for lokalisering og bosætning for virksomheder og borgere. Udviklingen af den nye by, Vinge, er helt central i denne sammenhæng. Hidtil er der solgt 23 parcelhusgrunde og 50 rækkehusgrunde i Deltakvarteret og i efteråret 2016 forventes der indgået aftale med en privat investor om udviklingen af Vinge centrum, hvor der skal etableres nye veje, grønne områder, S-togsstation og boliger. Generelt favner anlægsprogrammet for perioden meget bredt med større investeringer på en lang række områder. På dagtilbudsområdet skal der opføres en ny integreret børneinstitution i Skibby til kommunens yngste borgere. Der er samlet afsat 33,5 mio. kr. til etablering af to nye børnehuse i Skibby i perioden 2017-2019. Til det første børnehus er der afsat 20,5 mio. kr. og det ventes at stå færdigt i anden halvdel af 2017. Kultur- og fritidsområdet er højt prioriteret i budgetperioden 2017-2020, hvor der samlet er afsat 194,5 mio. kr., til anlægsinvesteringer. Beløbet omfatter bl.a. et ambitiøst projekt vedrørende etablering af et samlet idrætsområde, bestående af en række sportsfaciliteter ved Ådalens Skole. I første omgang indledes arbejdet med etablering af nye svømmefaciliteter, som afløser for den gamle svømmehal på Odinsvej. Derudover skal der etableres kunstgræsbane samt fodboldbaner som erstatning for de eksisterende baner på Bjergvej, ved Gl. Oppe Sundby Skole og banerne ved Pedershave Omsorgscenter. Der er i perioden 2017-2020 samlet afsat 128,3 mio. kr. som skal dække første etape af et samlet idrætsområde i Frederikssund Kommune. Derudover kan nævnes, at der er afsat 7,3 mio. kr. i 2017 til renovering af Slangerup svømmehal. I 2016 nedrives tidligere Oppe Sundby Skole, som ventes byggemodnet og solgt i løbet af 2017. Der er afsat 15,0 mio. kr. til tilslutningsafgift, grønne områder, veje m.v. så grunden kan sælges til parcelhus byggeri for en samlet sum af 55,0 mio. kr. Til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen er der også afsat betydelige anlægsmidler. F.eks. er der afsat en anlægspulje til etablering af cykelstier på 10,9 mio. kr. i perioden 2017-2019. Derudover er der afsat 8,5 mio. kr. til etablering af første etape af cykelstien mellem Jægerspris og Kulhuse. Klimatilpasning samt energiinvesteringer er også højt prioriteret i den kommende budgetperiode. Der er i 2017 afsat 8,2 mio. kr. til kystsikring. Beløbet vil bl.a. blive anvendt til udarbejdelse af skitseprojekter til digeløsninger samt realiseringen af projekterne/løsningerne. Til energiinvesteringer er der samlet afsat 13,8 mio. kr. i perioden 2017 2020 til at fortsætte arbejdet med nedbringelse af energiforbruget i kommunale ejendomme samt etablering af solcelleanlæg i kommunale bygninger. De samlede anlægsinvesteringer er på et højt niveau i budgetperioden med bruttoanlægsudgifter for samlet 535,2 mio. kr. for hele perioden. Anlægsudgifterne modsvares af indtægter for samlet 203,1 mio.kr., der primært består af salgsindtægter fra Vinge og fra salg af tidligere Oppe-Sundby Skole. Klik her for en nærmere beskrivelse af alle anlægsforslag. 29/32

Investeringsoversigt Anlæg. Alle beløb i 1.000 kr. (-=effektiviseringer og +=udvidelser) Nr. Navn på forslag 2017 2018 2019 2020 Samlede anlæg 133.060 161.212 114.034-52.915 Forslag til NYE anlæg 12.400 1.500 600-3.000 095 Realisering af Space Management (netto) -3.600-3.000 096 Understøtning af byliv og detailhandel i kommunens fire hovedbyer * 14.000 097 Frederikssund havn, totalrenovering af anløbsbro m.v. 1.500 600 088 Mobil tandklinik Tandbus (anskaffelse af bus) * 2.000 Eksisterende anlæg 120.660 159.712 113.434-49.915 098 Vinge - Byggemodning 42.700 49.900 48.500 48.940 098 Vinge - salg af grunde/byggeretter -17.010-6.990-3.829-107.579 099 Byggemodning af areal - tidl. Oppe-Sundby skole 15.000 099 Salg af tidl. Oppe-Sundby Skole, Fr-sund -55.000 100 Byggemodning af Øvej 36, Slangerup 1.850 100 Salg af Øvej 36, Slangerup -3.200 101 Ådalens skole 6.150 102 Opdatering af udearealerne ved skolerne 1.041 103 Nye børnehuse i Skibby 19.065 8.200 6.225 104 Installation af fibernet i alle børnehuse 1.146 105 Idrætsfacilitetspulje 2.174 2.174 2.174 2.174 106 Renovering af svømmehal, Slangerup 7.290 107 Etablering af ungdomssøsportscenter 5.697 108 Samlet idrætsområde 39.258 62.483 19.475 7.000 108 Salg af gamle idrætsanlæg -7.200 109 Nyt hovedbibliotek, Fioma 1.325 16.400 22.550 110 J.F. Willumsens Museum - renovering inkl. Ventilation 4.100 111 Frederikssund Friluftsscene 217 Fortsættes på næste side. 30/32

Fortsat fra forrige side. 112 Etablering af nye plejeboliger på Tolleruphøj -846 112 Etablering af yderligere plejeboliger ved Tolleruphøj 338 113 Servicearealer - plejeboliger - Pedershave etape 2 698 113 Servicearealtilskud- plejeboliger - Pedershave etape 3-1.469 114 Pedershave etape II - boligarealer 3.485 115 Energiinvesteringer 4.570 3.075 3.075 3.075 116 Skadeforebyggelse - Sikringstiltag 4.900 117 Fioma-grunden 1.441 118 Renovering af badebroer 1.085 119 Klimatilpasningsplanen - diger (og anden kystsikring) 8.200 120 Teknisk Udvalgs Anlægspulje 3.675 3.675 3.675 3.675 121 Stianlæg - Fjordsti 513 122 Kulhuse cykelsti 3.075 3.075 2.306 123 Tilslutninger til Fjordforbindelsen 675 6.150 1.067 124 Pulje til etablering af cykelstier 5.712 2.132 3.075 125 Istandsættelse af Færgevej 4.436 126 Genopretning af fortove frem til 2017 2.083 127 Opsætning af målere i samtlige tændskabe 2.700 128 Projektforslag - kultur og havnebad 7.783 129 Projektforslag - Kulhuse Havn 1.041 130 Projektforslag - Frederikssund/Marbæk Havn 1.041 Forsyningsvirksomhed - affaldshåndtering: 131 Indførelse af kildesortering i usorterede områder 2.300 132 Etablering af nærgenbrugspladser som standpladser 6.000 *Forslagene har en afledt effekt på driften, der er medtaget under nye driftstiltag. 31/32

ØKONOMI Torvet 2 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 10 00 Telefax: 47 35 10 99 oekonomi@ frederikssund.dk www.frederikssund.dk 32/32